Ligheder mellem Agerpadderok og Bugtet kløver
Agerpadderok og Bugtet kløver har 13 ting til fælles (i Unionpedia): Art, Blad (plantedel), Carl von Linné, Draphavre (art), Europa, Gul snerre, Jord, Planter, Prikbladet perikon, Rod (plantedel), Skovbryn, Smalbladet timian, Staude.
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Agerpadderok og Art · Art og Bugtet kløver ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Agerpadderok og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Bugtet kløver ·
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712. i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoologStafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2.
Agerpadderok og Carl von Linné · Bugtet kløver og Carl von Linné ·
Draphavre (art)
Draphavre (Arrhenatherum elatius) eller almindelig draphavre er en 50-150 cm høj græsplante, der i Danmark vokser meget almindeligt i vejkanter og på enge.
Agerpadderok og Draphavre (art) · Bugtet kløver og Draphavre (art) ·
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Agerpadderok og Europa · Bugtet kløver og Europa ·
Gul snerre
Gul snerre (Galium verum), der også kaldes Jomfru Marias sengehalm, er en 10-60 cm høj urt, der vokser i klitter, på overdrev og vejkanter.
Agerpadderok og Gul snerre · Bugtet kløver og Gul snerre ·
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Agerpadderok og Jord · Bugtet kløver og Jord ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Agerpadderok og Planter · Bugtet kløver og Planter ·
Prikbladet perikon
Prikbladet perikum, Prikbladet perikon eller Johannesurt (Hypericum perforatum) er en 40-60 centimeter høj urt, der vokser på overdrev, vejkanter og i lysåbne skove.
Agerpadderok og Prikbladet perikon · Bugtet kløver og Prikbladet perikon ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Agerpadderok og Rod (plantedel) · Bugtet kløver og Rod (plantedel) ·
Skovbryn
Skovbryn set fra den græssede eng. Hvidtjørnen er i blomst, og Dag-Pragtstjerne har bredt sig ud på engen. Skovbrynet er skovens randzone over for det åbne land.
Agerpadderok og Skovbryn · Bugtet kløver og Skovbryn ·
Smalbladet timian
Smalbladet Timian (Thymus serpyllum) er en 5-25 cm høj dværgbusk, der i Danmark er vildtvoksende på heder, i klitter og på tørre overdrev.
Agerpadderok og Smalbladet timian · Bugtet kløver og Smalbladet timian ·
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Agerpadderok og Bugtet kløver
- Hvad de har til fælles Agerpadderok og Bugtet kløver
- Ligheder mellem Agerpadderok og Bugtet kløver
Sammenligning mellem Agerpadderok og Bugtet kløver
Agerpadderok har 73 relationer, mens Bugtet kløver har 52. Da de har til fælles 13, den Jaccard indekset er 10.40% = 13 / (73 + 52).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Agerpadderok og Bugtet kløver. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: