Ligheder mellem Almindelig rude og Skovmærke
Almindelig rude og Skovmærke har 14 ting til fælles (i Unionpedia): Biotop, Blad (plantedel), Bladformer, Bladrand, Blomst, Blomstring (botanik), Dækfrøede planter, Frugt, Juni, Lugt, Planter, Rod (plantedel), Stængel, Tokimbladede.
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Almindelig rude og Biotop · Biotop og Skovmærke ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Almindelig rude og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Skovmærke ·
Bladformer
De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.
Almindelig rude og Bladformer · Bladformer og Skovmærke ·
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Almindelig rude og Bladrand · Bladrand og Skovmærke ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Almindelig rude og Blomst · Blomst og Skovmærke ·
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Almindelig rude og Blomstring (botanik) · Blomstring (botanik) og Skovmærke ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Almindelig rude og Dækfrøede planter · Dækfrøede planter og Skovmærke ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Almindelig rude og Frugt · Frugt og Skovmærke ·
Juni
Juni er årets sjette måned.
Almindelig rude og Juni · Juni og Skovmærke ·
Lugt
En lugt eller duft (alternativt stank) er en sanseoplevelse gennem lugtesansen, hvor slimhinder i næsen bliver påvirket af luftbårne stoffer.
Almindelig rude og Lugt · Lugt og Skovmærke ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Almindelig rude og Planter · Planter og Skovmærke ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Almindelig rude og Rod (plantedel) · Rod (plantedel) og Skovmærke ·
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Almindelig rude og Stængel · Skovmærke og Stængel ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Almindelig rude og Tokimbladede · Skovmærke og Tokimbladede ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Almindelig rude og Skovmærke
- Hvad de har til fælles Almindelig rude og Skovmærke
- Ligheder mellem Almindelig rude og Skovmærke
Sammenligning mellem Almindelig rude og Skovmærke
Almindelig rude har 51 relationer, mens Skovmærke har 60. Da de har til fælles 14, den Jaccard indekset er 12.61% = 14 / (51 + 60).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Almindelig rude og Skovmærke. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: