Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Almindelig kællingetand og Bleggul kløver
Almindelig kællingetand og Bleggul kløver har 26 ting til fælles (i Unionpedia): Art, Ærteblomst-familien, Ærteblomst-ordenen, Bælgfrugt, Biotop, Blad (plantedel), Bladindskæringer, Blomst, Blomstereng, Dækfrøede planter, Europa, Frø (plantedel), Frugt, Gul snerre, Jord, Juni, Kaukasus, Knoldbakterie, Kvælstof, Mellemøsten, Planter, Rod (plantedel), Sølvpotentil, Symbiose, Tokimbladede, Urt.
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Almindelig kællingetand og Art · Art og Bleggul kløver ·
Ærteblomst-familien
Albiziablomster Ærteblomstfamilien (Fabaceae) er urter, buske eller træer.
Ærteblomst-familien og Almindelig kællingetand · Ærteblomst-familien og Bleggul kløver ·
Ærteblomst-ordenen
Ærteblomst-ordenen (Fabales) er en orden, der består af træer, buske eller urter.
Ærteblomst-ordenen og Almindelig kællingetand · Ærteblomst-ordenen og Bleggul kløver ·
Bælgfrugt
Et udvalg af forskellige bælgfrugter Ærtebælg. En bælgfrugt er en frugt af planter i ærteblomstfamilien Fabaceae (eller Leguminosae).
Almindelig kællingetand og Bælgfrugt · Bælgfrugt og Bleggul kløver ·
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Almindelig kællingetand og Biotop · Biotop og Bleggul kløver ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Almindelig kællingetand og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Bleggul kløver ·
Bladindskæringer
Skitser af forskellige indskæringer: A: Helt blad, B: Lappet, C: Fliget, D: Finnet, E: Bugtet, F: Håndfliget, G: Håndlappet, H: Trelappet Planters bladindskæringer er vigtige kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Almindelig kællingetand og Bladindskæringer · Bladindskæringer og Bleggul kløver ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Almindelig kællingetand og Blomst · Bleggul kløver og Blomst ·
Blomstereng
Anlagt blomstereng med Almindelig Kamgræs (''Cynosurus cristata'') (forrest), Hvid Okseøje (''Leucanthemum vulgare'') (bagerst) og Dunet Vejbred (''Plantago media'') (i midten). I bunden ses Gul Kløver (''Trifolium campestre'') og Hvid-Kløver (''Trifolium repens''). Blomstereng er et fast begreb i dagligsproget.
Almindelig kællingetand og Blomstereng · Bleggul kløver og Blomstereng ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Almindelig kællingetand og Dækfrøede planter · Bleggul kløver og Dækfrøede planter ·
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Almindelig kællingetand og Europa · Bleggul kløver og Europa ·
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Almindelig kællingetand og Frø (plantedel) · Bleggul kløver og Frø (plantedel) ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Almindelig kællingetand og Frugt · Bleggul kløver og Frugt ·
Gul snerre
Gul snerre (Galium verum), der også kaldes Jomfru Marias sengehalm, er en 10-60 cm høj urt, der vokser i klitter, på overdrev og vejkanter.
Almindelig kællingetand og Gul snerre · Bleggul kløver og Gul snerre ·
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Almindelig kællingetand og Jord · Bleggul kløver og Jord ·
Juni
Juni er årets sjette måned.
Almindelig kællingetand og Juni · Bleggul kløver og Juni ·
Kaukasus
Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.
Almindelig kællingetand og Kaukasus · Bleggul kløver og Kaukasus ·
Knoldbakterie
Knoldbakterier (også kaldet Rhizobia) er en gruppe af bakterier f.eks.
Almindelig kællingetand og Knoldbakterie · Bleggul kløver og Knoldbakterie ·
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Almindelig kællingetand og Kvælstof · Bleggul kløver og Kvælstof ·
Mellemøsten
Kort over lande, der almindeligvis defineres som en del af Mellemøsten Mellemøsten er et geopolitisk og kulturelt område, som sædvanligvis dækker det sydvestlige Asien og Egypten.
Almindelig kællingetand og Mellemøsten · Bleggul kløver og Mellemøsten ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Almindelig kællingetand og Planter · Bleggul kløver og Planter ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Almindelig kællingetand og Rod (plantedel) · Bleggul kløver og Rod (plantedel) ·
Sølvpotentil
Sølvpotentil (Potentilla argentea), ofte skrevet sølv-potentil, er en 15-30 cm høj urt, der vokser på tørre marker og bakker.
Almindelig kællingetand og Sølvpotentil · Bleggul kløver og Sølvpotentil ·
Symbiose
Rødlige knolde, hvor ''Frankia''-aktinobakterier lever i gensidig symbiose med værtsplanten rødel. Klovnfisk lever i symbiose med søanemoner. Symbiose er betegnelsen for samliv mellem forskellige arter (af græsk: sym.
Almindelig kællingetand og Symbiose · Bleggul kløver og Symbiose ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Almindelig kællingetand og Tokimbladede · Bleggul kløver og Tokimbladede ·
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Almindelig kællingetand og Bleggul kløver
- Hvad de har til fælles Almindelig kællingetand og Bleggul kløver
- Ligheder mellem Almindelig kællingetand og Bleggul kløver
Sammenligning mellem Almindelig kællingetand og Bleggul kløver
Almindelig kællingetand har 60 relationer, mens Bleggul kløver har 91. Da de har til fælles 26, den Jaccard indekset er 17.22% = 26 / (60 + 91).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Almindelig kællingetand og Bleggul kløver. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
