Ligheder mellem Aksærenpris og Knoldet mjødurt
Aksærenpris og Knoldet mjødurt har 14 ting til fælles (i Unionpedia): Blad (plantedel), Bladrand, Blomst, Danmark, Dækfrøede planter, Frø (plantedel), Frugt, Limfjorden, Overdrev, Planter, Rod (plantedel), Spiring (plante), Staude, Tokimbladede.
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Aksærenpris og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Knoldet mjødurt ·
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Aksærenpris og Bladrand · Bladrand og Knoldet mjødurt ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Aksærenpris og Blomst · Blomst og Knoldet mjødurt ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Aksærenpris og Danmark · Danmark og Knoldet mjødurt ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Aksærenpris og Dækfrøede planter · Dækfrøede planter og Knoldet mjødurt ·
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Aksærenpris og Frø (plantedel) · Frø (plantedel) og Knoldet mjødurt ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Aksærenpris og Frugt · Frugt og Knoldet mjødurt ·
Limfjorden
Limfjorden adskiller Nørrejyske Ø fra Jylland Limfjordsbroen forbinder Aalborg og Nørresundby Limfjorden januar 2010 Gjøl Limfjorden er et sund i Jylland, der forbinder Nordsøen med Kattegat og afgrænser Nørrejyske Ø mod syd.
Aksærenpris og Limfjorden · Knoldet mjødurt og Limfjorden ·
Overdrev
Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser. Vegetation: Overdrev (''Trifolio-Geranietea'') Overdrev (egl. oredrev, ore ("uopdyrket"), drif ("drift")) er en naturtype (se også biotop) der opstår ved vedvarende græsning af et areal.
Aksærenpris og Overdrev · Knoldet mjødurt og Overdrev ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Aksærenpris og Planter · Knoldet mjødurt og Planter ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Aksærenpris og Rod (plantedel) · Knoldet mjødurt og Rod (plantedel) ·
Spiring (plante)
Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.
Aksærenpris og Spiring (plante) · Knoldet mjødurt og Spiring (plante) ·
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Aksærenpris og Staude · Knoldet mjødurt og Staude ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Aksærenpris og Tokimbladede · Knoldet mjødurt og Tokimbladede ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Aksærenpris og Knoldet mjødurt
- Hvad de har til fælles Aksærenpris og Knoldet mjødurt
- Ligheder mellem Aksærenpris og Knoldet mjødurt
Sammenligning mellem Aksærenpris og Knoldet mjødurt
Aksærenpris har 61 relationer, mens Knoldet mjødurt har 56. Da de har til fælles 14, den Jaccard indekset er 11.97% = 14 / (61 + 56).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Aksærenpris og Knoldet mjødurt. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: