Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Themistokles

Indeks Themistokles

Themistokles Themistokles (græsk: Θεμιστοκλῆς) (ca. 525 f.Kr. – 459 f.Kr.) var en af de vigtigste ledere i det athenske demokrati under Perserkrigene.

23 relationer: Athen, Biografi, Cornelius Nepos, Det athenske demokrati, Eksil, Guvernør, Herodot, Historie, Iran, Magnesia, Oldgræsk, Ostrakisme, Perserkrigene, Plutarch, Satrap, Slaget ved Marathon, Slaget ved Salamis, Susa, Thukydid, 459, 471 f.Kr., 480 f.Kr., 490 f.Kr..

Athen

Athen (græsk: Αθήνα) er hovedstad i Grækenland og landets største by med indbyggere.

Ny!!: Themistokles og Athen · Se mere »

Biografi

En biografi (græsk for "levnedsbeskrivelse") er en beskrivelse af et menneskes liv og levned.

Ny!!: Themistokles og Biografi · Se mere »

Cornelius Nepos

Cornelius Nepos (ca. 100-25 f.Kr.) var en romersk biografiforfatter.

Ny!!: Themistokles og Cornelius Nepos · Se mere »

Det athenske demokrati

Det athenske demokrati, der varede fra 508/507 f.Kr til 322/321 f.Kr er det bedst kendte eksempel i historien på direkte demokrati i modsætning til den repræsentative eller parlamentariske form for demokrati.

Ny!!: Themistokles og Det athenske demokrati · Se mere »

Eksil

''Dante i eksil'', maleri af Annibale Gatti. At være i eksil betyder at man er i landflygtighed eller landsforvist, enten fordi man forbydes at rejse tilbage eller risikerer at blive fængslet eller retsforfulgt, hvis man vender tilbage.

Ny!!: Themistokles og Eksil · Se mere »

Guvernør

En guvernør er den øverste myndighedsrepræsentant i en koloni, en delstat eller anden subnational enhed.

Ny!!: Themistokles og Guvernør · Se mere »

Herodot

Skulptur af Herodot Herodot (Ἡρόδοτος; Hêródotos) fra Halikarnassos, der på daværende tidspunkt var underlagt Perserriget, nu: Bodrum i Tyrkiet) var en klassisk græsk historieskriver, der sandsynligvis blev født omkring år 484 f.Kr. og levede til 430-420 f.Kr. I hvert fald er der intet i hans værker, der peger mod en senere dato end 424 f.Kr. Herodots Historie handler bl.a. om de persiske invasioner af Grækenland i 490 og 480 f.Kr., som grækerne afviste. Første del af værket handler om forhistorien, og Herodot, der er beåndet af en ualmindelig fortælleglæde, kommer ud i lange udflugter om fortidige og samtidige kulturer som Lydien, Persien, Egypten, Babylon og skyterne. På den måde er Herodots Historie nærmest en verdenshistorie, og han kaldes ofte for historieskrivningens fader. Herodots Historie blev genudgivet på dansk i 1997. Der er tidligere historieskrivere end Herodot, først og fremmest Hekataios, men Herodot er den første, der er overleveret, og allerede i oldtiden blev han opfattet som grundlægger af historiegenren. Cicero kalder ham således "historiens fader" (pater historiae). På Herodots tid betød historiē ikke, hvad vi i dag forstår ved "historie", men derimod "forskning" (af (w)id- "se, erfare").

Ny!!: Themistokles og Herodot · Se mere »

Historie

Kristian Erslev i 1922. Erslev var en hovedperson i professionaliseringen af historiefaget i Danmark. Historie henviser enten til det, der skete i fortiden, eller forskningen i og formidlingen af denne fortid, dvs.

Ny!!: Themistokles og Historie · Se mere »

Iran

Iran (persisk: ایران), også kendt som Persien og officielt som Den Islamiske Republik Iran, er et land beliggende i Vestasien.

Ny!!: Themistokles og Iran · Se mere »

Magnesia

Magnesia kan have flere betydninger.

Ny!!: Themistokles og Magnesia · Se mere »

Oldgræsk

Stentavle med inskription på oldgræsk Oldgræsk er det græske sprog, som det blev talt og skrevet i oldtiden (ca. 800 f. Kr. – ca. 600 e. Kr.), i modsætning til nygræsk, som er betegnelsen for det græske sprog efter oldtiden.

Ny!!: Themistokles og Oldgræsk · Se mere »

Ostrakisme

''Ostraka'' (potteskår) her benyttet som stemmesedler. De nominerede er, ovenfra: Perikles, Kimon og Aristides. Agora-muséet i Athen. Ostrakisme var i det antikke Grækenland en ordning, hvorved folkeforsamlingen kunne afgøre, om en person kunne udvises fra bystaten i ti år.

Ny!!: Themistokles og Ostrakisme · Se mere »

Perserkrigene

Perserriget omkring 490 f.Kr. Herodot er hovedkilden til viden om perserkrigene Perserkrigene er betegnelsen for de krige, som førtes mellem det persiske Rige og flere af de græske bystater fra 499 til 449 f.Kr.

Ny!!: Themistokles og Perserkrigene · Se mere »

Plutarch

buste af Plutarch i Chaeronea. Plutarch (Πλούταρχος) var en græsk-romersk præst og forfatter, der levede ca.

Ny!!: Themistokles og Plutarch · Se mere »

Satrap

I de antikke mediske og persiske riger var satrap titlen på de enkelte provinsers guvernører; provinserne er derfor også kendt som satrapier.

Ny!!: Themistokles og Satrap · Se mere »

Slaget ved Marathon

Slaget ved Marathon fandt sted 490 f.Kr. under Perserkrigene, nærmere bestemt i det, der kaldes den 1. perserkrig.

Ny!!: Themistokles og Slaget ved Marathon · Se mere »

Slaget ved Salamis

Slaget ved Salamis (græsk: Ναυμαχία τῆς Σαλαμῖνος, Naumachia tēs Salaminos) blev udkæmpet mellem en alliance af græske bystater og Persien (Cuomos) i september 480 f.Kr. i stræderne mellem fastlandet og øen Salamis, som ligger i den Saroniske Bugt nær Athen.

Ny!!: Themistokles og Slaget ved Salamis · Se mere »

Susa

Kort over det elamitiske rige (det røde område) med Susa beliggende mod nord Susa var en by, der på skift hørte til det elamitiske, det persiske og det parthiske rige i det område, der nu er Iran.

Ny!!: Themistokles og Susa · Se mere »

Thukydid

Thukydid (græsk: Θουκυδίδης, Thoukydídēs, mellem 460 og 455 f.Kr. – ca. 400 f.Kr.) var en græsk historiker, hvis hovedværk omhandler den Peloponnesiske Krig mellem Athen og Sparta.

Ny!!: Themistokles og Thukydid · Se mere »

459

---- Se også 459 (tal) ----.

Ny!!: Themistokles og 459 · Se mere »

471 f.Kr.

----.

Ny!!: Themistokles og 471 f.Kr. · Se mere »

480 f.Kr.

Slaget ved Salamis.

Ny!!: Themistokles og 480 f.Kr. · Se mere »

490 f.Kr.

Ingen beskrivelse.

Ny!!: Themistokles og 490 f.Kr. · Se mere »

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »