Meddelelse

372 relationer: Absorptionslinje, Acceleration, Adiabatisk proces, Akhenaton, Aksehældning, Albert Einstein, Alfa Centauri, Ammoniak, Analemma, Anaxagoras, Antikken, Antiseptisk, Antisolpunkt, Aphelium, Arbejde (fysik), Aristarchos, Aristoteles, Arkæikum, Arthur Eddington, Asteroide, Astrofysik, Astrologi, Astronomi, Astronomisk enhed, Atlas (kartografi), Atomkraftværk, Aton (gud), Azteker, Babylonien, Bølgelængde, Bibelen, Biologi, Bisol, Bispehue, Blasfemi, Blænde, Breddekreds, Brint, Bronzealder, Cambridge University Press, Carbon, Cassiopeia, Cecilia Payne-Gaposchkin, Celle (biologi), Celsius, Centrifugalkraft, Challenger (rumfærge), Chichen Itza, Chokbølge, Cirkel, ..., CNO-cyklus, Computer, Dag, Dødsstraf, Den Europæiske Rumorganisation, Den lille istid, Den lokale galaksegruppe, Det gamle Egypten, Diameter, Differentiel rotation, Dimension, Dipol, Drage (kinesisk), Drivhusgas, Dyrekreds, E=mc², Effekt (fysik), Effektiv temperatur (stjerne), Ekliptika, Eksponentiel vækst, Elektricitet, Elektrisk generator, Elektromagnetisk stråling, Elektromagnetiske spektrum, Elektron, Energi, England, Epicykel, Eratosthenes, Ernest Rutherford, Fahrenheit, Faldskærm, Farao, Farvetemperatur, Fase (stof), Fønikere, Fiksstjerne, Filosofi, Fladtrykthed, Forhistorisk tid, Fossilt brændstof og brændsel, Foton, Fotosfære, Fotosyntese, Galakse, Galaksehob, Galileo Galilei, Gammastråling, Gas, Geologi, George Hale, Gigantisk soludbrud, Giordano Bruno, Giovanni Cassini, Gradient, Gravitation, Gravitationel slynge, Gravitationsbølge, Grækenland, Græsk (sprog), Grønt glimt, Grundstof, Guld, Halo, Hans Albrecht Bethe, Heliocentrisme, Heliograf (måleinstrument), Helios, Heliosfære, Helium, Hermann von Helmholtz, Hertzsprung-Russell-diagrammet, Himmel, Himmelmekanik, Himmelskiven fra Nebra, Historie, Horisont (geografi), Hud, Hvid dværg, Hydrostatisk ligevægt, Ilt, Infralyd, Infrarød stråling, Inkariget, Inkvisition, Interstellart medium, Inti, Ion, Ionosfære, Iran, Isaac Newton, Istid, Japan, Jætte, Jævndøgn, Jean Richer, Jern, Johannes Kepler, Jorden, Jordens atmosfære, Jordskælv, Joseph von Fraunhofer, Jupiter (planet), Kalender, Kætteri, Kejser, Kelvin, Keplers love, Kernefusion, Kernereaktor, Kibibyte, Kikkert, Kilogram, Kina, Kinetisk energi, Klima, Komet, Kompasretning, Konvektion, Kopernikanske system, Korona (solen), Korrelation, Kosmisk støv, Kosmisk stråling, Kristendom, Kromosfære, Kugle, Kuldioxid, Kulilte, Kultur, Kulturhistorie, Kvadratkilometer, Kvantemekanik, Kvantemekanisk tunnelering, Kvælstof, Lagrange-punkt, Landbrug, Latin, Lægemiddel, Liv, Luft, Lys, Lysår, Magi, Magnesium, Magnetfelt, Magnetisme, Margaret Burbidge, Mars (planet), Masse (fysik), Massefylde, Maunder Minimum, Maya, Måneformørkelse, Månen, Mælkevejen, Megalit, Merkurpassage, Metallicitet (astrofysik), Metan, Meteoroid, Meter, Mexico, Milanković-cykler, Model (matematik), Monoteisme, Muspelheim, NASA, Nat, Navigation, Negativ tilbagekobling, Neon, Nethinde, Neutrino, Neutron, Nicolaus Kopernikus, Nikolaus von Kues, Nilen, Nordisk mytologi, Nukleokosmokronologi, Objektiv (optik), Observatorium, Okular, Oldtidens Grækenland, Olie, Opfindelse, Optik, Optisk prisme, Orion (stjernebillede), Overnaturlig, P-P-kæde, Peloponnes, Perihelium, Perikles, Pioneer-programmet, Planet, Planetarisk tåge, Plasma, Pluto (dværgplanet), Pol (geografisk), Polarlys, Princeton University, Proton, Protuberans, Proxima Centauri, Ptolemæus, Pupil, Pyramide, Pyrheliometer, Ra, Radio, Radioaktivitet, Radiobølger, Radius, Ragnarok, Rayleigh-spredning, Rød dværg, Røntgenstråling, Regnbue, Religion, Ritual, Rom, Romerriget, Romertal, Rotation, Rumfang, Rumfærge, Rumsonde, Rumvejr, Sandsynlighedsregning, Satellit, Søfart, Science, Seismologi, Sensor, Shamash, Silicium, Skabelsen (nordisk mytologi), Skoll, Skylab, Slanger, Sokrates, Sol Invictus, Solar and Heliospheric Observatory, Solar Dynamics Observatory, Solbadning, Solcelle, Solenergi, Solens kerne, Solformørkelse, Solgud, Solhverv, Solindstråling, Sollys, Solnedgang, Solopgang, Solplet, Solsystemet, Solsystemets dannelse og udvikling, Soludbrud, Solvind, Solvognen, Sort hul, Sortlegeme, Spektralklasse, Spektroskopi, Stearin, Stjerne, Stjernebillede, Stjernenukleosyntese, Stjerner fra fødsel til genfødsel, Stonehenge, Stråling, Strømforsyning, Subrahmanyan Chandrasekhar, Sumer, Supernova, Svovl, Sydamerika, Teori, Termik, Termosfære, Tesla, The Astrophysical Journal, Thomas Harriot, Tidevand, Tidsserie, Titan (mytologi), Ton, Trotyl, Turbulens, Tusmørkestråler, Tyskland, Uge, Ultraviolet lys, Ulv, Ulysses (rumsonde), Ur, Uran, Utu, Vand, Varme, Varmestråling, Vejr, Venuspassage, Videnskab, Virgo-superhoben, Vitamin D, Voyager 1, Watt, William Herschel, William Thomson, Xenofanes, Ydre rum, Yin og yang, Zeeman-effekten, Zenit, 16. århundrede, 17. århundrede, 1990, 2007, 3. århundrede f.Kr.. Expand indeks (322 mere) » « Shrink indeks

Absorptionslinje

En absorptionslinje i et spektrum er en mørk linje mod baggrunden af spektrets omtrent enslysende baggrund.

Ny!!: Solen og Absorptionslinje · Se mere »

Acceleration

En kugle påvirkes af tyngdekraften og accelererer. Acceleration er ændring af hastigheden pr.

Ny!!: Solen og Acceleration · Se mere »

Adiabatisk proces

Adiabatisk proces af en idealgas, hvor rumfanget får lov at stige under afgivelse af mekanisk energi og den indre energi mindskes herved. En adiabatisk temperaturforandring eller adiabatisk proces består af en luftmasse, som stiger eller synker i atmosfæren, hvorved trykket falder eller stiger, hvilket igen medfører, at temperaturen falder eller stiger – uden at der afgives eller modtages varme til/fra omgivelserne.

Ny!!: Solen og Adiabatisk proces · Se mere »

Akhenaton

Akhnaton. Akhenaton (tidligere Amenophis 4, 1378-1362 f.Kr.) var farao fra det 18.

Ny!!: Solen og Akhenaton · Se mere »

Aksehældning

Jordens aksehældning. Aksehældningen (inklinationen af ækvator på ekliptikas plan) er vinklen mellem et himmellegemes rotationsakse og omløbsplanens normalvektor (den vinkelrette akse til omløbsplanen).

Ny!!: Solen og Aksehældning · Se mere »

Albert Einstein

Albert Einstein (født 14. marts 1879, død 18. april 1955) var en tysk teoretisk fysiker med en omfattende og banebrydende videnskabelig produktion.

Ny!!: Solen og Albert Einstein · Se mere »

Alfa Centauri

Alfa Centauri, hvor begge stjerner i stjernesystemet fremtræder som én stjerne. Alfa Centauri (α Centauri, forkortet α Cen) er et dobbeltstjernesystem, som kan ses på den sydlige himmelhalvkugle i stjernebilledet Centaurus.

Ny!!: Solen og Alfa Centauri · Se mere »

Ammoniak

Ammoniak er et kemikalie, der har fået navn efter den Ægyptiske gud Amon.

Ny!!: Solen og Ammoniak · Se mere »

Analemma

Diagram af et analemma set mod øst på den nordlige halvkugle. Datoerne for Solens position er vist. Dette analemma er beregnet og ikke fotograferet. Et analemma (latinsk udgave af et græsk ord, som betegner soklen på et solur) er en kurve, som viser et himmellegemes (sædvanligvis Solens) vinkelafvigelse fra dets "gennemsnitlige position" på himlen, når dette ses fra en anden klode og relativt til dennes himmelækvator.

Ny!!: Solen og Analemma · Se mere »

Anaxagoras

Anaxagóras (født ca. 500 f.v.t., i Klazomenai i Lilleasien, i nærheden af vore dages Smyrna, død 428 f.v.t.) var en græsk filosof, førsokratiker, der flyttede til Athen i 464 f.v.t.

Ny!!: Solen og Anaxagoras · Se mere »

Antikken

Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.

Ny!!: Solen og Antikken · Se mere »

Antiseptisk

Ordet antisepsis bruges ikke så ofte.

Ny!!: Solen og Antiseptisk · Se mere »

Antisolpunkt

Francesco De Comité Antisolpunktet er det tænkte punkt på himmelkuglen, der ligger i nøjagtigt den modsatte retning (180 grader) af solen.

Ny!!: Solen og Antisolpunkt · Se mere »

Aphelium

Aphelium, også kaldet aphel, engelsk: aphelion, er det punkt i en komet- eller planetbane, der er fjernest fra Solen (græsk Helios) (modsat perihelium).

Ny!!: Solen og Aphelium · Se mere »

Arbejde (fysik)

En baseballspiller påvirker over en kort distance bolden med en kraft, hvorved der udføres et arbejde på bolden. Dette arbejde bliver til boldens kinetiske energi. I fysik er arbejde (symbol W, eng. Work) en energimængde, som overføres fra et system til et andet system.

Ny!!: Solen og Arbejde (fysik) · Se mere »

Aristarchos

Aristarchos, 310 f.Kr. – ca.

Ny!!: Solen og Aristarchos · Se mere »

Aristoteles

Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.

Ny!!: Solen og Aristoteles · Se mere »

Arkæikum

Forstenede stromatolitter. Stromatolitter i dag fra Australien. Arkæikum (eller archæikum, arkeozoikum, archaean, ældre Prækambrium) er den geologiske æon, som er defineret fra alderen på de ældste bevarede klippeformationer til for 2.500 millioner år siden, hvor den blev afløst af Proterozoikum.

Ny!!: Solen og Arkæikum · Se mere »

Arthur Eddington

Arthur Stanley Eddington (født 28. december 1882 i Kendal, England, død 22. november 1944 i Cambridge, England) var en engelsk astronom og astrofysiker, der opdagede sammenhængen mellem stjernernes masse og deres lysstyrke.

Ny!!: Solen og Arthur Eddington · Se mere »

Asteroide

Jupiter. Grønne og brune prikker er trojanske asteroider fastlåst i Jupiters bane Kentaurer, der befinder sig mellem Kuiperbæltet (grønt) og de indre asteroider Asteroide (243) Ida En asteroide (småplanet, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen (eller en anden stjerne).

Ny!!: Solen og Asteroide · Se mere »

Astrofysik

Infrarødt billede af område i Universet, hvor stjernedannelse er særlig aktiv (de lyse områder i billedet). Astrofysik er den gren af den astronomiske videnskab, som omhandler universets fysik.

Ny!!: Solen og Astrofysik · Se mere »

Astrologi

Andreas Cellarius' ''Harmonia Macrocosmica'' (1660/61) med Jorden i centrum af solsystemet og de astrologiske stjernetegn. Astrologi (fra græsk: αστρολογία.

Ny!!: Solen og Astrologi · Se mere »

Astronomi

Astronomi (græsk: αστρονομία.

Ny!!: Solen og Astronomi · Se mere »

Astronomisk enhed

En astronomisk enhed, forkortet au (engelsk: astronomical unit) er en længdeenhed, som historisk er baseret på middelafstanden mellem Solen og Jorden.

Ny!!: Solen og Astronomisk enhed · Se mere »

Atlas (kartografi)

Guden Atlas med jordkloden Et atlas er en betegnelse for en samling kort, sædvanligvis indbundet.

Ny!!: Solen og Atlas (kartografi) · Se mere »

Atomkraftværk

Et fransk kernekraftværk med køletårne, hvorfra der stiger vanddamp op. Et kernekraftværk (i daglig tale også atomkraftværk) er et termisk kraftværk der producerer elektricitet ved hjælp af kernekraft.

Ny!!: Solen og Atomkraftværk · Se mere »

Aton (gud)

Solskiven Aton Aton er Re i sin fysiske form som en solskive.

Ny!!: Solen og Aton (gud) · Se mere »

Azteker

Aztekiske statuetter. En statue, som forestiller en mand som holder en kakaobælg. En statue af den aztekiske gud Huehueteotl (eller Ueueteotl). Aztekerne var et mesoamerikansk folk fra det centrale Mexico med en rig mytologi og kulturarv.

Ny!!: Solen og Azteker · Se mere »

Babylonien

Babylonien (akkadisk: Babili(m),: Vol. 1, Part 1. sumerisk logogram KÁ.DINGIR.RAKI hebraisk: בָּבֶל, Bābel, græsk: Βαβυλών, Babylōn) var en akkadisk bystat oprettet i 1867 f.Kr.

Ny!!: Solen og Babylonien · Se mere »

Bølgelængde

Illustration af bølgelængde. Bølgelængden er den rummelige afstand mellem gentagne enheder af en bølge.

Ny!!: Solen og Bølgelængde · Se mere »

Bibelen

En amerikansk Bibel fra 1859. Bibelen (gr. βιβλία biblia "bøger") er betegnelsen for de grundlæggende kanoniske skrifter i jødedommen og kristendommen.

Ny!!: Solen og Bibelen · Se mere »

Biologi

Biologi er studiet af liv (organismer).

Ny!!: Solen og Biologi · Se mere »

Bisol

En bisol (latin, fra græsk, parhelion, også kendt under navnet solhund) er et atmosfærisk fænomen, som optræder når sollys reflekteres fra og brydes af små iskrystaller i cirrus- eller cirrostratusskyer.

Ny!!: Solen og Bisol · Se mere »

Bispehue

''Bispevielsen af Deodatus fra Nevers'' er malet af Claude Bassot (1580-1630) ca. 1620. Billedet viser en bispevielse, der fandt sted i 655, men er ikke historisk korrekt mht. klædedragten. En bispehue, også kaldet en mitra, en liturgisk hovedbeklædning, der fungerer som et værdighedstegn og symbol for biskoppen i mange af de kristne kirker.

Ny!!: Solen og Bispehue · Se mere »

Blasfemi

''Stening af blasfemisten'', gravering af Gerard Hoet, 1728. Blasfemi (βλασφημία, "bagvaskelse, blasfemi") er at spotte eller forhåne guddomme, troslærdomme eller andre genstande for religiøs hengivelse.

Ny!!: Solen og Blasfemi · Se mere »

Blænde

objektiv hvor blænden er stillet til f/8; den effektive diameter af den syvkantede åbning er 4,375 mm En blænde er en åbning i et optisk instrument der regulerer mængden af lys der slippes ind.

Ny!!: Solen og Blænde · Se mere »

Breddekreds

En breddekreds (i rød) Breddekredsene er de linjer i det globale koordinatsystem, som forløber parallelt med ækvator.

Ny!!: Solen og Breddekreds · Se mere »

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Ny!!: Solen og Brint · Se mere »

Bronzealder

Anskuelsestavle med navnet "bronzealder". Bronzealderen er kulturperioden mellem stenalder (eller nogle steder kobberalder) og jernalderen.

Ny!!: Solen og Bronzealder · Se mere »

Cambridge University Press

Cambridge University Press er et engelsk universitetsforlag.

Ny!!: Solen og Cambridge University Press · Se mere »

Carbon

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.

Ny!!: Solen og Carbon · Se mere »

Cassiopeia

Røntgenbillede af supernova SN 1572. Cassiopeia er et af de mest kendte stjernebilleder.

Ny!!: Solen og Cassiopeia · Se mere »

Cecilia Payne-Gaposchkin

Cecilia Helena Payne-Gaposchkin (født 10. maj 1900, død 7. december 1979) var en britisk-amerikansk astronom og astrofysiker.

Ny!!: Solen og Cecilia Payne-Gaposchkin · Se mere »

Celle (biologi)

Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.

Ny!!: Solen og Celle (biologi) · Se mere »

Celsius

Lande der bruger Celsius. Celsius-skalaen er en temperaturskala, der populært sagt har 0 grader ved rent vands frysepunkt og 100 grader ved rent vands kogepunkt, begge ved 1 atmosfæres tryk.

Ny!!: Solen og Celsius · Se mere »

Centrifugalkraft

Vandoverfladen i en stillestående og roterende beholder. Centrifugalkraft er en tilsyneladende kraft (fiktiv kraft), som påvirker et legeme der roterer, og som søger at trække legemet væk fra centrum.

Ny!!: Solen og Centrifugalkraft · Se mere »

Challenger (rumfærge)

Rumfærgen Challenger bliver ført af en traktor (1983). Fotografi nogle få sekunder efter ulykken af rumfærgen Challenger (1986). Besætningen på syv astronauter omkom. Rumfærgen Challenger (NASA OV-099) (4. April, 1983 – 28. Januar, 1986) var NASA's anden rumfærge.

Ny!!: Solen og Challenger (rumfærge) · Se mere »

Chichen Itza

Chichen Itza er en ruinby på den nordlige del af Yucatán-halvøen i det sydøstlige Mexico.

Ny!!: Solen og Chichen Itza · Se mere »

Chokbølge

Princippet i når et fly bryder gennem lydmuren. Til venstre ses et fly, hvor lydbølger udbredes rundt om flyet. Til højre ses et fly, hvor spidsen rører ved lydmuren '''(rød)'''. En chokbølge er en stærk trykbølge, der f.eks.

Ny!!: Solen og Chokbølge · Se mere »

Cirkel

En cirkel eller cirkelflade er en geometrisk figur i et (todimensionelt) plan.

Ny!!: Solen og Cirkel · Se mere »

CNO-cyklus

I stjerner, som er mere massive end ca.

Ny!!: Solen og CNO-cyklus · Se mere »

Computer

Bærbar computer Acer Aspire 5600 En computer er en maskine, der kan programmeres til automatisk at udføre nogle talmæssige eller logiske beregninger.

Ny!!: Solen og Computer · Se mere »

Dag

En dag er en målenhed til at måle tid.

Ny!!: Solen og Dag · Se mere »

Dødsstraf

#cc7662 I brug En guillotine – et apparat der tidligere blev brugt til henrettelse ved halshugning. Dødsstraf eller livsstraf er henrettelse som straf for en forbrydelse.

Ny!!: Solen og Dødsstraf · Se mere »

Den Europæiske Rumorganisation

ESA' logo ESA er en forkortelse for European Space Agency (Den Europæiske Rumorganisation), og er en sammenslutning af europæiske lande indenfor rumfart og rumforskning.

Ny!!: Solen og Den Europæiske Rumorganisation · Se mere »

Den lille istid

Den lille istid (international forkortelse: LIA) var en køligere periode, som begyndte i senmiddelalderen og sluttede i 1800-tallet.

Ny!!: Solen og Den lille istid · Se mere »

Den lokale galaksegruppe

Den lokale galaksegruppe, også kaldet den lokale galaksehob eller den lokale gruppe, er en galaksehob bestående af 30–40 galakser og med en udstrækning på mellem 5 og 10 mio.

Ny!!: Solen og Den lokale galaksegruppe · Se mere »

Det gamle Egypten

Keopspyramiden ved Giza. Det gamle Egypten betegner som regel perioden i Egyptens historie fra ca.

Ny!!: Solen og Det gamle Egypten · Se mere »

Diameter

radius og diameter. Diameteren er tværmålet af en cirkel, en korde gennem cirklens centrum (eller længden af denne korde).

Ny!!: Solen og Diameter · Se mere »

Differentiel rotation

Differentiel rotation (eller superrotation) betegner det forhold, at vinkelhastigheden af et roterende legeme eller system er forskellig, alt efter hvor langt et betragtet punkt er fjernet fra rotationsaksen, dvs.

Ny!!: Solen og Differentiel rotation · Se mere »

Dimension

Dimension (af latin dimensio, vbs. til di-metiri, afmåle; jævnfør meter) er et matematisk og geometrisk begreb, der henviser til retninger i hvilke, en flade eller et rum (eller en genstands form eller størrelse kan måles og/eller beskrives. Normalt regnes med tre dimensioner: bredde, højde og længde (eller dybde), men i matematisk sammenhæng kan antallet af dimensioner være større.

Ny!!: Solen og Dimension · Se mere »

Dipol

Elektriske feltlinjer af to modsatte ladninger separeret af en endelig afstand. Magnetiske feltlinjer af en ring (her torus), med en elektrisk strøm, med en endelig diameter. En dipol er en elektromagnetisk størrelse, som har to poler.

Ny!!: Solen og Dipol · Se mere »

Drage (kinesisk)

En kinesisk drage (龍, i pinyin: lóng eller 龙, som er et nutidigt tegn) også kendt som kinesisk lung er et mytologisk væsen der ligner en slags slange med løvehoved.

Ny!!: Solen og Drage (kinesisk) · Se mere »

Drivhusgas

Energiomsætningen mellem Solstrålingen, Jordens overflade og atmosfæren, udtrykt som W/m2. Tendensen i drivhusgasserne kuldioxid, metan, lattergas, freongasser 2 udledning pr indbygger En drivhusgas har evnen til at opfange og udsende (en del af) den langbølgede varmestråling, mens den tillader størstedelen af den kortbølgede varmestråling at passere.

Ny!!: Solen og Drivhusgas · Se mere »

Dyrekreds

Jorden i dens bane om solen gør at solen ser ud til at bevæge sig over ekliptika (rød), som er vippet med hensyn til ækvator (blåhvid). date.

Ny!!: Solen og Dyrekreds · Se mere »

E=mc²

Visning af ligningen på skyskraberen Taipei 101 i anledning af verdensfysikåret 2005 I fysik er E.

Ny!!: Solen og E=mc² · Se mere »

Effekt (fysik)

Effekt er inden for fysik et udtryk for udført arbejde pr.

Ny!!: Solen og Effekt (fysik) · Se mere »

Effektiv temperatur (stjerne)

atmosfære. En stjernes effektive temperatur er gennemsnitstemperaturen i den dybde, vi kan se ned til gennem stjernens atmosfære.

Ny!!: Solen og Effektiv temperatur (stjerne) · Se mere »

Ekliptika

Jorden rundt om Solen og årstiderne. Ekliptika er en storcirkel på himmelkuglen (himmelsfæren) som Solen, set fra Jorden, ser ud til at bevæge sig langs i løbet af et år.

Ny!!: Solen og Ekliptika · Se mere »

Eksponentiel vækst

Illustrering af hvordan en funktion vokser eksponentielt Den eksponentielle vækst er en måde, hvorpå en mængde kan forøges eller formindskes.

Ny!!: Solen og Eksponentiel vækst · Se mere »

Elektricitet

Ved elektricitet forstås en række fysiske fænomener forbundet ved en tilstedeværelse og en strøm af elektrisk ladede partikler.

Ny!!: Solen og Elektricitet · Se mere »

Elektrisk generator

Vekselstrømsgeneratorer beregnet til vandkraft i Ungarn fra omkring 1905 til 1915 Transportabel generator på trailer hos Beredskabsstyrelsen En elektrisk generator eller dynamo (af græsk dynamis, "kraft") er en maskine, hvormed bevægelsesenergi omdannes til elektrisk energi i form af jævn- eller vekselstrøm.

Ny!!: Solen og Elektrisk generator · Se mere »

Elektromagnetisk stråling

Det elektromagnetiske spektrum Elektromagnetisk stråling (forkortet EMS) kan beskrives som en kombination af oscillerende elektriske og magnetiske felter som, vinkelret på hinanden, udbreder sig gennem rummet med lysets hastighed (lys er et bestemt frekvensområde af elektromagnetisk stråling) og som formidler energi fra et sted til et andet.

Ny!!: Solen og Elektromagnetisk stråling · Se mere »

Elektromagnetiske spektrum

Det elektromagnetiske spektrum beskriver de forskellige typer af elektromagnetisk stråling.

Ny!!: Solen og Elektromagnetiske spektrum · Se mere »

Elektron

En elektron er en subatomar elementarpartikel.

Ny!!: Solen og Elektron · Se mere »

Energi

Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.

Ny!!: Solen og Energi · Se mere »

England

England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.

Ny!!: Solen og England · Se mere »

Epicykel

En epicykel er en cirkelbevægelse omkring et punkt som på sin side bevæger sig langs periferien på en anden, sædvanligvis større, cirkel.

Ny!!: Solen og Epicykel · Se mere »

Eratosthenes

Eratosthenes (født 276 f.Kr., død 194 f.Kr.) var en græsk astronom og matematiker, som bestemte Jordens omkreds ved måling af Solens højde i henholdsvis Alexandria og Syene på samme tidspunkt.

Ny!!: Solen og Eratosthenes · Se mere »

Ernest Rutherford

Animation af Ruthersfords atommodel. Sir Ernest Rutherford (født 30. august 1871, død 19. oktober 1937) var en engelsk atomfysiker.

Ny!!: Solen og Ernest Rutherford · Se mere »

Fahrenheit

Lande der bruger Celsius. Fahrenheit er en temperaturskala opkaldt efter den tyske opfinder Gabriel Daniel Fahrenheit.

Ny!!: Solen og Fahrenheit · Se mere »

Faldskærm

En udspringer fra ''U.S. Navy Parachute Demonstration Team'' med en moderne faldskærm. En faldskærm er en anordning, der skal bremse en genstands eller et menneskes faldhastighed ved udkast eller udspring fra et luftfartøj.

Ny!!: Solen og Faldskærm · Se mere »

Farao

En farao var en gudekonge i det gamle Egypten, man mente at faraoen var søn af Ra.

Ny!!: Solen og Farao · Se mere »

Farvetemperatur

Illustration af forskellige farvetemperaturer Farvetemperatur er et begreb, hvormed man tildeler en given farve en temperatur i kelvin-skalaen (K).

Ny!!: Solen og Farvetemperatur · Se mere »

Fase (stof)

I fysikvidenskaberne er en fase eller stoffase tilstanden af det makroskopiske fysiske system, som har nogenlunde ens kemisk sammensætning og fysiske egenskaber (f.eks. massefylde, krystalstruktur, brydningsindeks...). De mest kendte faseeksempler (tidligere tilstandsformer) er.

Ny!!: Solen og Fase (stof) · Se mere »

Fønikere

Fønikisk skulptur fra Spanien. Fønikiske byer og handelsruter. Fønikerne var et kana'anæisk folkeslag fordelt i en række forskellige bystater kaldet Fønikien rundt om Middelhavet – hovedsageligt i Levanten.

Ny!!: Solen og Fønikere · Se mere »

Fiksstjerne

Betegnelsen fiksstjerne hentyder til at stjernerne i modsætning til planeterne er "fastsiddende", det vil sige, at deres bevægelse er for langsom til at kunne måles uden avancerede hjælpemidler.

Ny!!: Solen og Fiksstjerne · Se mere »

Filosofi

Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.

Ny!!: Solen og Filosofi · Se mere »

Fladtrykthed

En kugles fladtrykthed er et udtryk for, hvor meget den afviger fra en sædvanlige kugle (altså en ellipsoide, hvor alle tre akser er lige lange kaldet en rotationsellipsoid) og i stedet har en kortere akse på den ene led.

Ny!!: Solen og Fladtrykthed · Se mere »

Forhistorisk tid

link.

Ny!!: Solen og Forhistorisk tid · Se mere »

Fossilt brændstof og brændsel

''Helvedets port'' - et åbent krater i Turkmenistan, hvor der afbrændes fossile brændstoffer, der er aflejret i undergrunden. De fossile brændstoffer og fossile brændsler er en energireserve, der har ligget i jorden gennem millioner af år.

Ny!!: Solen og Fossilt brændstof og brændsel · Se mere »

Foton

stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.

Ny!!: Solen og Foton · Se mere »

Fotosfære

Solens opbygning.1. Kernen2. Strålingszone3. Konvektionszone'''4. Fotosfære'''5. Kromosfære6. Korona7. Protuberans Fotosfæren er den synlige overflade på en stjerne, som solen.

Ny!!: Solen og Fotosfære · Se mere »

Fotosyntese

Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.

Ny!!: Solen og Fotosyntese · Se mere »

Galakse

En galakse fotograferet af Hubble-rumteleskopet. En galakse, (af græsk:γαλαξίας som betyder mælkeagtig), er et komplekst system af stjerner, mørkt stof og interstellart stof, bundet sammen af tyngdekraften.

Ny!!: Solen og Galakse · Se mere »

Galaksehob

Galaksehoben Abell 2744 En galaksehob er en samling af galakser, der er bundet til hinanden af tyngdekraften, således at de roterer om et fælles lokalt tyngdepunkt.

Ny!!: Solen og Galaksehob · Se mere »

Galileo Galilei

Galileo Galilei (født 15. februar 1564, død 8. januar 1642) var en italiensk filosof, fysiker og astronom.

Ny!!: Solen og Galileo Galilei · Se mere »

Gammastråling

Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.

Ny!!: Solen og Gammastråling · Se mere »

Gas

Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.

Ny!!: Solen og Gas · Se mere »

Geologi

p.

Ny!!: Solen og Geologi · Se mere »

George Hale

George Ellery Hale (født 29. juni 1868, død 21. februar 1938) var en amerikansk astronom.

Ny!!: Solen og George Hale · Se mere »

Gigantisk soludbrud

Gigantisk soludbrud d. 31. august 2012 som ikke ramte jorden. Andet eksempel på gigantisk soludbrud. Et gigantisk soludbrud forkortet CME (efter engelsk coronal mass ejection) er et soludbrud, som forårsager en solstorm, hvis/eller når den rammer jordens atmosfære.

Ny!!: Solen og Gigantisk soludbrud · Se mere »

Giordano Bruno

Giordano Bruno (født 1548, død 17. februar 1600) var en italiensk filosof og digter.

Ny!!: Solen og Giordano Bruno · Se mere »

Giovanni Cassini

Giovanni Domenico Cassini (født 8. juni 1625, død 14. september 1712) var en italiensk astronom, matematiker og ingeniør.

Ny!!: Solen og Giovanni Cassini · Se mere »

Gradient

Gradient er et matematisk begreb, der betegner en vektor; dvs.

Ny!!: Solen og Gradient · Se mere »

Gravitation

Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.

Ny!!: Solen og Gravitation · Se mere »

Gravitationel slynge

En gravitationel slynge (på engelsk kaldet gravity assist (flybys), der betyder forbi-flyvninger - og gravitational slingshots) er et begreb, der bruges om et rumfartøjs udnyttelse af gravitationen fra de himmellegemer det passerer til acceleration eller deceleration.

Ny!!: Solen og Gravitationel slynge · Se mere »

Gravitationsbølge

Måling af gravitationsbølger. Todimensionel fremstilling af gravitationsbølger, som dannes af to neutronstjerner som kredser om hinanden. Gravitationsbølger eller gravitationel stråling er ifølge den generelle relativitetsteori energi, som forplanter sig udad fra en kilde i en bølgeform med lysets hastighed.

Ny!!: Solen og Gravitationsbølge · Se mere »

Grækenland

Grækenland (Ελλάδα), officielt Den Hellenske Republik (Ελληνική Δημοκρατία) er et land i den sydøstlige del af Europa på sydspidsen af Balkanhalvøen.

Ny!!: Solen og Grækenland · Se mere »

Græsk (sprog)

Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.

Ny!!: Solen og Græsk (sprog) · Se mere »

Grønt glimt

Et usædvanligt stort grønt glimt, set i Santa Cruz Stadier af et grønt glimt Animation af grønt glimt ved San Francisco, 18. september 2006 Et grønt glimt eller en grøn stråle er et sjældent naturfænomen, som kan iagttages i Jordens atmosfære, når Solen betragtes ved solopgang eller solnedgang.

Ny!!: Solen og Grønt glimt · Se mere »

Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Ny!!: Solen og Grundstof · Se mere »

Guld

Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.

Ny!!: Solen og Guld · Se mere »

Halo

En almindelig '''22° halo''' omkring Solen. En Halo er en ring af lys omkring et objekt.

Ny!!: Solen og Halo · Se mere »

Hans Albrecht Bethe

Hans Albrecht Bethe (født 2. juli 1906, død 6. marts 2005) var en tyskfødt, amerikansk fysiker, som arbejdede indenfor kvantefysik.

Ny!!: Solen og Hans Albrecht Bethe · Se mere »

Heliocentrisme

Heliocentrisk verdensbillede med Solen som universets midtpunkt (Billede fra Andreas Cellarius: ''Harmonia Macrocosmica'') Heliocentrisme er et verdensbillede, der placerer Solen (af græsk: Helios) i centrum af solsystemet og universet.

Ny!!: Solen og Heliocentrisme · Se mere »

Heliograf (måleinstrument)

En heliograf En heliograf er et instrument til at måle antallet af solskinstimer på en dag med.

Ny!!: Solen og Heliograf (måleinstrument) · Se mere »

Helios

2.-3. århundrede. Fundet i Nedre Egypten, opbevaret på Louvre. Helios (græsk Ἥλιος Hēlios, "sol") er solgud i den græske mytologi.

Ny!!: Solen og Helios · Se mere »

Heliosfære

Diagram over egenskaber ved heliosfæren. Heliosfæren er en slags boble i det ydre rum, som solvinden danner i det interstellare medium (den brint- og heliumgas, som befinder sig i Mælkevejen).

Ny!!: Solen og Heliosfære · Se mere »

Helium

Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.

Ny!!: Solen og Helium · Se mere »

Hermann von Helmholtz

Hermann Ludwig Ferdinand von Helmholtz (født 31. august 1821, død 8. september 1894) var en tysk læge og fysiker.

Ny!!: Solen og Hermann von Helmholtz · Se mere »

Hertzsprung-Russell-diagrammet

Hertzsprung-Russell-diagram Et Hertzsprung-Russell-diagram (ofte forkortet til HR-diagram eller HRD) er et koordinatsystem, hvori alle stjerner kan indplaceres på grundlag af to af deres egenskaber, der kan observeres fra Jorden: Deres lysstyrke (omregnet til visuel absolut lysstyrke på basis af deres afstand – det samme som visuel absolut størrelsesklasse) og spektralklasse.

Ny!!: Solen og Hertzsprung-Russell-diagrammet · Se mere »

Himmel

Et lille udsnit af himlen med nogle "små" skyer. Himlen bliver ofte defineret som det sted en person ser, når vedkommende ser op fra jorden (med himmellegemer som f.eks.: Solen, månen og stjernerne – og skyer).

Ny!!: Solen og Himmel · Se mere »

Himmelmekanik

Himmelmekanik, også kaldet celest mekanik, orbitalmekanik eller kredsløbsmekanik, astromekanik, eller astrodynamik, er en disciplin under den klassiske mekanik, som formelt beskæftiger sig med himmellegemernes bevægelser, om end dens principper og formler finder anvendelse på alt hvad der færdes i universet, herunder menneskeskabte rumfartøjer.

Ny!!: Solen og Himmelmekanik · Se mere »

Himmelskiven fra Nebra

''Himmelskiven fra Nebra'' Himmelskiven fra Nebra er en tynd bronzeskive med en diameter på ca.

Ny!!: Solen og Himmelskiven fra Nebra · Se mere »

Historie

Kristian Erslev i 1922. Erslev var en hovedperson i professionaliseringen af historiefaget i Danmark. Historie henviser enten til det, der skete i fortiden, eller forskningen i og formidlingen af denne fortid, dvs.

Ny!!: Solen og Historie · Se mere »

Horisont (geografi)

Horisont ved havet. Tre horisonter: Astronomisk, synlig og sand horisont (kiming) En horisont, også kaldet kiming eller synlig horisont, er den linje, som i ens synsfelt skiller himlen fra jordoverfladen.

Ny!!: Solen og Horisont (geografi) · Se mere »

Hud

Overflade eller struktur af et menneskes hud. '''Menneskets hud''' inddeles i:1. Hornlag (''stratum corneum'')2. Vækstlag (''stratum basale'')1. + 2. Overhud (''epidermis'')3. Læderhud (''dermis'')4. Underhud (''subcutis'') Hud er det organ, som danner kroppens ydre grænse.

Ny!!: Solen og Hud · Se mere »

Hvid dværg

Sirius A og Sirius B taget af Hubble-teleskopet. Sirius B, en rød dværg, kan ses som en svag prik til venstre under den meget mere kraftigt lysende Sirius A. En hvid dværg er en stjernerest bestående primært af elektrondegenereret stof.

Ny!!: Solen og Hvid dværg · Se mere »

Hydrostatisk ligevægt

Hvis det fremhævede rumfang af en luftart ikke bevæger sig, må de opadrettede kræfter være lig de nedadrettede, som virker på det. Hydrostatisk ligevægt (af hydro – vand og statik – uden bevægelse) eller hydrostatisk balance optræder, hvor sammenpresningen af en væske, luftart eller et fast legeme på grund af gravitation modvirkes af en trykgradient, som skaber en kraft i den modsatte retning.

Ny!!: Solen og Hydrostatisk ligevægt · Se mere »

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Ny!!: Solen og Ilt · Se mere »

Infralyd

Målestation IS08 til måling af infralyd nær La Paz i Bolivia. Infralyd (fra latin Infra: nedenfor, under) er lyd med en frekvens på under 20 Hz.

Ny!!: Solen og Infralyd · Se mere »

Infrarød stråling

Billede af en hund taget i det termisk infrarøde strålingsområde MIR (falske farver). Bemærk at øjnene, munden og lidt af ørene er kuldebroer, da de leder/stråler varmen fra kroppen væsentligt bedre end pelsen. UV, lys og infrarøde absorption og transmission. Infrarødt billede af en isbjørn. Infrarødt billede af en slange som spiser en mus. Infrarød stråling (IR) er elektromagnetisk stråling, som har længere bølgelængde end synligt lys men kortere end mikrobølgestråling.

Ny!!: Solen og Infrarød stråling · Se mere »

Inkariget

Ingapirca-ruinerne i Ecuador Inkariget var det største rige i Sydamerika før Columbus og på sit højdepunkt et af verdens største samfund.

Ny!!: Solen og Inkariget · Se mere »

Inkvisition

Galileo blev i 1633 stillet for inkvisitionen for sin påstand om, at Jorden bevæger sig rundt om Solen. Maleri af Cristiano Banti, 1857 En inkvisition var en institution inden for den katolske kirke, som opsporede og dømte kættere i 1200-1800-tallet.

Ny!!: Solen og Inkvisition · Se mere »

Interstellart medium

I astronomi er det interstellare medium (eller ISM) dét stof som befinder sig imellem stjernerne.

Ny!!: Solen og Interstellart medium · Se mere »

Inti

Inti er det samlede symbol på solguden i inkaernes oprindelige religion.

Ny!!: Solen og Inti · Se mere »

Ion

En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.

Ny!!: Solen og Ion · Se mere »

Ionosfære

Atmosfærens frie elektroner som funktion af højden. Ionosfæren starter omkring 60 km højde om dagen og ca. i 90 km højde om natten. "Noite" betegner på denne illustration nat og "dia" dag. Ionosfæren er den del af atmosfæren, der er mere eller mindre elektrisk ledende, dvs.

Ny!!: Solen og Ionosfære · Se mere »

Iran

Iran (persisk: ایران), også kendt som Persien og officielt som Den Islamiske Republik Iran, er et land beliggende i Vestasien.

Ny!!: Solen og Iran · Se mere »

Isaac Newton

Sir Isaac Newton (født 4. januar 1643, død 31. marts 1727) På Newtons tid var den julianske kalender stadig i brug i England.

Ny!!: Solen og Isaac Newton · Se mere »

Istid

Jordens middeltemperatur vist over forskellige tidsintervaller. Jordens glaciation/temperatur som funktion af bl.a. excentricitet og præcession. Istid er et glaciologisk begreb, der betegner, at store dele af Jordens overflade har arktisk eller subarktisk klima.

Ny!!: Solen og Istid · Se mere »

Japan

Japan (japansk: 日本, Nippon eller Nihon og formelt 日本国, Nihonkoku) er en østat i Østasien.

Ny!!: Solen og Japan · Se mere »

Jætte

Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.

Ny!!: Solen og Jætte · Se mere »

Jævndøgn

Årstider Jævndøgn er de to tidspunkter på året, hvor Solen står præcis over Ækvator.

Ny!!: Solen og Jævndøgn · Se mere »

Jean Richer

Jean Richer (1630 – 1696) var en fransk astronom og assistent (élève astronome) for Giovanni Cassini.

Ny!!: Solen og Jean Richer · Se mere »

Jern

Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.

Ny!!: Solen og Jern · Se mere »

Johannes Kepler

Johannes Kepler (født 27. december 1571, død 15. november 1630) var en tysk matematiker, astronom og astrolog og en af nøglefigurerne i det 17.

Ny!!: Solen og Johannes Kepler · Se mere »

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Ny!!: Solen og Jorden · Se mere »

Jordens atmosfære

Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.

Ny!!: Solen og Jordens atmosfære · Se mere »

Jordskælv

epicentre, 1963–1998. Globale pladetektoniske bevægelser. Et jordskælv er en rystelse af jordens overflade.

Ny!!: Solen og Jordskælv · Se mere »

Joseph von Fraunhofer

Joseph von Fraunhofer (født 6. marts 1787, død 7. juni 1826) var en tysk optiker.

Ny!!: Solen og Joseph von Fraunhofer · Se mere »

Jupiter (planet)

Ingen beskrivelse.

Ny!!: Solen og Jupiter (planet) · Se mere »

Kalender

Dagskalender. 29. og 30. februar. Kalender fra 1375. Eksempel på julekalender. En kalender er et system, der anvendes til at navngive tidsperioder som dagene i et år.

Ny!!: Solen og Kalender · Se mere »

Kætteri

Henrettelsen af ærkebiskop Thomas Cranmer, der bl.a. var fundet skyldig i kætteri i 1554. Galileo Galilei for den romerske inkvisition. Kætteri (xenodoksi eller hæresi) er en afvigelse fra en officiel religions læresætninger.

Ny!!: Solen og Kætteri · Se mere »

Kejser

Kejser (imperator) er i Europa den højeste titel for en monark.

Ny!!: Solen og Kejser · Se mere »

Kelvin

SI-enheden for temperatur er kelvin (symbol K).

Ny!!: Solen og Kelvin · Se mere »

Keplers love

brændpunkter. Keplers love er tre love fremsat af den tyske astronom Johannes Kepler.

Ny!!: Solen og Keplers love · Se mere »

Kernefusion

Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).

Ny!!: Solen og Kernefusion · Se mere »

Kernereaktor

EPFL i Lausanne i Schweiz. En kernereaktor (i daglig tale også atomreaktor) er stedet, hvor der udvindes energi ved spaltning eller sammensmeltning af atomkerner.

Ny!!: Solen og Kernereaktor · Se mere »

Kibibyte

1 KibiByte er 1024 byte.

Ny!!: Solen og Kibibyte · Se mere »

Kikkert

Astronomiske observationer i Tien Shan-bjergene i 1912 En kikkert eller et teleskop er et instrument til at se genstande på stor afstand.

Ny!!: Solen og Kikkert · Se mere »

Kilogram

Computergenereret model af det internationale kilogramlod, der består af 90 % platin og 10 % iridium (ift. vægten). Linealen anvender tommer som måleskala. Den grundlæggende SI-enhed for masse er kilogram (symbol kg).

Ny!!: Solen og Kilogram · Se mere »

Kina

Kina (Folkerepublikken Kina) (中华人民共和国) er en suveræn stat i Østasien.

Ny!!: Solen og Kina · Se mere »

Kinetisk energi

Overførsel af kinetisk energi fra en kugle til en anden. Kinetisk energi eller bevægelsesenergi er den energi, som legemer i bevægelse besidder.

Ny!!: Solen og Kinetisk energi · Se mere »

Klima

Animation af gennemsnitlige femårige temperatur-anomalier i perioden fra 1880-2010 Ved klimaet eller vejrliget forstås en oversigtlig beskrivelse over de svingninger i vejret (det daglige vejr), som foregår inden for en klimaperiode på 30 år (1871-1900, 1901-1930, 1931-1960, 1961-1990, 1991-2020 og således videre), og som plantevækst og dyreliv må tilpasse sig.

Ny!!: Solen og Klima · Se mere »

Komet

Kometen Hale-Bopp En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet.

Ny!!: Solen og Komet · Se mere »

Kompasretning

Kompasretningerne beskriver de geografiske retninger, herunder de fire verdenshjørner.

Ny!!: Solen og Kompasretning · Se mere »

Konvektion

Konvektionsceller Konvektion er en af tre processer hvorved varme/energi kan flyttes fra et sted til et andet.

Ny!!: Solen og Konvektion · Se mere »

Kopernikanske system

Kopernikus' heliocentriske model fra værket ''De revolutionibus orbium coelestium''. Det kopernikanske system eller verdensbillede er en heliocentrisk model for Solsystemet og universet fremsat af Nicolaus Kopernikus i 1543.

Ny!!: Solen og Kopernikanske system · Se mere »

Korona (solen)

Solformørkelse i Frankrig i 1999, hvor koronaen er ganske tydelig. Korona (efter det latinske corona, som betyder krone) er betegnelsen for det yderste lag af solens atmosfære.

Ny!!: Solen og Korona (solen) · Se mere »

Korrelation

Korrelation (eller "ko-relation", "sam-relation") er i statistik et mål for sammenhængsgraden mellem et sæt af to variable/målinger.

Ny!!: Solen og Korrelation · Se mere »

Kosmisk støv

Kosmisk støv er en variant af støv, der består af partikler i verdensrummet, i størrelsen fra få molekyler til 0,1 mm.

Ny!!: Solen og Kosmisk støv · Se mere »

Kosmisk stråling

solar wind and carried back to the outer heliosphere. Lastly, they are somehow accelerated, e.g. by the solar wind termination shock, and drift into the inner heliosphere as cosmic rays..." solar kosmisk stråling.Blålig, cyan – GCR, galaktisk kosmisk stråling – fra mælkevejen.Lilla, magenta – ECR (inkl. UHECR og EECR) – intergalaktisk kosmisk stråling – fra andre galakser. polerne. Ved jordoverfladen er strålingsbelastningen betydeligt lavere (ikke illustreret). Kosmiske stråler er subatomare partikler eller atomer med oprindelse udenfor Jordens atmosfære, som har en kinetisk energi på mere end nogle få milliarder eV.

Ny!!: Solen og Kosmisk stråling · Se mere »

Kristendom

Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.

Ny!!: Solen og Kristendom · Se mere »

Kromosfære

Kromosfæren strækker sig fra fotosfæren og ca.

Ny!!: Solen og Kromosfære · Se mere »

Kugle

Computergenereret kugleformet figurs overfladenet. En kugle er en rumgeometrisk figur.

Ny!!: Solen og Kugle · Se mere »

Kuldioxid

Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger. Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.

Ny!!: Solen og Kuldioxid · Se mere »

Kulilte

Kuglekalot-model af kulilte Kulilte, carbonmonoxid, kulmonoxid eller kulos (kemisk formel CO), som det tidligere blev kaldt, er en klar, lugtløs gasart, der kan dræbe ved indånding.

Ny!!: Solen og Kulilte · Se mere »

Kultur

Den specielle gangart, som bruges på "catwalk'en" er tillært – altså kultur – i modsætning til normal gang. Her er det fr. Gisele Bündchen, der praktiserer kunststykket.youtube: https://www.youtube.com/watch?v.

Ny!!: Solen og Kultur · Se mere »

Kulturhistorie

Kulturhistorie har til hensigt at beskrive civilisationsprocessen og bevidsthedsudviklingen.

Ny!!: Solen og Kulturhistorie · Se mere »

Kvadratkilometer

Kvadratkilometer (symbol km²) er et arealmål på 1.000.000 kvadratmeter.

Ny!!: Solen og Kvadratkilometer · Se mere »

Kvantemekanik

3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau.

Ny!!: Solen og Kvantemekanik · Se mere »

Kvantemekanisk tunnelering

superposition med sin egen reflekterede bølge. Kvantemekanisk tunnelering eller kvantefysisk tunnelering er et kvantemekanisk fænomen.

Ny!!: Solen og Kvantemekanisk tunnelering · Se mere »

Kvælstof

Nitrogen eller kvælstof er det 7.

Ny!!: Solen og Kvælstof · Se mere »

Lagrange-punkt

De fem lagrange-punkter i forhold til de to himmellegemer. Et Lagrange-punkt (også omtalt som L-punkt eller librationspunkt) er positioner i tilknytning til to himmellegemers omløbsbaner omkring hinanden, hvor et tredje legeme (som skal have forsvindende lille masse sammenlignet med de to øvrige legemer) kan forblive stabilt i, uden at centripetalkraften eller de andre legemers tyngdekraft trækker det væk fra denne position.

Ny!!: Solen og Lagrange-punkt · Se mere »

Landbrug

Høst i DanmarkLandbrug er en menneskelig aktivitet, hvor fødevarer og andre råvarer frembringes ved dyrkning af kulturplanter og avl på visse dyr.

Ny!!: Solen og Landbrug · Se mere »

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Ny!!: Solen og Latin · Se mere »

Lægemiddel

Et norsk apotek. Lægemidler bliver oftest solgt på et apotek som dette. Et lægemiddel (græsk: phármakon) er en naturlig eller syntetisk kemisk forbindelse, som bruges til diagnosticering, forebyggelse, behandling eller lindring af sygdom eller symptomer, herunder smerter, fra sygdomme hos mennesker eller dyr (jævnfør lægeloven).

Ny!!: Solen og Lægemiddel · Se mere »

Liv

Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''. eukaryot celle, der er kendetegnet ved at have en cellekerne. Organeller:(1) nucleolus(2) cellekerne(3) ribosom(4) vesikel(5) ru endoplasmatisk reticulum (ER)(6) Golgiapparat(7) Cytoskelet(8) glat endoplasmatisk reticulum(9) mitochondrie(10) vakuole(11) cytoplasma(12) lysosom(13) centrioler. DNA udgør et centralt element i begrebet "Liv". Eksempel på en RNA-streng. Her en del af RNA'et i Coronavirus, der fungerer som signalsegment. Liv er den egenskab som deles af alle organismer.

Ny!!: Solen og Liv · Se mere »

Luft

200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.

Ny!!: Solen og Luft · Se mere »

Lys

Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.

Ny!!: Solen og Lys · Se mere »

Lysår

Nærmeste stjerne afstande i lysår i forhold til Solen som funktion af titusinder af år. Lysår (ly) er en længdeenhed der anvendes inden for astronomi.

Ny!!: Solen og Lysår · Se mere »

Magi

Kirke tilbyder Odysseus et bæger. ("Circe Offering the Cup to Ulysses" af John William Waterhouse) Magi (muligvis fra protoindoeuropæisk *magh- "at formå", "at have magt", jf. ordet "maskine") betegner udnyttelsen af overnaturlige kræfter til at påvirke virkelighedens verden ved hjælp af ritualer, symboler, handlinger, fagter og sprog.

Ny!!: Solen og Magi · Se mere »

Magnesium

Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.

Ny!!: Solen og Magnesium · Se mere »

Magnetfelt

Illustration af hvordan en strøm ''I'' gennem en elektrisk ledning giver anledning til en magnetfelt '''B''' rundt om ledningen. I fysik er et magnetfelt en del af det elektromagnetiske felt, som opstår når elektriske felter ændres.

Ny!!: Solen og Magnetfelt · Se mere »

Magnetisme

Magnetisme er et fysisk fænomen, som optræder overalt, hvor elektrisk ladede partikler er i bevægelse.

Ny!!: Solen og Magnetisme · Se mere »

Margaret Burbidge

Margaret Burbidge (født 12. august 1919 i Davenport, død 5. april 2020) var en engelsk astrofysiker, kendt for sin originale forskning og sin position som direktør for Royal Greenwich Observatory.

Ny!!: Solen og Margaret Burbidge · Se mere »

Mars (planet)

Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.

Ny!!: Solen og Mars (planet) · Se mere »

Masse (fysik)

Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.

Ny!!: Solen og Masse (fysik) · Se mere »

Massefylde

Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI). Stjernen er kun 200 lysår fra jorden. Neutronstjerner anses for at have massefylder på mellem 8×1013 og 2×1015 g/cm3. Massefylde er forholdet mellem et stofs masse og dets rumfang.

Ny!!: Solen og Massefylde · Se mere »

Maunder Minimum

Oversigt over observerede solpletter over tid. Maunder Minimum er indtegnet med rødt. Maunder Minimum (også kaldet det langvarige solpletminimum) er betegnelsen for perioden mellem 1645 og 1715, hvor der blev observeret forholdsvis få solpletter.

Ny!!: Solen og Maunder Minimum · Se mere »

Maya

Mayabyen Palenque, hvis storhedstid var i det 8.-9. århundrede. Mayaerne er et folk i det sydlige Mexico og det nordlige Mellemamerika med en 3000-årig historie.

Ny!!: Solen og Maya · Se mere »

Måneformørkelse

sollys i den centrale del af skyggen, umbra, hvorimod den modtager lys fra en del af solen i penumbra. Måneformørkelse En total måneformørkelse, hvis røde udseende giver fænomenet navnet ''Blodmåne''. En måneformørkelse er et fænomen der opstår når Månens bane bringer denne ind i skyggen bag Jordens natside.

Ny!!: Solen og Måneformørkelse · Se mere »

Månen

Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.

Ny!!: Solen og Månen · Se mere »

Mælkevejen

Ingen beskrivelse.

Ny!!: Solen og Mælkevejen · Se mere »

Megalit

Vinstrup, Nørhald En megalit (af græsk: megas.

Ny!!: Solen og Megalit · Se mere »

Merkurpassage

Merkurpassage 8. november, 2006 med solpletterne nr. 921, 922, and 923 En Merkurpassage er det fænomen, at planeten Merkur passerer ind "foran" Solen, set fra Jorden.

Ny!!: Solen og Merkurpassage · Se mere »

Metallicitet (astrofysik)

Kuglehobe som M80 indeholder overvejende gamle metalfattige stjerner Metallicitet bruges indenfor astrofysik-grenen af astronomi til at beskrive den andel af en masse (f.eks. en stjerne) som består af andre (d.e. tungere) grundstoffer end Hydrogen (Brint) og Helium.

Ny!!: Solen og Metallicitet (astrofysik) · Se mere »

Metan

Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.

Ny!!: Solen og Metan · Se mere »

Meteoroid

En meteoroid (også kaldet meteoroide) er et lille stenobjekt i kredsløb om Solen.

Ny!!: Solen og Meteoroid · Se mere »

Meter

Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.

Ny!!: Solen og Meter · Se mere »

Mexico

Mexico (spansk: México; nahuatl: Mēxihco), officielt De Forenede Mexicanske Stater (spansk: Estados Unidos Mexicanos, EUM), er et land i det sydlige Nordamerika.

Ny!!: Solen og Mexico · Se mere »

Milanković-cykler

right Milanković-cykler (eng.: Milankovitch cycles) er betegnelsen for de klimatiske forandringer der sker på Jorden, på grund af ændringer i Jordens aksehældning, dens nutation, dens præcession og Jordbanens (beskedne) excentricitet, med de ændringer i solindstrålingen det forårsager.

Ny!!: Solen og Milanković-cykler · Se mere »

Model (matematik)

En matematisk model er en overførsel af nogle virkelige forhold til en beskrivelse, som kan analyseres med matematik.

Ny!!: Solen og Model (matematik) · Se mere »

Monoteisme

Monoteismen tilbeder én, og kun én, gud Monoteisme (af gr. μόνος mónos "éne, en" og θεός theós "gud") er troen på, at der kun findes én gud, som opfattes som overnaturlig, hellig, almægtig, alvidende og god.

Ny!!: Solen og Monoteisme · Se mere »

Muspelheim

Muspelheim er i nordisk mytologi en verden der findes før vores kendte verden på jorden dannes.

Ny!!: Solen og Muspelheim · Se mere »

NASA

Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.

Ny!!: Solen og NASA · Se mere »

Nat

En nattehimmel, kun oplyst af den nedgående sol. New York City's mange lys ved nattetide. Nat er tidsrummet mellem aften og morgen typisk kl.

Ny!!: Solen og Nat · Se mere »

Navigation

Navigation (latin: navigatio sejlads) er læren om at finde vej over havet (søfart) eller gennem jordens atmosfære (luftfart), det vil sige at fastslå hvor man (geografisk) befinder sig, og hvordan man kommer frem til sit bestemmelsessted (retning).

Ny!!: Solen og Navigation · Se mere »

Negativ tilbagekobling

Negativ tilbagekobling eller modkobling er en form for tilbagekobling, hvor systemet besvarer en påvirkning ved at sætte en modsatrettet aktivitet i gang.

Ny!!: Solen og Negativ tilbagekobling · Se mere »

Neon

Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.

Ny!!: Solen og Neon · Se mere »

Nethinde

En nethinde er et netværk af lysfølsomme sanseceller bagerst i øjet.

Ny!!: Solen og Nethinde · Se mere »

Neutrino

Neutrino er fællesbetegnelsen for tre påviste neutrinotyper: νe.

Ny!!: Solen og Neutrino · Se mere »

Neutron

Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.

Ny!!: Solen og Neutron · Se mere »

Nicolaus Kopernikus

Nicolaus Kopernikus (Niklas Koppernigk / Nikolaus Kopernikus, Mikołaj Kopernik; født 19. februar 1473 i Toruń, Kongeriget Polen, død 24. maj 1543 i Frauenburg, Det kongelige Preussen) var en polsk embedsmand, astronom og læge.

Ny!!: Solen og Nicolaus Kopernikus · Se mere »

Nikolaus von Kues

Nikolaus von Kues (også kaldet Nicolaus Cusanus) (født 1401 i Kues an der Mosel (i dag Bernkastel-Kues), død 11. august 1464 i Todi, Umbria) var kardinal og polyhistor, og en betydningsfuld filosof og matematiker i 15. århundrede.

Ny!!: Solen og Nikolaus von Kues · Se mere »

Nilen

Nilen (Arabisk: النيل, transliteration: an-nīl; Oldægyptisk: iteru eller Ḥ'pī; Koptisk:piaro eller phiaro) dannes af to floder, der samles i Khartoum i Sudan.

Ny!!: Solen og Nilen · Se mere »

Nordisk mytologi

Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.

Ny!!: Solen og Nordisk mytologi · Se mere »

Nukleokosmokronologi

Nukleokosmokronologi eller bare kosmokronologi er en relativt ny teknik til at estimere tidsskalaer for astrofysiske objekter og begivenheder.

Ny!!: Solen og Nukleokosmokronologi · Se mere »

Objektiv (optik)

Gennemskåret objektiv til mikroskop Et objektiv er en del af et optisk instrument som bruges til at "indfange lys".

Ny!!: Solen og Objektiv (optik) · Se mere »

Observatorium

Canada-France-Hawaii observatoriet Tycho Brahes Stjerneborg Et observatorium er en institution eller bygning, hvorfra der udføres astronomiske eller geofysiske observationer.

Ny!!: Solen og Observatorium · Se mere »

Okular

Okularer Et okular er den linse i et optisk instrument – f.eks.

Ny!!: Solen og Okular · Se mere »

Oldtidens Grækenland

Oldtidens Grækenlands geografiske udbredelse. Oldtidens Grækenland (Ἑλλάς, Hellás) var en næsten tusindårig periode i Grækenlands historie både i Grækenland og mange af Middelhavs- og Sortehavsområderne.

Ny!!: Solen og Oldtidens Grækenland · Se mere »

Olie

En olieboreplatform i den Mexicanske Golf. Olie var tidligere ensbetydende med planteolier af forskellig slags.

Ny!!: Solen og Olie · Se mere »

Opfindelse

kraft, hvilket gav grundlaget for den industrielle revolution Begrebet "at opfinde den dybe tallkerken" anvendes ofte ironsik om at finde en løsning, som andre anser for selvindlysende eller i forvejen kendt En opfindelse er et nyt stykke udstyr eller en ny teknik eller en ny metode til at udføre noget med.

Ny!!: Solen og Opfindelse · Se mere »

Optik

Optik er en gren af fysikken som beskæftiger sig med egenskaberne ved lys og lysets vekselvirkning med stoffet.

Ny!!: Solen og Optik · Se mere »

Optisk prisme

Optiske prismer med høj optisk dispersion(øverst) og lav (nederst). Et optisk prisme er et stykke gennemsigtigt materiale med et antal plane overflader: Når prismet gennemskinnes af lys i retninger andet end vinkelret på overfladerne, brydes lyset som følge af et fænomen der kaldes refraktion; på denne måde kan prismet anvendes til at ændre lysstrålers udbredelsesretning.

Ny!!: Solen og Optisk prisme · Se mere »

Orion (stjernebillede)

En kunstners forsøg på at vise stjernebilledets lighed med sagnhelten Orion. Oriontågen – Stjernetåge som en stjernefabrik i universet Detalje af Oriontågen som fotograferet af NASA. Orion er et stort og klart stjernebillede på den nordlige himmelkugle, der især er fremtrædende på den sydlige nattehimmel om vinteren.

Ny!!: Solen og Orion (stjernebillede) · Se mere »

Overnaturlig

kristne opfattelse af den overnaturlige skabelse af mennesket ifølge Bibelen. Overnaturlig eller paranormal er beskrivelsen af hændelser eller væsner, der er over naturens love.

Ny!!: Solen og Overnaturlig · Se mere »

P-P-kæde

En P-P kæderne (proton-proton kæderne) betegnelsen for er en række Hydrogen og Helium kernereaktioner som sker i alle stjerner, herunder selvfølgelig også solen.

Ny!!: Solen og P-P-kæde · Se mere »

Peloponnes

Peloponnes set fra rummet, med dets 7 regioner indtegnet Pelopon'nes (græsk Πελοπόννησος / Peloponnēsos) er en græsk halvø og udgør i realiteten den sydlige del af landet.

Ny!!: Solen og Peloponnes · Se mere »

Perihelium

Perihelium, også kaldet perihel, engelsk perihelion, er det sted på en planets bane om Solen hvor afstanden er mindst, og modsætningen til aphelium.

Ny!!: Solen og Perihelium · Se mere »

Perikles

Buste af Perikles med indskriften "Perikles, søn af Xanthippos, fra Athen". Marmor, romersk kopi efter en græsk original fra c. 430 f.Kr. Perikles (ca. 495 f.Kr. – 429 f.Kr.) var en græsk politiker, general og leder af folkepartiet i Athen, som fik magten i 462 f.Kr. Han var leder af Athens demokrati.

Ny!!: Solen og Perikles · Se mere »

Pioneer-programmet

Pioneer-programmet var lidt af en blandet landhandel for et rumprogram at være.

Ny!!: Solen og Pioneer-programmet · Se mere »

Planet

Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.

Ny!!: Solen og Planet · Se mere »

Planetarisk tåge

Sammensat røntgen-/optisk-billede af Katteøjetågen. Dannelse af planetariske tåger. En planetarisk tåge er en type emissionståge, som består af en ekspanderende og lysende skal af plasma, der udkastes fra visse stjerner i den sene livsfase, hvor de befinder sig i den asymptotiske kæmpegren i Hertzsprung-Russell-diagrammet.

Ny!!: Solen og Planetarisk tåge · Se mere »

Plasma

Gasudladningsrør, muligvis med magnetfelt mellem de to buede pinde ved midten. Dette kan være grunden til de lokaliserede lys i midten. Plasmalampe Teslaspoleudladning i almindelig luft. Plasma i universet. ''Cygnus Loop'' (i stjernebilledet Svanen). (NASA) Plasma (også kaldet ioniseret gas) betegner inden for fysik og kemi en energirig tilstand for et stof på gasform, hvor en eller flere af dets elektroner i yderste skal er blevet adskilt fra atomet.

Ny!!: Solen og Plasma · Se mere »

Pluto (dværgplanet)

Pluto er en dværgplanet beliggende i Kuiperbæltet i udkanten af vores solsystem.

Ny!!: Solen og Pluto (dværgplanet) · Se mere »

Pol (geografisk)

En geografisk pol er det ene af en planets to omdrejningspunkter (nord- og sydpolen).

Ny!!: Solen og Pol (geografisk) · Se mere »

Polarlys

Billede af nordlys (''aurora borealis''). Sydlys (''aurora australis'') som optaget af NASA's IMAGE satellit d. 11. september 2005, digitalt lagt over billedet af Jorden. Samtidig optagelse af sydlys og nordlys, som viser at de normalt forekommer samtidigt. Kunstig polarlys lavet i et laboratorium. (fra ''Université Paris-Sud (Orsay)'' i tidsskriftet ''Journées de la Science'' i 2005). Kort over nordpolen, som viser at nordlyset ses i et ringområde om den magnetiske sydpol (rød-sort prik) (ikke den geografiske nordpol (turkis-sort prik) hvorom jorden roterer). Jupiter Sydlys (latin aurora australis) og nordlys (latin aurora borealis) kan ses, når solvinden er kraftigere end normalt med store elektriske udladninger, der slynger elektrisk ladede partikler mod jorden.

Ny!!: Solen og Polarlys · Se mere »

Princeton University

right Princeton University Princeton er et amerikansk universitet placeret i byen Princeton i New Jersey.

Ny!!: Solen og Princeton University · Se mere »

Proton

Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.

Ny!!: Solen og Proton · Se mere »

Protuberans

Protuberans. Se i høj opløsning). En protuberans eller solfakkel er en stor og lysende dannelse, som udbreder sig fra Solens overflade, ofte i form af en løkke.

Ny!!: Solen og Protuberans · Se mere »

Proxima Centauri

Oversigt over de relative størrelser af Solen og stjernerne i Alfa Centauri med Proxima Centauri til højre Proxima Centauri er en lille stjerne, der befinder sig 4,2465 lysår fra Solen i stjernebilledet Kentauren, der kan ses fra den sydlige halvkugle.

Ny!!: Solen og Proxima Centauri · Se mere »

Ptolemæus

Ptolemæus, som man forestillede sig ham i det 16. århundrede. Claudius Ptolemæus (latinsk form for græsk Κλαύδιος Πτολεμαῖος.

Ny!!: Solen og Ptolemæus · Se mere »

Pupil

Høg. (Den sorte ring i midten af øjet) Pupil er navnet på det runde hul i øjets regnbuehinde.

Ny!!: Solen og Pupil · Se mere »

Pyramide

Denne pyramide har en kvadratisk base. Kugler sat sammen så de af form ligner en pyramide, med en trekantslignende base. En n-sidet pyramide er et polyeder konstrueret ved at forbinde en n-sidet polygonal base og et punkt, kaldet toppunktet, med n triangulære flader (n≥3).

Ny!!: Solen og Pyramide · Se mere »

Pyrheliometer

Pyrheliometer Pyrheliometer eller solkalorimeter er et instrument til at måle solens energiindfald med.

Ny!!: Solen og Pyrheliometer · Se mere »

Ra

Ra i en af sine mange former (Ra-Horakhty), med falkehoved og en solskive på sit hoved Ra, ofte også skrevet som Re, var solguden i det gamle Egypten.

Ny!!: Solen og Ra · Se mere »

Radio

En ældre radiomodtager. Radiokommunikation eller kort radio er en teknologi og en trådløs kommunikationsmetode via den del af de elektromagnetiske bølger, der kaldes radiobølger – radiofrekvenserne fra omkring 3 kHz til 300 GHz.

Ny!!: Solen og Radio · Se mere »

Radioaktivitet

Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset. Radioaktivitet er omdannelse af ustabile atomkerner under udsendelse af ioniserende stråling i form af partikler og/eller elektromagnetisk stråling.

Ny!!: Solen og Radioaktivitet · Se mere »

Radiobølger

elektriske feltlinjer. Radiobølger er elektromagnetiske bølger i det frekvensområde, man normalt benytter til radiotransmissioner.

Ny!!: Solen og Radiobølger · Se mere »

Radius

Illustration af en cirkels radius, diameter, periferi, og omkreds (circumference). Radius (eller radie), ofte betegnet r, angiver det linjestykke, der strækker sig fra centrum til periferi i en cirkel eller kugle.

Ny!!: Solen og Radius · Se mere »

Ragnarok

. Relief fra Urnes stavkirke, slangerne og dragerne er blevet tolket som symboler på Ragnarok.Fazio, Moffet, Wodehouse (2003:201). Ragnarok (oldnordisk: Ragnarökr) er i germansk og nordisk religion betegnelsen for en række begivenheder, som fører til verdens undergang.

Ny!!: Solen og Ragnarok · Se mere »

Rayleigh-spredning

Rayleigh-spredning giver de karakteristiske farver på himlen ved solopgang og solnedgang Rayleigh-spredning, opkaldt efter Baron Rayleigh, er den form for spredning af lys som skabes af partikler der er mindre end lysets bølgelængde: Sådanne partikler spreder blåt og violet lys mere end rødt og gult, fordi blåt lys har kortere bølgelængde end rødt lys.

Ny!!: Solen og Rayleigh-spredning · Se mere »

Rød dværg

url-status.

Ny!!: Solen og Rød dværg · Se mere »

Røntgenstråling

Røntgenbillede af hånden af den schweiziske anatom Albert von Kölliker (1817-1905), januar 1896.http://www.wuerzburgerleben.de/2013/11/08/8-november-1895-roentgen-entdeckt-unsichtbare-strahlen-in-wuerzburg/ ''Röntgen opdager usynlige stråler i Würzburg'' (tysk) Røntgenstråling er en form for elektromagnetisk stråling med en bølgelængde fra omkring 5 pikometer til 10 nanometer (svarende til frekvenser mellem 30 petahertz og 60 exahertz).

Ny!!: Solen og Røntgenstråling · Se mere »

Regnbue

Primær og sekundær regnbue Regnbue ved Suðuroy, Færøerne En regnbue er et optisk fænomen; en "lyseffekt", som skabes på himlen, når lys fra Solen rammer små vanddråber i luften, f.eks.

Ny!!: Solen og Regnbue · Se mere »

Religion

Baha'i, Jainisme Ordet religion kommer af det latinske religare, der betyder "at binde", "fortøje", "forpligte".

Ny!!: Solen og Religion · Se mere »

Ritual

Et ritual (eller en rituel handling) er en symbolsk handling, der har til formål at påvirke f.eks.

Ny!!: Solen og Ritual · Se mere »

Rom

Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.

Ny!!: Solen og Rom · Se mere »

Romerriget

Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.

Ny!!: Solen og Romerriget · Se mere »

Romertal

Lommeur (en såkaldt ''krydder'') med romertal Juergen Goetzke Romertal er et additivt talsystem, som stammer fra etruskerne, og som blev overtaget af Romerriget og har dannet grundlag for flere af de latinske bogstaver.

Ny!!: Solen og Romertal · Se mere »

Rotation

Kugle der roterer om sin egen akse. Rotation er bevægelsen af et legeme, væske eller gas og for faste legemer på en sådan måde, at alle legemets punkter forbliver i en fast afstand fra et fikspunkt.

Ny!!: Solen og Rotation · Se mere »

Rumfang

Et målebæger til måling af rumfang Rumfang er betegnelsen for størrelsen af det rum, som afgrænses af et 3-dimensionalt lukket legemes overflade.

Ny!!: Solen og Rumfang · Se mere »

Rumfærge

Kenndy Space Center, til mission STS-27 ISS 6. juli 2006 Atlantis, under landing ved Kenndy Space Center, efter mission STS-110 Rumfærgen (Space Shuttle betyder ordret rumskyttel) Officielle navn: Space Transportation System/STS (Rumtransportsystem) Rumfærgen var den amerikanske rumfartsadministration NASA's bemandede opsendelsesfartøj.

Ny!!: Solen og Rumfærge · Se mere »

Rumsonde

Juno rumsonden, der blev opsendt i 2011 En rumsonde er et ubemandet, videnskabeligt, undersøgende rumfartøj.

Ny!!: Solen og Rumsonde · Se mere »

Rumvejr

''Discovery'' i maj 1991. Rumvejr er konceptet af skiftende miljøbestemte forhold i det ydre rum.

Ny!!: Solen og Rumvejr · Se mere »

Sandsynlighedsregning

Sandsynlighedsregning er en matematisk disciplin, der omhandler beregning af sandsynligheder for forskellige udfald af nærmere definerede eksperimenter.

Ny!!: Solen og Sandsynlighedsregning · Se mere »

Satellit

Udtrykket satellit bruges i bredeste forstand om alt, der kredser om en egentlig planet; både naturlige måner og menneskeskabte rumfartøjer.

Ny!!: Solen og Satellit · Se mere »

Søfart

Indbegrebet af søfart: Krusenstern Indbegrebet af moderne søfart: Emma Mærsk i Aarhus havn Søfart defineres som færdsel til vands.

Ny!!: Solen og Søfart · Se mere »

Science

Science er et amerikansk videnskabeligt tidsskrift grundlagt i 1880 af den amerikanske journalist John Michels med finansiel støtte fra Thomas Edison.

Ny!!: Solen og Science · Se mere »

Seismologi

Seismologi (gr. seismos, (jord-) skælv) er læren om jordskælv.

Ny!!: Solen og Seismologi · Se mere »

Sensor

AH-1 Cobra helikopter En sensor eller føler er en enhed, som reagerer på en fysisk påvirkning (se liste) og som reaktion giver et signal.

Ny!!: Solen og Sensor · Se mere »

Shamash

Shamashtilbedelse afbildet på antikke kalkstenscylindre. Shamash (akkadisk "sol") eller Sama er det akkadiske navn på den babylonsk-assyriske solgud, tilsvarende den sumeriske Utu.

Ny!!: Solen og Shamash · Se mere »

Silicium

Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.

Ny!!: Solen og Silicium · Se mere »

Skabelsen (nordisk mytologi)

Skabelsen i den nordiske mytologi baseret på Snorri Sturluson's Edda: I urtidsdagene – før der endnu var nogen jord eller nogen himmel – fandtes et enormt svælg midt i verden, som hed ginnungagap.

Ny!!: Solen og Skabelsen (nordisk mytologi) · Se mere »

Skoll

"Ulvene forfølger Sol og Máni" af J. C. Dollman, 1909 Skoll eller "Den bedrageriske" er en jætte i den nordiske mytologi.

Ny!!: Solen og Skoll · Se mere »

Skylab

Rumstationen Skylab fotograferet i 1974. Et Skylab-mandskabsbillede. Skylab var USA's første rumstation og et projekt som NASA realiserede i 1973 primært ved hjælp af materiel der var blevet til overs, da man strøg de sidste tre af de oprindeligt planlagte månerejser i Apollo-programmet: Tredje trin i en Saturn V-raket blev bygget om til et "rum-laboratorium" – en særdeles rummelig trykkabine, hvori astronauter kunne færdes blot iført almindeligt tøj (modsat trykdragt) og udføre eksperimenter i det vægtløse miljø, samt foretage observationer af Jorden, Solen og stjernerne med diverse observationsudstyr som rumstationen rådede over.

Ny!!: Solen og Skylab · Se mere »

Slanger

Slanger er langstrakte, benløse, kødædende krybdyr i underordenen Serpentes, der kan adskilles fra andre benløse krybdyr ved mangel på øjenlåg og eksterne ører.

Ny!!: Solen og Slanger · Se mere »

Sokrates

Sokrates (469 f.Kr.–399 f.Kr.) var en græsk filosof fra Athen.

Ny!!: Solen og Sokrates · Se mere »

Sol Invictus

quadriga med påskrift SOLI INVICTO, "til den ubesejrede sol". Kejseren (til venstre) bærer en strålende solkrone ligesom guden (til højre). Sol Invictus (latin for "den ubesejrede sol" eller Deus Sol Invictus "Guden, den ubesejrede sol") var solguden i den senromerske statsreligion.

Ny!!: Solen og Sol Invictus · Se mere »

Solar and Heliospheric Observatory

Solar and Heliospheric Observatory (SOHO) er et rumfartøj som blev opskudt fra en Atlas II-raket 2. december 1995 for at studere Solen, og begyndte normal drift i maj i 1996.

Ny!!: Solen og Solar and Heliospheric Observatory · Se mere »

Solar Dynamics Observatory

Solar Dynamics Observatory Solar Dynamics Observatory klar til opsendelse Solar Dynamics Observatory (SDO) er en NASA-mission, der går ud på at observere Solen over en periode på fem år.

Ny!!: Solen og Solar Dynamics Observatory · Se mere »

Solbadning

En kvinde som solbader i en bikini. Solbadning er betegnelsen for at ligge udendørs i solen og varme sig med det formål at blive solbrændt.

Ny!!: Solen og Solbadning · Se mere »

Solcelle

|- align.

Ny!!: Solen og Solcelle · Se mere »

Solenergi

sende energien til den side af jorden der er i skygge.Hvis S2P,CR5-solpaneler (inkl. brændstofgenerering) har en virkningsgrad på 8%, kunne jordens brændstofbehov dækkes af overfladearealet svarende til de sorte cirker på jordoverfladen.http://www.sciencedaily.com/releases/2008/04/080407172717.htm American Chemical Society (2008, April 11). Expert Foresees 10 More Years Of Research & Development To Make Solar Energy Competitive. ScienceDaily. Retrieved April 24, 2008 Citat: "... "Solar can potentially provide all the electricity and fuel we need to power the planet," Harry Gray, Ph.D...In his talk at the ACS Presidential Symposium, Gray cited the vast potential of solar energy, noting that more energy from sunlight strikes the Earth in one hour than all of the energy consumed on the planet in one year..." S2P,CR5-solpaneler ville sagtens kunne anvendes i Danmark, men der skal så anvendes ca. dobbelt areal, i forhold til tættere ved ækvator og vi skal gemme brændstof fra sommerhalvåret til vinterhalvåret. Solindstråling målt i kWh per m2 per år vist med farvekoder i Danmark. CO2 og vanddamp. Mennesket kan se bølgelængder mellem ca. 400nm(indigo)-780nm(rød). Oversigt over energibalancen Solenergi er energien i lyset fra Solen.

Ny!!: Solen og Solenergi · Se mere »

Solens kerne

Solens struktur hvor kernen er nr. 1 Solens kerne siges at gå fra centrum af solen til omkring 0,2 til 0,25 solradier, og det er den varmeste del af solen og solsystemet.

Ny!!: Solen og Solens kerne · Se mere »

Solformørkelse

En solformørkelse Solformørkelsen 20. marts 2015 Eksempel på den bane om Jorden, hvor man kan se solformørkelsen (her 13. november 2012) En solformørkelse opstår, når Månen i sin bane rundt om Jorden er i fasen nymåne og samtidig befinder sig direkte mellem Jorden og Solen.

Ny!!: Solen og Solformørkelse · Se mere »

Solgud

Solvognen fra Trundholm Mose er et eksempel på tilbedelse af solen i den danske bronzealder Den egyptiske solgud, Ra, der sejler gennem underverdenen og videre op på himlen En solgud er en guddom, der repræsenterer solen eller aspekter af solen.

Ny!!: Solen og Solgud · Se mere »

Solhverv

Årstider.'''N''' er nord for ækvator (fx Danmark).'''S''' er syd for ækvator. Solhverv (af oldnordisk hverfa: vende) er de to tidspunkter på året, hvor solen når sin hhv.

Ny!!: Solen og Solhverv · Se mere »

Solindstråling

Gennemsnitlig årlig solindstråling på Jordens atmosfære (øverst) og ved Jordens overflade Crepuscular rays. 420.000 års solindstråling (nederste kurve) fra antarktiske iskerner fra Vostok forsøgsstation Gennemsnitlig solindstråling i Europa Solindstrålingen er den samlede mængde stråling, som Jorden modtager fra Solen i et givet tidsrum.

Ny!!: Solen og Solindstråling · Se mere »

Sollys

Sollys i en skov. Sollys er det ord, man bruger i daglig tale om den synlige del af Solens elektromagnetiske stråling.

Ny!!: Solen og Sollys · Se mere »

Solnedgang

Solnedgang på Filippinerne. Solnedgang er betegnelsen for det daglige fænomen, hvor Solen forsvinder bag horisonten.

Ny!!: Solen og Solnedgang · Se mere »

Solopgang

En solopgang Solopgang er betegnelsen for det daglige fænomen, hvor Solen står op og bryder horisonten.

Ny!!: Solen og Solopgang · Se mere »

Solplet

Solpletter er områder på Solens overflade, hvor magnetfeltet er særligt intenst, typisk 5000 gange kraftigere end Jordens magnetfelt.

Ny!!: Solen og Solplet · Se mere »

Solsystemet

Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.

Ny!!: Solen og Solsystemet · Se mere »

Solsystemets dannelse og udvikling

Der findes talrige teorier om Solsystemets dannelse og udvikling.

Ny!!: Solen og Solsystemets dannelse og udvikling · Se mere »

Soludbrud

Et soludbrud observeret af Hinode i G-båndet. Det ses som to snævnre, forlængede, lyse strukturer (bånd) over den sydlige del af solpletten. Et soludbrud er en voldsom eksplosion i en stjernes (som f.eks. Solens) atmosfære, som udløser en samlet energi, der kan måle helt op til 6 × 1025 Joule.

Ny!!: Solen og Soludbrud · Se mere »

Solvind

Solvind er den modulerede, vedvarende udstråling af store mængder partikler fra Solen.

Ny!!: Solen og Solvind · Se mere »

Solvognen

Solvognen. Solvognen er et dansk nationalklenodie – et enestående bronzealderfund i bronze og guld.

Ny!!: Solen og Solvognen · Se mere »

Sort hul

2041-8213. Figure 3. En kunstners opfattelse af et sort hul, men formodentlig uden gravitationslinsevirkning af stjernerne i baggrunden. Et simuleret billede af et sort hul, set på en afstand af 600 km med Mælkevejen i baggrunden. Et sort hul er en samling af masse så tæt, at selve rumtiden kolapser, dette danner et tyngdefelt så masivt, at end ikke elektromagnetiske bølger (f.eks. radiobølger og lys) kan undslippe.

Ny!!: Solen og Sort hul · Se mere »

Sortlegeme

Teoretiske kurver for sortlegemestråling. Et sortlegeme er et idealiseret objekt (legeme) med en perfekt termisk udstråling.

Ny!!: Solen og Sortlegeme · Se mere »

Spektralklasse

blå, 520 nm grøn og 600 nm gul Natriumklorid (kogsalt.

Ny!!: Solen og Spektralklasse · Se mere »

Spektroskopi

Spektroskopi eller spektrometri er måling og studie af frekvensspektra.

Ny!!: Solen og Spektroskopi · Se mere »

Stearin

Stearin er en animalsk eller vegetabilsk ester som især anvendes i stearinlys.

Ny!!: Solen og Stearin · Se mere »

Stjerne

HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.

Ny!!: Solen og Stjerne · Se mere »

Stjernebillede

''Equirectangular'' plot af deklination vs rektascension af de moderne stjernebilleder, hvor den prikkede linje viser ekliptika. Stjernebillederne er farvekodet efter familie og året de blev vedtaget. Jorden i dens bane om solen gør at solen ser ud til at bevæge sig over ekliptika (rød), som er vippet med hensyn til ækvator (blåhvid). Stjernebillede kaldes hvert af de områder som nattehimlen er opdelt i. Stjernebilleder er et praktisk hjælpemiddel for astronomer når de ønsker at fortælle omtrent hvor på himmelen en observation er gjort.

Ny!!: Solen og Stjernebillede · Se mere »

Stjernenukleosyntese

Tværsnit af en rød kæmpestjerne, som viser nukleosyntese og dannede grundstoffer.Stjernenukleosyntese er en fællesbetegnelse for de nukleare reaktioner, som finder sted i stjerner, og som opbygger de tungere grundstoffers atomkerner.

Ny!!: Solen og Stjernenukleosyntese · Se mere »

Stjerner fra fødsel til genfødsel

Livssyklus for en sollignende stjerne Stjerneudvikling er en proces hvor en stjerne gennemgår en sekvens af radikale ændringer i løbet af sin levetid.

Ny!!: Solen og Stjerner fra fødsel til genfødsel · Se mere »

Stonehenge

Stonehenge er et forhistorisk megalitmonument i grevskabet Wiltshire i England og et af landets mest berømte kulturelle ikoner.

Ny!!: Solen og Stonehenge · Se mere »

Stråling

Stråling er en betegnelse for udsendelse af bølgepartikler eller stofpartikler.

Ny!!: Solen og Stråling · Se mere »

Strømforsyning

bærbare computere som kan omforme fra mellem 100-240VAC til 12, 15, 16, 18, 19, 20, 24 VDC. Den elektroniske ballastspole i fotografiet er i virkeligheden en specialiseret SMPS-strømforsyning. Med en elektronisk ballastspole spares energi og T8 lysstofrøret holder længere og kan tåle langt flere tændinger. Ordet strømforsyning henviser – overordnet set – til en strømkilde hvorfra man modtager (bliver forsynet med) elektrisk strøm.

Ny!!: Solen og Strømforsyning · Se mere »

Subrahmanyan Chandrasekhar

Subrahmanyan Chandrasekhar (Tamil: சுப்பிரமணியன் சந்திரசேகர் og i almindelig omtale kendt som Chandra) født den 19. oktober 1910 i Lahore, Britisk Indien, i dag Pakistan, død den 21. august 1995, Chicago, Illinois, USA) var en indisk-amerikansk astrofysiker, der var født i britisk Indien og var af tamilsk afstamning. Navnet Chandrasekhar er en af benævnelserne for Shiva. Det betyder "ejer af månen" på sanskrit og er et almindeligt tamilsk navn. Han modtog nobelprisen i fysik i 1983 (delt med William Alfred Fowler) for sit teoretiske arbejde om stjerners opbygning og udvikling. Chandrasekhar arbejdede ved University of Chicago fra 1937 til sin død i 1995 i en alder af 84. Han fik amerikansk statsborgerskab i 1953.

Ny!!: Solen og Subrahmanyan Chandrasekhar · Se mere »

Sumer

Sumer (sumerisk: ki-en-ĝir 15, akkadisk: Šumeru muligvis det bibelske Shinar) var en civilisation og en historisk region i det sydlige mesopotamien nu Irak, der er kendt som Civilisationens vugge.

Ny!!: Solen og Sumer · Se mere »

Supernova

Resterne af Tycho Brahes stella nova, SN 1572 synligt lys og røntgenstråling. http://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_219.html nasa.gov Faserne i en supernova. (tryk billedet for større billede) En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer, når den har brugt sin beholdning af fusionerbare grundstoffer.

Ny!!: Solen og Supernova · Se mere »

Svovl

Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.

Ny!!: Solen og Svovl · Se mere »

Sydamerika

Satellitbillede af Sydamerika Sydamerika Sydamerika Sydamerika er et kontinent (en af de 7 verdensdele) med en størrelse på ca.

Ny!!: Solen og Sydamerika · Se mere »

Teori

En teori er en forklaring på et fænomen eller et område af virkeligheden.

Ny!!: Solen og Teori · Se mere »

Termik

Eksempel på en termik søjle mellem jorden og en cumulus-sky. Termik er luftens lodrette op- og nedadgående bevægelse i instabile luftmasser (som vi faktisk har en del af i Danmark).

Ny!!: Solen og Termik · Se mere »

Termosfære

Termosfæren (thermē, ~ varme og sphaîra, ~ kugle) er et lag fra 80 km til 5-600 km højde i Jordens atmosfære.

Ny!!: Solen og Termosfære · Se mere »

Tesla

Inden for SI-systemet er tesla (symbol T) den afledte SI-enhed for magnetisk fluxtæthed eller B-felt.

Ny!!: Solen og Tesla · Se mere »

The Astrophysical Journal

The Astrophysical Journal, ofte forkortet ApJ (udtalt "ap jay"), er et fagfællebedømt videnskabeligt tidsskrift inden for emnerne astrofysik og astronomi, grundlagt i 1895 af de amerikanske astronomer George Ellery Hale og James Edward Keeler.

Ny!!: Solen og The Astrophysical Journal · Se mere »

Thomas Harriot

Thomas Harriot (født ca. 1560, død 2. juli 1621) var en engelsk astronom, matematiker, etnograf og oversætter.

Ny!!: Solen og Thomas Harriot · Se mere »

Tidevand

Norfolks kyst i det østlige England Tegning der viser ebbe og flod i forhold til Månen Springflod i Wimereux (Frankrig) Tidevand er den regelmæssige stigning og fald i havets overflade, som er forårsaget af Jordens rotation i månens (primært) og solens (sekundært) tyngdefelter, også kaldet tidevandskræfter.

Ny!!: Solen og Tidevand · Se mere »

Tidsserie

En tidsserie (synonym: tidsrække, engelsk: time series) er en mængde data, der er ordnet efter deres observationstidspunkt.

Ny!!: Solen og Tidsserie · Se mere »

Titan (mytologi)

Cornelis van Haarlem Corneliszen, ''Titanernes fald'', 1588-1590, Statens Museum for Kunst. Titanerne var i den græske mytologi børn af Gaia og hendes søn Uranos ligesom kykloperne og de hundredarmede.

Ny!!: Solen og Titan (mytologi) · Se mere »

Ton

Masseenheden ton (symbol t) er lig 1.000 kg.

Ny!!: Solen og Ton · Se mere »

Trotyl

Trotylmolekyle. Trotyl eller 2,4,6-trinitrotoluen (TNT) (IUPAC-navn: 2-methyl-1,3,5-trinitrobenzen) er en organisk forbindelse med sumformlen C7H5N3O6, hvilket også kan skrives som C6H2(NO2)3CH3.

Ny!!: Solen og Trotyl · Se mere »

Turbulens

Turbulent vandstrømning omkring en forhindring. Strømningen længere væk er laminar. I strømningsmekanik (hydrodynamik og aerodynamik) er turbulens eller turbulent strømning et strømningsområde karakteriseret ved lav bevægelsesmængdediffusion, høj bevægelsesmængdekonvektion – og tryk- og hastighedsvariationer over tid.

Ny!!: Solen og Turbulens · Se mere »

Tusmørkestråler

Tusmørkestråler ved solnedgang Tusmørkestråler ved Telstra Tower, Canberra Tusmørkestråler ved Ocean Beach, San Francisco Tusmørkestråler i park i San Francisco Tusmørkestråler eller crepuscularstråler (fra latin crepusculum: Tusmørke), er et fænomen i den atmosfæriske optik, hvor stråler af sollys ser ud til at komme fra et enkelt punkt på himlen.

Ny!!: Solen og Tusmørkestråler · Se mere »

Tyskland

Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.

Ny!!: Solen og Tyskland · Se mere »

Uge

En uge er 7 dage eller døgn.

Ny!!: Solen og Uge · Se mere »

Ultraviolet lys

Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.

Ny!!: Solen og Ultraviolet lys · Se mere »

Ulv

Ulven eller den grå ulv (Canis lupus) er et rovdyr, der lever i Europa, Asien og Nordamerika.

Ny!!: Solen og Ulv · Se mere »

Ulysses (rumsonde)

Rumsonden '''Ulysses''' er guldæsken øverst. Den hvide kugle nedenunder er PAM (''Payload Assist Module'') og cylinderen med 'USA' på nederst er IUS (''Inertial Upper Stage''). PAM og IUS var de rakettrin der sendte Ulysses til JupiterUlysses' kredsløb Ulysses (Odysseus) er en rumsonde der blev sendt af sted fra rumfærgen Discovery (STS-41) i oktober 1990.

Ny!!: Solen og Ulysses (rumsonde) · Se mere »

Ur

Et pendulur af den svenske urmager Jacob Kock (1737–1805). Et ur er et instrumenter, som bruges til at vise tiden.

Ny!!: Solen og Ur · Se mere »

Uran

Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.

Ny!!: Solen og Uran · Se mere »

Utu

Utu var en sumerisk gud, der svarede til den akkadiske Shamash.

Ny!!: Solen og Utu · Se mere »

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Ny!!: Solen og Vand · Se mere »

Varme

Varme er i streng forstand et udtryk for, at termisk energi bliver transporteret over en systemgrænse, men i daglig tale lader man ofte, som om varme er det samme som termisk energi.

Ny!!: Solen og Varme · Se mere »

Varmestråling

Spektre for varmestråling ved forskellige temperaturer. Det ses at strålingens styrke generelt øges ved stigende temperatur, og at kurvens toppunkt (bølgelængen med størst intensitet) samtidig bevæger sig mod mindre bølgelængder. Varmestråling med synligt lys kan ses på dette varme metal. Udsendelsen af infrarød stråling er usynligt for det menneskelige øje, men kan ses med infrarøde kameraer (se termografi). Varmeståling eller termisk stråling er elektromagnetisk stråling genereret af termiske bevægelse af partikler i stof.

Ny!!: Solen og Varmestråling · Se mere »

Vejr

Vejret betegner de forskellige fænomener i atmosfæren, specielt vind, skyer og nedbør i den nedre del af atmosfæren, som kaldes troposfæren.

Ny!!: Solen og Vejr · Se mere »

Venuspassage

Venuspassagen i 2012 Venuspassagen i 2004 Filmklip af Venuspassagen i 2004 Venuspassage er et spektakulært astronomisk fænomen, som observeret samtidig fra forskellige positioner historisk har været brugt til bestemmelse af afstande i verdensrummet.

Ny!!: Solen og Venuspassage · Se mere »

Videnskab

Videnskab fremskaffer viden Videnskab dækker over den systematiske metode, der bruges i fremskaffelsen, systematiseringen og udbredelse af viden, samt den viden, som er fremskaffet ved hjælp af en videnskabelig metode.

Ny!!: Solen og Videnskab · Se mere »

Virgo-superhoben

Afstande fra den lokale galaksegruppe til udvalgte grupper og hobe inden for Virgo-superhoben. Virgo-superhoben (Virgo SC) eller den Lokale superhob (LSC eller LS) er den irregulære superhob af galakser, som blandt andet omfatter Den lokale gruppe, hvortil Mælkevejen og Andromedagalaksen hører.

Ny!!: Solen og Virgo-superhoben · Se mere »

Vitamin D

Cholecalciferol, vitamin D3, der dannes i menneskekroppen Vitamin D (eller calciferol) optages i inaktiv form gennem kosten eller dannes ved solbestråling af huden.

Ny!!: Solen og Vitamin D · Se mere »

Voyager 1

Voyager-rumsonden Voyager 1 (opr. Mariner 11), opsendt d. 5. september 1977 af NASA, er en af to rumsonder, som indgik i den såkaldte Grand Tour.

Ny!!: Solen og Voyager 1 · Se mere »

Watt

Enheden watt (symbol W) er en fysisk måleenhed for effekt.

Ny!!: Solen og Watt · Se mere »

William Herschel

Sir Frederick William Herschel (født 15. november 1738, død 25. august 1822) var en tyskfødt, britisk astronom og komponist, som blev berømt for at have opdaget Uranus.

Ny!!: Solen og William Herschel · Se mere »

William Thomson

William Thomson bedre kendt som Lord Kelvin (født 26. juni 1824, død 17. december 1907) var en irsk-skotsk fysiker, matematiker og ingeniør.

Ny!!: Solen og William Thomson · Se mere »

Xenofanes

Xenofanes fra Kolofon Ξενοφάνης ὁ Κολοφώνιος, c. 570 f.Kr. – c. 478 f.Kr. var en græsk filosof, teolog, digter og kritiker af religiøs polyteisme.

Ny!!: Solen og Xenofanes · Se mere »

Ydre rum

Det ydre rum (også kaldet rummet i al almindelighed) er en betegnelse for de relativt tomme regioner, der findes i Universet.

Ny!!: Solen og Ydre rum · Se mere »

Yin og yang

Taijitegnet der indeholder yin og yang Taijitegnet, på kinesisk Taiji Tu 太極圖, kaldes af mange i Vesten ofte fejlagtigt for Yin Yang tegnet.

Ny!!: Solen og Yin og yang · Se mere »

Zeeman-effekten

Eksempel på Zeeman-effekt. Normal Zeeman-effekt forårsager, at der i lys som udsendes fra en stjerne med selv et svagt magnetfelt, sker en opsplitning af velkendte spektrallinier i 3, hvoraf den ene har sin normale bølgelængde(λ), og de to andre spektrallinier er forskudt til positioner på hver sin side af, og med lige stor afstand fra, spektralliniens normale bølgelængde.

Ny!!: Solen og Zeeman-effekten · Se mere »

Zenit

Zenit og nadir. Zenit eller issepunkt er et punkt på himlen lodret over iagttageren.

Ny!!: Solen og Zenit · Se mere »

16. århundrede

15. århundrede – 16.

Ny!!: Solen og 16. århundrede · Se mere »

17. århundrede

16. århundrede – 17.

Ny!!: Solen og 17. århundrede · Se mere »

1990

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1990 (tal).

Ny!!: Solen og 1990 · Se mere »

2007

2007 (MMVII) begyndte året på en mandag og året sluttede på en mandag.

Ny!!: Solen og 2007 · Se mere »

3. århundrede f.Kr.

Århundreder: 4. århundrede f.Kr. – 3.

Ny!!: Solen og 3. århundrede f.Kr. · Se mere »

Omdirigeringer her:

Solcyklus, Solmasse, Solmasser.

Unionpedia er et koncept kort eller semantisk netværk organiseret som et leksikon eller ordbog. Det giver en kort definition af hver koncept og dets relationer.

Dette er en kæmpe online mental kort, der tjener som grundlag for koncept diagrammer. Det er gratis at bruge og hver artikel eller et dokument kan downloades. Det er et værktøj, ressource eller reference for studier, forskning, uddannelse, læring eller undervisning, der kan bruges af lærere, pædagoger, elever eller studerende; for den akademiske verden: til skole, primær, sekundær, gymnasium, midten, college, teknisk grad, gymnasium, universitet, bachelor, kandidat- eller ph.d.-grader; til papirer, rapporter, projekter, ideer, dokumentation, undersøgelser, resuméer, eller speciale. Her er definitionen, forklaring, beskrivelse, eller betydningen af hver væsentlig, som du har brug for information, og en liste over deres tilknyttede begreber som en ordliste. Fås i Dansk, Engelsk, Spansk, Portugisisk, Japansk, Kinesisk, Fransk, Tysk, Italiensk, Polere, Hollandsk, Russisk, Arabisk, Hindi, Svensk, Ukrainsk, Ungarsk, Catalansk, Tjekkisk, Hebraisk, Finsk, Indonesisk, Norwegian, rumænsk, tyrkisk, vietnamesisk, koreansk, thai, græsk, bulgarsk, kroatisk, slovakisk, litauisk, filippinsk, lettisk, estisk og slovensk. Flere sprog snart.

Alle oplysninger blev ekstraheret fra Wikipedia, og den er tilgængelig under Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 3.0.

Unionpedia er ikke godkendt af eller tilknyttet Wikimedia Foundation.

Google Play, Android og Google Play-logoet er varemærker tilhørende Google Inc.

Fortrolighedspolitik

UdgåendeIndgående