Ligheder mellem Almindelig skovranke og Ask (træ)
Almindelig skovranke og Ask (træ) har 21 ting til fælles (i Unionpedia): Bark (plantedel), Blad (plantedel), Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Februar, Frugt, Gren (plantedel), Knop (plantedel), Løvfældende, Næringsstof (plantenæring), Nød, Planter, Rod (plantedel), Skov, Skovbryn, Tokimbladede, Uligefinnet.
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Almindelig skovranke og Bark (plantedel) · Ask (træ) og Bark (plantedel) ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Almindelig skovranke og Blad (plantedel) · Ask (træ) og Blad (plantedel) ·
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Almindelig skovranke og Bladstilling · Ask (træ) og Bladstilling ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Almindelig skovranke og Blomst · Ask (træ) og Blomst ·
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Almindelig skovranke og Blomstring (botanik) · Ask (træ) og Blomstring (botanik) ·
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712. i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoologStafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2.
Almindelig skovranke og Carl von Linné · Ask (træ) og Carl von Linné ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Almindelig skovranke og Danmark · Ask (træ) og Danmark ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Almindelig skovranke og Dækfrøede planter · Ask (træ) og Dækfrøede planter ·
Februar
Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.
Almindelig skovranke og Februar · Ask (træ) og Februar ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Almindelig skovranke og Frugt · Ask (træ) og Frugt ·
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Almindelig skovranke og Gren (plantedel) · Ask (træ) og Gren (plantedel) ·
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Almindelig skovranke og Knop (plantedel) · Ask (træ) og Knop (plantedel) ·
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Almindelig skovranke og Løvfældende · Ask (træ) og Løvfældende ·
Næringsstof (plantenæring)
Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.
Almindelig skovranke og Næringsstof (plantenæring) · Ask (træ) og Næringsstof (plantenæring) ·
Nød
Valnødder Botanisk set er nødder tørre frugter med én kim i hver.
Almindelig skovranke og Nød · Ask (træ) og Nød ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Almindelig skovranke og Planter · Ask (træ) og Planter ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Almindelig skovranke og Rod (plantedel) · Ask (træ) og Rod (plantedel) ·
Skov
Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.
Almindelig skovranke og Skov · Ask (træ) og Skov ·
Skovbryn
Skovbryn set fra den græssede eng. Hvidtjørnen er i blomst, og Dag-Pragtstjerne har bredt sig ud på engen. Skovbrynet er skovens randzone over for det åbne land.
Almindelig skovranke og Skovbryn · Ask (træ) og Skovbryn ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Almindelig skovranke og Tokimbladede · Ask (træ) og Tokimbladede ·
Uligefinnet
Ask har uligefinnede blade. Et blad er uligefinnet, når det er sammensat af et ulige antal småblade.
Almindelig skovranke og Uligefinnet · Ask (træ) og Uligefinnet ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Almindelig skovranke og Ask (træ)
- Hvad de har til fælles Almindelig skovranke og Ask (træ)
- Ligheder mellem Almindelig skovranke og Ask (træ)
Sammenligning mellem Almindelig skovranke og Ask (træ)
Almindelig skovranke har 56 relationer, mens Ask (træ) har 54. Da de har til fælles 21, den Jaccard indekset er 19.09% = 21 / (56 + 54).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Almindelig skovranke og Ask (træ). For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: