Ligheder mellem Alevisme og Osmannisk forfølgelse af alevitter
Alevisme og Osmannisk forfølgelse af alevitter har 19 ting til fælles (i Unionpedia): Anatolien, Ardabil, Bektashi, Cem, Det Osmanniske Rige, Fatwa, Heterodoksi, Iran, Islam, Ismail I, Muhammed, Qalandariyya, Qizilbash, Safavideriget, Shia-islam, Sufisme, Tunceli, Tyrkiet, Vantro.
Anatolien
Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu). Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er den ældre græske betegnelse for den store halvø som i dag udgør den asiatiske del af Tyrkiet; den ligger mellem Bosporus, Marmarahavet, Dardanellerne, Sortehavet, Ægæiske hav og Middelhavet. I antikken var Lilleasien (grækernes "Asia" i modsætning til det nuværende Grækenland som blev kaldt "Europa") opdelt i følgende landskaber, som var beboede af hellenske stammer.
Alevisme og Anatolien · Anatolien og Osmannisk forfølgelse af alevitter ·
Ardabil
Ardabil (persisk: اردبیل; også kendt som Ardebil; ældgammel navn: Artavil) er en historisk by i det nordvestlige Iran.
Alevisme og Ardabil · Ardabil og Osmannisk forfølgelse af alevitter ·
Bektashi
Bektashisme eller bektāshīyya (tyrkisk: Bektaşîlik, albansk: Bektashizmi eller Bektashizëm) er en shia-islamisk sufi-orden (tariqah).
Alevisme og Bektashi · Bektashi og Osmannisk forfølgelse af alevitter ·
Cem
Cem (eller ayin-i cem) er det generelle udtryk, der benyttes om alevismens centrale gudsdyrkelses-ceremonier.
Alevisme og Cem · Cem og Osmannisk forfølgelse af alevitter ·
Det Osmanniske Rige
Det Osmanniske Rige eller Osmannerriget var et stort tyrkisk rige grundlagt af Osman 1. i 1299.
Alevisme og Det Osmanniske Rige · Det Osmanniske Rige og Osmannisk forfølgelse af alevitter ·
Fatwa
Fatwa om frafald Fatwa (arabisk: فتوى, flertal fatāwa, ~belæring) er en rådgivende udtalelse, sædvanligvis i sammenhængen udstedt af en autoritet inden for islam, som hovedregel en ayatollah eller mufti til vejledning for, hvordan muslimer bør forholde sig til konkrete og aktuelle spørgsmål.
Alevisme og Fatwa · Fatwa og Osmannisk forfølgelse af alevitter ·
Heterodoksi
Heterodoksi (héterodoks; gr. "af en anden mening", modsat ortodoks "af den rette mening") anvendes i den kirkelige sprogbrug til at betegne en opfattelse, som på mere underordnede punkter afviger fra den inden for kirkesamfundet gældende.
Alevisme og Heterodoksi · Heterodoksi og Osmannisk forfølgelse af alevitter ·
Iran
Iran (persisk: ایران), også kendt som Persien og officielt som Den Islamiske Republik Iran, er et land beliggende i Vestasien.
Alevisme og Iran · Iran og Osmannisk forfølgelse af alevitter ·
Islam
Islam (الإسلامal-islām, som egentlig betyder "underkastelse, hengivelse, overgivelse") er en verdensomspændende religion, der er stiftet af Muhammed (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib) (ca. 570-632) i Arabien.
Alevisme og Islam · Islam og Osmannisk forfølgelse af alevitter ·
Ismail I
Shāh Ismā'īl Abu'l-Mozāffar Safavī (17. juli 1487 – 23. maj 1524) var grundlæggeren af Safavideriget i 1501 og den første safavidiske konge (shāh).
Alevisme og Ismail I · Ismail I og Osmannisk forfølgelse af alevitter ·
Muhammed
Muhammed (også stavet bl.a. Muhammad, Mohammad og Mohammed; danske fagfolk bruger normalt stavemåden Muhammad; محمد; født 570 i Mekka, død 8. juni 632Elizabeth Goldman (1995), side. 63 i Medina) (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib; محمد بن عبدالله بن عبد المطلب) regnes af muslimer for en af Guds profeter og sendebud. Han betragtes af hovedstrømmen af muslimer som den sidste profet. I den muslimske tradition betragtes han som et sendebud, der viderebragte et guddommeligt budskab om den monoteistiske tro (islām), som går uændret tilbage til profetrækken af Adam, Noa, Abraham, Moses, Jesus og andre profeter.F. E. Peters (2003), side. 9.
Alevisme og Muhammed · Muhammed og Osmannisk forfølgelse af alevitter ·
Qalandariyya
Qalandariyya (tyrkisk: Kalenderîlik) var en heterodoks shiitisk orden som var udbredt omkring områderne der strækker sig i mellem Anatolien-Syrien og Khorasan-Indien fra 1200-tallet og frem til 1600-tallet.
Alevisme og Qalandariyya · Osmannisk forfølgelse af alevitter og Qalandariyya ·
Qizilbash
Qizilbāsh eller Kizilbāsh (Persisk: قزلباش - Qızılbāš) (Tyrkisk: Kızılbaş) betyder "rød-hoved" og er et navn, der især benyttedes i 1500-tallet, som en betegnelse for de daværende alevitter.
Alevisme og Qizilbash · Osmannisk forfølgelse af alevitter og Qizilbash ·
Safavideriget
Safavideriget (persisk: دولت صفوی eller دولت صفویه, tyrkisk: Safevî Devleti, aserbajdsjansk: Səfəvilər Dövləti, صفویلر, kurdisk: Dewleta Sefewî, georgisk: სეფიანთა დინასტია) var et shia-muslimsk dynasti af kurdisk oprindelse der var et af de mest betydningsfulde dynastier i Iran.
Alevisme og Safavideriget · Osmannisk forfølgelse af alevitter og Safavideriget ·
Shia-islam
Shia (شيعة shī‘a, egl. ’parti, gruppe, fraktion’, forkortelse af Shia-tu Ali (شيعة علي Shī‘at ‘Alī, ”Alis parti”) er den ene af de to hovedretninger inden for islam. Den største forskel mellem shia-islam og den anden hovedretning sunni-islam angår arvefølgen i det oprindelige kalifat. Shiitterne mener, at profeten Muhammed udtrykkeligt udpegede sin fætter og svigersøn, Ali ibn Abi Talib (d. 661), som sin retmæssige efterfølger (kalif) og arvtager af lederskabet (imam). Mens sunnimuslimerne ikke mener, at Muhammed udnævnte en efterfølger i sin levetid, og at det i stedet var op til det muslimske fællesskab at udvælge en ved rådslagning. Det førte til, at Abu Bakr (d. 634) blev udråbt til kalif. I øvrige forhold er shia-islam som andre islamiske retninger baseret på Koranen og på lære og traditioner, der stammer fra Muhammed. Shia-muslimer menes at udgøre 10-13 % af alle verdens muslimer. I Iran, Aserbajdsjan og Bahrain udgør de det store flertal og i Irak og Libanon omkring halvdelen af de muslimske indbyggere. I bl.a. Pakistan, Indien, Afghanistan, Tyrkiet og Syrien er der væsentlige shiitiske mindretal. Shiiterne er underopdelt i flere trosretninger. Den dominerende retning er tolver-grenen (ithnā-ʿashariyyah), mens ismailitterne (ofte kaldet syver-shiiter) og zaiditterne (kaldet femmer-shiiter) udgør to mindre afdelinger. Tallene refererer til antallet af imamer, som den pågældende gren anerkender.
Alevisme og Shia-islam · Osmannisk forfølgelse af alevitter og Shia-islam ·
Sufisme
En kendt sufisk praksis forbundet med Mevlevi-ordenen, hvor dansende dervishes snurrer i cirkler som en form for meditation og hengivenhed. Sufisme er en mystisk og spirituel gren inden for islam, der fokuserer på den indre søgen efter Gud og åndelig erkendelse.
Alevisme og Sufisme · Osmannisk forfølgelse af alevitter og Sufisme ·
Tunceli
Tunceli er en by i det østlige Tyrkiet – også kendt som Dersim.
Alevisme og Tunceli · Osmannisk forfølgelse af alevitter og Tunceli ·
Tyrkiet
Tyrkiet (Türkiye), officielt Republikken Tyrkiet (Türkiye Cumhuriyeti), er et eurasisk land, der dækker halvøen Anatolien i det sydvestlige Asien og dele af Thrakien (Rumelien) i Sydeuropas Balkanregion.
Alevisme og Tyrkiet · Osmannisk forfølgelse af alevitter og Tyrkiet ·
Vantro
Vantro betegner i religiøse sammenhænge en tvivl på eller direkte afvisning af det, som andre opfatter som den sande tro.
Alevisme og Vantro · Osmannisk forfølgelse af alevitter og Vantro ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Alevisme og Osmannisk forfølgelse af alevitter
- Hvad de har til fælles Alevisme og Osmannisk forfølgelse af alevitter
- Ligheder mellem Alevisme og Osmannisk forfølgelse af alevitter
Sammenligning mellem Alevisme og Osmannisk forfølgelse af alevitter
Alevisme har 60 relationer, mens Osmannisk forfølgelse af alevitter har 58. Da de har til fælles 19, den Jaccard indekset er 16.10% = 19 / (60 + 58).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Alevisme og Osmannisk forfølgelse af alevitter. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: