Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Almindelig mangeløv og Skavgræs

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Almindelig mangeløv og Skavgræs

Almindelig mangeløv vs. Skavgræs

Almindelig mangeløv (Dryopteris filix-mas) er en bregne med 30-140 cm høje blade. Skavgræs (Equisetum hyemale) er en 20-90 cm høj sporeplante, der vokser i fugtige skove, især på leret jord langs bække.

Ligheder mellem Almindelig mangeløv og Skavgræs

Almindelig mangeløv og Skavgræs har 14 ting til fælles (i Unionpedia): Blad (plantedel), Februar, Hvid anemone, Jord, Planter, Rod (plantedel), Skov, Skovmærke, Skovstar, Skovsyre, Spore (botanik), Sporehus, Staude, Trævlerod.

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Almindelig mangeløv og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Skavgræs · Se mere »

Februar

Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.

Almindelig mangeløv og Februar · Februar og Skavgræs · Se mere »

Hvid anemone

Hvid anemone (Anemone nemorosa) er en 10-25 cm høj urt, der vokser i skove og krat, på heder og nordvendte skrænter.

Almindelig mangeløv og Hvid anemone · Hvid anemone og Skavgræs · Se mere »

Jord

stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.

Almindelig mangeløv og Jord · Jord og Skavgræs · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Almindelig mangeløv og Planter · Planter og Skavgræs · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Almindelig mangeløv og Rod (plantedel) · Rod (plantedel) og Skavgræs · Se mere »

Skov

Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.

Almindelig mangeløv og Skov · Skavgræs og Skov · Se mere »

Skovmærke

Skovmærke (Galium odoratum) eller Bukkar er en 10-30 cm høj urt, der vokser i muldrige løvskove, hvor den danner tætte bestande.

Almindelig mangeløv og Skovmærke · Skavgræs og Skovmærke · Se mere »

Skovstar

Skovstar (Carex sylvatica), ofte skrevet skov-star, er et 30-100 cm højt halvgræs.

Almindelig mangeløv og Skovstar · Skavgræs og Skovstar · Se mere »

Skovsyre

Skovsyre (Oxalis acetosella) er en 5-10 cm høj urt, der vokser på mager bund i skove og krat.

Almindelig mangeløv og Skovsyre · Skavgræs og Skovsyre · Se mere »

Spore (botanik)

Sporer set under et mikroskop En spore indenfor botanikken betegner almindeligvis en haploid mellemgeneration hos sporeplanter, dvs.

Almindelig mangeløv og Spore (botanik) · Skavgræs og Spore (botanik) · Se mere »

Sporehus

Sporehuse (''sori'' - flertal af sorus) hos en bregne. Et sporehus er et såkaldt makro-sporangium, dvs.

Almindelig mangeløv og Sporehus · Skavgræs og Sporehus · Se mere »

Staude

Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.

Almindelig mangeløv og Staude · Skavgræs og Staude · Se mere »

Trævlerod

Ordet trævlerod bruges om en plantes rodsystem, når det er dannet, efter at kimroden er gået tabt.

Almindelig mangeløv og Trævlerod · Skavgræs og Trævlerod · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Almindelig mangeløv og Skavgræs

Almindelig mangeløv har 34 relationer, mens Skavgræs har 65. Da de har til fælles 14, den Jaccard indekset er 14.14% = 14 / (34 + 65).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Almindelig mangeløv og Skavgræs. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: