1963 og Jugoslaviske folkehær

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem 1963 og Jugoslaviske folkehær

1963 vs. Jugoslaviske folkehær

---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1963 (tal). Marskal Josip Broz Tito inspicerer folkehæren i 1964. Den jugoslaviske folkehær, også kaldet den jugoslaviske nationalhær (serbokroatisk: Југословенска народна армија (ЈНА) / Jugoslovenska narodna armija (JNA), Jugoslavenska narodna armija (JNA); Југословенската народна армија (ЈНА); Jugoslovanska ljudska armada (JLA)) eller blot initialerne JNA (kyrillisk: ЈНА), var den socialistiske føderale republik Jugoslaviens militærstyrker fra dannelsen i 1945 og frem til Jugoslaviens opløsning i starten af 1990'erne. Hæren voksede ud af de jugoslaviske modstandsstyrker, partisanerne, under anden verdenskrig, og marskal Josip Broz Tito, partisanernes øverstkommanderende, fortsatte i samme rolle frem til sin død i 1980. Kategori:Jugoslavien Kategori:Militære enheder.

Josip Broz Tito

Josip Broz Tito (kyrillisk: Јосип Броз Тито,; født Josip Broz; 7. maj 1892 – 4. maj 1980) var en jugoslavisk revolutionær og statsmand, der besad flere politiske embeder fra 1943 og til sin død i 1980.

1963 og Josip Broz Tito · Josip Broz Tito og Jugoslaviske folkehær · Se mere »

Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien

Jugoslavien, officielt den Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien (SFR Jugoslavien, ofte forkortet med den engelske forkortelse SFRY), var en forbundsstat, der eksisterede fra kort efter anden verdenskrig og frem til 1992, hvor den gik i opløsning i forbindelse med de jugoslaviske krige. Det var en erklæret socialistisk multietnisk forbundsstat, der bestod af seks socialistiske republikker: Slovenien, Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Serbien, Montenegro og Makedonien. Herudover omfattede den også to autonome provinser i Serbien: Kosovo og Vojvodina. Efter oprindeligt at have været en del af Østblokken, skiftede landet retning efter Tito-Stalin-konflikten i 1948, så det igennem størstedelen af den kolde krig førte en neutral international politik, og blev et af de grundlæggende medlemmer af De alliancefrie landes bevægelse. Efter Titos død 4. maj 1980 begyndte økonomien i SFR Jugoslavien at kollapse, hvilket øgede arbejdsløsheden og inflationen. Den økonomiske krise førte i slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne til stigende etnisk nationalisme og politisk uenighed. Efter Berlinmurens fald og de kommunistiske regimers kollaps i Østeuropa i 1989, mislykkedes bestræbelserne på at gå over til en konføderation; de to rigeste republikker, Kroatien og Slovenien, løsrev sig og opnåede en vis international anerkendelse i 1991. Føderationen blev opløst langs de føderale grænser, en proces der blev fremskyndet af en række krige og væbnede konflikter mellem føderationens etniske befolkningsgrupper, og føderationen gik formelt i opløsning den 27. april 1992. To republikker, Serbien og Montenegro, forblev som en reststat under navnet Forbundsrepublikken Jugoslavien, eller FR Jugoslavien, men denne stat blev ikke internationalt anerkendt som den officielle efterfølgerstat til SFR Jugoslavien.

1963 og Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien · Jugoslaviske folkehær og Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien · Se mere »