Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

William Norvin

Indeks William Norvin

Karl Peter William Norvin (født 7. juni 1878 i København, død 16. august 1940 i Charlottenlund) var en dansk filolog og filosof.

25 relationer: Afhandling, Barthold Georg Niebuhr, Brev, Charlottenlund, Danmark, Doctor philosophiæ, Embedseksamen, Filologi, Filosofi, Græsk (sprog), København, Københavns Universitet, Klassisk filologi, Middelalderen, Olympiodoros den yngre, Phaidon, Platon, Professor, Protagoras, Rigsarkivet, Videnskabernes Selskab, 16. august, 1878, 1940, 7. juni.

Afhandling

En afhandling (af tysk: abhandlung) er en faglig eller (især) videnskabelig tekst eller artikel.

Ny!!: William Norvin og Afhandling · Se mere »

Barthold Georg Niebuhr

Barthold Georg Niebuhr (født 27. august 1776, død 2. januar 1831) var historiker, preussisk statsmand.

Ny!!: William Norvin og Barthold Georg Niebuhr · Se mere »

Brev

Brev fra admiral Latouche Tréville Brev (af latin brevis, kort) er en skriftlig meddelelse, der sendes til anden person.

Ny!!: William Norvin og Brev · Se mere »

Charlottenlund

Charlottenlund er en nordlig bydel i Storkøbenhavn og er beliggende ved Øresundskysten som en del af Gentofte Kommune.

Ny!!: William Norvin og Charlottenlund · Se mere »

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Ny!!: William Norvin og Danmark · Se mere »

Doctor philosophiæ

Doctor philosophiae, dr.phil. (Danmark) eller dr.philos. (Norge), er en doktorgrad ved universiteter i Danmark og Norge, der har rødder tilbage til 1824.

Ny!!: William Norvin og Doctor philosophiæ · Se mere »

Embedseksamen

Embedseksamen er en eksamen, som en kandidat må have bestået for at kunne ansættes i et embede.

Ny!!: William Norvin og Embedseksamen · Se mere »

Filologi

Filologi er sprogvidenskab med særlig vægt på forståelse af den med et bestemt sprog forbundne historie, litteratur og kultur til forskel fra lingvistik, der fokuserer på de generelle aspekter af sprog og deres strukturer.

Ny!!: William Norvin og Filologi · Se mere »

Filosofi

Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.

Ny!!: William Norvin og Filosofi · Se mere »

Græsk (sprog)

Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.

Ny!!: William Norvin og Græsk (sprog) · Se mere »

København

København er Danmarks hovedstad og med landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf.

Ny!!: William Norvin og København · Se mere »

Københavns Universitet

Københavns Universitet (fork. KU, eng.: University of Copenhagen, forkortet UCPH) er det ældste universitet og forskningsinstitution i Danmark.

Ny!!: William Norvin og Københavns Universitet · Se mere »

Klassisk filologi

Ved klassisk filologi forstås den videnskabelige beskæftigelse med klassiske, dvs.

Ny!!: William Norvin og Klassisk filologi · Se mere »

Middelalderen

støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.

Ny!!: William Norvin og Middelalderen · Se mere »

Olympiodoros den yngre

Olympiodoros (græsk Ὀλυμπιόδωρος, født omtrent 495/505, død efter 565) var en græsk filosof på grænsen mellem oldtid og middelalder.

Ny!!: William Norvin og Olympiodoros den yngre · Se mere »

