Hurtigere adgang end browser!
38 relationer: Ben, Benfisk, Brusk, Bruskfisk, Celle (biologi), Chordater, Coelacanth, Dinosaurus, DNA, Dyr, Elektrisk rokke, Embryon, Fisk, Fugle, Hajer, Havmus, Hvid haj, Hvilling, Kranium, Krybdyr, Lampretter, Latin, Lem (anatomi), Lungefisk, Padder, Pattedyr, Rokker, Rygsøjle, Søheste, Sømrokke, Sildehaj, Slimål, Småplettet rødhaj, Springpadder, Strålefinnede fisk, Tetrapoder, Torsk, Udryddelse.
Ben
Menneskets højre ben, i Gray's Anatomy (1858) af Henry Gray. Ben er den del af et menneskets eller dyrs anatomi, der støtter resten af kroppen, og bruges til at bevæge sig med.
Ny!!: Hvirveldyr og Ben · Se mere »
Benfisk
Benfisk (latin: Osteichthyes) er en klasse af benede fisk, der indeholder to underklasser – Actinopterygii (strålefinnede fisk) og Sarcopterygii (kvastfinnede fisk og lungefisk).
Ny!!: Hvirveldyr og Benfisk · Se mere »
Brusk
Brusk er en vævstype som findes hos mange dyr, navnlig hvirveldyr.
Ny!!: Hvirveldyr og Brusk · Se mere »
Bruskfisk
Bruskfisk (latin: Chondrichthyes) er en klasse af fisk hvis skelet består af brusk.
Ny!!: Hvirveldyr og Bruskfisk · Se mere »
Celle (biologi)
Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.
Ny!!: Hvirveldyr og Celle (biologi) · Se mere »
Chordater
Chordater eller rygstrengsdyr (Chordata) er en række af dyrene, der indeholder hvirveldyrene og to mindre grupper, trævlemunde og sækdyr, der repræsenterer efterkommere af de tidligst kendte chordater.
Ny!!: Hvirveldyr og Chordater · Se mere »
Coelacanth
Coelacanther er fundet som flere hundreder millioner år gamle fossiler.
Ny!!: Hvirveldyr og Coelacanth · Se mere »
Dinosaurus
En dinosaurus eller dinosaur er et medlem af en næsten uddød gruppe af archosaurer der opstod i Mellem Trias for 245 millioner år siden.
Ny!!: Hvirveldyr og Dinosaurus · Se mere »
DNA
Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.
Ny!!: Hvirveldyr og DNA · Se mere »
Dyr
Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia, også kaldet Metazoa.
Ny!!: Hvirveldyr og Dyr · Se mere »
Elektrisk rokke
En elektrisk rokke (latin: Torpediniformes) har elektriske organer omkring hovedet.
Ny!!: Hvirveldyr og Elektrisk rokke · Se mere »
Embryon
Embryon eller embryo er et kim fra en plante eller et foster fra et dyr i den tidlige udviklingsperiode.
Ny!!: Hvirveldyr og Embryon · Se mere »
Fisk
Fisk er hvirveldyr med gæller.
Ny!!: Hvirveldyr og Fisk · Se mere »
Fugle
Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals. Fugle (latinsk: Aves) er tobenede, landlevende hvirveldyr, der lægger æg og har næb og fjer.
Ny!!: Hvirveldyr og Fugle · Se mere »
Hajer
Hajer (Selachimorpha, Pleurotremi) er en orden af tværmunde.
Ny!!: Hvirveldyr og Hajer · Se mere »
Havmus
Havmus (latin: Chimaera monstrosa) er en op til 1,5 meter lang (inklusive den piskeformede hale) og 2,5 kilo tung fisk af klassen bruskfisk.
Ny!!: Hvirveldyr og Havmus · Se mere »
Hvid haj
Den hvide haj (latin: Carcharodon carcharias), også kendt som hvidhajen eller den store hvide haj, er en bruskfisk, der tilhører sildehaj-familien (Lamnidae).
Ny!!: Hvirveldyr og Hvid haj · Se mere »
Hvilling
Hvillingen (Merlangius merlangus) er benfisk i torskefamilien.
Ny!!: Hvirveldyr og Hvilling · Se mere »
Kranium
Et kranium er hvirveldyrs benede struktur, som er hovedets skeletdel.
Ny!!: Hvirveldyr og Kranium · Se mere »
Krybdyr
Krybdyr (Reptilia) eller reptiler er en parafyletisk klasse af hvirveldyr.
Ny!!: Hvirveldyr og Krybdyr · Se mere »
Lampretter
Havlampretter (Petromyzon Marinus) på en anden fisk thumb Lampretter hører sammen med slimål til gruppen af rundmunde, den mest primitive gruppe af hvirveldyr.
Ny!!: Hvirveldyr og Lampretter · Se mere »
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Ny!!: Hvirveldyr og Latin · Se mere »
Lem (anatomi)
Et lem er en arm eller et ben, dvs.
Ny!!: Hvirveldyr og Lem (anatomi) · Se mere »
Lungefisk
Lungefisk (latin: Dipnoi) kan enten have en eller to lunger.
Ny!!: Hvirveldyr og Lungefisk · Se mere »
Padder
Padder eller amfibier er en delgruppe af tetrapoder ifølge.
Ny!!: Hvirveldyr og Padder · Se mere »
Pattedyr
Pattedyr (latin: Mammalia) er en klasse af hvirveldyr, der er kendetegnet ved at have følgende egenskaber: mælkekirtler (yver eller patter), som deres unger får mælk fra, en neokortex (en del af hjernen), pels eller hår og tre øreknogler (hammeren, ambolten og stigbøjlen).
Ny!!: Hvirveldyr og Pattedyr · Se mere »
Rokker
Rokker (roche for ru; rokker har hudtænder) er bruskfisk ligesom hajer.
Ny!!: Hvirveldyr og Rokker · Se mere »
Rygsøjle
En rygsøjle er en knoglestruktur i ryggen af hvirveldyr, bestående af en lang række ryghvirveler forbundet til hinanden.
Ny!!: Hvirveldyr og Rygsøjle · Se mere »
Søheste
Søheste (Hippocampaas) er en slægt inden for dyreriget, der er de bedst kendte fisk af nålefiskfamilien.
Ny!!: Hvirveldyr og Søheste · Se mere »
Sømrokke
Sømrokken (latin: Raja clavata) er en bruskfisk i ordenen rokker, der er udbredt fra Nordnorge til Middelhavet.
Ny!!: Hvirveldyr og Sømrokke · Se mere »
Sildehaj
Sildehajen (Lamna nasus) er et hvirveldyr i klassen bruskfisk.
Ny!!: Hvirveldyr og Sildehaj · Se mere »
Slimål
Slimål (Myxiniformes) er en orden af kæbeløse hvirveldyr (Agnatha) og er de enklest byggede nulevende hvirveldyr.
Ny!!: Hvirveldyr og Slimål · Se mere »
Småplettet rødhaj
Den småplettede rødhaj (Scyliorhinus canicula) er en haj, der er helt ufarlig for mennesker.
Ny!!: Hvirveldyr og Småplettet rødhaj · Se mere »
Springpadder
Frøer og tudser (Anura), også kaldet springpadder, er en orden inden for padderne med mere end 20 familier og ca. 3800 arter. Det er haleløse padder med et stort hoved på en kort, bred krop og med en hud der er forsynet med kirtler. Springpadder bevæger sig ved at hoppe eller svømme ved hjælp af lange baglemmer med svømmehud mellem tæerne. De er for det meste grønne eller brune. De fleste arter lever, hvor der er mere eller mindre fugtigt. Slanke springpadder med glat og fugtig hud kaldes frøer, mens plumpe springpadder med tør og vortet hud kaldes tudser. Med frøer kan også mere specifikt menes de egentlige frøer (Ranidae).
Ny!!: Hvirveldyr og Springpadder · Se mere »
Strålefinnede fisk
De strålefinnede fisk (Actinopterygii) er en underklasse under hvirveldyrene og dækker 96 % af alle nulevende fiskearter.
Ny!!: Hvirveldyr og Strålefinnede fisk · Se mere »
Tetrapoder
Tetrapoder (græsk tetrapoda) er en delgruppe af hvirveldyrene.
Ny!!: Hvirveldyr og Tetrapoder · Se mere »
Torsk
Torsk eller atlantisk torsk (Gadus morhua) er en fisk i torskeslægten tilhørende torskefamilien Gadidae.
Ny!!: Hvirveldyr og Torsk · Se mere »
Udryddelse
Fossiler af uddøde ammoniter fra Fur Museum Uddød Smilodon, en sabeltiger De fem perioder med masseuddøen og biodiversitetens udvikling i løbet af phanerozoikum Procentdelen af slægter, der er uddøde på et bestemt tidspunkt Sprogforskere og biologer bruger udtrykket uddød.
Ny!!: Hvirveldyr og Udryddelse · Se mere »
