Indholdsfortegnelse
11 relationer: Eysturoy, Færøernes regioner, Norðoyar, Norrønt, Sandoy, Sogn, Streymoy, Suðuroy, Sysselmand, Vágar, Várting.
Eysturoy
Eysturoy (dansk Østerø) er Færøernes næststørste ø.
Færøernes regioner
Færøernes regioner Færøernes regioner med kommuner Færøernes regioner (sýsla, sýslur, dansk syssel, oldnordisk sýsl) har anvendtes som administrativ inddeling siden vikingetiden.
Se Sýsla og Færøernes regioner
Norðoyar
Norderøerne Norðoyar eller Norðoyggjar (dansk Norderøerne) med et samlet areal på 241 km² er en region på Færøerne.
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Sandoy
Færgebyen Skopun Sandoy (dansk: Sandø) er den femte største færøske ø med et areal på 112,1 km².
Sogn
Sogn er betegnelsen for et geografisk område, der har en fælles kirke.
Streymoy
Magnuskatedralen i Kirkjubøur Den gamle bydel Tinganes i Tórshavn Streymoy (dansk: Strømø), der er 48 kilometer lang og 14 kilometer bred, er den største og folkerigeste ø på Færøerne. Øen er inddelt i en nord- og sydregion. Hovedstaden Tórshavn ligger på den sydøstlige side beskyttet af Nolsoy.
Suðuroy
Suðuroy Suðuroy (dansk Suderø) er den sydligste ø på Færøerne og ligger forholdsvis afskåret fra det centrale Færøerne, som efterhånden for størstedelens vedkommende er bundet sammen med broer og undersøiske tunneler.
Sysselmand
Sysselmand eller sysselmænd (nyere kønsneutralt ord sysselmester) har flere specialiseringer.
Vágar
Vágar (dansk Vågø) er en færøsk ø, vest for Streymoy, der bl.a. huser Færøernes eneste lufthavn, der blev anlagt af briterne under 2. verdenskrig.
Várting
Várting (dansk vårting) er betegnelsen for de lokale ting (sysselting) på Færøerne fra vikingetiden indtil reformationen.