Indholdsfortegnelse
18 relationer: Absolut nulpunkt, Atom, Energi, Entropi, Fase (stof), Fotovoltaik, Is, J, Joule, Kelvin, Molekyle, SI-systemet, Termodynamik, Termodynamikkens 0. lov, Varme, Varmeenergi, Varmekapacitet, Varmestrøm.
- Energiformer
Absolut nulpunkt
°F). Det absolutte nulpunkt er den teoretisk laveste mulige temperatur, som kan opnås i et makroskopisk system.
Se Termisk energi og Absolut nulpunkt
Atom
fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Entropi
Spontan forøgelse af uorden - En irreversibel proces, hvis ikke der tilføres energi. Entropi er et udtryk for den samlede uorden eller tilfældighed i et system.
Fase (stof)
I fysikvidenskaberne er en fase eller stoffase tilstanden af det makroskopiske fysiske system, som har nogenlunde ens kemisk sammensætning og fysiske egenskaber (f.eks. massefylde, krystalstruktur, brydningsindeks...). De mest kendte faseeksempler (tidligere tilstandsformer) er.
Se Termisk energi og Fase (stof)
Fotovoltaik
Solpaneler i Marla, Spanien Fotovoltaisk 'træ' i Steiermark, Østrig Fotovoltaik er omdannelsen af lys til elektrisk energi.
Se Termisk energi og Fotovoltaik
Is
En isblok. Alta i Norge. Is af vand, også kaldet vandis, er vands faste tilstandsform.
J
right J, j er det tiende bogstav i det latinske alfabet.
Joule
Den engelske fysiker James Prescott Joule,1892 Joule (J) er en afledt SI-enhed for arbejde og energi.
Kelvin
SI-enheden for temperatur er kelvin (symbol K).
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.
SI-systemet
Segl for Det Internationale Bureau for Mål og Vægt (BIPM), som forvalter SI-systemet. Système international d'unités eller SI-systemet (i daglig tale det metriske system eller metersystemet) er et internationalt enhedssystem (navnet kommer fra fransk Système International d'Unités som betyder internationalt enhedssystem).
Se Termisk energi og SI-systemet
Termodynamik
Termodynamik (termo.
Se Termisk energi og Termodynamik
Termodynamikkens 0. lov
Princippet bag første hovedsætning. Hvis A og B er i termisk ligevægt, og B og C er i termisk ligevægt, vil A og C også være i termisk ligevægt. Termodynamikkens nulte lov drejer sig om termisk ligevægt og er grundlæggende for termodynamikken.
Se Termisk energi og Termodynamikkens 0. lov
Varme
Varme er i streng forstand et udtryk for, at termisk energi bliver transporteret over en systemgrænse, men i daglig tale lader man ofte, som om varme er det samme som termisk energi.
Varmeenergi
Varmeenergi er et udtryk fra dagligsproget, som ofte bruges, når man skal tale om kraftværker, fjernvarme osv.
Se Termisk energi og Varmeenergi
Varmekapacitet
Et legemes varmekapacitet er givet ved forholdet mellem den tilførte varmeenergi og den resulterende temperaturændring.
Se Termisk energi og Varmekapacitet
Varmestrøm
Lineær varmestrøm. x i illustrationen er lig S i formlerne. Hvis temperaturen på hver sin side af en skillevæg er forskellig, vil der foregå en varmeledning eller varmestrøm gennem adskillelsen fra den varme til kolde side.
Se Termisk energi og Varmestrøm
Se også
Energiformer
- Bindingsenergi
- Elastisk energi
- Elektrisk energi
- Kinetisk energi
- Potentiel energi
- Termisk energi
Også kendt som Termisk, Termisk varme, Termiske energi.