Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Installer
Hurtigere adgang end browser!
 

Almindelig vinterkarse og Gåsepotentil

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Almindelig vinterkarse og Gåsepotentil

Almindelig vinterkarse vs. Gåsepotentil

Almindelig vinterkarse (Barbarea vulgaris) er en 30-90 cm høj, urtagtig plante med gule blomster. Gåsepotentil (Potentilla anserina), ofte skrevet gåse-potentil, er en krybende, op til 25 cm høj urt, der i Danmark vokser almindeligt f.eks.

Ligheder mellem Almindelig vinterkarse og Gåsepotentil

Almindelig vinterkarse og Gåsepotentil har 12 ting til fælles (i Unionpedia): Almindelig kvik, Art, Blad (plantedel), Blomstring (botanik), Danmark, Dækfrøede planter, Eng, Frugt, Korbær, Planter, Tokimbladede, Urt.

Almindelig kvik

Almindelig kvik (Elymus repens) eller senegræs er et 25-125 cm højt græs, der vokser på strandenge, vejkanter, kulturjord og i klitter.

Almindelig kvik og Almindelig vinterkarse · Almindelig kvik og Gåsepotentil · Se mere »

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Almindelig vinterkarse og Art · Art og Gåsepotentil · Se mere »

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Almindelig vinterkarse og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Gåsepotentil · Se mere »

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Almindelig vinterkarse og Blomstring (botanik) · Blomstring (botanik) og Gåsepotentil · Se mere »

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Almindelig vinterkarse og Danmark · Danmark og Gåsepotentil · Se mere »

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Almindelig vinterkarse og Dækfrøede planter · Dækfrøede planter og Gåsepotentil · Se mere »

Eng

Typisk våd eng kort før der bliver slået hø på den. På billedet ses typiske engplanter som Kær-Tidsel (slank plante med violet blomst bag Iris’en), Gul Iris (grågrønne, brede blade i forgrunden), Trævlekrone (lyserøde blomster) og Bidende Ranunkel (gule blomster) – samt mængder af græsser.Klassifikation: Våd eng (''Molinio-Arrhenatheretea'')Sammenlign med: Overdrev og Ellesump Eng er en naturtype (se også biotop), der opstår på et fugtigt areal ved såning af græsfrø.

Almindelig vinterkarse og Eng · Eng og Gåsepotentil · Se mere »

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Almindelig vinterkarse og Frugt · Frugt og Gåsepotentil · Se mere »

Korbær

Korbær (Rubus caesius) er en halvbusk, der i Danmark f.eks.

Almindelig vinterkarse og Korbær · Gåsepotentil og Korbær · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Almindelig vinterkarse og Planter · Gåsepotentil og Planter · Se mere »

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Almindelig vinterkarse og Tokimbladede · Gåsepotentil og Tokimbladede · Se mere »

Urt

russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.

Almindelig vinterkarse og Urt · Gåsepotentil og Urt · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Almindelig vinterkarse og Gåsepotentil

Almindelig vinterkarse har 55 relationer, mens Gåsepotentil har 43. Da de har til fælles 12, den Jaccard indekset er 12.24% = 12 / (55 + 43).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Almindelig vinterkarse og Gåsepotentil. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »