Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Ytterbium

Indeks Ytterbium

Ytterbium (opkaldt efter Ytterby i Sverige) er det 70.

Indholdsfortegnelse

  1. 61 relationer: Allotropi, Atomtegn, Østrig, Brint, Dag, Elektricitet, Elektrisk resistivitet, F-blokken, Farve, Fast form, Frankrig, Gas, Grøn, Grundstof, Halveringstid, Halvleder, Ilt, Ion, Isotop, Jern, Kation, Kemiker, Kemisk forbindelse, Kobolt, Krystalstruktur, Kubisk rumcentreret krystalstruktur, Lanthanider, Laser, Luft, Lutetium, Magnet, Mangan, Metal, Metallegering, Meter, Nobelium, Ohm, Oxidationstrin, Pascal (enhed), Periodiske system, Procent, Radioaktivitet, Salt (kemi), Schweiz, Sjældne jordarter, Stål, Sverige, Tandlæge, Temperatur, Thulium, ... Expand indeks (11 mere) »

  2. Lanthanider

Allotropi

Otte allotrope former af kulstof: a) Diamant, b) Grafit, c) Lonsdaleit (hexagonal diamant fra meteoritter, d) C60 (Buckminsterfulleren eller buckyball), e) C540, f) C70, g) Amorf kulstof og h) kulstof nanotube eller buckytube Allotropi betegner det fænomen at et grundstof kan optræde i flere kemisk forskellige strukturer.

Se Ytterbium og Allotropi

Atomtegn

Ethvert grundstof i det periodiske system har sit eget atomtegn eller atomsymbol.

Se Ytterbium og Atomtegn

Østrig

Østrig, officielt Republikken Østrig (tysk: Republik Österreich), er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering.

Se Ytterbium og Østrig

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Se Ytterbium og Brint

Dag

En dag er en målenhed til at måle tid.

Se Ytterbium og Dag

Elektricitet

Ved elektricitet forstås en række fysiske fænomener forbundet ved en tilstedeværelse og en strøm af elektrisk ladede partikler.

Se Ytterbium og Elektricitet

Elektrisk resistivitet

Elektrisk resistivitet, specifik resistivitet, resistivitet, specifik resistans eller specifik modstand er en egenskab for elektrisk ledende materialer.

Se Ytterbium og Elektrisk resistivitet

F-blokken

Det periodiske system med de forskellige blokke. F-blokken er sennepsgul F-blokken (f for 'fundamental'), et af det periodiske systems blokke, udgøres af lanthaniderne i 6.

Se Ytterbium og F-blokken

Farve

Farver på en varmluftsballon. Farve (fra plattysk varwe, verwe, tysk farbe) er et visuelt sanseindtryk, der opleves af mennesker, når lys rammer øjet.

Se Ytterbium og Farve

Fast form

Fast form er en tilstandsform et stof kan optræde i. I stoffets faste form sidder atomer og ioner bundet til hinanden, så de beholder deres plads i forhold til naboatomerne.

Se Ytterbium og Fast form

Frankrig

Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.

Se Ytterbium og Frankrig

Gas

Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.

Se Ytterbium og Gas

Grøn

Grønfarve. Grøn er en farve, som indgår i farvespektret.

Se Ytterbium og Grøn

Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Se Ytterbium og Grundstof

Halveringstid

Halveringstid (T½) betegner den tid der går, før en (eksponentielt) aftagende størrelse er halveret.

Se Ytterbium og Halveringstid

Halvleder

hus. Overfladen man ser er ikke silicium, men derimod myriader af små ledningsbaner påført i overfladen (og også i flere underliggende lag adskilt af kvarts) af guld og aluminium. Ledningsbanerne forbinder transistorer, dioder som ligger en smule dybere – typisk under isolerende kvartslag (SiO2) med kvartsfrie øer, hvor banerne her har elektrisk kontakt.

Se Ytterbium og Halvleder

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Se Ytterbium og Ilt

Ion

En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.

Se Ytterbium og Ion

Isotop

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.

Se Ytterbium og Isotop

Jern

Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.

Se Ytterbium og Jern

Kation

En kation (også kaldet positiv ion) er en partikel (atom eller molekyle), der bærer én eller flere positive, elektriske ladninger.

Se Ytterbium og Kation

Kemiker

En kemiker er en person, der arbejder med kemi eller underviser i faget kemi.

Se Ytterbium og Kemiker

Kemisk forbindelse

DNA er er en organisk kemisk forbindelse, der danner grundlag for liv. En kemisk forbindelse er et kemisk stof, der består af flere forskellige typer atomer, der er bundet til hinanden af kemiske bindinger.

Se Ytterbium og Kemisk forbindelse

Kobolt

Kobolt er det 27.

Se Ytterbium og Kobolt

Krystalstruktur

Indenfor mineralogi og krystallografi er en krystalstruktur en unik måde at arrangere atomerne i et krystal.

Se Ytterbium og Krystalstruktur

Kubisk rumcentreret krystalstruktur

Natriumflourid er et eksempel på en ionisk forbindelse opbygget i kubisk rumcentreret struktur. Natriumionerne er de violette kugler. En kubisk rumcentreret krystalstruktur er en struktur, hvori metalatomer eller ioniske forbindelser kan organisere sig.

Se Ytterbium og Kubisk rumcentreret krystalstruktur

Lanthanider

Lanthaniderne er en betegnelse for en gruppe i det periodiske system, der omfatter de 15 jordmetaller med atomnumrene 57-71: Lanthan, cerium, praseodym, neodym, promethium, samarium, europium, gadolinium, terbium, dysprosium, holmium, erbium, thulium, ytterbium og lutetium.

Se Ytterbium og Lanthanider

Laser

Laser Lasershow på diskotek i Tyskland Komponenter:1. Aktivt lasermedium2. Laser pumpe energi3. Spejl (100%)4. Spejl (99%)5. Laserstråle - har samme diameter som det aktive lasermedium eller som spejlet, hvis det har mindre diameter end lasermediet. tryk, som er og fungerer som et gasudladningsrør.

Se Ytterbium og Laser

Luft

200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.

Se Ytterbium og Luft

Lutetium

Lutetium (opkaldt efter det latinske navn for Paris; Lutetia) er det 71.

Se Ytterbium og Lutetium

Magnet

Jernspåner i et magnetfelt fra en stangmagnet. En magnet (fra det græske λίθος μάγνης líthos magnes, Sten fra Magnesia) er et objekt som har et magnetfelt, magnetfeltet er usynligt, men har den egenskab at det kan tiltrække Ferromagnetiske genstande og frastøde eller tiltrække andre magneter, det kan være en elektromagnet eller en permanent magnet.

Se Ytterbium og Magnet

Mangan

Mangan (af fransk: manganèse, "sort magnesia") er det 25.

Se Ytterbium og Mangan

Metal

Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.

Se Ytterbium og Metal

Metallegering

En metallegering eller blot legering er en kombination, enten i opløsning eller blanding, af to eller flere grundstoffer, hvoraf mindst et af grundstofferne er et metal.

Se Ytterbium og Metallegering

Meter

Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.

Se Ytterbium og Meter

Nobelium

Nobelium, også kendt som unnilbium, er et syntetisk grundstof som har symbolet No og atomnummer 102.

Se Ytterbium og Nobelium

Ohm

Størrelsen af den elektriske modstand i en given elektrisk leder måles i den afledte SI-enhed ohm (symbol Ω) svarende til volt divideret med ampere.

Se Ytterbium og Ohm

Oxidationstrin

Et oxidationstrin er en måde at holde regnskab med et grundstofs elektroner.

Se Ytterbium og Oxidationstrin

Pascal (enhed)

PSI (Pounds per Square Inch) SI-enheden for tryk er Pascal (Symbol: Pa) og svarer til 1 newton per kvadratmeter.

Se Ytterbium og Pascal (enhed)

Periodiske system

Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.

Se Ytterbium og Periodiske system

Procent

Procenttegnet Procent (forkortet pct. eller repræsenteret med procenttegnet: %) kommer fra det latinske per centum, som betyder "per hundrede" – altså 100-dele.

Se Ytterbium og Procent

Radioaktivitet

Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.

Se Ytterbium og Radioaktivitet

Salt (kemi)

Saltkrystaller Saltkrystaller I kemiens fagterminologi er et salt en neutral forbindelse mellem metalliske og ikke-metalliske ioner.

Se Ytterbium og Salt (kemi)

Schweiz

Schweiz (indtil 2012 på dansk også stavet Svejts, Die Schweiz, La Suisse, Svizzera, Svizra, Helvetia) er en indlandsstat i Centraleuropa.

Se Ytterbium og Schweiz

Sjældne jordarter

Sjældne jordarter, sjældne jordarters metaller – REE (rare-earth elements, bogstaveligt 'sjældne jordgrundstoffer') er en samlende betegnelse for lanthaniderne: Grundstofferne 57 lanthan til 71 lutetium, samt scandium (21) og yttrium (39).

Se Ytterbium og Sjældne jordarter

Stål

Stålbro. Stålwire. Stål er en legering af jern med andre grundstoffer, primært kulstof (karbon), som bruges i byggeri og mange andre anvendelser på grund af dens høje trækstyrke og lave pris.

Se Ytterbium og Stål

Sverige

Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.

Se Ytterbium og Sverige

Tandlæge

Tandlæge og hendes klinikassistent En tandlæge er en person, der er uddannet og autoriseret til at forebygge og behandle sygdomme i mundhule og tænder.

Se Ytterbium og Tandlæge

Temperatur

Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.

Se Ytterbium og Temperatur

Thulium

Thulium (opkaldt efter det mytologiske Thule) er det 69.

Se Ytterbium og Thulium

Tryk (fysik)

Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.

Se Ytterbium og Tryk (fysik)

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Se Ytterbium og Vand

Xenon

Xenon er det 54.

Se Ytterbium og Xenon

Ytterby grube

Ytterby grube, ligger i Resarö i Stockholms skærgård i Vaxholms kommune, nordvest for Stockholm.

Se Ytterbium og Ytterby grube

1878

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1878 (tal).

Se Ytterbium og 1878

1907

---- Konge i Danmark: Frederik 8. 1906-1912 ---- Se også 1907 (tal).

Se Ytterbium og 1907

1937

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1937 (tal).

Se Ytterbium og 1937

1953

---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1953 (tal).

Se Ytterbium og 1953

20. århundrede

19. århundrede – 20.

Se Ytterbium og 20. århundrede

6 (tal)

6 (seks) er.

Se Ytterbium og 6 (tal)

70 (tal)

70 (Halvfjerds, Halvfjerdsindtyve) er.

Se Ytterbium og 70 (tal)

Se også

Lanthanider

Også kendt som Yb, Ytterbiumisotoper.

, Tryk (fysik), Vand, Xenon, Ytterby grube, 1878, 1907, 1937, 1953, 20. århundrede, 6 (tal), 70 (tal).