Indholdsfortegnelse
34 relationer: Akutmedicin, Almen medicin, Anæstesiologi, Arbejdsmedicin, Autorisationsloven, Dermatologi, Endokrinologi, Gastroenterologi, Geriatri, Gynækologi, Hæmatologi, Kardiologi, Karkirurgi, Kirurgi, Klinisk basisuddannelse, Klinisk biokemi, Klinisk farmakologi, Klinisk onkologi, Læge, Lungemedicin, Neurokirurgi, Neurologi, Oftalmologi, Ortopædkirurgi, Oto-rhino-laryngologi, Patologisk anatomi og cytologi, Pædiatri, Plastikkirurgi, Psykiatri, Radiologi, Retsmediciner, Sundhedsstyrelsen, Thoraxkirurgi, Urologi.
Akutmedicin
Akutmedicin i praksis - hér en øvelse i behandling af et fysisk traume. Akutmedicin er fagområde indenfor medicin som drejer sig om tidlig diagnose og behandling af akutte tilstande som er livstruende eller kan medføre skade, med det formål at nedsætte risikoen for død eller varige skader.
Almen medicin
Almen medicin er et klinisk speciale inden for den lægelige videreuddannelse.
Se Speciallæge og Almen medicin
Anæstesiologi
udført på patient i 1899 Anæstesiologi er et medicinsk speciale, der omfatter blandt andet anæstesi, smertebehandling, sedation samt understøttelse af livsvigtige funktioner - særligt før, under og efter en operation.
Se Speciallæge og Anæstesiologi
Arbejdsmedicin
Arbejdsmedicin beskæftiger sig med samspillet mellem faktorer i arbejdsmiljøet og det ydre miljø på den ene side og på den anden side sundhed og sygdom hos enkeltpersoner og grupper af personer.
Se Speciallæge og Arbejdsmedicin
Autorisationsloven
Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (i daglig tale blot Autorisationsloven) er den lov, der beskriver følgende sundhedsfaglige gruppers virke samt autorisations- og videreuddannelsesbestemmelser.
Se Speciallæge og Autorisationsloven
Dermatologi
Hudens opbygning. Dermato-venerologi (fra græsk derma "hud") er det medicinske speciale, der beskæftiger sig med hudsygdomme og kønssygdomme.
Endokrinologi
Endokrinologi er læren om hormoner (f.eks. insulin) og hormonelt betingede sygdomme (f.eks. sukkersyge).
Se Speciallæge og Endokrinologi
Gastroenterologi
Gastroenterologi beskæftiger sig med fordøjelsessystemet. Gastroenterologi betegner det lægevidenskabelige speciale, der beskæftiger sig med fordøjelsessystemet.
Se Speciallæge og Gastroenterologi
Geriatri
Geriatri (græsk: geras (alderdom), iatreia (helbredelse)) er et medicinsk speciale omhandlende læren om sygdomme hos ældre.
Gynækologi
Gynækologi er en lægevidenskab, der beskæftiger sig med kvindesygdomme relateret til kvindens kønsorganer.
Hæmatologi
Hæmetologi som speciale beskæftiger sig med sygdomme i blod og bloddannende organer.
Kardiologi
Det menneskelige hjerte med begge lungeklapper. Anatomisk fremstilling fra ''Gray’s Anatomy'', 1918.) Kardiologi (af græsk: καρδίᾱ, kardiā (hjerte) og -λογία, -logia; direkte oversat læren om hjertet) betegner det lægevidenskabelige speciale, der beskæftiger sig med hjertet.
Karkirurgi
Billede der viser en ballonudvidelse af kranspulsåren. En procedure der hyppigt udføres i karkirurgien. Venstre: Blokeret kranspulsåre. Højre: En vellykket udvidelse af kranspulsåren. Karkirurgi er et kirurgisk, medicinsk speciale der behandler sygdomme i blodkar (arterier og vener) med medicinske behandlinger, minimalt-invasive kateter procedurer og kirurgisk rekonstruktion.
Kirurgi
Kirurgi (fra græsk χειρουργική cheirurgiké "arbejde med hånden") er behandling af sygdomme og skader ved operative indgreb.
Klinisk basisuddannelse
Klinisk basisuddannelse (KBU) er et etårigt klinisk ansættelsesforløb for nyuddannede læger, som indgår i den lægelige videreuddannelse i Danmark.
Se Speciallæge og Klinisk basisuddannelse
Klinisk biokemi
Blodprøverør. Måling af forskellige stoffer i blod er en af kernefunktionerne i klinisk biokemiske afdelinger. Klinisk biokemi er et medicinsk speciale der beskæftiger sig med analyse af kropsvæsker.
Se Speciallæge og Klinisk biokemi
Klinisk farmakologi
Klinisk farmakologi er et lægeligt speciale.
Se Speciallæge og Klinisk farmakologi
Klinisk onkologi
Klinisk onkologi varetager den ikke-kirurgiske behandling af solide, maligne (ondartede) tumorer – dvs.
Se Speciallæge og Klinisk onkologi
Læge
Læge på sygebesøg. Maleri fra 1891. Læge udfører behandling i felten under Boerkrigen. To læger på en skadestue i Ghana. En læge er en person, der har bestået afsluttende eksamen i medicin (cand.med.) ved et godkendt lægevidenskabeligt fakultet på et universitet, og som har aflagt lægeløftet.
Lungemedicin
Skematisk overblik over det menneskelige åndedrætssystem med dets dele og funktioner. Lungemedicin er et medicinsk speciale, der omfatter forebyggelse, diagnostik, hovedsageligt medicinsk, men også palliativ behandling, og rehabilitering af såvel arvelige som erhvervede sygdomme og symptomer i luftveje, lunger og lungehinder.
Se Speciallæge og Lungemedicin
Neurokirurgi
Et hold kirurger forbereder en hjerneoperation Neurokirurgi eller hjernekirurgi er et medicinsk speciale, som beskæftiger sig med kirurgisk behandling af lidelser i nervesystemet.
Se Speciallæge og Neurokirurgi
Neurologi
Neurologi, også kaldet hjerne- og nervemedicin eller neuromedicin, er det medicinske speciale, som beskæftiger sig med alle aspekter af diagnostik, vurdering og behandling af sygdomme i hjernen og det øvrige nervesystem, herunder rygmarv og nerver.
Oftalmologi
Synsundersøgelse ved hjælp af en spaltelampe. Oftalmologi er det medicinske speciale, der beskæftiger sig med øjensygdomme.
Ortopædkirurgi
Kunstig hofte indsat ved ortopædkirurgi Ortopædkirurgi eller ortopædisk kirurgi (tidligere ortopædi).
Se Speciallæge og Ortopædkirurgi
Oto-rhino-laryngologi
Oto-rhino-laryngologi (gr. otos (genitiv af ous, øre), rhinos (gen. af rhis, næse), laryngos (gen. af larynx, strube) + logi (læren om)) er et medicinsk speciale omhandlende læren om og behandlingen af sygdomme i øre, næse og hals (dvs. strube og svælg).
Se Speciallæge og Oto-rhino-laryngologi
Patologisk anatomi og cytologi
Patologisk anatomi og cytologi er det lægelige speciale der beskæftiger sig med diagnostik baseret på makro- og mikroskopiske morfologiske forandringer i væv og organer.
Se Speciallæge og Patologisk anatomi og cytologi
Pædiatri
Pædiatripatient, Children's Hospital (Saint Louis), 2006 Pædiatri er et medicinsk speciale der beskæftiger sig med børnesygdomme.
Plastikkirurgi
Før- og efterbilde af en hudtransplantation på en britisk soldat i 1917. Plastikkirurgi er kirurgi, der genskaber eller forbedrer kroppens udseende.
Se Speciallæge og Plastikkirurgi
Psykiatri
Psykiatri er den disciplin inden for medicinen, der beskæftiger sig med undersøgelse, diagnose, behandling og forebyggelse af psykiske lidelser og forstyrrelserAlarcón RD (2016).
Radiologi
Radiologi eller billeddiagnostik er det medicinske speciale man tidligere kaldte "røntgen".
Retsmediciner
En retsmediciner er en læge, som arbejder med klinisk retsmedicin og retspatologi.
Se Speciallæge og Retsmediciner
Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen er den øverste sundhedsfaglige offentlige myndighed i Danmark og er en styrelse i Indenrigs- og Sundhedsministeriets koncern.
Se Speciallæge og Sundhedsstyrelsen
Thoraxkirurgi
Hjerte bypassoperation Thoraxkirurgi er et kirurgisk speciale, der beskæftiger sig med behandlingen af sygdomme og læsioner i brystkassen og organerne i brysthulen, heriblandt bypassoperationer, åreforkalkning i hjertets kranspulsårer samt lungekræft.
Se Speciallæge og Thoraxkirurgi
Urologi
Urologi (gr. uron "urin") er et område inden for lægevidenskaben, som beskæftiger sig med både kvinders og mænds urinveje, med mandens kønsorganer og med sygdomme i disse.
Også kendt som Medicinsk speciale, Speciale (medicin).