Ligheder mellem Almindelig brunelle og Knoldet mjødurt
Almindelig brunelle og Knoldet mjødurt har 14 ting til fælles (i Unionpedia): Blad (plantedel), Bladrand, Blomst, Danmark, Dækfrøede planter, Dunet vejbred, Frø (plantedel), Frugt, Jordstængel, Overdrev, Planter, Rod (plantedel), Staude, Tokimbladede.
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Almindelig brunelle og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Knoldet mjødurt ·
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Almindelig brunelle og Bladrand · Bladrand og Knoldet mjødurt ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Almindelig brunelle og Blomst · Blomst og Knoldet mjødurt ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Almindelig brunelle og Danmark · Danmark og Knoldet mjødurt ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Almindelig brunelle og Dækfrøede planter · Dækfrøede planter og Knoldet mjødurt ·
Dunet vejbred
Dunet vejbred (Plantago media) er en op til 40 cm høj urt med tæt hvidhårede, rosetstillede blade.
Almindelig brunelle og Dunet vejbred · Dunet vejbred og Knoldet mjødurt ·
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Almindelig brunelle og Frø (plantedel) · Frø (plantedel) og Knoldet mjødurt ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Almindelig brunelle og Frugt · Frugt og Knoldet mjødurt ·
Jordstængel
Vandret jordstængel hos Pindsvineknop Ved jordstængel forstås en stængel eller del af en stængel der vokser under jorden og/eller i jordoverfladen.
Almindelig brunelle og Jordstængel · Jordstængel og Knoldet mjødurt ·
Overdrev
Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser. Vegetation: Overdrev (''Trifolio-Geranietea'') Overdrev (egl. oredrev, ore ("uopdyrket"), drif ("drift")) er en naturtype (se også biotop) der opstår ved vedvarende græsning af et areal.
Almindelig brunelle og Overdrev · Knoldet mjødurt og Overdrev ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Almindelig brunelle og Planter · Knoldet mjødurt og Planter ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Almindelig brunelle og Rod (plantedel) · Knoldet mjødurt og Rod (plantedel) ·
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Almindelig brunelle og Staude · Knoldet mjødurt og Staude ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Almindelig brunelle og Tokimbladede · Knoldet mjødurt og Tokimbladede ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Almindelig brunelle og Knoldet mjødurt
- Hvad de har til fælles Almindelig brunelle og Knoldet mjødurt
- Ligheder mellem Almindelig brunelle og Knoldet mjødurt
Sammenligning mellem Almindelig brunelle og Knoldet mjødurt
Almindelig brunelle har 58 relationer, mens Knoldet mjødurt har 56. Da de har til fælles 14, den Jaccard indekset er 12.28% = 14 / (58 + 56).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Almindelig brunelle og Knoldet mjødurt. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: