Indholdsfortegnelse
49 relationer: Antonio Salieri, Bajadere, Bas (sangstemme), Blæseinstrument, Bratsch, Cello, Coda, Fløjte, Franz Schubert, Fuga, Graduale, Guitar, Harpe, Italienske og franske musikudtryk, Kanon (musik), Kantate, Klarinet, Klaver, Kontrapunkt (musikteori), Lied, March (musik), Messe (musik), Navnedag, Obo, Opera, Operette, Opus, Orgel, Orkester, Otto Erich Deutsch, Ouverture, Pauke, Rekviem, Rondo, Sonate, Sonatine, Sopran (stemme), Stryger, Syngespil, Tempo, Tenor (stemme), Toneart, Trompet, Valdhorn, Vals, Værker af Franz Schubert (D 501 – D 998), Violin, Wilhelm August Rieder, 1828.
Antonio Salieri
Antonio Salieri (født 18. august 1750, død 7. maj 1825) var en italiensk komponist, primært kendt for sine operaer.
Se Værker af Franz Schubert (D 1 – D 500) og Antonio Salieri
Bajadere
Bajadere (devadasi) danser En Bajadere (fra portugisisk: bailadeira, "danserinde") er en indisk danserinde, der er Devadasi, ("guds tjener") i et tempel; men også kan underholde ved f.eks bryllupper.
Se Værker af Franz Schubert (D 1 – D 500) og Bajadere
Bas (sangstemme)
Basstemme er den dybeste af de fire menneskelige stemmearter (sopran, alt, tenor og bas), altså den dybeste mandsstemme.
Se Værker af Franz Schubert (D 1 – D 500) og Bas (sangstemme)
Blæseinstrument
Erke Blæseinstrumenter opdeles efter deres virkemåde i messingblæsere og træblæsere.
Se Værker af Franz Schubert (D 1 – D 500) og Blæseinstrument
Bratsch
En bratsch (kaldes ofte ved det italienske navn viola) er et strygeinstrument af violinfamilien.
Se Værker af Franz Schubert (D 1 – D 500) og Bratsch
Cello
Celloen (cello er en kortform af italiensk violoncello) er tenor-instrumentet blandt strygerne.
Se Værker af Franz Schubert (D 1 – D 500) og Cello
Coda
Coda (italiensk for "hale") er i musik en passage, der bringer et stykke eller en sats til afslutning.
Se Værker af Franz Schubert (D 1 – D 500) og Coda
Fløjte
Fløjte samling En fløjte er et blæseinstrument.
Se Værker af Franz Schubert (D 1 – D 500) og Fløjte
Franz Schubert
Franz Peter Schubert (født 31. januar 1797 i Himmelpfortgrund (i dag en del af Wiens bydel Alsergrund), død 19. november 1828 i Wien) var en østrigsk komponist og pianist.
Se Værker af Franz Schubert (D 1 – D 500) og Franz Schubert
Fuga
Bachs Passacaglia og Fuga i C mol En fuga, tidligere på dansk også fuge (lat., it. fuga, flugt; fr. fugue, ty. Fuge), er et stykke klassisk musik, som er bygget op over et tema, som gentages som i en kanon, men tempoet i temaet varieres og tilpasses, så der opnås langt større variation.
Se Værker af Franz Schubert (D 1 – D 500) og Fuga
Graduale
Illumineret gradual, udført til Johan 1. Albrecht.Polsk konge, død 1501 Graduale (af latin responsorium graduale 'vekselsang på altertrinene') kaldes i den katolske kirkes messe det afsnit af skriften – for det meste af Davids Salmer – som synges mellem epistelen og evangeliet, medens præsten endnu står på trinene (gradus) op til alteret eller læsepulten.
Se Værker af Franz Schubert (D 1 – D 500) og Graduale
Guitar
Forskellige typer guitar. Jazz spillet på guitar. Guitaren er et knipset strengeinstrument normalt med seks strenge, men fire, syv, otte, ni, ti eller 12 (dobbeltkor) findes også.
Se Værker af Franz Schubert (D 1 – D 500) og Guitar
Harpe
Harpespiller. Harpens register "Fantasia or Norma. Mira, o Norma" - solo på harpe spillet af Francis J. Lapitino En harpe er et strengeinstrument, som har strengene udspændt over en ramme.
Se Værker af Franz Schubert (D 1 – D 500) og Harpe
Italienske og franske musikudtryk
Nedenfor følger en række hyppigt forekommende italienske og franske musikudtryk m.m.
Se Værker af Franz Schubert (D 1 – D 500) og Italienske og franske musikudtryk
Kanon (musik)
Kanon er en musikteknisk betegnelse for den strengeste form af imitation, hvor i flerstemmig sættelse det samme motiv med de samme tonetrin efterhånden optages af de efter hinanden følgende stemmer.
Se Værker af Franz Schubert (D 1 – D 500) og Kanon (musik)
Kantate
Bachs kantate nr. 98 En kantate (flertal: kantater) er en vokalkomposition akkompagneret af instrumenter, f.eks.
Se Værker af Franz Schubert (D 1 – D 500) og Kantate
Klarinet
En klarinet er et musikinstrument i træblæserfamilien.
Se Værker af Franz Schubert (D 1 – D 500) og Klarinet
Klaver
Flygel og pianino Et klaver er et musikinstrument der sammen med flygelet også kaldes for piano (kort form af pianoforte – italiensk for "stille kraftigt").
Se Værker af Franz Schubert (D 1 – D 500) og Klaver
Kontrapunkt (musikteori)
Kontrapunkt (latin: punctus contra punctum, "punkt dvs. node mod node") er den musikalske kompositionsform, der består i at sætte en eller flere melodisk jævnbyrdige stemmer (der da kaldes den førstes kontrapunkt) til en oprindelig, given eller frit opfundet melodi (cantus firmus).
Se Værker af Franz Schubert (D 1 – D 500) og Kontrapunkt (musikteori)
Lied
Lied (tysk "sang") er en betegnelse for den tyske kunstvise.
Se Værker af Franz Schubert (D 1 – D 500) og Lied
March (musik)
Welsh Guards Band spiller mens vagter marcherer op ad the Mall til vagtskifte March er en musikalsk genre som karakteriseres af markeret og regulær rytme.
Se Værker af Franz Schubert (D 1 – D 500) og March (musik)
Messe (musik)
En messe (missa) er i musikalsk forstand en komposition tiltænkt teksterne i messen under den katolske gudstjeneste.
Se Værker af Franz Schubert (D 1 – D 500) og Messe (musik)
Navnedag
En navnedag er den dag som ifølge almanakken er tilegnet persons fornavn.
Se Værker af Franz Schubert (D 1 – D 500) og Navnedag
Obo
En obo er et musikinstrument i træblæserfamilien med dobbelt rørblad.
Se Værker af Franz Schubert (D 1 – D 500) og Obo
Opera
Gabriele Maria Ronge som Brünnhilde i Wagners ''Der Ring des Nibelungen''. Opera er en kunstform, i hvilken sangere og musikere opfører et dramatisk værk, som er en kombination af tekst (nedskrevet i en libretto) og sang og instrumentalmusik (nedskrevet i et partitur).
Se Værker af Franz Schubert (D 1 – D 500) og Opera
Operette
Den franske komponist Jacques Offenbach regnes som operettens far. Han skrev en række populære «komiske operaer» fra 1850-tallet og udover. Plakat til Gilbert and Sullivans operette ''H. M. S. Pinafore'', oprindelig fra 1878. Teaterplakat for Johann Strauss den yngres operette ''Der Zigeunerbaron'' fra 1885 som blev sat op som ''La tzigane'', «en komisk opera i tre akter», i Paris i 1895.
Se Værker af Franz Schubert (D 1 – D 500) og Operette
Opus
Et opus (latin for 'værk', 'arbejde') er en kunstners samlede arbejder/værker op til dags dato eller kunstnerens død.
Se Værker af Franz Schubert (D 1 – D 500) og Opus
Orgel
Orglet i Århus Domkirke er Danmarks største kirkeorgel og har 89 registre. Et orgel (fra Græsk: όργανον – organon; ~ organ, instrument, værktøj) er et tangent-instrument bestående af en eller flere dele, hver spillet med sit eget klaviatur enten med hænderne eller fødderne.
Se Værker af Franz Schubert (D 1 – D 500) og Orgel
Orkester
Israels Philharmoniske Orkester Et orkester er en samling af musikere, der samarbejder om at fremføre et stykke musik.
Se Værker af Franz Schubert (D 1 – D 500) og Orkester
Otto Erich Deutsch
Otto Erich Deutsch (født 5. september 1883 i Wien, død 23. november 1967 sammesteds) var en østrigsk musikforsker.
Se Værker af Franz Schubert (D 1 – D 500) og Otto Erich Deutsch
Ouverture
Noderne til indledningen af ouverturen til værket ''1812-ouverturen'' Lydfil til ''1812-ouverturen'' Ouverture er fransk og betyder "åbning" eller "forspil".
Se Værker af Franz Schubert (D 1 – D 500) og Ouverture
Pauke
En standard orkesteropsætning består af fire pauker. Pauken er symfoniorkestrets ældste slaginstrument.
Se Værker af Franz Schubert (D 1 – D 500) og Pauke
Rekviem
Rekviem afholdt til minde om ofrene ved Terrorangrebet den 11. marts 2004 i Madrid Requiem, ''Dies Irae'' W. A. Mozart - Requiem - 3. Dies iræ (Wiener Philharmonikerne dirigeret af Herbert von Karajan, 1960) Et rekviem er en romersk-katolsk sjælemesse for de døde (missa pro defunctis), ofte stavet requiem (latin: requies, hvile) efter de latinske indledningsord "Requiem æternam dona eis, Domine, et lux perpetua luceat eis" ("Herre, giv dem den evige hvile, og lad det evige lys skinne på dem").
Se Værker af Franz Schubert (D 1 – D 500) og Rekviem
Rondo
Rondo og dets franske ækvivalent rondeau er ord, der har været anvendt inden for musik i en flere forbindelser – dog typisk til at betegne en musisk form og i reference til en karakter-type, der adskiller sig væsentligt fra formen.
Se Værker af Franz Schubert (D 1 – D 500) og Rondo
Sonate
En sonate er et musikstykke i sædvanligvis 3 eller 4 satser for et eller to instrumenter.
Se Værker af Franz Schubert (D 1 – D 500) og Sonate
Sonatine
En sonatine er et musikstykke, der minder meget om sonaten.
Se Værker af Franz Schubert (D 1 – D 500) og Sonatine
Sopran (stemme)
Sopran er den lyseste stemme blandt kvinder.
Se Værker af Franz Schubert (D 1 – D 500) og Sopran (stemme)
Stryger
En stryger (eller et strygeinstrument) er et strengeinstrument, der spilles med bue af træ, hvorpå der er påspændt hestehår, som gnides med harpiks.
Se Værker af Franz Schubert (D 1 – D 500) og Stryger
Syngespil
Postkort med illustration fra det tyske syngespil ''Gebörgische Madle'' Et syngespil (sangspil, syngestykke, tysk »Singspiel«) er et dramatisk arbejde af lettere art og munter karakter, i hvilket sang og tale veksler med hinanden.
Se Værker af Franz Schubert (D 1 – D 500) og Syngespil
Tempo
En metronom, der holder styr på tempoet i musikken Tempo er et udtryk for hastigheden i en takt eller en rytme.
Se Værker af Franz Schubert (D 1 – D 500) og Tempo
Tenor (stemme)
Tenor er i korsammenhæng den høje (lyse) mandlige stemme i fuldregister – i modsætning til bas.
Se Værker af Franz Schubert (D 1 – D 500) og Tenor (stemme)
Toneart
Notation for tonearten D-dur Toneart eller tonart er det system af toner som et musikstykkes melodier og akkorder konstrueres ud fra.
Se Værker af Franz Schubert (D 1 – D 500) og Toneart
Trompet
Trompeten er det højest klingende messingblæseinstrument, over hornet, basunen, barytonhornet, euphoniet og tubaen.
Se Værker af Franz Schubert (D 1 – D 500) og Trompet
Valdhorn
Det tyske snoede valdhorn er et messingblæseinstrument og regnes for at være det første musikhorn.
Se Værker af Franz Schubert (D 1 – D 500) og Valdhorn
Vals
Vals er en pardans som danses i 3/4-takt.
Se Værker af Franz Schubert (D 1 – D 500) og Vals
Værker af Franz Schubert (D 501 – D 998)
Franz Schubert (1797 – 1828), malet af Wilhelm August Rieder (1875). Dette er en liste over værker af den østrigske komponist Franz Schubert ordnet efter D-numrene i en opdateret udgave af Otto Erich Deutschs kronologiske katalog over Schuberts værker.
Se Værker af Franz Schubert (D 1 – D 500) og Værker af Franz Schubert (D 501 – D 998)
Violin
Violinen er et strygeinstrument med fire strenge, stemt i kvinter: G, D1, A1 og E2, hvor A-strengen således stemmes i kammertonen.
Se Værker af Franz Schubert (D 1 – D 500) og Violin
Wilhelm August Rieder
Wilhelm August Rieder (30. oktober 1796 i Oberdöbling – 8. september 1880 i Wien) var en østrigsk maler, tegner og litograf.
Se Værker af Franz Schubert (D 1 – D 500) og Wilhelm August Rieder
1828
---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1828 (tal).
Se Værker af Franz Schubert (D 1 – D 500) og 1828
Også kendt som Værker af Franz Schubert efter D-nummer.