Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Almindelig kællingetand og Kratfladbælg
Almindelig kællingetand og Kratfladbælg har 21 ting til fælles (i Unionpedia): Ærteblomst-familien, Ærteblomst-ordenen, Bælgfrugt, Biotop, Blad (plantedel), Blomst, Danmark, Dækfrøede planter, Europa, Februar, Frø (plantedel), Frugt, Hede, Juni, Overdrev, Planter, Rod (plantedel), Stængel, Tokimbladede, Urt, Vækstform.
Ærteblomst-familien
Albiziablomster Ærteblomstfamilien (Fabaceae) er urter, buske eller træer.
Ærteblomst-familien og Almindelig kællingetand · Ærteblomst-familien og Kratfladbælg ·
Ærteblomst-ordenen
Ærteblomst-ordenen (Fabales) er en orden, der består af træer, buske eller urter.
Ærteblomst-ordenen og Almindelig kællingetand · Ærteblomst-ordenen og Kratfladbælg ·
Bælgfrugt
Et udvalg af forskellige bælgfrugter Ærtebælg. En bælgfrugt er en frugt af planter i ærteblomstfamilien Fabaceae (eller Leguminosae).
Almindelig kællingetand og Bælgfrugt · Bælgfrugt og Kratfladbælg ·
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Almindelig kællingetand og Biotop · Biotop og Kratfladbælg ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Almindelig kællingetand og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Kratfladbælg ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Almindelig kællingetand og Blomst · Blomst og Kratfladbælg ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Almindelig kællingetand og Danmark · Danmark og Kratfladbælg ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Almindelig kællingetand og Dækfrøede planter · Dækfrøede planter og Kratfladbælg ·
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Almindelig kællingetand og Europa · Europa og Kratfladbælg ·
Februar
Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.
Almindelig kællingetand og Februar · Februar og Kratfladbælg ·
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Almindelig kællingetand og Frø (plantedel) · Frø (plantedel) og Kratfladbælg ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Almindelig kællingetand og Frugt · Frugt og Kratfladbælg ·
Hede
Hedelyng i blomst ved Vrads, syd for Silkeborg Sild. Et øjebliksbillede midt i successionen: Her har skovfyr etableret sig stik mod hårde odds mellem rensdyrlav og revling.Klassifikation: Hede (''Nardo-Callunetae'')Sammenlign med: Klit og overdrev. Hedepleje ved afbrænding af gammel lyng i Kompedal Plantage. En hede er et stykke menneskeskabt natur.
Almindelig kællingetand og Hede · Hede og Kratfladbælg ·
Juni
Juni er årets sjette måned.
Almindelig kællingetand og Juni · Juni og Kratfladbælg ·
Overdrev
Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser. Vegetation: Overdrev (''Trifolio-Geranietea'') Overdrev (egl. oredrev, ore ("uopdyrket"), drif ("drift")) er en naturtype (se også biotop) der opstår ved vedvarende græsning af et areal.
Almindelig kællingetand og Overdrev · Kratfladbælg og Overdrev ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Almindelig kællingetand og Planter · Kratfladbælg og Planter ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Almindelig kællingetand og Rod (plantedel) · Kratfladbælg og Rod (plantedel) ·
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Almindelig kællingetand og Stængel · Kratfladbælg og Stængel ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Almindelig kællingetand og Tokimbladede · Kratfladbælg og Tokimbladede ·
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Almindelig kællingetand og Urt · Kratfladbælg og Urt ·
Vækstform
Planters vækstform er den silhuet, de danner.
Almindelig kællingetand og Vækstform · Kratfladbælg og Vækstform ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Almindelig kællingetand og Kratfladbælg
- Hvad de har til fælles Almindelig kællingetand og Kratfladbælg
- Ligheder mellem Almindelig kællingetand og Kratfladbælg
Sammenligning mellem Almindelig kællingetand og Kratfladbælg
Almindelig kællingetand har 60 relationer, mens Kratfladbælg har 53. Da de har til fælles 21, den Jaccard indekset er 18.58% = 21 / (60 + 53).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Almindelig kællingetand og Kratfladbælg. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
