Ligheder mellem Almindelig kællingetand og Almindelig røllike
Almindelig kællingetand og Almindelig røllike har 11 ting til fælles (i Unionpedia): Blad (plantedel), Danmark, Dækfrøede planter, Europa, Frø (plantedel), Overdrev, Planter, Stængel, Tokimbladede, Urt, Vækstform.
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Almindelig kællingetand og Blad (plantedel) · Almindelig røllike og Blad (plantedel) ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Almindelig kællingetand og Danmark · Almindelig røllike og Danmark ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Almindelig kællingetand og Dækfrøede planter · Almindelig røllike og Dækfrøede planter ·
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Almindelig kællingetand og Europa · Almindelig røllike og Europa ·
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Almindelig kællingetand og Frø (plantedel) · Almindelig røllike og Frø (plantedel) ·
Overdrev
Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser. Vegetation: Overdrev (''Trifolio-Geranietea'') Overdrev (egl. oredrev, ore ("uopdyrket"), drif ("drift")) er en naturtype (se også biotop) der opstår ved vedvarende græsning af et areal.
Almindelig kællingetand og Overdrev · Almindelig røllike og Overdrev ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Almindelig kællingetand og Planter · Almindelig røllike og Planter ·
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Almindelig kællingetand og Stængel · Almindelig røllike og Stængel ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Almindelig kællingetand og Tokimbladede · Almindelig røllike og Tokimbladede ·
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Almindelig kællingetand og Urt · Almindelig røllike og Urt ·
Vækstform
Planters vækstform er den silhuet, de danner.
Almindelig kællingetand og Vækstform · Almindelig røllike og Vækstform ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Almindelig kællingetand og Almindelig røllike
- Hvad de har til fælles Almindelig kællingetand og Almindelig røllike
- Ligheder mellem Almindelig kællingetand og Almindelig røllike
Sammenligning mellem Almindelig kællingetand og Almindelig røllike
Almindelig kællingetand har 60 relationer, mens Almindelig røllike har 77. Da de har til fælles 11, den Jaccard indekset er 8.03% = 11 / (60 + 77).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Almindelig kællingetand og Almindelig røllike. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: