Ligheder mellem Almindelig brombær og Slåen
Almindelig brombær og Slåen har 26 ting til fælles (i Unionpedia): Østjylland, Bark (plantedel), Bær, Beskæring af planter, Blad (plantedel), Bladrand, Blomst, Botaniske fagudtryk, Busk, Danmark, Dækfrøede planter, Etårsskud, Frø (plantedel), Frugt, Knop (plantedel), Krat, Læhegn, Løvfældende, Marts, Planter, Rod (plantedel), Rodskud, Rosen-familien, Rosen-ordenen, Skovbryn, Tokimbladede.
Østjylland
Kort over Østjylland Østjylland er den østlige del af halvøen Jylland med Aarhus som den største by.
Østjylland og Almindelig brombær · Østjylland og Slåen ·
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Almindelig brombær og Bark (plantedel) · Bark (plantedel) og Slåen ·
Bær
Billede af nogle få bærtyper. Jord- og brombærrene på billedet er dog ikke i biologisk forstand bær. Røde stikkelsbær. Botanisk er et bær en kødet frugt med flere kerner i, f.eks.
Almindelig brombær og Bær · Bær og Slåen ·
Beskæring af planter
Beskæring vil sige at fjerne dele af planter.
Almindelig brombær og Beskæring af planter · Beskæring af planter og Slåen ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Almindelig brombær og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Slåen ·
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Almindelig brombær og Bladrand · Bladrand og Slåen ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Almindelig brombær og Blomst · Blomst og Slåen ·
Botaniske fagudtryk
Botaniske fagudtryk er en samling betegnelser, som bruges ved beskrivelsen af planter.
Almindelig brombær og Botaniske fagudtryk · Botaniske fagudtryk og Slåen ·
Busk
En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.
Almindelig brombær og Busk · Busk og Slåen ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Almindelig brombær og Danmark · Danmark og Slåen ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Almindelig brombær og Dækfrøede planter · Dækfrøede planter og Slåen ·
Etårsskud
På dette billede af en gren fra en Askebladet Løn ses etårsskuddet til højre, afgrænset mod toårsskuddet af en gruppe tværgående rynker. Opad fra toårsskuddet udgår desuden et sideskud, som ligeledes er etårigt. Etårsskuddet er den del af en plantes grenvækst, som er dannet i den indeværende vækstperiode eller i den netop afsluttede periode.
Almindelig brombær og Etårsskud · Etårsskud og Slåen ·
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Almindelig brombær og Frø (plantedel) · Frø (plantedel) og Slåen ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Almindelig brombær og Frugt · Frugt og Slåen ·
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Almindelig brombær og Knop (plantedel) · Knop (plantedel) og Slåen ·
Krat
Krat er naturlige bevoksninger, som mest består af buske eller små, forvoksede træer.
Almindelig brombær og Krat · Krat og Slåen ·
Læhegn
Blandet læhegn. Frem til 1970'erne var Jylland præget af læhegn af hvidgran, men de er stort set nu udskiftet med flerrækkers hegn med blandede løvtræer Et læhegn eller (blandt landmænd) læbælte er en bevoksning af træer og buske langs kanten af en mark med det formål at skabe læ for vinden og dermed forhindre fygning samt at formindske fordampning og skærme mod kulde.
Almindelig brombær og Læhegn · Læhegn og Slåen ·
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Almindelig brombær og Løvfældende · Løvfældende og Slåen ·
Marts
Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.
Almindelig brombær og Marts · Marts og Slåen ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Almindelig brombær og Planter · Planter og Slåen ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Almindelig brombær og Rod (plantedel) · Rod (plantedel) og Slåen ·
Rodskud
Damast Rodskud kaldes de skud, som vokser frem fra højtliggende rødder.
Almindelig brombær og Rodskud · Rodskud og Slåen ·
Rosen-familien
Rosenfamilien (Rosaceae) er en stor plantefamilie, som er udbredt i arktiske og tempererede egne over hele verden med ca.
Almindelig brombær og Rosen-familien · Rosen-familien og Slåen ·
Rosen-ordenen
Rosen-ordenen (Rosales) er en stor orden med mange familier.
Almindelig brombær og Rosen-ordenen · Rosen-ordenen og Slåen ·
Skovbryn
Skovbryn set fra den græssede eng. Hvidtjørnen er i blomst, og Dag-Pragtstjerne har bredt sig ud på engen. Skovbrynet er skovens randzone over for det åbne land.
Almindelig brombær og Skovbryn · Skovbryn og Slåen ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Almindelig brombær og Tokimbladede · Slåen og Tokimbladede ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Almindelig brombær og Slåen
- Hvad de har til fælles Almindelig brombær og Slåen
- Ligheder mellem Almindelig brombær og Slåen
Sammenligning mellem Almindelig brombær og Slåen
Almindelig brombær har 60 relationer, mens Slåen har 56. Da de har til fælles 26, den Jaccard indekset er 22.41% = 26 / (60 + 56).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Almindelig brombær og Slåen. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: