Indholdsfortegnelse
49 relationer: Alt (stemme), Arie, Baryton (stemme), Bas (sangstemme), Blæseinstrument, Bratsch, Cello, Coda, Die schöne Müllerin, Ferdinand Hérold, Franz Schubert, Fuga, Galop (dans), Generalbas, Italienske og franske musikudtryk, Johann Wolfgang von Goethe, Kanon (musik), Klarinet, Klaver, Klaversonate, Klavertrio, Kontraalt, Lied, March (musik), Mezzosopran, Notation, Opera, Orgel, Orkester, Otto Erich Deutsch, Ouverture, Palmesøndag, Polonæse, Rondo, Scherzo, Sonate, Sopran (stemme), Stryger, Symfoni, Syngespil, Tenor (stemme), Vals, Værker af Franz Schubert (D 1 – D 500), Vekselsang, Violin, Wilhelm August Rieder, Wilhelm Meisters læreår, Wolfgang Amadeus Mozart, 1828.
Alt (stemme)
Alt (afledt af latinsk altus som betyder høj) er den dybeste pige-, kvinde- eller drengestemme, og i nogle sammenhænge bruges betegnelsen kontraalt om en særligt dyb kvindestemme.
Se Værker af Franz Schubert (D 501 – D 998) og Alt (stemme)
Arie
En arie (italiensk for luft) er en musikalsk betegnelse for en ekspressiv melodi, der som regel, men ikke altid, udføres af en sanger.
Se Værker af Franz Schubert (D 501 – D 998) og Arie
Baryton (stemme)
Baryton (på engelsk baritone) er en mandsstemme, der ligger mellem tenor og bas.
Se Værker af Franz Schubert (D 501 – D 998) og Baryton (stemme)
Bas (sangstemme)
Basstemme er den dybeste af de fire menneskelige stemmearter (sopran, alt, tenor og bas), altså den dybeste mandsstemme.
Se Værker af Franz Schubert (D 501 – D 998) og Bas (sangstemme)
Blæseinstrument
Erke Blæseinstrumenter opdeles efter deres virkemåde i messingblæsere og træblæsere.
Se Værker af Franz Schubert (D 501 – D 998) og Blæseinstrument
Bratsch
En bratsch (kaldes ofte ved det italienske navn viola) er et strygeinstrument af violinfamilien.
Se Værker af Franz Schubert (D 501 – D 998) og Bratsch
Cello
Celloen (cello er en kortform af italiensk violoncello) er tenor-instrumentet blandt strygerne.
Se Værker af Franz Schubert (D 501 – D 998) og Cello
Coda
Coda (italiensk for "hale") er i musik en passage, der bringer et stykke eller en sats til afslutning.
Se Værker af Franz Schubert (D 501 – D 998) og Coda
Die schöne Müllerin
Die schöne Müllerin (opus 25, D 795) er en sangcyklus for vokal og klaver af den tyske komponist Franz Schubert.
Se Værker af Franz Schubert (D 501 – D 998) og Die schöne Müllerin
Ferdinand Hérold
Statue af Ferdinand Hérold ved Garnier Operaen Ferdinand Hérold (født 28. januar 1791, død 19. januar 1833) var en fransk komponist, pianist og violinist.
Se Værker af Franz Schubert (D 501 – D 998) og Ferdinand Hérold
Franz Schubert
Franz Peter Schubert (født 31. januar 1797 i Himmelpfortgrund (i dag en del af Wiens bydel Alsergrund), død 19. november 1828 i Wien) var en østrigsk komponist og pianist.
Se Værker af Franz Schubert (D 501 – D 998) og Franz Schubert
Fuga
Bachs Passacaglia og Fuga i C mol En fuga, tidligere på dansk også fuge (lat., it. fuga, flugt; fr. fugue, ty. Fuge), er et stykke klassisk musik, som er bygget op over et tema, som gentages som i en kanon, men tempoet i temaet varieres og tilpasses, så der opnås langt større variation.
Se Værker af Franz Schubert (D 501 – D 998) og Fuga
Galop (dans)
Galop er en hurtig pardans, der minder om polka.
Se Værker af Franz Schubert (D 501 – D 998) og Galop (dans)
Generalbas
Generalbas (Italiensk: Basso Continuo) er en spilleteknik, hvor man skaber akkompagnement ved at improvisere harmonier ud fra basnoder.
Se Værker af Franz Schubert (D 501 – D 998) og Generalbas
Italienske og franske musikudtryk
Nedenfor følger en række hyppigt forekommende italienske og franske musikudtryk m.m.
Se Værker af Franz Schubert (D 501 – D 998) og Italienske og franske musikudtryk
Johann Wolfgang von Goethe
''Goethe-Hus'' (Frankfurt) Johann Wolfgang von Goethe (født 28. august 1749, død 22. marts 1832) var en tysk forfatter, videnskabsmand og filosof.
Se Værker af Franz Schubert (D 501 – D 998) og Johann Wolfgang von Goethe
Kanon (musik)
Kanon er en musikteknisk betegnelse for den strengeste form af imitation, hvor i flerstemmig sættelse det samme motiv med de samme tonetrin efterhånden optages af de efter hinanden følgende stemmer.
Se Værker af Franz Schubert (D 501 – D 998) og Kanon (musik)
Klarinet
En klarinet er et musikinstrument i træblæserfamilien.
Se Værker af Franz Schubert (D 501 – D 998) og Klarinet
Klaver
Flygel og pianino Et klaver er et musikinstrument der sammen med flygelet også kaldes for piano (kort form af pianoforte – italiensk for "stille kraftigt").
Se Værker af Franz Schubert (D 501 – D 998) og Klaver
Klaversonate
Allegro). Stykket blev fuldendt 1816. En klaversonate er en sonate for soloklaver.
Se Værker af Franz Schubert (D 501 – D 998) og Klaversonate
Klavertrio
En klavertrio er en gruppe musikere, der består af klaver og to andre instrumenter, hvilket typisk er violin og cello, eller et stykke musik, der er skrevet til en sådan gruppe.
Se Værker af Franz Schubert (D 501 – D 998) og Klavertrio
Kontraalt
Kontraalt er den dybeste kvindelige sangstemme og er den dybeste altstemme.
Se Værker af Franz Schubert (D 501 – D 998) og Kontraalt
Lied
Lied (tysk "sang") er en betegnelse for den tyske kunstvise.
Se Værker af Franz Schubert (D 501 – D 998) og Lied
March (musik)
Welsh Guards Band spiller mens vagter marcherer op ad the Mall til vagtskifte March er en musikalsk genre som karakteriseres af markeret og regulær rytme.
Se Værker af Franz Schubert (D 501 – D 998) og March (musik)
Mezzosopran
Betegnelsen mezzosopran bruges om en sangerinde eller en kvindestemme, hvis stemmeleje er dybere end sopran-stemmen, men højere end alten.
Se Værker af Franz Schubert (D 501 – D 998) og Mezzosopran
Notation
Notation er et tegnsystem til gengivelse af ord, tal, toner eller lignende, f.eks.
Se Værker af Franz Schubert (D 501 – D 998) og Notation
Opera
Gabriele Maria Ronge som Brünnhilde i Wagners ''Der Ring des Nibelungen''. Opera er en kunstform, i hvilken sangere og musikere opfører et dramatisk værk, som er en kombination af tekst (nedskrevet i en libretto) og sang og instrumentalmusik (nedskrevet i et partitur).
Se Værker af Franz Schubert (D 501 – D 998) og Opera
Orgel
Orglet i Århus Domkirke er Danmarks største kirkeorgel og har 89 registre. Et orgel (fra Græsk: όργανον – organon; ~ organ, instrument, værktøj) er et tangent-instrument bestående af en eller flere dele, hver spillet med sit eget klaviatur enten med hænderne eller fødderne.
Se Værker af Franz Schubert (D 501 – D 998) og Orgel
Orkester
Israels Philharmoniske Orkester Et orkester er en samling af musikere, der samarbejder om at fremføre et stykke musik.
Se Værker af Franz Schubert (D 501 – D 998) og Orkester
Otto Erich Deutsch
Otto Erich Deutsch (født 5. september 1883 i Wien, død 23. november 1967 sammesteds) var en østrigsk musikforsker.
Se Værker af Franz Schubert (D 501 – D 998) og Otto Erich Deutsch
Ouverture
Noderne til indledningen af ouverturen til værket ''1812-ouverturen'' Lydfil til ''1812-ouverturen'' Ouverture er fransk og betyder "åbning" eller "forspil".
Se Værker af Franz Schubert (D 501 – D 998) og Ouverture
Palmesøndag
Jesu indtog i Jerusalem. Malet af Pietro Lorenzetti. Ikon fra Ukraina som viser Jesu indtog i Jerusalem. Palmesøndag er søndagen før påske, og dermed begyndelsen på den sidste uge i fasten, som også bliver kaldt den stille uge.
Se Værker af Franz Schubert (D 501 – D 998) og Palmesøndag
Polonæse
Den typiske polonæserytmeBlatter, Alfred. ''Revisiting music theory: a guide to the practice'', s. 28. En polonæse (polsk: 'polonez') er en langsom dans i ¾-takt af polsk oprindelse.
Se Værker af Franz Schubert (D 501 – D 998) og Polonæse
Rondo
Rondo og dets franske ækvivalent rondeau er ord, der har været anvendt inden for musik i en flere forbindelser – dog typisk til at betegne en musisk form og i reference til en karakter-type, der adskiller sig væsentligt fra formen.
Se Værker af Franz Schubert (D 501 – D 998) og Rondo
Scherzo
Chopins opus 20 Borodin. En scherzo (flertal: scherzoer) er et stykke musik, ofte en instrumental sats i et større værk, f.eks.
Se Værker af Franz Schubert (D 501 – D 998) og Scherzo
Sonate
En sonate er et musikstykke i sædvanligvis 3 eller 4 satser for et eller to instrumenter.
Se Værker af Franz Schubert (D 501 – D 998) og Sonate
Sopran (stemme)
Sopran er den lyseste stemme blandt kvinder.
Se Værker af Franz Schubert (D 501 – D 998) og Sopran (stemme)
Stryger
En stryger (eller et strygeinstrument) er et strengeinstrument, der spilles med bue af træ, hvorpå der er påspændt hestehår, som gnides med harpiks.
Se Værker af Franz Schubert (D 501 – D 998) og Stryger
Symfoni
5. symfoni, ''Skæbnesymfonien'' En symfoni er en betydelig komposition normalt opdelt i 3-4 satser for symfoniorkester, Ordet stammer fra det græske syn (sammen) og foni (stemme).
Se Værker af Franz Schubert (D 501 – D 998) og Symfoni
Syngespil
Postkort med illustration fra det tyske syngespil ''Gebörgische Madle'' Et syngespil (sangspil, syngestykke, tysk »Singspiel«) er et dramatisk arbejde af lettere art og munter karakter, i hvilket sang og tale veksler med hinanden.
Se Værker af Franz Schubert (D 501 – D 998) og Syngespil
Tenor (stemme)
Tenor er i korsammenhæng den høje (lyse) mandlige stemme i fuldregister – i modsætning til bas.
Se Værker af Franz Schubert (D 501 – D 998) og Tenor (stemme)
Vals
Vals er en pardans som danses i 3/4-takt.
Se Værker af Franz Schubert (D 501 – D 998) og Vals
Værker af Franz Schubert (D 1 – D 500)
Franz Schubert (1797 – 1828), malet af Wilhelm August Rieder (1875). Dette er en liste over værker af den østrigske komponist Franz Schubert ordnet efter D-numrene i en opdateret udgave af Otto Erich Deutschs kronologiske katalog over Schuberts værker.
Se Værker af Franz Schubert (D 501 – D 998) og Værker af Franz Schubert (D 1 – D 500)
Vekselsang
Eksempel på vekselsang, ''Tu es Petrus, et super hanc petram'' Vekselsang eller antifonal sang, antifoni ('modsang') er vekslen mellem to syngende eller spillende grupper eller solister.
Se Værker af Franz Schubert (D 501 – D 998) og Vekselsang
Violin
Violinen er et strygeinstrument med fire strenge, stemt i kvinter: G, D1, A1 og E2, hvor A-strengen således stemmes i kammertonen.
Se Værker af Franz Schubert (D 501 – D 998) og Violin
Wilhelm August Rieder
Wilhelm August Rieder (30. oktober 1796 i Oberdöbling – 8. september 1880 i Wien) var en østrigsk maler, tegner og litograf.
Se Værker af Franz Schubert (D 501 – D 998) og Wilhelm August Rieder
Wilhelm Meisters læreår
Wilhelm Meisters læreår (Wilhelm Meisters Lehrjahre) er en klassisk udviklingsroman fra 1795/96 af Johann Wolfgang von Goethe.
Se Værker af Franz Schubert (D 501 – D 998) og Wilhelm Meisters læreår
Wolfgang Amadeus Mozart
Wolfgang Amadeus Mozart (døbt Johannes Chrysostomus Wolfgangus Theophilus Mozart) (født 27. januar 1756 i Salzburg, død 5. december 1791 i Wien) var en Salzburger-komponist.
Se Værker af Franz Schubert (D 501 – D 998) og Wolfgang Amadeus Mozart
1828
---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1828 (tal).
Se Værker af Franz Schubert (D 501 – D 998) og 1828