Hurtigere adgang end browser!
16 relationer: Edmund Jernside, England, Harald 2., Knud den Store, Knud den Stores invasion af England, Norge, Olav den Hellige, Slaget ved Assandun, Slaget ved Brentford, Slaget ved Nesjar, Wessex, 1014, 1018, 18. oktober, 25. marts, 30. november.
Edmund Jernside
Edmund 2. el.
Ny!!: 1016 og Edmund Jernside · Se mere »
England
England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.
Ny!!: 1016 og England · Se mere »
Harald 2.
Danmark. Harald 2. eller Harald Svendsen (alternativt Harald Svenssøn, Harald Svensen, Harald Svendssøn eller Harald 4.;Bent Østergaard:; ''Historie/Jyske Samlinger, Bind 1994'', 1994. (s. 248) død senest 1018) var konge af Danmark fra 1014 til ca.
Ny!!: 1016 og Harald 2. · Se mere »
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Ny!!: 1016 og Knud den Store · Se mere »
Knud den Stores invasion af England
Knud den Stores invasion af England skete i efteråret 1016, hvor den danske kong Knud den Store invaderede England.
Ny!!: 1016 og Knud den Stores invasion af England · Se mere »
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Ny!!: 1016 og Norge · Se mere »
Olav den Hellige
Olav II (Haraldsson) den Hellige (Oláfr hinn helgi) (995 – 29. juli 1030 i Slaget ved Stiklestad) var Norges konge fra 1015 til 1028.
Ny!!: 1016 og Olav den Hellige · Se mere »
Slaget ved Assandun
Ashingdon bakke, hvor slaget muligvis fandt sted. Slaget ved Assandun var et slag, der stod ved Assandun 18. oktober 1016 mellem Knud den Stores danske invasionsstyrke og Edmund Jernsides angelsaksiske hær.
Ny!!: 1016 og Slaget ved Assandun · Se mere »
Slaget ved Brentford
Slaget ved Brentford var et slag, der blev udkæmpet i 1016 mellem den 9.
Ny!!: 1016 og Slaget ved Brentford · Se mere »
Slaget ved Nesjar
Slaget ved Nesjar var et slag mellem Olav Haraldsson (Olav den Hellige) - og allierede norske stormænd under ledelse af jarlen Svein Håkonsson (Svend jarl og Einar Tambeskælver).
Ny!!: 1016 og Slaget ved Nesjar · Se mere »
Wessex
Kort over de britiske kongedømmer omkring 800 Wessex var et af de syv store angelsaksiske kongedømmer (Heptarkiet) i middelalderens England.
Ny!!: 1016 og Wessex · Se mere »
1014
---- Konge i Danmark: Svend Tveskæg 986/87-1014 og Harald 2. 1014-1018 ---- Se også 1014 (tal).
Ny!!: 1016 og 1014 · Se mere »
1018
---- Konge i Danmark: Det antages oftest at Harald 2. døde i 1018, men han kan ligevel godt være død ét til to år tidligere.
Ny!!: 1016 og 1018 · Se mere »
18. oktober
18.
Ny!!: 1016 og 18. oktober · Se mere »
25. marts
25.
Ny!!: 1016 og 25. marts · Se mere »
30. november
30.
Ny!!: 1016 og 30. november · Se mere »
