Hurtigere adgang end browser!
34 relationer: Afrika, Astronom, Australien, Æon, Æra (geologi), År, Biosfære, Canada, Den svage sols paradoks, Drivhusgas, Ediacarium, Flint, Geologi, Grønland, Grønlands geologi, Hadal, Ilt, Jorden, Jordens historie, Kænozoikum, Klippe (geologi), Liv, Mesozoikum, Meteorit, Organisme, Palæozoikum, Phanerozoikum, Prækambrium, Prokaryoter, Proterozoikum, Redoxreaktion, Sidste fælles forfader, Stromatolit, Temperatur.
Afrika
Afrika er den næststørste verdensdel på jorden Afrika er den næststørste verdensdel med et areal på 30,3 millioner km²; det er 20% af landmasserne på Jorden.
Ny!!: Arkæikum og Afrika · Se mere »
Astronom
En astronom beskæftiger sig videnskabeligt med og er uddannet inden for astronomi.
Ny!!: Arkæikum og Astronom · Se mere »
Australien
Australien (Australia), officielt Commonwealth of Australia, er en suveræn forbundsstat i Oceanien.
Ny!!: Arkæikum og Australien · Se mere »
Æon
En æon (aiōn for evighed) i generelt sprogbrug et meget langt tidsrum, en evighed.
Ny!!: Arkæikum og Æon · Se mere »
Æra (geologi)
En æra er en geokronologisk enhed der kan variere fra 65 til næsten 1.000 millioner år.
Ny!!: Arkæikum og Æra (geologi) · Se mere »
År
Et år er den tid, det tager Jorden at foretage en omkredsning af Solen.
Ny!!: Arkæikum og År · Se mere »
Biosfære
Spreewald er én af de første biosfærefredninger. Her ses en af de mange kanaler i skovområdet. Biosfæren er det rum, hvor levende organismer kan trives her på kloden.
Ny!!: Arkæikum og Biosfære · Se mere »
Canada
Canada er et land i den nordlige del af Nordamerika.
Ny!!: Arkæikum og Canada · Se mere »
Den svage sols paradoks
Den svage sols paradoks omhandler den tilsyneladende modsigelse, at det fra geologiske og palæontologiske resultater vides, at der forekom flydende vand tidligt i Jordens historie, mens der samtidig foreligger et astrofysiske beregningsresultat, hvorefter intensiteten af solens lysudstråling i den periode kun skulle have været 70% af dens nuværende værdi.
Ny!!: Arkæikum og Den svage sols paradoks · Se mere »
Drivhusgas
Energiomsætningen mellem Solstrålingen, Jordens overflade og atmosfæren, udtrykt som W/m2. Tendensen i drivhusgasserne kuldioxid, metan, lattergas, freongasser 2 udledning pr indbygger En drivhusgas har evnen til at opfange og udsende (en del af) den langbølgede varmestråling, mens den tillader størstedelen af den kortbølgede varmestråling at passere.
Ny!!: Arkæikum og Drivhusgas · Se mere »
Ediacarium
Ediacarium er en geologisk periode (opkaldt efter Ediacara Hills i Australien) og udgør den sidste i den neoproterozoiske æra.
Ny!!: Arkæikum og Ediacarium · Se mere »
Flint
Små flintesten som har en diameter på flere centimeter. Ildsten også kendt som flint, flintsten eller flintesten, er en hård sten som hovedsageligt består af kvarts med et glasagtigt udseende.
Ny!!: Arkæikum og Flint · Se mere »
Geologi
p.
Ny!!: Arkæikum og Geologi · Se mere »
Grønland
Grønland (Kalaallit Nunaat) er et selvstyrende område inden for Kongeriget Danmark, bestående af øen af samme navn, beliggende mellem Ishavet og Atlanterhavet, øst for Davis Strædet og Canadas arktiske øer.
Ny!!: Arkæikum og Grønland · Se mere »
Grønlands geologi
Geologisk kort over Grønland.Henriksen (2002), s. 3 Udsnit af fire forskellige geologiske kort over et område nær Færingehavn i Vestgrønland. Området består af arkæisk grundfjeld, med gnejs (gul og brun), granit (lyserød), amfibolit (grøn) og gabbro-anorthosit (mørkbrun). Kortene viser hvordan informationsmængden afhænger af målestoksforholdet: A. 1:2.500.000, B. 1:500.000, C. 1:100.000, D. 1:20.000.Henriksen (2002), s. 6-7 Grønland er verdens største ø, og den er for 80 procents vedkommende dækket af indlandsis.
Ny!!: Arkæikum og Grønlands geologi · Se mere »
Hadal
Hadal er den uformelle æon før Arkæikum.
Ny!!: Arkæikum og Hadal · Se mere »
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Ny!!: Arkæikum og Ilt · Se mere »
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Ny!!: Arkæikum og Jorden · Se mere »
Jordens historie
Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.
Ny!!: Arkæikum og Jordens historie · Se mere »
Kænozoikum
Jordens seneste og nuværende geologiske æra hedder Kænozoikum (kainos: for ny og zoon for dyr; 'nye dyrs tidsalder') og er den yngste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.
Ny!!: Arkæikum og Kænozoikum · Se mere »
Klippe (geologi)
Bulbjerg. En klippe er en markant opragende terrænform af geologisk karakter.
Ny!!: Arkæikum og Klippe (geologi) · Se mere »
Liv
Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''. eukaryot celle, der er kendetegnet ved at have en cellekerne. Organeller:(1) nucleolus(2) cellekerne(3) ribosom(4) vesikel(5) ru endoplasmatisk reticulum (ER)(6) Golgiapparat(7) Cytoskelet(8) glat endoplasmatisk reticulum(9) mitochondrie(10) vakuole(11) cytoplasma(12) lysosom(13) centrioler. DNA udgør et centralt element i begrebet "Liv". Eksempel på en RNA-streng. Her en del af RNA'et i Coronavirus, der fungerer som signalsegment. Liv er den egenskab som deles af alle organismer.
Ny!!: Arkæikum og Liv · Se mere »
Mesozoikum
Mesozoikum (mēsos for 'i midten' og zoon for dyr; 'dyr i midtens tidsalder') – tidligere kaldet Jordens Middelalder, er den mellemste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.
Ny!!: Arkæikum og Mesozoikum · Se mere »
Meteorit
''Agpalilik'' uden for Geologisk Museum i København ''Marsmeteorit EETA79001''. Foto NASA Månemeteoritten ''Alan Hills 81005'' Den største meteorit fundet vejer 60 ton, se:en:Hoba meteorite En meteorit eller meteorsten er en sten- eller metalklump fra rummet, der har overlevet turen ned gennem atmosfæren og kan samles op på overfladen.
Ny!!: Arkæikum og Meteorit · Se mere »
Organisme
''Tetrabaena socialis''. Indenfor biologi er en organisme (fra græsk ὄργανον, organon, "instrument") ethvert vedvarende levende system – såsom dyr, svampe, mikroorganismer eller planter.
Ny!!: Arkæikum og Organisme · Se mere »
Palæozoikum
En rekonstruktion af en ''Gorgonops whaitsi'', som angriber en ''Titanosuchus ferox'', der levede i Permtiden. Trilobit med øjestilke. Panserfisken ''Rolfosteus canningensis''. Palæozoikum (palaios, 'gammel', og zoon, 'dyr'; 'gamle dyrs tidsalder'), tidligere kaldet Jordens oldtid, er en geologisk æra, som strækker sig fra 541 til 252 millioner år siden, hvor Palæozoikum blev afløst af mesozoikum.
Ny!!: Arkæikum og Palæozoikum · Se mere »
Phanerozoikum
Biodiversitetens udvikling i løbet af phanerozoikum. Phanerozoikum (phaneros, ~ klar/tydelig og zoon, ~ dyr; "de synlige dyrs tidsalder") også stavet Fanerozoikum eller Fanærozoikum, er den geologiske æon, hvor det rigeste dyreliv har eksisteret.
Ny!!: Arkæikum og Phanerozoikum · Se mere »
Prækambrium
En stor del af Nordamerika og Grønland består at grundklipper fra Prækambrium (brunt). Prækambrium (eller kryptozoikum) er Jordens eneste superæon – og den omfatter de tre ældste æoner.
Ny!!: Arkæikum og Prækambrium · Se mere »
Prokaryoter
En typisk prokaryotcelle Prokaryot betyder egentlig 'før kerne'.
Ny!!: Arkæikum og Prokaryoter · Se mere »
Proterozoikum
Proterozoikum (prōtos: for første og zoon for dyr; 'første dyrs tidsalder') er den yngste æon i Prækambrium.
Ny!!: Arkæikum og Proterozoikum · Se mere »
Redoxreaktion
Redoxreaktioner er alle kemiske reaktioner hvor atomer får deres oxidationstrin ændret.
Ny!!: Arkæikum og Redoxreaktion · Se mere »
Sidste fælles forfader
Den sidste fælles forfader, LUA (last universal ancestor), også kaldet LUCA (last universal common ancestor) eller cenancestor, er den seneste organisme som alle nulevende organismer på jorden nedstammer fra.
Ny!!: Arkæikum og Sidste fælles forfader · Se mere »
Stromatolit
Stromatolitter i ''Hamelin Pool Marine Nature Reserve'', ''Shark Bay'', Vestlige Australien. Stromatolitter er de ældste kendte fossiler og kan beskrives som fossilerede mikrobielle måtter.
Ny!!: Arkæikum og Stromatolit · Se mere »
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
Ny!!: Arkæikum og Temperatur · Se mere »
Omdirigeringer her:
Archaean, Archæikum, Arkeozoikum, Azoikum, Ældre prækambrium.
