Alawisme og Wahhabisme

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Alawisme og Wahhabisme

Alawisme vs. Wahhabisme

Zulfiqar, en stiliseret gengivelse af Alis sværd, der er et vigtigt symbol for alawitterne Alawisme (Alawism, علوية,, Arap Aleviliği) er en heterodoks shia-muslimsk sekt, hvis tilhængere er arabere, der primært lever i området, der strækker sig over Sydtyrkiet, Vestsyrien og Nordlibanon. Abdullah bin Saud. Billede fra 1819. Wahhabisme, hvis tilhængere omtales som 'wahhabitter', fra arabisk wahhābī, det vil sige tilhængere af Muhammed Ibn Abd al-Wahab (1704 i ʿUjeina - 1792 i Derʿīje i Najd, "den Gavmildes, det vil sige Guds, tjener"), sektens stifter, er en islamisk sekt af stærkt konservativ observans, navnlig dominerende i Saudi-Arabien, opkaldt efter sin arabiske stamfader.

Ali

armenske kunstner Hakob Hovnatanyan (1806 - 1881). Muhammed velsigner Ali ʿAlī ibn Abī Ṭālib (arabisk: علي بن أبي طالب, persisk: علی پسر ابو طالب) var den islamiske profet Muhammeds svigersøn og fætter og indtager en fremtrædende stilling inden for islam.

Alawisme og Ali · Ali og Wahhabisme · Se mere »

Det Osmanniske Rige

Det Osmanniske Rige eller Osmannerriget var et stort tyrkisk rige grundlagt af Osman 1. i 1299.

Alawisme og Det Osmanniske Rige · Det Osmanniske Rige og Wahhabisme · Se mere »

Mamelukker

En mameluk til hest. En mameluk var en slave oftest fra Tyrkiet, Østeuropa eller Kaukasus, som var købt som en egyptisk, osmannisk, eller anden muslimsk sultans livvagt.

Alawisme og Mamelukker · Mamelukker og Wahhabisme · Se mere »

Salafisme

Salafisme (Arabisk: سلفي "forgængere" eller "tidlige generationer") er et generisk udtryk, som betegner en ortodoks og fundamentalistisk sunni-muslimsk retning, der fremhæver de fromme forgængere (Salaf) fra den tidlige islams patriarkalske periode som eksemplariske forbilleder.

Alawisme og Salafisme · Salafisme og Wahhabisme · Se mere »

Shia-islam

Shia (شيعة shī‘a, egl. ’parti, gruppe, fraktion’, forkortelse af Shia-tu Ali (شيعة علي Shī‘at ‘Alī, ”Alis parti”) er den ene af de to hovedretninger inden for islam. Den største forskel mellem shia-islam og den anden hovedretning sunni-islam angår arvefølgen i det oprindelige kalifat. Shiitterne mener, at profeten Muhammed udtrykkeligt udpegede sin fætter og svigersøn, Ali ibn Abi Talib (d. 661), som sin retmæssige efterfølger (kalif) og arvtager af lederskabet (imam). Mens sunnimuslimerne ikke mener, at Muhammed udnævnte en efterfølger i sin levetid, og at det i stedet var op til det muslimske fællesskab at udvælge en ved rådslagning. Det førte til, at Abu Bakr (d. 634) blev udråbt til kalif. I øvrige forhold er shia-islam som andre islamiske retninger baseret på Koranen og på lære og traditioner, der stammer fra Muhammed. Shia-muslimer menes at udgøre 10-13 % af alle verdens muslimer. I Iran, Aserbajdsjan og Bahrain udgør de det store flertal og i Irak og Libanon omkring halvdelen af de muslimske indbyggere. I bl.a. Pakistan, Indien, Afghanistan, Tyrkiet og Syrien er der væsentlige shiitiske mindretal. Shiiterne er underopdelt i flere trosretninger. Den dominerende retning er tolver-grenen (ithnā-ʿashariyyah), mens ismailitterne (ofte kaldet syver-shiiter) og zaiditterne (kaldet femmer-shiiter) udgør to mindre afdelinger. Tallene refererer til antallet af imamer, som den pågældende gren anerkender.

Alawisme og Shia-islam · Shia-islam og Wahhabisme · Se mere »