Ligheder mellem Adel og Kongerækken
Adel og Kongerækken har 18 ting til fælles (i Unionpedia): Christian 4., Christian 5., Danmark, England, Finland, Frederik 3., Gerhard 3. af Holsten, Grevskab, Grevskabet Holsten, Håndfæstning, Knud den Store, Margrete 1., Monarki, Rigsråd, Sverige, Valdemar Atterdag, 14. århundrede, 29. september.
Christian 4.
Christian 4. (12. april 1577 – 28. februar 1648) var konge af Danmark og Norge fra 1588 til 1648.
Adel og Christian 4. · Christian 4. og Kongerækken ·
Christian 5.
Christian 5. (15. april 1646 – 25. august 1699) var konge af tvillingrigerne Danmark og Norge fra 1670 til 1699.
Adel og Christian 5. · Christian 5. og Kongerækken ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Adel og Danmark · Danmark og Kongerækken ·
England
England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.
Adel og England · England og Kongerækken ·
Finland
Finland (svensk Finland, finsk: Suomi), officielt Republikken Finland (svensk: Republiken Finland, finsk: Suomen tasavalta), er et land i Nordeuropa.
Adel og Finland · Finland og Kongerækken ·
Frederik 3.
Frederik III (18. marts 1609 – 9. februar 1670) var konge af Danmark-Norge fra 1648 til 1670.
Adel og Frederik 3. · Frederik 3. og Kongerækken ·
Gerhard 3. af Holsten
Grev Gerhards segl I den kongeløse tid herskede grev Gerhard over Danmark vest for Storebælt. Gerhard 3.
Adel og Gerhard 3. af Holsten · Gerhard 3. af Holsten og Kongerækken ·
Grevskab
Et grevskab var oprindeligt et område, der var givet til en greve.
Adel og Grevskab · Grevskab og Kongerækken ·
Grevskabet Holsten
Holstens våbenskjold er et stiliseret nældeblad i lighed med Slægten Schauenburgs våbenskjold. Grevskabet Holsten (af latin holcetae, afledt af det germanske ord holtsete (.
Adel og Grevskabet Holsten · Grevskabet Holsten og Kongerækken ·
Håndfæstning
En håndfæstning (fra latin Manifest) er en betegnelse for den kontrakt, som adelen og kongen i middelalderen indgik i forbindelse med kongevalg.
Adel og Håndfæstning · Håndfæstning og Kongerækken ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Adel og Knud den Store · Knud den Store og Kongerækken ·
Margrete 1.
Portrætbuste af dronning Margrete fra ca. 1420. Formodentlig et forstudie til hendes sarkofag i Roskilde Domkirke. Agnes Slott-Møller, ''Dronning Margrete I og Erik af Pommern'' Margrete I (Margrete Valdemarsdatter; født i marts 1353 på Søborg Slot, død 28. oktober 1412 i Flensborg) var regent af Danmark (1375-1412) og dronning af Norge (1363-1380) og af Sverige (1363-1364) i sit ægteskab med Haakon 6. af Norge, men regerede senere kongerigerne i sin egen ret og tituleres i dag som dronning af Danmark, Norge og Sverige, i alle tre kongerigerMargrete 1.,, Det Danske Kongehus' officielle hjemmeside, hentet d. 22/2 2020.
Adel og Margrete 1. · Kongerækken og Margrete 1. ·
Monarki
Monarki er betegnelsen for en styreform i en stat, hvor én person, monarken, er statsoverhoved for livstid.
Adel og Monarki · Kongerækken og Monarki ·
Rigsråd
Rigsrådet er et regeringsorgan Rigrådet var i middelalderen betegnelsen på de rigsorganer i Danmark, Sverige og Norge, hvor den øverste del af adelen og gejstligheden var repræsenteret.
Adel og Rigsråd · Kongerækken og Rigsråd ·
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Adel og Sverige · Kongerækken og Sverige ·
Valdemar Atterdag
Valdemar Atterdags segl fra hans tid som junker Valdemar Atterdags kongelige segl Valdemar Atterdags rettertingssegl Valdemar Atterdag (Valdemar 4.) (ca. 1320 – 24. oktober 1375 på Gurre slot) søn af Christoffer 2. var konge af Danmark 1340-1375.
Adel og Valdemar Atterdag · Kongerækken og Valdemar Atterdag ·
14. århundrede
Århundreder: 13. århundrede – 14.
14. århundrede og Adel · 14. århundrede og Kongerækken ·
29. september
29.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Adel og Kongerækken
- Hvad de har til fælles Adel og Kongerækken
- Ligheder mellem Adel og Kongerækken
Sammenligning mellem Adel og Kongerækken
Adel har 80 relationer, mens Kongerækken har 760. Da de har til fælles 18, den Jaccard indekset er 2.14% = 18 / (80 + 760).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Adel og Kongerækken. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: