Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Arvemasse og DNA

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Arvemasse og DNA

Arvemasse vs. DNA

Illustration af de humane kromosomer indeholdende den diploide arvemasse. Illustrationen vise både den kvindelige (XX) og mandlige (XY) version af det 23. kromosompar. Kromosomerne er rettet ind efter deres centromer. Arvemassen, den genetiske arv, arvematerialet eller genomet udgør det molekylære grundlag for, at biologiske egenskaber overføres fra forældre til afkom. Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.

Ligheder mellem Arvemasse og DNA

Arvemasse og DNA har 26 ting til fælles (i Unionpedia): Antropologi, Bakterier, Basepar, Biokemi, CDNA, CRISPR, Det molekylære ur, DNA-sekventering, Dyr, Evolution (biologi), Fænotype, Gen, Genetik, Genotype, Genteknologi, Grønkorn, Ikke-kodende DNA, Ikke-kodende RNA, Kromosom, Mitokondrie, Molekylærbiologi, Mutation, Planter, Protein, Restriktionsenzym, Virus.

Antropologi

Antropologi er det videnskabelige studie af mennesker, deres kulturer, samfund og adfærd.

Antropologi og Arvemasse · Antropologi og DNA · Se mere »

Bakterier

Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.

Arvemasse og Bakterier · Bakterier og DNA · Se mere »

Basepar

Basepar er to nukleotider, populært kaldet “baser”, der holdes sammen af hydrogenbindinger mellem de komplementære strenge i DNA og RNA.

Arvemasse og Basepar · Basepar og DNA · Se mere »

Biokemi

Biokemi (fra græsk βίος, bios, "liv", samt egyptisk kēme, "jord") er læren om kemiske processer i levende organismer.

Arvemasse og Biokemi · Biokemi og DNA · Se mere »

CDNA

Komplementær DNA, eller cDNA (fra engelsk: complementary DNA) er dobbelt-strenget DNA, der syntetiseres fra en enkeltstrenget RNA-skabelon (f.eks. mRNA eller microRNA) i en reaktion katalyseret af enzymet revers transkriptase.

Arvemasse og CDNA · CDNA og DNA · Se mere »

CRISPR

Molekylmodel af Cascade, ''CRISPR-associated complex for antiviral defense'', et stort molekylært kompleks af 11 subunits af fem Cas-proteiner (Cse1, Cse2, Cas7, Cas5, and Cas6e, blå) og crRNA (orange) Molekylmodel af Cascade-komplekset (grønt) i forbindelse med virus-DNA (rødt) CRISPR, Clustered Regularly Interspaced Short Palindromic Repeats, også omtalt under navnet CRISPR-Cas9, betegner en proces, der bruges af adskillige mikroorganismer som en forsvarsmekanisme bl.a. mod virusangreb, hvorved det fremmede genom ødelægges.

Arvemasse og CRISPR · CRISPR og DNA · Se mere »

Det molekylære ur

Charles Darwins første udkast til livets træ i notesbogen fra 1837 Livets træ konstrueret på basis af fuldstændigt kendte genomer (2006) Det molekylære ur er en biokemisk metode der er baseret på hastigheden hvormed mutationer opsamles i organismerne.

Arvemasse og Det molekylære ur · DNA og Det molekylære ur · Se mere »

DNA-sekventering

DNA-sekvensering eller den mere benyttede form DNA-sekventering er aflæsning af den genetiske kode i et bestemt stykke DNA.

Arvemasse og DNA-sekventering · DNA og DNA-sekventering · Se mere »

Dyr

Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia, også kaldet Metazoa.

Arvemasse og Dyr · DNA og Dyr · Se mere »

Evolution (biologi)

En almindelig, om end ikke helt korrekt, beskrivelse af evolutionen er menneskets gradvise udvikling fra en menneskeabe. Evolution (engelsk og latin e.

Arvemasse og Evolution (biologi) · DNA og Evolution (biologi) · Se mere »

Fænotype

Fænotypen (fremtoningspræget) er summen af de egenskaber hos et individ, der kan iagttages ved fotografering, måling og vejning m.m. Det er modsat genotypen (anlægspræget eller arvelighedspræget), som er den information, som ligger i generne.

Arvemasse og Fænotype · DNA og Fænotype · Se mere »

Gen

Et '''gen''' er et stykke af et kromosoms DNA-molekyle. Et gen er en biologisk enhed for information kodet i DNA om dannelse af et biologisk molekyle.

Arvemasse og Gen · DNA og Gen · Se mere »

Genetik

Generne sidder på DNA-strengene i kromosomerne. Her er en mands kromosomer isoleret og fotograferet gennem mikroskop. Illustration af de humane kromosomer indeholdende den diploide arvemasse. Illustrationen vise både den kvindelige (XX) og mandlige (XY) version af det 23. kromosompar. Kromosomerne er rettet ind efter deres centromer. Mitochondrie-genomet er ikke medtaget Genetik er studiet af biologisk arv og arvelighedens mekanismer.

Arvemasse og Genetik · DNA og Genetik · Se mere »

Genotype

Arvelighed af blå og brune øjne Genotypen (arvelighedspræget) er summen af de påvirkninger, som arveanlæggene udøver på et individs observerbare egenskaber, dvs.

Arvemasse og Genotype · DNA og Genotype · Se mere »

Genteknologi

Genteknologi er en samlet betegnelse for de molekylære teknikker, der anvendes for at ændre en organismes arveanlæg.

Arvemasse og Genteknologi · DNA og Genteknologi · Se mere »

Grønkorn

Planteceller med synlige kloroplaster. Diagram over fotosyntesemembranen, hvor den lysafhængige del af fotosyntesen foregår. Grønkorn eller kloroplaster (en af flere slags plastider) er de organeller, hvori planters fotosyntese foregår.

Arvemasse og Grønkorn · DNA og Grønkorn · Se mere »

Ikke-kodende DNA

Illustration af forholdet mellem det humane genoms forskellige komponenter I molekylærbiologi er junk-DNA eller nonsens-DNA en forældet benævnelse for kromosomers eller genomers DNA-sekvenser, som ikke har en kendt funktion.

Arvemasse og Ikke-kodende DNA · DNA og Ikke-kodende DNA · Se mere »

Ikke-kodende RNA

Ikke-kodende RNA (eng. non-coding RNA, ncRNA) er alle andre RNA’er end mRNA, messenger RNA, dvs RNA, der ikke oversættes til protein.

Arvemasse og Ikke-kodende RNA · DNA og Ikke-kodende RNA · Se mere »

Kromosom

Kromosom. (1) Kromatide. En af de to identiske halvdele af et kromosom efter S-fasen. (2) Centromer. Punktet, hvor de to kromatider berører hinanden. (3) Kort arm (4) Lang arm. Et kromosom er et langt DNA-molekyle der rummer en del af eller hele arvemassen i en organisme.

Arvemasse og Kromosom · DNA og Kromosom · Se mere »

Mitokondrie

mammalt lungevæv, der viser den indre matrix og de omgivende membraner. De mange folder kaldes ''cristae''. Nukleus 3. Ribosomer (små prikker) 4. Vesikel 5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum 6. Golgiapparattet 7. Cytoskelet 8. Glat endoplasmatisk reticulum 9. '''Mitokondrier''' 10. Vakuole 11. Cytosol 12. Lysosom 13. Centrioler Et mitokondrie (af græsk μίτος mitos, ”tråd”, og χονδρίον chondrion, diminutiv af chondros, ”korn”) er inden for cellebiologi betegnelsen for et organel, som findes i de fleste eukaryote celler.

Arvemasse og Mitokondrie · DNA og Mitokondrie · Se mere »

Molekylærbiologi

Et DNA-molekyle Molekylærbiologi er læren om den molekylære biologi, altså livets molekyler, biologiens allermindste byggesten.

Arvemasse og Molekylærbiologi · DNA og Molekylærbiologi · Se mere »

Mutation

Et eksempel på den molekylære forbindelse mellem DNA og et mutagen (benzo''a''pyrene, der findes i tobaksrøg) En mutation er en ændring i en celles arvemateriale (DNA).

Arvemasse og Mutation · DNA og Mutation · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Arvemasse og Planter · DNA og Planter · Se mere »

Protein

Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.

Arvemasse og Protein · DNA og Protein · Se mere »

Restriktionsenzym

Restriktionsenzymer er en gruppe af enzymer, der er i stand til at genkende en bestemt DNA-sekvens, hvorefter den kløver DNA'et.

Arvemasse og Restriktionsenzym · DNA og Restriktionsenzym · Se mere »

Virus

Coronavirus som set med et elektronmikroskop Diagram af celleinvasionen og replikationen af influenzavirus Baltimore-klassifikationen inddeler virus efter hvordan virus-mRNA syntetiseres Model af en Hepatitis B virus Model af HDV, hepatitis D virus, den mindste sygdomsfremkaldende virus Elektronmikroskopi af Influenza A-virus Tobacco mosaic virus på den engelske Wikipedia En model af en bakteriofag og dens replikation Elektronmikrografi af bakteriofagen Φ X174, en virus med ssDNA Illustration af de overlappende gener i Φ X174 Illustration af de overappende gener i HVB Strukturen af en plantevirus (cowpea mosaik virus) herpes virus 3D model af en filovirus En biologisk virus består af et genom af DNA eller RNA og et antal enzymer, der er indlejret i en proteinkappe (en kapsid) eventuelt omkranset af en membrankappe.

Arvemasse og Virus · DNA og Virus · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Arvemasse og DNA

Arvemasse har 62 relationer, mens DNA har 221. Da de har til fælles 26, den Jaccard indekset er 9.19% = 26 / (62 + 221).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Arvemasse og DNA. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »