Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Almindelig gåsemad og Blåhat (plante)

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Almindelig gåsemad og Blåhat (plante)

Almindelig gåsemad vs. Blåhat (plante)

Almindelig gåsemad (Arabidopsis thaliana) er en 5-30 cm høj urt, der vokser på mager og tør bund nær bebyggelse. Blåhat (Knautia arvensis) er en 30-80 cm høj urt, der vokser på enge, overdrev og vejkanter.

Ligheder mellem Almindelig gåsemad og Blåhat (plante)

Almindelig gåsemad og Blåhat (plante) har 22 ting til fælles (i Unionpedia): Art, Biotop, Blad (plantedel), Bladformer, Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Carl von Linné, Dækfrøede planter, Dræning, Europa, Frø (plantedel), Frugt, Gul snerre, Ononis spinosa, Overdrev, Planter, Prikbladet perikon, Rod (plantedel), Tokimbladede, Trævlerod, Urt.

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Almindelig gåsemad og Art · Art og Blåhat (plante) · Se mere »

Biotop

Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.

Almindelig gåsemad og Biotop · Biotop og Blåhat (plante) · Se mere »

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Almindelig gåsemad og Blad (plantedel) · Blåhat (plante) og Blad (plantedel) · Se mere »

Bladformer

De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.

Almindelig gåsemad og Bladformer · Blåhat (plante) og Bladformer · Se mere »

Bladstilling

Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.

Almindelig gåsemad og Bladstilling · Blåhat (plante) og Bladstilling · Se mere »

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Almindelig gåsemad og Blomst · Blåhat (plante) og Blomst · Se mere »

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Almindelig gåsemad og Blomstring (botanik) · Blåhat (plante) og Blomstring (botanik) · Se mere »

Carl von Linné

Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712. i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoologStafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2.

Almindelig gåsemad og Carl von Linné · Blåhat (plante) og Carl von Linné · Se mere »

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Almindelig gåsemad og Dækfrøede planter · Blåhat (plante) og Dækfrøede planter · Se mere »

Dræning

Drænslange med omviklet jordtekstil. L.A. Ring, ''Drænrørsgravere'', 1885, Statens Museum for Kunst. Dræning er den planlagte og regulerede bortledning af vand fra et jordstykke.

Almindelig gåsemad og Dræning · Blåhat (plante) og Dræning · Se mere »

Europa

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.

Almindelig gåsemad og Europa · Blåhat (plante) og Europa · Se mere »

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Almindelig gåsemad og Frø (plantedel) · Blåhat (plante) og Frø (plantedel) · Se mere »

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Almindelig gåsemad og Frugt · Blåhat (plante) og Frugt · Se mere »

Gul snerre

Gul snerre (Galium verum), der også kaldes Jomfru Marias sengehalm, er en 10-60 cm høj urt, der vokser i klitter, på overdrev og vejkanter.

Almindelig gåsemad og Gul snerre · Blåhat (plante) og Gul snerre · Se mere »

Ononis spinosa

Ononis spinosa er en 20-60 cm lang halvbusk eller urt af slægten krageklo (Ononis).

Almindelig gåsemad og Ononis spinosa · Blåhat (plante) og Ononis spinosa · Se mere »

Overdrev

Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser. Vegetation: Overdrev (''Trifolio-Geranietea'') Overdrev (egl. oredrev, ore ("uopdyrket"), drif ("drift")) er en naturtype (se også biotop) der opstår ved vedvarende græsning af et areal.

Almindelig gåsemad og Overdrev · Blåhat (plante) og Overdrev · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Almindelig gåsemad og Planter · Blåhat (plante) og Planter · Se mere »

Prikbladet perikon

Prikbladet perikum, Prikbladet perikon eller Johannesurt (Hypericum perforatum) er en 40-60 centimeter høj urt, der vokser på overdrev, vejkanter og i lysåbne skove.

Almindelig gåsemad og Prikbladet perikon · Blåhat (plante) og Prikbladet perikon · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Almindelig gåsemad og Rod (plantedel) · Blåhat (plante) og Rod (plantedel) · Se mere »

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Almindelig gåsemad og Tokimbladede · Blåhat (plante) og Tokimbladede · Se mere »

Trævlerod

Ordet trævlerod bruges om en plantes rodsystem, når det er dannet, efter at kimroden er gået tabt.

Almindelig gåsemad og Trævlerod · Blåhat (plante) og Trævlerod · Se mere »

Urt

russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.

Almindelig gåsemad og Urt · Blåhat (plante) og Urt · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Almindelig gåsemad og Blåhat (plante)

Almindelig gåsemad har 76 relationer, mens Blåhat (plante) har 44. Da de har til fælles 22, den Jaccard indekset er 18.33% = 22 / (76 + 44).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Almindelig gåsemad og Blåhat (plante). For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: