Indholdsfortegnelse
37 relationer: Absorption, Bindevæv, Biologi, Blod, Blodåre, Celle (biologi), Centralnervesystemet, Diagnose, Dyr, Elektronmikroskop, Endoderm, Endotel, Epitel, Fedtvæv, Fordøjelse, Glat muskulatur, Histologi, Hjerne, Hjerte, Hud, Kirtel, Knogle (anatomi), Kraft, Kranienerve, Mesoderm, Mikroorganisme, Nervevæv, Neuron, Organ, Paraffin, Perifere nervesystem, Planter, Rygmarv, Sekretion, Skeletmuskulatur, Spinalnerve, Svampe.
- Anatomi
Absorption
Absorption, dæmpning er optagelse af transport gennem materialer.
Se Væv (biologi) og Absorption
Bindevæv
Fra venstre mod højre ses bindevæv fra huden, fedtvæv samt bindevæv der omslutter blodkar og nerver. Bindevæv er et stærkt og elastisk materiale, som ligger mellem kroppens væv og organer, hvor det stiver kroppen af, giver den form, og holder sammen på andre væv og organer.
Biologi
Biologi er studiet af liv (organismer).
Blod
Blodkredsløbet Blod er flydende vævL.
Blodåre
Simpelt diagram over menneskets kredsløb. Blodårerne danner sammen med hjertet blodkredsløbet.
Celle (biologi)
Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.
Se Væv (biologi) og Celle (biologi)
Centralnervesystemet
(1) Hjernen (2) Centralnervesystemet (hjerne og rygmarv) (3) Rygmarven Centralnervesystemet (CNS) er en del af nervesystemet der inddeles i cerebrum (storhjernen), cerebellum (lillehjernen), diencephalon (mellemhjernen), mesencephalon (midthjernen), pons (hjernebroen), medulla oblongata (den forlængede marv) og medulla spinalis (rygmarven).
Se Væv (biologi) og Centralnervesystemet
Diagnose
Tungens udseende kan have betydning for at stille den rette diagnose. At stille en diagnose består i at bestemme en sygdoms eller et handicaps art.
Dyr
Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia, også kaldet Metazoa.
Elektronmikroskop
Elektronmikroskop af transmissions-typen. Et elektronmikroskop er et mikroskop, som i stedet for lys eller anden elektromagnetisk stråling bruger elektroner til at belyse det præparat der skal studeres.
Se Væv (biologi) og Elektronmikroskop
Endoderm
Endodermen er et cellelag i embryoet i den tidlige fosterudvikling.
Endotel
Endotel eller endotelium er det lager af celler, endotelceller, der dækker blodkarrenes inderside.
Epitel
Illustration af epitel i en lille bronkies slimhinde (Nordisk Familjebok). Epitel er en gruppe højt specialiserede celler, der beklæder alle kroppens ydre og indre overflader; desuden dannes alle kroppens kirtler af epitel.
Fedtvæv
Fedtvæv ("''Adipose tissue''") er en af hovedtyperne af bindevæv. Fedtvæv, kropsfedt eller adipøs væv betegner indenfor anatomien det løse bindevæv som består af fedtceller (eller adipocyter).
Fordøjelse
Fordøjelsen er en metabolsk proces, hvor en biologisk enhed nedbryder en substans for mekanisk eller kemisk brug i kroppen.
Se Væv (biologi) og Fordøjelse
Glat muskulatur
De glatte muskler findes i de indre organer og sørger for de bevægelser, som sker automatisk, dvs.
Se Væv (biologi) og Glat muskulatur
Histologi
Histologi (af histos - 'væv' på græsk og -logos - 'læren om') er læren om vævenes opbygning observeret ved forskellige mikroskopi-teknikker.
Hjerne
Menneskehjerne Hjernen (encephalon,Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme oldgræsk ἐγκέφαλοςLiddell, H.G. & Scott, R. (1940). A Greek-English Lexicon. revised and augmented throughout by Sir Henry Stuart Jones.
Hjerte
Pumpende hjerte Hjertet (latin cor, genitiv cordis, græsk cardia) er det organ (en muskel), som pumper blodet rundt i kroppen på dyr og mennesker.
Hud
Overflade eller struktur af et menneskes hud. '''Menneskets hud''' inddeles i:1. Hornlag (''stratum corneum'')2. Vækstlag (''stratum basale'')1. + 2. Overhud (''epidermis'')3. Læderhud (''dermis'')4.
Kirtel
En kirtel (kaldes også en glandel) er et organ, hvori kirtelceller producerer et sekret, ofte et hormon, f.eks.
Knogle (anatomi)
Menneskeknogler fra ''Anatomia per uso et intelligenza del disegno ricercata non solo su gl'ossi, e muscoli del corpo humano''. Knogler findes hos visse organismer og udgør skelettet, der fungerer som afstivning og en del fungerer også som vægtstænger.
Se Væv (biologi) og Knogle (anatomi)
Kraft
En kraft er en fysisk beskrivelse af en påvirkning som får et legeme til at accelerere.
Kranienerve
Kranienerverne (eller hjernenerverne) er betegnelsen for de 12 par nerver, som udgår direkte fra hjernen og hjernestammen.
Se Væv (biologi) og Kranienerve
Mesoderm
Mesodermen er det midterste lag i den trilaminære kimskive.
Mikroorganisme
En mikroorganisme (mikrobe) er en organisme som er så lille, at den kun kan ses i et mikroskop.
Se Væv (biologi) og Mikroorganisme
Nervevæv
Nervevæv Nervevæv er hovedkomponenten i nervesystemet som kontrollerer kropslige funktioner.
Neuron
En stiliseret neuron. Et neuron (fra græsk: sene, nerve), også kaldet en nervecelle, er en celletype i nervesystemet.
Organ
Lever, Nyrer og hjerte fra et får I biologi er et organ (latin: organum, "instrument, værktøj") en samling af biologisk væv, som udfører en specialiseret funktion eller grupper af funktioner.
Paraffin
Flydende paraffin Paraffin er et generelt navn på alkaner med den kemiske formel CnH2n+2, som er på flydende eller voksagtig form.
Perifere nervesystem
Det perifere nervesystem (PNS) er den forbindelse der er mellem centralnervesystemet og den øvrige del af kroppen.
Se Væv (biologi) og Perifere nervesystem
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Rygmarv
Rygmarven (medulla spinalis Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme) findes i hvirvelkanalen i rygsøjlen.
Sekretion
Sekretion er udskillelsen af kemiske stoffer fra kirtler.
Skeletmuskulatur
Skeletmuskulatur er en af tre store muskeltyper, de andre er hjertemuskulatur og glat muskulatur.
Se Væv (biologi) og Skeletmuskulatur
Spinalnerve
En spinalnerve er en blandet nerve, der fører motoriske, sensoriske og autonome signaler mellem rygmarven og kroppen.
Se Væv (biologi) og Spinalnerve
Svampe
Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat) Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.
Se også
Anatomi
- Anatomi
- Anatomisk terminologi
- Anatomiske begreber
- Atresi
- Bugleje
- Histologi
- Kranspulsåre
- Septum
- Sinus (biologi)
- Skede (kønsorgan)
- Slimhinde
- Væv (biologi)
- Vanskabning
Også kendt som Vævsdele, Vævstype.