Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Almindelig guldregn og Almindelig humlebøg

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Almindelig guldregn og Almindelig humlebøg

Almindelig guldregn vs. Almindelig humlebøg

Almindelig Guldregn (Laburnum anagyroides) er en plante i slægten Guldregn i Ærteblomst-familien. Almindelig Humlebøg (Ostrya carpinifolia) eller Europæisk Humlebøg er et stort, løvfældende træ med en kegleagtig vækstform.

Ligheder mellem Almindelig guldregn og Almindelig humlebøg

Almindelig guldregn og Almindelig humlebøg har 12 ting til fælles (i Unionpedia): Bark (plantedel), Blad (plantedel), Dækfrøede planter, Frø (plantedel), Knop (plantedel), Løvfældende, Mannaask, Planter, Rod (plantedel), Tokimbladede, Træ (organisme), Vækstform.

Bark (plantedel)

Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.

Almindelig guldregn og Bark (plantedel) · Almindelig humlebøg og Bark (plantedel) · Se mere »

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Almindelig guldregn og Blad (plantedel) · Almindelig humlebøg og Blad (plantedel) · Se mere »

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Almindelig guldregn og Dækfrøede planter · Almindelig humlebøg og Dækfrøede planter · Se mere »

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Almindelig guldregn og Frø (plantedel) · Almindelig humlebøg og Frø (plantedel) · Se mere »

Knop (plantedel)

Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.

Almindelig guldregn og Knop (plantedel) · Almindelig humlebøg og Knop (plantedel) · Se mere »

Løvfældende

En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.

Almindelig guldregn og Løvfældende · Almindelig humlebøg og Løvfældende · Se mere »

Mannaask

Mannaask (Fraxinus ornus), ofte skrevet manna-ask, er et lille træ med en lige gennemlø­bende stamme og en åben, rund krone.

Almindelig guldregn og Mannaask · Almindelig humlebøg og Mannaask · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Almindelig guldregn og Planter · Almindelig humlebøg og Planter · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Almindelig guldregn og Rod (plantedel) · Almindelig humlebøg og Rod (plantedel) · Se mere »

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Almindelig guldregn og Tokimbladede · Almindelig humlebøg og Tokimbladede · Se mere »

Træ (organisme)

Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.

Almindelig guldregn og Træ (organisme) · Almindelig humlebøg og Træ (organisme) · Se mere »

Vækstform

Planters vækstform er den silhuet, de danner.

Almindelig guldregn og Vækstform · Almindelig humlebøg og Vækstform · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Almindelig guldregn og Almindelig humlebøg

Almindelig guldregn har 39 relationer, mens Almindelig humlebøg har 31. Da de har til fælles 12, den Jaccard indekset er 17.14% = 12 / (39 + 31).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Almindelig guldregn og Almindelig humlebøg. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: