18 relationer: Annaler, Armensk (sprog), Athanasius af Alexandria, Biskop, Eusebius af Cæsarea, Gregor fra Nazianz, Kirkehistorie, Konstantinopel, Kronologi, Oldgræsk, Origenes, Senantikken, Synode, Teologi, 305, 329, 4. århundrede, 5. århundrede.
Annaler
Et eksempel på udgivelsen af danske krøniker. Her første side af Lejrekrøniken udgivet af Martin Clarentius Gertz i ''Scriptores minores historiæ Danicæ medii ævi''. Annaler (af latin: annales.
Ny!!: Sokrates Scholastikos og Annaler · Se mere »
Armensk (sprog)
300x300px Armensk (armensk: հայերեն hajeren) er et indoeuropæisk sprog, som er det eneste sprog på den armenske gren.
Ny!!: Sokrates Scholastikos og Armensk (sprog) · Se mere »
Athanasius af Alexandria
Athanasius af Alexandria eller Athanasius den Store (født ca. 298, død 2. maj 373 i Alexandria var biskop i Alexandria fra 328 til 373. Athanasius bliver anset som kirkefader af både den ortodokse og katolske kirke. Athanasius fik stor indflydelse på kristendommen efter Konstantin den Store, der gjorde Romerriget kristent. Athanasius var en ivrig aktør imod arianismen, der har navn efter Arius. I den strid lykkedes det Athanasius at få gennemført sin egen tro på Jesus som en del af Guds væsen i kirkens teologi. Arius og hans støtter mente, at Jesus var et skabt væsen, og dermed ikke en del af Guds væsen, men det synspunkt blev bandlyst ved det første koncil i Nikæa i 325. Bandlysningen fik dog ikke knust arianerne, der gennem det meste af 300-tallet fandtes inden for kirken. Ud over den arianske strid var Athanasius også en central person i munkebevægelsen i kristendommen. I 300-tallet, hvor Athanasius levede, levede mange munke som asketer i Egyptens og Syriens ørkener. Munkene var i stor stil uden for biskoppernes kontrol; men det lykkedes Athanasius at knytte munkebevægelsen sammen med bispesædet i Alexandria. Det fik enorm indflydelse på kristendommen. En af de vigtigste overleveringer fra Athanasius' hånd er hans skildring af munken Antonius, Vita Antonii (Antonius' liv). Antonius levede i den egyptiske ørken i det 3. og 4. århundrede. Athanasius' skildring af Antonius' liv er på ingen måde neutral og fremhæver Antonius som en levende helgen, der kæmpede mod djævle og dæmoner. Ifølge Vita Antonii opgav Antonius som ung hele sin formue og viede sit liv til streng askese, hvor han blandt andet boede i længere tid i en grav, hvor han udkæmpede flere kampe mod Djævelen. Vita Antonii var et vigtigt skrift for Athanasius, for det viser også Antonius som en lydig undersåt mod bispesædet i Alexandria. Det hjalp Athanasius med at få munkebevægelserne i Egypten indordnet under Alexandria, og var dermed også en stor støtte for ham i hans kamp mod Melitius, der konkurrerede mod bispesædet i Alexandria ved at udnævne sine egne præster og biskopper.
Ny!!: Sokrates Scholastikos og Athanasius af Alexandria · Se mere »
Biskop
Biskop (eller bisp) er overhovedet i et stift, det kirkelige geografiske område.
Ny!!: Sokrates Scholastikos og Biskop · Se mere »
Eusebius af Cæsarea
Eusebius (eller Euseb) af Cæsarea (født ca. 260, død ca. 340) var biskop i Cæsarea Palæstina og kaldes kirkehistoriens far.
Ny!!: Sokrates Scholastikos og Eusebius af Cæsarea · Se mere »
Gregor fra Nazianz
Gregor fra Nazianz (ca. 329 i Nazianz i Kappadokien – 389 el.390) var en græsk kirkefader; sammen med Basileios den Store og dennes bror Gregor fra Nyssa en af de såkaldte "kappadokiske fædre".
Ny!!: Sokrates Scholastikos og Gregor fra Nazianz · Se mere »
Kirkehistorie
''Viborg domkirke''.Kirkehistorie er studiet af kirkens fortid. Feltet undersøger både sociale og religiøse aspekter ved fortidens religionsbrug- og forståelse. Kirkehistorie (lat. Historia ecclesiastica) er en af de fire klassiske teologiske discipliner og er sammen med studiet af Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente en af de historiske discipliner inden for kristen teologi.
Ny!!: Sokrates Scholastikos og Kirkehistorie · Se mere »
Konstantinopel
Kort over Konstantinopel (1420'erne-1430'erne) af Cristoforo Buondelmonti er det ældste overlevende kort over byen, og den eneste som er før tyrkiske erobring af byen i 1453. Kort over Konstantinopel Konstantinopel (græsk: Κωνσταντινούπολις, tyrkisk Konstantinyé) var fra 330 til 1930 navnet på byen som i dag kaldes Istanbul i Tyrkiet.
Ny!!: Sokrates Scholastikos og Konstantinopel · Se mere »
Kronologi
Kronologi (χρόνος, chronos tid og λόγος, lógos ord, lære) ofte også tidsregning er en måde at beregne og inddele tiden på.
Ny!!: Sokrates Scholastikos og Kronologi · Se mere »
Oldgræsk
Stentavle med inskription på oldgræsk Oldgræsk er det græske sprog, som det blev talt og skrevet i oldtiden (ca. 800 f. Kr. – ca. 600 e. Kr.), i modsætning til nygræsk, som er betegnelsen for det græske sprog efter oldtiden.
Ny!!: Sokrates Scholastikos og Oldgræsk · Se mere »
Origenes
Origenes (Ὠριγένης) (185-254 e.Kr.) var en kirkefader, teolog, bibelfortolker og filosof fra det græsktalende Alexandria.
Ny!!: Sokrates Scholastikos og Origenes · Se mere »
Senantikken
Et af de kendteste bygningsværker fra senantikken: Hagia Sophia i Istanbul, påbegyndt 325. Minareten blev tilføjet efter tyrkernes erobring i 1453. Senantikken er en moderne betegnelse for en epoke i middelhavsområdets historie i overgangen fra antikken til middelalderen.
Ny!!: Sokrates Scholastikos og Senantikken · Se mere »
Synode
Et koncil (af latin concĭlĭum møde, sammenkomst, råd, engelsk Council) er en kirkelig forsamling, hvor emner af teologisk og kirkeretslig art diskuteres og bindende aftaler på disse områder indgås.
Ny!!: Sokrates Scholastikos og Synode · Se mere »
Teologi
Kirkefaderen Augustin (354-430). Sandro Botticelli: St. Augustin i sit kammer. 1480. Maleri i Ognissantikirken i Firenze. Teologi (gr. θεολογία af θεός theós Gud, og λόγος lógos ord eller lære) er studiet af kristendommen og dens tolkning af det guddommelige, verden og menneskelivet.
Ny!!: Sokrates Scholastikos og Teologi · Se mere »
305
---- Se også 305 (tal) ----.
Ny!!: Sokrates Scholastikos og 305 · Se mere »
329
---- Se også 329 (tal) ----.
Ny!!: Sokrates Scholastikos og 329 · Se mere »
4. århundrede
Det 4.
Ny!!: Sokrates Scholastikos og 4. århundrede · Se mere »
5. århundrede
4. århundrede – 5.
Ny!!: Sokrates Scholastikos og 5. århundrede · Se mere »
Omdirigeringer her:
Socrates Scholasticos, Socrates Scholasticus, Sokrates Scholasticos.