Ligheder mellem Angelsaksisk religion og Germansk religion
Angelsaksisk religion og Germansk religion har 28 ting til fælles (i Unionpedia): Angelsaksisk (sprog), Aser, Beda, Beovulfkvadet, Blot, Den vilde jagt, Divination, Folkeminde, Folkevandringstiden, Frigg, Højmiddelalder, Keltere, Nordisk mytologi, Nordisk religion, Odin, Ofring, Oldhøjtysk, Polyteisme, Religion, Ritual, Romerriget, Runealfabet, Sutton Hoo, Thor, Tyr (gud), Urgermansk, Vølund Smed, 6. århundrede.
Angelsaksisk (sprog)
Angelsaksisk eller oldengelsk (ISO 639-3 kode) er den tidligste form af engelsk.
Angelsaksisk (sprog) og Angelsaksisk religion · Angelsaksisk (sprog) og Germansk religion ·
Aser
Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.
Angelsaksisk religion og Aser · Aser og Germansk religion ·
Beda
Beda (Bæda, (Beda Venerabilis, Venerable Bede Beda den Ærværdige født ca. 672, død 25. maj 735) var en angelsaksisk munk og forfatter. Beda boede og virkede først i et kloster viet apostelen Peter i Wearmouth i Northumbria (i dag i Sunderland i England) og derefter i et datterkloster (nu i Jarrow) viet apostlen Paulus. Næsten alt, hvad vi ved om Beda, stammer fra et afsnit, han selv skrev i sin kirkehistorie. Han fortæller, at han syv år gammel kom til klosteret, blev diakon da han var 19 og præst, da han var 30. Han studerede under Benedict Biskop og Ceolfrid af Wearmouth og rejste antagelig til Jarrow sammen med Ceolfrid i 682, da han var omkring ti år gammel. Her viede han sit liv til studier, forelæsninger og skrivearbejde. Hans vigtigste værk er Historia ecclesiastica gentis Anglorum (Det engelske folks kirkehistorie). Han skrev også kommentarer til Bibelen og om musik og metrik. Han skal have vært dybt optaget af sine religiøse pligter. Bedas egne værker viser, at han var belæst og havde et indgående kendskab til mange forfatteres værker. Han citerer blandt andet Plinius den Yngre, Virgil, Ovid, Horats og andre klassiske forfattere. Ud over latin, som han mestrede og skrev mest på, kunne han græsk og noget hebraisk, og er den tidligst kendte forfatter, som skrev på sit modersmål, angelsaksisk.
Angelsaksisk religion og Beda · Beda og Germansk religion ·
Beovulfkvadet
Første side af et manuskript med ''Beowulfkvadet'' Beovulf, Beowulf eller Bjovulf er hovedpersonen i Beovulfkvadet, et angelsaksisk heltekvad.
Angelsaksisk religion og Beovulfkvadet · Beovulfkvadet og Germansk religion ·
Blot
''Midvinterblot''monumentalmaleri af Carl Larsson (1915) Blót (norrønt: blót) var i nordisk religion en bred betegnelse for forskellige ritualer, hvor der i reglen indgik en form for ofring.
Angelsaksisk religion og Blot · Blot og Germansk religion ·
Den vilde jagt
Den vilde jagt: ''Åsgårdsreien'' (1872) af Peter Nicolai Arbo. Den vilde jagt var en folkloristisk forestilling om et eller flere overnaturlige væsner, der i vildskab jagede enten over himmelen, over jorden eller i luften lige over den.
Angelsaksisk religion og Den vilde jagt · Den vilde jagt og Germansk religion ·
Divination
Divination (lat divinatio, "forudsigelse" fra divinare, "guddommelig inspiration") også kaldt varselstydning, er et religiøst ritual, hvis formål er at opnå information ved at tyde varsler eller kommunikation fra en overnaturlig agent.
Angelsaksisk religion og Divination · Divination og Germansk religion ·
Folkeminde
Disney. Folkeminde (engelsk: folklore) er en fællesbetegnelse for folkelige trosforestillinger, ritualer, skikke og fester ved årets og livets højtider, eventyr, vandrehistorier, sagn og andre overleverede fortællinger, folkeviser og andre viser, sanglege, rim og remser, gåder og ordsprog, folkemusik og folkedans.
Angelsaksisk religion og Folkeminde · Folkeminde og Germansk religion ·
Folkevandringstiden
Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.
Angelsaksisk religion og Folkevandringstiden · Folkevandringstiden og Germansk religion ·
Frigg
Frigg ved sin spinderok, spinder skyerne Frigg (norrønt Frigg) er Odins hustru i den nordiske mytologi.
Angelsaksisk religion og Frigg · Frigg og Germansk religion ·
Højmiddelalder
Notre Dame i Paris, et eksempel på højmiddelalderens arkitektur. Glasmosaik fra Soissons, 1200-tallet. Højmiddelalderen i Europa går fra 900-tallet til første halvdel af 1200-tallet, dvs.
Angelsaksisk religion og Højmiddelalder · Germansk religion og Højmiddelalder ·
Keltere
Keltisk kors. Kelterne er en betegnelse, der i dag referer til kulturer og sprog i Wales, Cornwall, England, Irland, Skotland, Isle of Man, Frankrig, Spanien og Portugal.
Angelsaksisk religion og Keltere · Germansk religion og Keltere ·
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Angelsaksisk religion og Nordisk mytologi · Germansk religion og Nordisk mytologi ·
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Angelsaksisk religion og Nordisk religion · Germansk religion og Nordisk religion ·
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Angelsaksisk religion og Odin · Germansk religion og Odin ·
Ofring
Abrahams ofring af Isak. Ofring betegner i religiøse sammenhænge overdragelse af gaver, der kan bestå af madvarer, drikkevarer, dyr, mennesker, penge eller fysiske genstande, som led i dyrkelsen af guddommelige væsner.
Angelsaksisk religion og Ofring · Germansk religion og Ofring ·
Oldhøjtysk
Udbredelsen af oldhøjtyske dialekter i Tysk-romerske rige omkring 950 e.v.t. Oldhøjtysk (Althochdeutsch, Ahd.) er den ældste kendte skriftlige form af højtysk. Oldhøjtysk blev sandsynligvis benyttet mellem 500 og 1050 e.v.t. De ældste længere tekster stammer fra tiden omkring 750, men kortere runeindskrifter kendes fra 6. århundrede. Det var ikke et enhedssprog sprog i moderne betydning, men omfattede en større gruppe af beslægtede vestgermanske dialekter, som alle blev talt syd for den såkaldte Benrath-linje. Disse dialekter adskilte sig fra de øvrige vestgermanske sprog gennem den højtyske lydforskydning. I det nordtyske lavland og Nederlandene fandt denne lydforskydning ikke sted. Sproget i de egne kaldes i stedet oldsaksisk. Ordet ”tysk” optræder første gang i den middellatinske form ”theodisce” i 786. Herfra stammer en forordning om at beslutningerne i en kirkelig forsamling skal læses op ”tam latine quam theodisce”, dvs. ”både på latin og folkesproget” (tysk). Oldhøjtysk blev efterfulgt af middelhøjtysk (fra år 1050) og nyhøjtysk (siden 1500).
Angelsaksisk religion og Oldhøjtysk · Germansk religion og Oldhøjtysk ·
Polyteisme
''Gudernes forsamling'', Jacopo Zucchi, (1575-76). Polyteisme betyder flerguderi og betegner religioner med kosmologiske systemer, der omfatter mere end én gud.
Angelsaksisk religion og Polyteisme · Germansk religion og Polyteisme ·
Religion
Baha'i, Jainisme Ordet religion kommer af det latinske religare, der betyder "at binde", "fortøje", "forpligte".
Angelsaksisk religion og Religion · Germansk religion og Religion ·
Ritual
Et ritual (eller en rituel handling) er en symbolsk handling, der har til formål at påvirke f.eks.
Angelsaksisk religion og Ritual · Germansk religion og Ritual ·
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Angelsaksisk religion og Romerriget · Germansk religion og Romerriget ·
Runealfabet
Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.) Themsensværdet fundet i Themsen med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.) lanseskaft fra Kragehul med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.) Runealfabeterne er en række af skriftsystemer, der først opstod i 2.
Angelsaksisk religion og Runealfabet · Germansk religion og Runealfabet ·
Sutton Hoo
Kopi af hjelmen fra Sutton Hoo Sutton Hoo er navnet på et højdedrag ned mod Deben-floden i Suffolk i England, øst for landsbyen Woodbridge og omtrent 12 km øst for Ipswich.
Angelsaksisk religion og Sutton Hoo · Germansk religion og Sutton Hoo ·
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Angelsaksisk religion og Thor · Germansk religion og Thor ·
Tyr (gud)
Mars. Islandsk fremstilling fra 1700-tallet. Fenrisulven og Tyr, der ofrer sin højre hånd. Tyr (norrønt: Týr) er i nordisk mytologi en af aserne.
Angelsaksisk religion og Tyr (gud) · Germansk religion og Tyr (gud) ·
Urgermansk
Urgermansk eller protogermansk, undertiden også fællesgermansk er sprogstadiet i de germanske sprog i tiden mellem før 1000 f.Kr.
Angelsaksisk religion og Urgermansk · Germansk religion og Urgermansk ·
Vølund Smed
Vølund afbildet Vølund Smed var i nordisk mytologi alfernes høvding, søn af en samisk konge.
Angelsaksisk religion og Vølund Smed · Germansk religion og Vølund Smed ·
6. århundrede
5. århundrede – 6.
6. århundrede og Angelsaksisk religion · 6. århundrede og Germansk religion ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Angelsaksisk religion og Germansk religion
- Hvad de har til fælles Angelsaksisk religion og Germansk religion
- Ligheder mellem Angelsaksisk religion og Germansk religion
Sammenligning mellem Angelsaksisk religion og Germansk religion
Angelsaksisk religion har 68 relationer, mens Germansk religion har 160. Da de har til fælles 28, den Jaccard indekset er 12.28% = 28 / (68 + 160).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Angelsaksisk religion og Germansk religion. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: