Indholdsfortegnelse
77 relationer: Almindelig rypelyng, Ask (træ), ASP, Ŝwidrykultur, Østersøens udviklingshistorie, Ældre stenalder, Bæver, Birk, Bjørne, Bynke, Den Finske Bugt, Dunbirk, Dværg-birk, Egern, Ene (plante), Europæisk los, Finland, Fiskeri, Fosna-Hensbackakultur, Fyrreslægten, Gåsefod, Gletsjer, Grå-el, Græs-familien, Hassel (art), Havtorn (art), Hjorte, Holocæn, Humle (plante), Hvalros, Inari, Indlandsis, Jagt, Jærv, Kajanaland, Kamennogorsk, Karelen (landskab), Karelske næs, Komsakulturen, Kundakultur, Kuopio, Ladoga, Lahti, Lapland, Maglemosekultur, Omega, Pile-slægten, Pollen, Pollenanalyse, Præboreal tid, ... Expand indeks (27 mere) »
Almindelig rypelyng
Almindelig rypelyng (Dryas octopetala) er en dværgbusk med en krybende eller opstigende vækst.
Se Suomusjärvikulturen og Almindelig rypelyng
Ask (træ)
Ask (Fraxinus excelsior), også almindelig ask, er et op til 35 m højt træ, der vokser på fugtig bund i skov og krat.
Se Suomusjärvikulturen og Ask (træ)
ASP
ASP eller Asp har flere betydninger.
Ŝwidrykultur
Kort over Ŝwidrykulturens udbredelsesområde. Świderisk spids Świderisk pil-blad spids Ŝwidrykulturen var en kultur i området sydøst for Østersøen (omtrent svarende til det nuværende Polen) i tiden 11.000-9.500 f.Kr.
Se Suomusjärvikulturen og Ŝwidrykultur
Østersøens udviklingshistorie
Østersøen er benævnelsen for det indhav, som strækker sig fra Bottenviken i nord til de indre danske farvande mod sydvest, og som omgrænses af den skandinaviske halvø, Finland, de baltiske lande og det mellemeuropæiske fastland, og Østersøens udviklingshistorie kendetegnes ved de forandringer, dette farvands havoverflade gennem tiden har gennemgået, betinget af skiftende længere kulde- og varmetider (istider og mellemistider) og i forbindelse hermed af de forhold i forbindelse med det tryk, som iskappen over den skandinaviske halvø udøvede, og omvendt lettelsen ved iskappens bortsmeltning på den ene side og den forandring i vandmængden, som kunne fylde og til tider fyldte dette bassin, og som på sin side var betinget af binding under istiderne, frigivelse under mellemistiderne på den anden.
Se Suomusjärvikulturen og Østersøens udviklingshistorie
Ældre stenalder
Havniveauændringer i det meste af ældre stenalder (og frem til nu). Økse fra ældre stenalder. Skiveøkse fra ældre stenalder. Ældre stenalder er en del af jægerstenalderen.
Se Suomusjärvikulturen og Ældre stenalder
Bæver
Bæveren (Castor fiber), også kaldet europæisk bæver, er en stor gnaver i familien bævere.
Se Suomusjärvikulturen og Bæver
Birk
Slægten Birk (Betula) er udbredt med ca.
Se Suomusjärvikulturen og Birk
Bjørne
Bjørne (Ursidae) er i ordenen rovdyr og er en familie af pattedyr.
Se Suomusjärvikulturen og Bjørne
Bynke
Bynke (Artemisia) er en slægt med ca.
Se Suomusjärvikulturen og Bynke
Den Finske Bugt
Kort over Den Finske Bugt Satellitbillede af Den Finske Bugt Den Finske Bugt (fi Suomenlahti, sv Finska viken, et Soome laht, ru Финский залив) er Østersøens østligste bugt beliggende mellem Finland og Estland.
Se Suomusjärvikulturen og Den Finske Bugt
Dunbirk
Dunbirk (Betula pubescens), ofte skrevet dun-birk, er et op til 25 m højt træ, der vokser i moser og på fugtig bund.
Se Suomusjärvikulturen og Dunbirk
Dværg-birk
Dværgbirk (Betula nana), ofte skrevet dværg-birk, er en løvfældende busk med en tætgrenet, nedliggende vækstform.
Se Suomusjärvikulturen og Dværg-birk
Egern
Egern (latin: Sciurus vulgaris), også kaldet rødt egern, europæisk egern eller almindeligt egern, er en gnaver i egernfamilien med en kropslængde på omkring 22 centimeter.
Se Suomusjärvikulturen og Egern
Ene (plante)
Almindelig ene (Juniperus communis) eller blot ene eller enebær er en op til 10 meter høj tvebo busk.
Se Suomusjärvikulturen og Ene (plante)
Europæisk los
Europæisk los (latin: Lynx lynx, tysk Eurasischer Luchs, norsk: Gaupe, svensk: Lodjur) er et kattedyr, som er udbredt i Europa og Asien.
Se Suomusjärvikulturen og Europæisk los
Finland
Finland (svensk Finland, finsk: Suomi), officielt Republikken Finland (svensk: Republiken Finland, finsk: Suomen tasavalta), er et land i Nordeuropa.
Se Suomusjärvikulturen og Finland
Fiskeri
Frimærke fra Færøerne Fiskeri er baseret på fangst af fisk i ferskvand eller saltvand.
Se Suomusjärvikulturen og Fiskeri
Fosna-Hensbackakultur
Karakteristisk skiveøkse fra Fosna-Hensbackakulturen Fosna-Hensbackakulturen er benævnelsen på en livsform udøvet i de vestlige kystområder af den skandinaviske halvø fra Hensbacka i syd til Lapland i nord fra ca.
Se Suomusjärvikulturen og Fosna-Hensbackakultur
Fyrreslægten
Fyrreslægten (Pinus) er en stor slægt med ca. 100 arter af nåletræer. Alle arter er stedsegrønne og slægten er udbredt fra trægrænsen i Nordnorge til sandområder i den tropiske zone. Slægten kendes på, at nålene sidder i bundter på dværgskud.
Se Suomusjärvikulturen og Fyrreslægten
Gåsefod
Gåsefod (Chenopodium) er en planteslægt, der ofte kaldes for "Mælde" ligesom Atriplex (der rettelig hedder det).
Se Suomusjärvikulturen og Gåsefod
Gletsjer
Gletsjeren ''Schlatenkees'' i de østrigske Alper. I billedets venstre del viser grænsen i vegetationsdække, med grønt foroven og brunt forneden, at gletsjeren i dag er skrumpet en del, for tidligere nåede gletsjeren helt op til det grønne. På dette luftfoto fra 2001 af Jakobshavn Isbræ er indtegnet gletsjerfrontens tilbagetrækning siden 1851.
Se Suomusjärvikulturen og Gletsjer
Grå-el
Gråel (Alnus incana), ofte skrevet grå-el, er et op til 20 m højt træ, der vokser på fugtig bund i skove og moser.
Se Suomusjärvikulturen og Grå-el
Græs-familien
Tue hos arten Mose-Bunke (''Deschampsia cespitosa'') Frilagt rodsystem af Sand-Hjælme (''Ammophila arenaria'') i en klit Bambus-„skov“ med ''Phyllostachys edulis'' (en art af furebambus) Græs-familien (Poaceae) er en plantefamilie i græs-ordenen.
Se Suomusjärvikulturen og Græs-familien
Hassel (art)
Hassel (Corylus avellana), også kaldet skovhassel, er en mangestammet oftest 3-5 meter høj busk af birkefamilien, naturligt udbredt i Europa og Asien.
Se Suomusjärvikulturen og Hassel (art)
Havtorn (art)
Havtorn (Hippophaë rhamnoides ssp. rhamnoides) er en op til 6 meter høj busk, der vokser i kystnære områder i det nordvestlige Europa inklusive Danmark.
Se Suomusjärvikulturen og Havtorn (art)
Hjorte
Hjorte (Cervidae) er en familie af firemavedrøvtyggere i ordenen Parrettåede hovdyr (Artiodactyla).
Se Suomusjärvikulturen og Hjorte
Holocæn
Havniveauet stiger betydeligt i starten af Holocæn fra ca. 11.000-6.000 år siden. Holocæn er en geologisk epoke, som strækker sig fra i dag og cirka 11.700 år tilbage (år 9.700 f.Kr.), det vil sige tilbage til sidste istids afslutning.
Se Suomusjärvikulturen og Holocæn
Humle (plante)
Dyrkning af humle i Ystad i Sverige, 2017. Humle (Humulus lupulus) er en slyngende urt med op til 6 meter lange ru stængler.
Se Suomusjärvikulturen og Humle (plante)
Hvalros
Hvalrossen (Odobenus rosmarus) er et havpattedyr, der tilhører underordenen Pinnipedia (sæler) og lever i spredte områder omkring Nordpolen i Ishavet og i subarktiske have på den nordlige halvkugle.
Se Suomusjärvikulturen og Hvalros
Inari
Sværdsmeden ''Munechika'' bliver hjulpet af ''Inari'' og hendes ræveånder med at smede et lille katana sværd, kaldt for ''ko-kitsune-maru'' (ræveunge). Inari (japansk 稲荷, også kendt som Oinari eller Inari Okami) er japansk kami, gudinde for ris, ræve, sake og te, velsignelse, frugtbarhed, landbrug samt smedearbejde og handel i shintoismen og japansk folkeminde.
Se Suomusjärvikulturen og Inari
Indlandsis
Indlandsis er et vedvarende isdække, som dækker et landområde, der er større end 50.000 km².
Se Suomusjärvikulturen og Indlandsis
Jagt
Dansk jæger med riffel Jagt er at indfange og dræbe dyr.
Se Suomusjärvikulturen og Jagt
Jærv
Jærven (Gulo gulo) er det største landlevende medlem i mårfamilien og det eneste medlem af slægten Gulo.
Se Suomusjärvikulturen og Jærv
Kajanaland
Landskabsvåben for Kajanaland Kajanaland (finsk: Kainuun maakunta) er et landskab og en sekundærkommune i det nordlige Finland.
Se Suomusjärvikulturen og Kajanaland
Kamennogorsk
Kamennogorsk (Каменного́рск), indtil 1948 kendt under sit finske navn Antrea (А́нтреа; Antrea; Sankt Andree) er en by i den europæiske del af Den Russiske Føderation.
Se Suomusjärvikulturen og Kamennogorsk
Karelen (landskab)
Det karelske flag Terrænkort over Karelen Karelen (Kárjala, Карелия) er et geografisk område, der strækker sig fra de østlige og sydøstlige dele af Finland mod øst til den nordvestlige del af det kontinentale Rusland.
Se Suomusjärvikulturen og Karelen (landskab)
Karelske næs
Det karelske næs (fremhævet med lysegrønt) i forhold til statsgrænser. Vuoksa-søen nær Kexholm Det karelske næs (russisk Карельский перешеек, finsk Karjalankannas, svensk Gränskarelen og Karelska näset) betegner landområdet mellem Ladogasøen og Finske Bugt.
Se Suomusjärvikulturen og Karelske næs
Komsakulturen
Komsakulturen er en nordnorsk stenalderkultur opkaldt efter en fundplads ved fjeldet Komsa i Alta.
Se Suomusjärvikulturen og Komsakulturen
Kundakultur
Redskaber fra Kundakulturen i ben og hjortetak Kundakulturen var en mesolitisk jæger- og samlerkultur fra 9.000 til 5.000 f.Kr.
Se Suomusjärvikulturen og Kundakultur
Kuopio
Kuopio er en by i det øst-centrale Finland med et indbyggertal på.
Se Suomusjärvikulturen og Kuopio
Ladoga
Ladoga (Ладожское Озеро) er Europas største ferskvandssø.
Se Suomusjärvikulturen og Ladoga
Lahti
Lahti (på svensk: Lahtis) er en by i det sydlige Finland, med et indbyggertal på.
Se Suomusjärvikulturen og Lahti
Lapland
Laplands omtrentlige udstrækning Lapland (samisk: Sápmi på dansk også omtalt som Sameland) er en region i Finland, Norge, Rusland og Sverige.
Se Suomusjärvikulturen og Lapland
Maglemosekultur
Maglemosekulturen er den skovjægerkultur, der i jægerstenalderens ældre del (ca. 9.000 f.Kr. – ca. 6.400 f.Kr.), udøvedes i det nordvestlige europæiske lavland, da afsmeltningen af indlandsisen i det sydlige Skandinavien var afsluttet, og afsmeltningen i de nordlige dele af den skandinaviske halvø blev fuldendt.
Se Suomusjärvikulturen og Maglemosekultur
Omega
Omega har flere betydninger.
Se Suomusjärvikulturen og Omega
Pile-slægten
Pile-slægten (Salix) er en artsrig slægt af hurtigt voksende, løvfældende træer og buske.
Se Suomusjärvikulturen og Pile-slægten
Pollen
SEM billede af pollenkorn fra mange forskellige almindelige planter Pollen er blomsterstøv, der spredes under planters forplantning (bestøvning).
Se Suomusjärvikulturen og Pollen
Pollenanalyse
Eksempler på pollen Pollenanalyse, eller pollenstatistik (undertiden palynologi som er hele pollenvidenskaben) er en paleobotanisk teknik med hvilken man studerer pollenkorn i tørv og sedimenter.
Se Suomusjärvikulturen og Pollenanalyse
Præboreal tid
Præboreal tid fra ca.
Se Suomusjärvikulturen og Præboreal tid
Rød ræv
En gøende rødræv. Rød ræv. Rød ræv. Kranium af rød ræv. Den røde ræv (Vulpes vulpes), ofte blot kaldt ræven, er et mellemstort rovdyr i hundefamilien og den mest udbredte art blandt rævene.
Se Suomusjärvikulturen og Rød ræv
Rødel
Rødel (Alnus glutinosa), ofte skrevet rød-el, er et op til 25 m højt træ, der findes på fugtig og næringsrig bund i skove og moser.
Se Suomusjärvikulturen og Rødel
Røn
Røn (Sorbus) er en slægt med 100-200 arter af små træer og buske.
Rensdyr
Kort over udbredelsen af det euroasiatiske rensdyr (rødt) og karibu (grønt) Rensdyret (eller blot renen, Rangifer tarandus) tilhører hjortefamilien og lever i nordlige tundraområder.
Se Suomusjärvikulturen og Rensdyr
Ringsæl
Ringsæl (Pusa hispida) lever i de arktiske egne (herunder Grønlands kyster), i Østersøen, i russiske og finske ferskvandssøer samt ved den japanske stillehavskyst.
Se Suomusjärvikulturen og Ringsæl
Sæler
Sæler er en undergruppe af rovdyrordenen, der enten samles i overfamilien Phocoidea eller underordenen Pinnipedia (bladfødderne).
Se Suomusjärvikulturen og Sæler
Silicium
Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.
Se Suomusjärvikulturen og Silicium
Siv
Siv (Juncus) er stauder med opret vækst og glatte stængler.
Skærgård
Skærgård mod Skagerrak, her fra det østligste af Tjøme kommune i Norge (Foto: Karl Ragnar Gjertsen) Skærgård betegner en øgruppe bestående af flere skær, holme, øer og omgivende vandområde med tilknytning til en kyst.
Se Suomusjärvikulturen og Skærgård
Skærmelm
Skærmelm (Ulmus laevis), også skrevet Skærm-Elm, er et op til 25 meter højt træ, der i Danmark vokser meget sjældent i f.eks.
Se Suomusjärvikulturen og Skærmelm
Skifer
Skifer. Skifer (skiferplader benyttes også som betegnelse for kunstskifer tagplader) er en finkornet sedimentær eller metamorf bjergart, som bl.a. dannes af ler og mudder.
Se Suomusjärvikulturen og Skifer
Skov-elm
Skovelm (Ulmus glabra), også skrevet Skov-Elm eller normalt bare elm, er et op til 30 meter højt træ, der vokser i skove og hegn.
Se Suomusjärvikulturen og Skov-elm
Småbladet lind
Småbladet lind (Tilia cordata) - også kaldt skovlind - er et op til 30 meter højt træ, der i Danmark vokser i skove og som plantes i parker og alléer.
Se Suomusjärvikulturen og Småbladet lind
Star-slægten
Star-slægten (Carex) er en planteslægt, der rummer rigtigt mange arter.
Se Suomusjärvikulturen og Star-slægten
Stilk-eg
Stilkeg (Quercus robur), Stilk-Eg eller Almindelig eg, er et op til 30 meter højt træ, der i Danmark er almindeligt i skove og krat.
Se Suomusjärvikulturen og Stilk-eg
Stor nælde
Stor Nælde (Urtica dioica) (som også kaldes brændenælde) er en 30-200 cm høj, meget almindelig urt, der vokser på næringsrig jord, især omkring bebyggelse.
Se Suomusjärvikulturen og Stor nælde
Suomussalmi
Suomussalmi er en finsk kommune, som ligger i landskabet Kajanaland i det tidligere Uleåborg Len.
Se Suomusjärvikulturen og Suomussalmi
Svaner
Svaner er en gruppe af egentlige andefugle (slægterne Cygnus og Coscoroba) og udgør sammen med gæs underfamilien svaner og gæs.
Se Suomusjärvikulturen og Svaner
Tyttebær
Tyttebær (Vaccinium vitis-idaea) er en 5-25 cm høj dværgbusk, der i Danmark f.eks.
Se Suomusjärvikulturen og Tyttebær
Ulv
Ulven eller den grå ulv (Canis lupus) er et rovdyr, der lever i Europa, Asien og Nordamerika.
Utsjoki
Utsjok kirke, med en hytte i forgrunden Utsjoki er en kommune i Lapland, Finland.
Se Suomusjärvikulturen og Utsjoki
Vandkastanje
Kinesisk vandkastanje (Eleocharis dulcis), der oftest blot kaldes vandkastanje, er et halvgræs som avles for sine spiselige underjordiske knolde.
Se Suomusjärvikulturen og Vandkastanje
Vejpileurt
Vejpileurt også kaldet Alm.
Se Suomusjärvikulturen og Vejpileurt
Veretjekulturen
Veretje-kulturen er en arkæologisk kultur, der eksisterede på den østlige side af Østersøen i det centrale Rusland omkring 8.850-7.600 f.Kr.
Se Suomusjärvikulturen og Veretjekulturen
Vortebirk
Vortebirk (Betula pendula), ofte skrevet vorte-birk, er et op til 25 m højt træ, der vokser i skove, moser og på overdrev.
Se Suomusjärvikulturen og Vortebirk
Weichsel-istiden
Europa under Weichsel-istiden. Lidt af det sydvestlige Jylland ses øverst til højre. Det mørkegrønne er land, og randen er kystlinier i dag. Det vissengrønne var land, og randen kystlinjer under istiden. Det hvide er iskappen. Weichsel-istidens iskappe over Jordens nordlige halvkugle.
Se Suomusjärvikulturen og Weichsel-istiden
Yoldiahavet
Yoldiahavet. Yoldiahavet var et hav der strakte sig over det nordlige Jylland, Østersøen og Mellemsverige i perioden 15.000-12.600 f.Kr.
Se Suomusjärvikulturen og Yoldiahavet
Også kendt som Suomusjærvikulturen.