Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Viðareiði

Indeks Viðareiði

Viðareiði Viðareiði Viðareiði (dansk Viderejde) på Viðoy (dansk Viderø) er Færøernes nordligste bygd.

Åbn i Google Maps

Indholdsfortegnelse

  1. 31 relationer: Anfinn Kallsberg, Beinta Broberg, Borðoy, Brig, Christian Matras, England, Færøerne, Færøsk (sprog), Frilandsmuseet, Fugloy, Hundebrevet, Jørgen-Frantz Jacobsen, Kalsoy, Kap Enniberg, Kirkesølv, Klaksvík, Kongens Lyngby, Kunoy, Landnam, Markatal, Norðoyar, Præstegæld, Regering, Skifer, Storbritannien, Svínoy, Viðareiðis kirkja, Viðareiðis kommuna, Viðoy, Vikingetid, Villingadalsfjall.

  2. Kommuner i Færøerne

Anfinn Kallsberg

Anfinn Kallsberg (født 19. november 1947) er en tidligere færøsk politiker.

Se Viðareiði og Anfinn Kallsberg

Beinta Broberg

Anneke von der Lippe som ''Barbara'' i filmen fra 1997. Hun forsøger at indhente skibet ''Fortuna'', men i Jacobsens roman roedes færøbåden med fire mænd Beinta Kristina Broberg, egentlig Bente Christine Broberg (ca. 1667 – 15.

Se Viðareiði og Beinta Broberg

Borðoy

Til venstre Borðoy med Múli, til højre Viðoy Borðoy (dansk Bordø) er en færøsk ø i Norderøernes region.

Se Viðareiði og Borðoy

Brig

En brig er i skibsterminologi betegnelsen for et tomastet fartøj der fører råsejl på begge master.

Se Viðareiði og Brig

Christian Matras

Christian Matras (7. december 1900 i Viðareiði – 16. oktober 1988) var en færøsk sprogvidenskabsmand og digter.

Se Viðareiði og Christian Matras

England

England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.

Se Viðareiði og England

Færøerne

Færøerne (Føroyar) er en gruppe på 18 øer af vulkansk oprindelse i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Storbritannien, Island og Norge.

Se Viðareiði og Færøerne

Færøsk (sprog)

Færøsk (føroyskt (mál)) er et vestnordisk sprog, som har udviklet sig fra det oldnordiske sprog som landnamsmændene talte da de bosatte sig på Færøerne i det 9.

Se Viðareiði og Færøsk (sprog)

Frilandsmuseet

Frilandsmuseet er et af verdens største og ældste frilandsmuseer med mere end 100 bygninger fra hele landet.

Se Viðareiði og Frilandsmuseet

Fugloy

Fugloy på kort over Færøene Fugloy set fra Viðareiði Erik Christensen Fugloy (dansk Fuglø) er Færøernes østligste ø og hører til Norderøernes region.

Se Viðareiði og Fugloy

Hundebrevet

Hundebrevet (færøsk: Hundabrævið) er et brev fra Færøerne, skrevet mellem 1350 og 1400.

Se Viðareiði og Hundebrevet

Jørgen-Frantz Jacobsen

Jørgen-Frantz Jacobsen på et færøsk frimærke fra 1988. To generationer af de første færøske forfattere: J.H.O. Djurhuus, Jørgen-Frantz Jacobsen, William Heinesen og Hans Andrias Djurhuus 1924. Jørgen-Frantz Jacobsen (29. november 1900 i Tórshavn – 24.

Se Viðareiði og Jørgen-Frantz Jacobsen

Kalsoy

Kort Kalsoys sydlige øst-side set fra Borðoy Kalsoys sydlige vest-side set fra Elduvík Kalsoy (dansk Kalsø) er en færøsk ø i regionen Norderøerne.

Se Viðareiði og Kalsoy

Kap Enniberg

De højeste havklipper i Europa Kap Enniberg er et 754 m højt forbjerg på nordspidsen af Viðoy, Færøerne.

Se Viðareiði og Kap Enniberg

Kirkesølv

Kirkesølvet i Holmens KirkeKirkesølv er fællesbetegnelsen for det kirkeudstyr, som traditionelt er fremstillet af sølv, også selv om det i dag kan være lavet af andre metaller.

Se Viðareiði og Kirkesølv

Klaksvík

Klaksvík Klaksvík (dansk: Klaksvig) er den næststørste by på Færøerne; den er Norðoyars hovedby og det vigtigste center for fiskeindustrien på Færøerne.

Se Viðareiði og Klaksvík

Kongens Lyngby

Kongens Lyngby er en nordlig bydel i Storkøbenhavn i Lyngby-Taarbæk Kommune i Region Hovedstaden.

Se Viðareiði og Kongens Lyngby

Kunoy

* Areal: 35,5 km² (rang 8).

Se Viðareiði og Kunoy

Landnam

Nordmænd på vej mod Island, som man senere tænkte sig landnammet. Landnam er at bosætte sig på ubeboet land og bruges især om nordboernes bosættelse af Island i tidlig vikingetid.

Se Viðareiði og Landnam

Markatal

Markatal (færøsk) betegner antallet af merkur (ental mørk) i landbruget på Færøerne.

Se Viðareiði og Markatal

Norðoyar

Norderøerne Norðoyar eller Norðoyggjar (dansk Norderøerne) med et samlet areal på 241 km² er en region på Færøerne.

Se Viðareiði og Norðoyar

Præstegæld

Præstegæld (Prestegjeld, Prestagjald, Palaseqarfik) var et geografisk, administrativt område på landet i Den norske kirke og den danske folkekirke i Grønland og Færøerne og betegner en sognepræsts embedsdistrikt.

Se Viðareiði og Præstegæld

Regering

En regering er den udøvende magt i et land.

Se Viðareiði og Regering

Skifer

Skifer. Skifer (skiferplader benyttes også som betegnelse for kunstskifer tagplader) er en finkornet sedimentær eller metamorf bjergart, som bl.a. dannes af ler og mudder.

Se Viðareiði og Skifer

Storbritannien

Storbritannien (United Kingdom), officielt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland), er et land i Vesteuropa.

Se Viðareiði og Storbritannien

Svínoy

Syn fra øst mod bugten Svínoyarvík og landtangen Svínoyareiði, som deler den større sydlige del fra den mindre nordlige del. Svínoy (dansk Svinø) er en færøsk ø i Norderøernes region.

Se Viðareiði og Svínoy

Viðareiðis kirkja

Viðareiðis kirkja er en stenkirke på Viðareiði på Færøerne.

Se Viðareiði og Viðareiðis kirkja

Viðareiðis kommuna

Viðareiðis kommuna er en kommune på Færøerne.

Se Viðareiði og Viðareiðis kommuna

Viðoy

Viðoy Fra Viðoys østkyst med fjeldet Talvborð Viðoy (dansk Viderø) er Færøernes nordligste ø, og er med sine 41 km² den næststørste af de seks øer i regionen Norðoyar.

Se Viðareiði og Viðoy

Vikingetid

Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.

Se Viðareiði og Vikingetid

Villingadalsfjall

Villingadalsfjall Villingadalsfjall (841 moh.) er Færøernes tredje højeste fjeld.

Se Viðareiði og Villingadalsfjall

Se også

Kommuner i Færøerne

Også kendt som Viderejde.