Andrew Jackson og Præsidentvalget i USA 1836

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Andrew Jackson og Præsidentvalget i USA 1836

Andrew Jackson vs. Præsidentvalget i USA 1836

Andrew 'Old Hickory' Jackson (født 15. marts 1767, død 8. juni 1845) var USA's 7. Præsidentvalget i USA 1836 var det 13.

Demokratiske parti (USA)

Det demokratiske parti eller blot Demokraterne er det ene af de to store politiske partier i USA; det andet er det republikanske parti.

Andrew Jackson og Demokratiske parti (USA) · Demokratiske parti (USA) og Præsidentvalget i USA 1836 · Se mere »

Martin Van Buren

Martin Van Buren (født 5. december 1782, død 24. juli 1862) var USA's 8.

Andrew Jackson og Martin Van Buren · Martin Van Buren og Præsidentvalget i USA 1836 · Se mere »

North Carolina

North Carolina er en amerikansk delstat.

Andrew Jackson og North Carolina · North Carolina og Præsidentvalget i USA 1836 · Se mere »

Pennsylvania

Pennsylvania (tidl. også Pennsylvanien) er en amerikansk delstat.

Andrew Jackson og Pennsylvania · Pennsylvania og Præsidentvalget i USA 1836 · Se mere »

Repræsentanternes Hus (USA)

Repræsentanternes Hus (engelsk: the House of Representatives), også bare kaldet Huset (engelsk: the House), er den ene halvdel af USA's føderale lovgivende forsamling, Kongressen.

Andrew Jackson og Repræsentanternes Hus (USA) · Præsidentvalget i USA 1836 og Repræsentanternes Hus (USA) · Se mere »

Senatet (USA)

Senatet er det ene af to kamre i USA's føderale lovgivende forsamling, USA's Kongres.

Andrew Jackson og Senatet (USA) · Præsidentvalget i USA 1836 og Senatet (USA) · Se mere »

South Carolina

South Carolina er en amerikansk delstat.

Andrew Jackson og South Carolina · Præsidentvalget i USA 1836 og South Carolina · Se mere »

Tennessee

Tennessee er en amerikansk delstat.

Andrew Jackson og Tennessee · Præsidentvalget i USA 1836 og Tennessee · Se mere »

USA

USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii. Med mere end 9,8 millioner km² og en befolkning på mere end 336 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 23.300 mia. dollar, verdens største økonomi. USA opnåede uafhængighed af Storbritannien i 1776, i første omgang for 13 delstater på østkysten. I det 19. århundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii. Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860'erne. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. Den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved 2. verdenskrigs afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og var med til at grundlægge NATO. Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt.

Andrew Jackson og USA · Præsidentvalget i USA 1836 og USA · Se mere »