Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Springlag

Indeks Springlag

Springlag er en lagdeling af en vandsøjle i to eller flere lag, med individuelle fysiske og kemiske karakteristika f.eks.

Indholdsfortegnelse

  1. 21 relationer: Bølge, Brakvand, Dødvande, Energi, Ferskvand, Hav, Ilt, Iltsvind, Limnologi, Massefylde, Planteplankton, Pyknoklin, Salinitet, Saltvand, Sø, Springlag, Storm, Temperatur, Vand, Verdenshave, Vind.

  2. Oceanografi

Bølge

Metal-telt, der beskytter mod trykbølger Bølger er svingninger, der forplanter sig.

Se Springlag og Bølge

Brakvand

Brakvand er vand som er en mellemting mellem salt- og ferskvand.

Se Springlag og Brakvand

Dødvande

Dødvande er et fysisk fænomen knyttet til et fartøjs fremdrift i stratificerede (lagdelte) vandmasser.

Se Springlag og Dødvande

Energi

Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.

Se Springlag og Energi

Ferskvand

Ferskvand er fx vand i vandløb, indsøer og grundvand med mindre end 0,05% salt.

Se Springlag og Ferskvand

Hav

En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).

Se Springlag og Hav

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Se Springlag og Ilt

Iltsvind

Der opstår iltsvind i havet, når vandet bliver over 21,5 °C varmt.

Se Springlag og Iltsvind

Limnologi

Limnologi er læren om søer og vandløb (engelsk: «the science of inland waters»).

Se Springlag og Limnologi

Massefylde

Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI).

Se Springlag og Massefylde

Planteplankton

Kiselalger den mest udbredte type af planteplankton. Planteplankton er små alger og svampe der flyder i vandet.

Se Springlag og Planteplankton

Pyknoklin

Pyknoklin er en skilleflade i en vandsøjle betinget af temperatur- og salinitetsændringer.

Se Springlag og Pyknoklin

Salinitet

Saliniteten i overfladen af verdenshavene Salinitet, også kaldet eller saltholdighed, er et mål for mængden af opløst salt, der er indeholdt i et kilo havvand.

Se Springlag og Salinitet

Saltvand

Saliniteten i overfladen af verdenshavene Saltvand er vand med en salinitet på 35 promille havsalt eller mere.

Se Springlag og Saltvand

Sø

Furesøen. thumb En sø består af et stort rumfang ferskvand.

Se Springlag og Sø

Springlag

Springlag er en lagdeling af en vandsøjle i to eller flere lag, med individuelle fysiske og kemiske karakteristika f.eks.

Se Springlag og Springlag

Storm

Snestorm på Manhattan. Storm er vind, som målt på Beaufort-skalaen er kraftigere end kuling men mindre kraftig end en orkan.

Se Springlag og Storm

Temperatur

Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.

Se Springlag og Temperatur

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Se Springlag og Vand

Verdenshave

Kort som viser verdenshavenes/verdenshavets vand set fra sydpolen. Verdenshavet er et større sammenhængende saltvandområde som er hele vejen rundt om jorden. Verdenshavet bliver inddelt i et antal områder – verdenshave. Sædvanligvis inddeles i fem verdenshave: Stillehavet, Atlanterhavet, Det Indiske Ocean, Ishavet og Det Sydlige Ishav; de sidste to konsolideres typisk ind i de første tre.

Se Springlag og Verdenshave

Vind

Pieter Kluyver (1816–1900) Devon. Vind i vandpyt. En vind er en bevægelse i luften.

Se Springlag og Vind

Se også

Oceanografi

Også kendt som Stratifikation (vand), Termoklin.