Ligheder mellem Almindelig kællingetand og Bjergkløver
Almindelig kællingetand og Bjergkløver har 26 ting til fælles (i Unionpedia): Almindelig røllike, Art, Ærteblomst-familien, Ærteblomst-ordenen, Bælgfrugt, Biotop, Blad (plantedel), Bladindskæringer, Blomst, Blomsterstand, Centralasien, Danmark, Dækfrøede planter, Europa, Frø (plantedel), Frugt, Have, Jord, Juni, Kaukasus, Overdrev, Planter, Rod (plantedel), Stængel, Tokimbladede, Urt.
Almindelig røllike
Almindelig røllike (Achillea millefolium) er en 15-50 centimeter høj urt, der vokser almindeligt i Danmark på lysåben bund.
Almindelig kællingetand og Almindelig røllike · Almindelig røllike og Bjergkløver ·
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Almindelig kællingetand og Art · Art og Bjergkløver ·
Ærteblomst-familien
Albiziablomster Ærteblomstfamilien (Fabaceae) er urter, buske eller træer.
Ærteblomst-familien og Almindelig kællingetand · Ærteblomst-familien og Bjergkløver ·
Ærteblomst-ordenen
Ærteblomst-ordenen (Fabales) er en orden, der består af træer, buske eller urter.
Ærteblomst-ordenen og Almindelig kællingetand · Ærteblomst-ordenen og Bjergkløver ·
Bælgfrugt
Et udvalg af forskellige bælgfrugter Ærtebælg. En bælgfrugt er en frugt af planter i ærteblomstfamilien Fabaceae (eller Leguminosae).
Almindelig kællingetand og Bælgfrugt · Bælgfrugt og Bjergkløver ·
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Almindelig kællingetand og Biotop · Biotop og Bjergkløver ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Almindelig kællingetand og Blad (plantedel) · Bjergkløver og Blad (plantedel) ·
Bladindskæringer
Skitser af forskellige indskæringer: A: Helt blad, B: Lappet, C: Fliget, D: Finnet, E: Bugtet, F: Håndfliget, G: Håndlappet, H: Trelappet Planters bladindskæringer er vigtige kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Almindelig kællingetand og Bladindskæringer · Bjergkløver og Bladindskæringer ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Almindelig kællingetand og Blomst · Bjergkløver og Blomst ·
Blomsterstand
En blomsterstand eller inflorescens er en omdannet del af en plantes skudsystem.
Almindelig kællingetand og Blomsterstand · Bjergkløver og Blomsterstand ·
Centralasien
Centralasien er et område i Asien.
Almindelig kællingetand og Centralasien · Bjergkløver og Centralasien ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Almindelig kællingetand og Danmark · Bjergkløver og Danmark ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Almindelig kællingetand og Dækfrøede planter · Bjergkløver og Dækfrøede planter ·
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Almindelig kællingetand og Europa · Bjergkløver og Europa ·
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Almindelig kællingetand og Frø (plantedel) · Bjergkløver og Frø (plantedel) ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Almindelig kællingetand og Frugt · Bjergkløver og Frugt ·
Have
En dansk naturhave. En have er et afgrænset område, med bl.a. planter, beregnet til et bestemt formål.
Almindelig kællingetand og Have · Bjergkløver og Have ·
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Almindelig kællingetand og Jord · Bjergkløver og Jord ·
Juni
Juni er årets sjette måned.
Almindelig kællingetand og Juni · Bjergkløver og Juni ·
Kaukasus
Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.
Almindelig kællingetand og Kaukasus · Bjergkløver og Kaukasus ·
Overdrev
Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser. Vegetation: Overdrev (''Trifolio-Geranietea'') Overdrev (egl. oredrev, ore ("uopdyrket"), drif ("drift")) er en naturtype (se også biotop) der opstår ved vedvarende græsning af et areal.
Almindelig kællingetand og Overdrev · Bjergkløver og Overdrev ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Almindelig kællingetand og Planter · Bjergkløver og Planter ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Almindelig kællingetand og Rod (plantedel) · Bjergkløver og Rod (plantedel) ·
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Almindelig kællingetand og Stængel · Bjergkløver og Stængel ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Almindelig kællingetand og Tokimbladede · Bjergkløver og Tokimbladede ·
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Almindelig kællingetand og Bjergkløver
- Hvad de har til fælles Almindelig kællingetand og Bjergkløver
- Ligheder mellem Almindelig kællingetand og Bjergkløver
Sammenligning mellem Almindelig kællingetand og Bjergkløver
Almindelig kællingetand har 60 relationer, mens Bjergkløver har 63. Da de har til fælles 26, den Jaccard indekset er 21.14% = 26 / (60 + 63).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Almindelig kællingetand og Bjergkløver. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: