Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Stål

Indeks Stål

Stålbro. Stålwire. Stål er en legering af jern med andre grundstoffer, primært kulstof (karbon), som bruges i byggeri og mange andre anvendelser på grund af dens høje trækstyrke og lave pris.

67 relationer: Aducérgods, Allotropi, Austenit, Base (kemi), Ben (materiale), Bessemerprocessen, Bor (grundstof), Bronze, Carbon, Damascering, Damaskus, Elektrogalvanisering, Ferrit (jern), Fosfor, Galvanisering, Grundstof, Hærdning, Højovn, Henry Bessemer, Ilt, Jern, Jernmalm, Jernoxid, Kalciumoxid, Kobber, Kobolt, Koks, Korrosion, Krom, Krystalstruktur, Kulstofstål, Kvælstof, Lysbue, Magnetisme, Malm, Mangan, Metallegering, Molybdæn, Nikkel, Niobium, Online Etymology Dictionary, Ovn, POSCO, Rustfrit stål, Siemens-Martin-processen, Silicium, Skorpe (geologi), Skrot, Slagge, Smedejern, ..., Smeltepunkt, Støbejern, Støbning, Svovl, Tand, Tandemalje, Thomasprocessen, Tin, Titan (grundstof), Trækstyrke, Trækul, Urgermansk, Vanadium, Værktøjsstål, Wolfram, Zink, 17. århundrede. Expand indeks (17 mere) »

Aducérgods

Aducérgods, også kaldes tempergods eller blødstøbegods, er støbejern, der skabes ud fra hvidt støbejern.

Ny!!: Stål og Aducérgods · Se mere »

Allotropi

Otte allotrope former af kulstof: a) Diamant, b) Grafit, c) Lonsdaleit (hexagonal diamant fra meteoritter, d) C60 (Buckminsterfulleren eller buckyball), e) C540, f) C70, g) Amorf kulstof og h) kulstof nanotube eller buckytube Allotropi betegner det fænomen at et grundstof kan optræde i flere kemisk forskellige tilstande.

Ny!!: Stål og Allotropi · Se mere »

Austenit

Austenit er en forbindelse af jern og kulstof kaldet gamma-jern, γ-Fe, der kun forekommer ved temperaturer over 721° C. Stål består af en blanding af cementit, ferrit og perlit.

Ny!!: Stål og Austenit · Se mere »

Base (kemi)

Piller af natriumhydroxid (NaOH), et eksempel på en stærk base. En base er et molekyle eller en ion, der ifølge den danske kemiker Johannes Brønsteds definition kan optage en eller flere hydroner (en proton eller hydrogenion, H+), eller som ifølge den amerikanske kemiker Gilbert Lewis' definition er i stand til at danne en kovalent binding ved at afgive et elektronpar.

Ny!!: Stål og Base (kemi) · Se mere »

Ben (materiale)

Tværsnit af benvæv (kompakt ben), forstørret ca. 100 gange. Mange dyr har knogler opbygget af ben; her vises det menneskelige skelet. Ben er et materiale, primært opbygget af calciumfosfat og kollagen.

Ny!!: Stål og Ben (materiale) · Se mere »

Bessemerprocessen

En bessemer converter fra Långshyttan i Sverige. Bessemerprosessen, patenteret i 1855 af Henry Bessemer, er en teknik til afkulning og raffinering af råjern, hvorved der kan fremstilles stål og smedejern.

Ny!!: Stål og Bessemerprocessen · Se mere »

Bor (grundstof)

Bor er et grundstof med symbolet B og atomnummeret 5.

Ny!!: Stål og Bor (grundstof) · Se mere »

Bronze

Mikroskopibillede af klokkebronze. Bronze er en legering der normalt består af 90% kobber og 10% tin.

Ny!!: Stål og Bronze · Se mere »

Carbon

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er det det første (i række 2) af seks elementer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.

Ny!!: Stål og Carbon · Se mere »

Damascering

Nærbillede af en persisk damascener-sværdklinge fra det 18. århundrede Damascering og damaskusstål er betegnelser for stål, der gennem en særlig fremstilling og bearbejdning kommer til at bestå af skiftende, tynde lag eller korn af hårdt, kulstofrigt stål (cementit) og stål med et lavere kulstofindhold (ferrit).

Ny!!: Stål og Damascering · Se mere »

Damaskus

Damaskus (Arabisk: دمشق, Dimashq), er hovedstaden og den næststørste by i Syrien efter Aleppo.

Ny!!: Stål og Damaskus · Se mere »

Elektrogalvanisering

Elektrogalvanisering sker ved at zink bruges som anode (pluspol) og det ønskede materiale som katode (negativ pol), i en væske (elektrolyt) der indeholder zink.

Ny!!: Stål og Elektrogalvanisering · Se mere »

Ferrit (jern)

Ferrit er en af de 3 former, som jern kan krystallisere sig i. Denne form for jern kaldes også alfajern.

Ny!!: Stål og Ferrit (jern) · Se mere »

Fosfor

Fosfor, også kendt som phosphor i fagsprog (på græsk betyder phôs lys og phoros betyder bærende, altså lys-bærende) er et grundstof med symbolet P og atomnummeret 15.

Ny!!: Stål og Fosfor · Se mere »

Galvanisering

Galvaniseret metal Galvanisering er opkaldt efter den italienske fysiker Luigi Galvani, og er en kemisk proces, hvor stål eller støbejern gives en zinkbelægning ved at dyppe det i smeltet zink.

Ny!!: Stål og Galvanisering · Se mere »

Grundstof

Det periodiske system Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Ny!!: Stål og Grundstof · Se mere »

Hærdning

Hærdning er en proces, hvorved metal, fortrinsvist stål bliver gjort hårdt.

Ny!!: Stål og Hærdning · Se mere »

Højovn

Principbillede af højovnproces. En højovn bruges ved udvinding af råjern.

Ny!!: Stål og Højovn · Se mere »

Henry Bessemer

Sir Henry Bessemer Sir Henry Bessemer (19. januar 1813 i Charlton i England – 15. marts 1898) var en engelsk ingeniør og opfinder.

Ny!!: Stål og Henry Bessemer · Se mere »

Ilt

Oxygen, i molekyleform kaldet ilt (eller, kemisk betegnet, dioxygen), er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Ny!!: Stål og Ilt · Se mere »

Jern

Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.

Ny!!: Stål og Jern · Se mere »

Jernmalm

Hematit fra Minas Gerais i Brasilien – ca. 7 cm langt Jernmalm er en malm (metalholdig bjergart), som udnyttes til fremstilling af jern.

Ny!!: Stål og Jernmalm · Se mere »

Jernoxid

Jernoxidpigment. Et stykke jern oxideret ved elektrolyse Jernoxider er kemiske stoffer sammensat af jern og oxygen (ilt).

Ny!!: Stål og Jernoxid · Se mere »

Kalciumoxid

Kalciumoxid eller calciumoxid (Kemisk Ordbog).

Ny!!: Stål og Kalciumoxid · Se mere »

Kobber

Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.

Ny!!: Stål og Kobber · Se mere »

Kobolt

Kobolt (opkaldt efter bjergtrolden Kobold, som ifølge den folkelige overtro i Tyskland spillede bjergmændene et puds, når udsmeltning af malm slog fejl) er det 27.

Ny!!: Stål og Kobolt · Se mere »

Koks

Koks. Koks blev især tidligere meget benyttet som brændsel.

Ny!!: Stål og Koks · Se mere »

Korrosion

Korrosion på en bolt Silver Bridge efter kollapset i 1967 som følge af korrosion Korrosion er utilsigtet nedbrydning af metaller eller andre faste legemer ved luftens eller vands påvirkning.