Phaidon

Starten af ''Phaidon'' i det ældste bevarede kodeks fra middelalderen, ''Codex Clarkianus'' fra 895 (Oxford, Bodleian Library, Clarke 39) Phaidon, græsk Φαίδων (Phaídōn), latiniseret Phaedo) er et filosofisk værk af Platon skrevet som dialog. Dialoger beskriver en litterært formet samtale, der er indsat i en rammehandling. Filosoffen Phaidon fra Elis, efter hvem dialogen er opkaldt, optræder i rammehandlingen som fortæller. Han er som Platon, elev af Sokrates, der kort forinden i Athen er blevet dømt til døden og henrettet for blasfemi og korrumpering af ungdommen. Phaidon beskriver som øjenvidne dødsdagens begivenheder, som Sokrates tilbragte i fængsel sammen med venner. Hoveddelen af hans fremstilling er en gengivelse af en filosofisk diskussion som Sokrates deltog i. Til slut beretter Phaidon om Sokrates' sidste gerninger og udtalelser. Sokrates' samtalepartnere er, ud over Phaidon, to elever, Khebes og Simmias fra Theben. Hovedtemaet er sjælens karakter, dens forhold til legemet, som den besjæler, og dens skæbne efter døden. Sokrates forsøger at gøre sjælens udødelighed plausibel. Han fremfører forskellige argumenter, der støtter denne tese. Han betragter den individuelle sjæl som uforgængelig, og ser den som bærer af menneskets viden, evner og erindringer. Ifølge ham bebor, behersker og bevæger sjælen legemet, den tildeler med sin tilstedeværelse legemet liv. Ved døden skilles den fra legemet, hvilket medfører dets forfald. I reinkarnation forbinder den sig derefter med forskellige legemer. Derfor er der ingen grund til at frygte døden, da døden kun består i ødelæggelsen af den nuværende krop, mens personen er sjælen, der forbliver intakt. Sokrates forsvarer denne filosofiske antropologi mod indvendinger fra Simmias og Khebes. Især imod en alternativ model, i følge hvilken "sjæl" kun betyder harmonien af legemets materielle elementer. Hvis man opfatter sjælen som harmoni, må man antage, at den går til grunde når legemet dør og mister sin struktur. Ifølge Sokrates afhænger sjælens skæbne efter døden af dens opførsel gennem livet; det bedste er bios theoretikos, en filosofisk livsførelse, som han selv har praktiseret. Denne tankegang hjælper ham til at have en afslappet holdning og til at imødegå døden munter og ubekymret, mens de andre er meget bedrøvede over hans død. Dialogens påvirkning af den europæiske kulturhistorie, fra antikken og frem til moderne tid, er enorm. Den citeres ofte og nævnes i mange diskussioner over et muligt liv efter døden. På den ene siden er den en filosofisk undersøgelse af grundspørgsmål vedrørende den menneskelige eksistens; på den anden side tilhører den den klassiske trøstende litteratur. Sammmen med Platons dialoger Sokrates' forsvarstale og Kriton har den bestemt eftertidens billede af Sokrates i langt højere grad end Xenofons beskrivelse af Sokrates. I Platons fremstilling fremstår Sokrates som et forbilledligt menneske, der til sin død har virkeliggjort sit ideal om en filosofisk livsførelse.

Ny!!: William Norvin og Phaidon · Se mere »

Platon

Platon (græsk: Πλάτων) (født ca. 428/427, død 348/347 f.Kr.) var en græsk filosof født i Athen.

Ny!!: William Norvin og Platon · Se mere »

Professor

En professor er en underviser og forsker af højeste rang ved et universitet; stillingen kaldes et professorat.

Ny!!: William Norvin og Professor · Se mere »

Protagoras

Protagoras var en græsk filosof, der levede ca.

Ny!!: William Norvin og Protagoras · Se mere »

Rigsarkivet

Rigsarkivet (tidligere Statens Arkiver) er en statslig institution med styrelseslignende opgaver under Kulturministeriet og har til formål at indsamle og opbevare historiske kilder og at stille dem til rådighed for offentligheden.

Ny!!: William Norvin og Rigsarkivet · Se mere »

Videnskabernes Selskab

Videnskabernes Selskab, officielt Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab (The Royal Danish Academy of Sciences and Letters), er et dansk videnskabsakademi.

Ny!!: William Norvin og Videnskabernes Selskab · Se mere »

16. august

16.

Ny!!: William Norvin og 16. august · Se mere »

1878

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1878 (tal).

Ny!!: William Norvin og 1878 · Se mere »

1940

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1940 (tal).

Ny!!: William Norvin og 1940 · Se mere »

7. juni

7.

Ny!!: William Norvin og 7. juni · Se mere »

Omdirigeringer her:

Karl Peter William Johannes Norvin, Karl Peter William Norvin, W. Norvin.

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »