Hurtigere adgang end browser!
16 relationer: Arbejde (fysik), Elastik, Energi, Entropi, Gas, Indre energi, Infinitesimal, Rumfang, Spænding (mekanik), Temperatur, Termodynamik, Termodynamikkens 0. lov, Termodynamikkens 2. lov, Termodynamikkens 3. lov, Tryk (fysik), Varme.
Arbejde (fysik)
En baseballspiller påvirker over en kort distance bolden med en kraft, hvorved der udføres et arbejde på bolden. Dette arbejde bliver til boldens kinetiske energi. I fysik er arbejde (symbol W, eng. Work) en energimængde, som overføres fra et system til et andet system.
Ny!!: Termodynamikkens 1. lov og Arbejde (fysik) · Se mere »
Elastik
Eksempler på elastikker. En elastik er elastisk gummi (skal pege på flertydig) forbundet i en cirkulær ring.
Ny!!: Termodynamikkens 1. lov og Elastik · Se mere »
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Ny!!: Termodynamikkens 1. lov og Energi · Se mere »
Entropi
Spontan forøgelse af uorden - En irreversibel proces, hvis ikke der tilføres energi. Entropi er et udtryk for den samlede uorden eller tilfældighed i et system.
Ny!!: Termodynamikkens 1. lov og Entropi · Se mere »
Gas
Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.
Ny!!: Termodynamikkens 1. lov og Gas · Se mere »
Indre energi
Indre energi U er inden for termodynamikken en betegnelse for den samlede energi i et system.
Ny!!: Termodynamikkens 1. lov og Indre energi · Se mere »
Infinitesimal
Infinitesimal (af latin infinitesimus) er en betegnelse for noget, der er så uendeligt småt, at der ikke umiddelbart er nogen måde at se eller måle værdien.
Ny!!: Termodynamikkens 1. lov og Infinitesimal · Se mere »
Rumfang
Et målebæger til måling af rumfang Rumfang er betegnelsen for størrelsen af det rum, som afgrænses af et 3-dimensionalt lukket legemes overflade.
Ny!!: Termodynamikkens 1. lov og Rumfang · Se mere »
Spænding (mekanik)
Mekanisk spænding (eng. stress) er en størrelse, som i mekanikken er den gennemsnitlig kraft per arealenhed.
Ny!!: Termodynamikkens 1. lov og Spænding (mekanik) · Se mere »
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
Ny!!: Termodynamikkens 1. lov og Temperatur · Se mere »
Termodynamik
Termodynamik (termo.
Ny!!: Termodynamikkens 1. lov og Termodynamik · Se mere »
Termodynamikkens 0. lov
Princippet bag første hovedsætning. Hvis A og B er i termisk ligevægt, og B og C er i termisk ligevægt, vil A og C også være i termisk ligevægt. Termodynamikkens nulte lov drejer sig om termisk ligevægt og er grundlæggende for termodynamikken.
Ny!!: Termodynamikkens 1. lov og Termodynamikkens 0. lov · Se mere »
Termodynamikkens 2. lov
Termodynamikkens 2.
Ny!!: Termodynamikkens 1. lov og Termodynamikkens 2. lov · Se mere »
Termodynamikkens 3. lov
Termodynamikkens 3.
Ny!!: Termodynamikkens 1. lov og Termodynamikkens 3. lov · Se mere »
Tryk (fysik)
Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.
Ny!!: Termodynamikkens 1. lov og Tryk (fysik) · Se mere »
Varme
Varme er i streng forstand et udtryk for, at termisk energi bliver transporteret over en systemgrænse, men i daglig tale lader man ofte, som om varme er det samme som termisk energi.
Ny!!: Termodynamikkens 1. lov og Varme · Se mere »