Ny!!: Stål og Korrosion · Se mere »

Krom

Krom (i litteratur, herunder Kemisk Ordbog, også skrevet chrom) er det 24.

Ny!!: Stål og Krom · Se mere »

Krystalstruktur

Indenfor mineralogi og krystallografi er en krystalstruktur en unik måde at arrangere atomerne i et krystal.

Ny!!: Stål og Krystalstruktur · Se mere »

Kulstofstål

Kulstofstål er stål, hvor det vigtigste legeringsgrundstof er kulstof.

Ny!!: Stål og Kulstofstål · Se mere »

Kvælstof

Kvælstof eller nitrogen er det 7.

Ny!!: Stål og Kvælstof · Se mere »

Lysbue

Lysbuer mellem en skinne og en elektrisk pickup "sko" i en engelsk London undergrundstog. En lysbue er en vedvarende elektrisk udladning, som bibeholder en ionkanal gennem en gas; plasma.

Ny!!: Stål og Lysbue · Se mere »

Magnetisme

Magnetisme er et fysisk fænomen, som optræder overalt, hvor elektrisk ladede partikler er i bevægelse.

Ny!!: Stål og Magnetisme · Se mere »

Malm

Brydning af jernmalm i det vestlige Australien. Malme (af malmr) er bjergarter, der især indeholder metaller i stor mængde.

Ny!!: Stål og Malm · Se mere »

Mangan

Mangan (af fransk: manganèse, "sort magnesia") er det 25.

Ny!!: Stål og Mangan · Se mere »

Metallegering

En metallegering eller blot legering er en kombination, enten i opløsning eller blanding, af to eller flere grundstoffer, hvoraf mindst et af grundstofferne er et metal.

Ny!!: Stål og Metallegering · Se mere »

Molybdæn

Molybdæn (af græsk molybdos, der betyder "bly-agtig") er det 42.

Ny!!: Stål og Molybdæn · Se mere »

Nikkel

Nikkel (af kupfernickel; et ældre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin) er det 28.

Ny!!: Stål og Nikkel · Se mere »

Niobium

Niobium (opkaldt efter Tantalos' datter Niobe i den græske mytologi), tidligere kaldet niob, er det 41.

Ny!!: Stål og Niobium · Se mere »

Online Etymology Dictionary

Online Etymology Dictionary er en ordbog der beskriver det etymologiske ophav af engelske ord.

Ny!!: Stål og Online Etymology Dictionary · Se mere »

Ovn

Køkkenovn til madlavning med tærter. En ovn anvendes til opvarmning, madlavning eller fremstilling af håndværksmæssige og industrielle produkter.

Ny!!: Stål og Ovn · Se mere »

POSCO

POSCO (tidligere Pohang Iron and Steel Company) er en multinational sydkoreansk stålproducent med hovedkvarter i Pohang.

Ny!!: Stål og POSCO · Se mere »

Rustfrit stål

Dagligdags produkter fremstillet af rustfrit stål. Rustfrit/Rustfast stål er en fællesbetegnelse for ståltyper, som indeholder mere end 12% chrom (masseprocent).

Ny!!: Stål og Rustfrit stål · Se mere »

Siemens-Martin-processen

Ovn fra 1895 Siemens-Martin-processen er en proces til fremstilling af stål ved forbrænding af kulstof og urenheder fra det smeltede råjern.

Ny!!: Stål og Siemens-Martin-processen · Se mere »

Silicium

Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.

Ny!!: Stål og Silicium · Se mere »

Skorpe (geologi)

En skorpe er i geologiens en planets yderste fast lag.

Ny!!: Stål og Skorpe (geologi) · Se mere »

Skrot

Skrot- og afskibningsplads i Frederikshavn Skrot eller scrap er et udtryk, som oftest bruges i forbindelse med gammelt jern- og metalaffald, som kan anvendes til recirkulering efter omsmeltning.

Ny!!: Stål og Skrot · Se mere »

Slagge

En slaggeblok på ca. 200 kg efter jernudvinding Slagge er et restprodukt ved forbrænding eller smeltning af ting.

Ny!!: Stål og Slagge · Se mere »

Smedejern

Smedejern er en jerntype, der har et kulstofindhold (under 0,3%), men et højt slaggeindhold.

Ny!!: Stål og Smedejern · Se mere »

Smeltepunkt

Smeltepunkt er den temperatur, hvor et stof går fra fast form til flydende form.

Ny!!: Stål og Smeltepunkt · Se mere »

Støbejern

Støbejern er en legering af jern, kulstof og silicium.

Ny!!: Stål og Støbejern · Se mere »

Støbning

Støbning er et ord med flere betydninger.

Ny!!: Stål og Støbning · Se mere »

Svovl

Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.

Ny!!: Stål og Svovl · Se mere »

Tand

Oversigtstegning over en tands opbygning.A. KroneB. Rod1. Emalje2. Dentin3. Pulpa4. Gumme5. Rodcement6. Knogle7. Blodåre8. Nerve En tand er en emaljedækket benvækst i munden på visse pattedyr, krybdyr, padder og fisk.

Ny!!: Stål og Tand · Se mere »

Tandemalje

Emaljen på tændernes kroner er kroppens hårdeste substans.

Ny!!: Stål og Tandemalje · Se mere »

Thomasprocessen

Thomasprosessen er en teknik til afkulning og raffinering (kaldet ferskning eller friskning) af råjern, hvorved der kan fremstilles stål og smedejern.

Ny!!: Stål og Thomasprocessen · Se mere »

Tin

Tin (latin Stannum) er et grundstof med atomnummer 50 i det periodiske system.

Ny!!: Stål og Tin · Se mere »

Titan (grundstof)

Titan eller titanium (opkaldt efter titanerne fra den græske mytologi) er det 22.

Ny!!: Stål og Titan (grundstof) · Se mere »

Trækstyrke

Trækstyrken eller brudstyrken er den maksimale udtrækning, et materiale kan tåle under kontrolleret afprøvning (såkaldt "enakset trækprøvning").

Ny!!: Stål og Trækstyrke · Se mere »

Trækul

Trækul dannes, når alle andre stoffer destilleres ud af træ. Her ser man stadig de karakteristiske årringe. Kulmile først i 1900-tallet Trækul er det sorte produkt, der dannes, når man fjerner vand og andre lette stoffer fra dyre- eller planteråstoffer.

Ny!!: Stål og Trækul · Se mere »

Urgermansk

Urgermansk eller protogermansk, undertiden også fællesgermansk er sprogstadiet i de germanske sprog i tiden mellem før 1000 f.Kr.

Ny!!: Stål og Urgermansk · Se mere »

Vanadium

Vanadium (opkaldt efter Vanadis, bedre kendt som Freja fra den nordiske mytologi) er det 23.

Ny!!: Stål og Vanadium · Se mere »

Værktøjsstål

Værktøjsstål er en legering af kulstof og legeret stål og er særligt velegnet til at lave redskaber af.

Ny!!: Stål og Værktøjsstål · Se mere »

Wolfram

Wolfram er et grundstof med atomnummer 74 og symbolet W. Det er et hårdt, tungt stålgråt til hvidt overgangsmetal og især kendt for at være metallet med det højeste smeltepunkt og det næsthøjeste kogepunkt efter carbon.

Ny!!: Stål og Wolfram · Se mere »

Zink

Zink (af ældre tysk zinke; "spids", efter faconen på krystallerne i udsmeltet zink) er det 30.

Ny!!: Stål og Zink · Se mere »

17. århundrede

16. århundrede – 17.

Ny!!: Stål og 17. århundrede · Se mere »

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »