Ligheder mellem Ask (træ) og Spidsløn
Ask (træ) og Spidsløn har 26 ting til fælles (i Unionpedia): Bark (plantedel), Blad (plantedel), Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Etårsskud, Frugt, Gren (plantedel), Jord, Kegle (geometri), Knop (plantedel), Læhegn, Løvfældende, Løvspring, Maj, Planter, Rod (plantedel), Skov, Skovbryn, Spiring (plante), Stamme (plantedel), Tokimbladede, Træ (organisme).
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Ask (træ) og Bark (plantedel) · Bark (plantedel) og Spidsløn ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Ask (træ) og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Spidsløn ·
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Ask (træ) og Bladstilling · Bladstilling og Spidsløn ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Ask (træ) og Blomst · Blomst og Spidsløn ·
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Ask (træ) og Blomstring (botanik) · Blomstring (botanik) og Spidsløn ·
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712. i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoologStafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2.
Ask (træ) og Carl von Linné · Carl von Linné og Spidsløn ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Ask (træ) og Danmark · Danmark og Spidsløn ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Ask (træ) og Dækfrøede planter · Dækfrøede planter og Spidsløn ·
Etårsskud
På dette billede af en gren fra en Askebladet Løn ses etårsskuddet til højre, afgrænset mod toårsskuddet af en gruppe tværgående rynker. Opad fra toårsskuddet udgår desuden et sideskud, som ligeledes er etårigt. Etårsskuddet er den del af en plantes grenvækst, som er dannet i den indeværende vækstperiode eller i den netop afsluttede periode.
Ask (træ) og Etårsskud · Etårsskud og Spidsløn ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Ask (træ) og Frugt · Frugt og Spidsløn ·
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Ask (træ) og Gren (plantedel) · Gren (plantedel) og Spidsløn ·
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Ask (træ) og Jord · Jord og Spidsløn ·
Kegle (geometri)
En kegle eller konus er en geometrisk figur og er illustreret på tegningen til højre side.
Ask (træ) og Kegle (geometri) · Kegle (geometri) og Spidsløn ·
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Ask (træ) og Knop (plantedel) · Knop (plantedel) og Spidsløn ·
Læhegn
Blandet læhegn. Frem til 1970'erne var Jylland præget af læhegn af hvidgran, men de er stort set nu udskiftet med flerrækkers hegn med blandede løvtræer Et læhegn eller (blandt landmænd) læbælte er en bevoksning af træer og buske langs kanten af en mark med det formål at skabe læ for vinden og dermed forhindre fygning samt at formindske fordampning og skærme mod kulde.
Ask (træ) og Læhegn · Læhegn og Spidsløn ·
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Ask (træ) og Løvfældende · Løvfældende og Spidsløn ·
Løvspring
Spids-Løn (''Acer platanoides''), som blomstrer i april. Løvspringet er den proces, som dækker de løvfældende planter med nye blade i løbet af nogle få uger af foråret.
Ask (træ) og Løvspring · Løvspring og Spidsløn ·
Maj
Maj måned er opkaldt efter bjergnymfen Maia, Hermes' moder og forbundet med fertilitet og plantevækst.
Ask (træ) og Maj · Maj og Spidsløn ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Ask (træ) og Planter · Planter og Spidsløn ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Ask (træ) og Rod (plantedel) · Rod (plantedel) og Spidsløn ·
Skov
Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.
Ask (træ) og Skov · Skov og Spidsløn ·
Skovbryn
Skovbryn set fra den græssede eng. Hvidtjørnen er i blomst, og Dag-Pragtstjerne har bredt sig ud på engen. Skovbrynet er skovens randzone over for det åbne land.
Ask (træ) og Skovbryn · Skovbryn og Spidsløn ·
Spiring (plante)
Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.
Ask (træ) og Spiring (plante) · Spidsløn og Spiring (plante) ·
Stamme (plantedel)
På stammen af birk (her himalayabirk) ses bark og grenfæster tydeligt. Birkestamme med afkappede grene. En stamme er en forveddet plantedel, opbygget ganske som en gren, som findes hos træer, palmer og bambus.
Ask (træ) og Stamme (plantedel) · Spidsløn og Stamme (plantedel) ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Ask (træ) og Tokimbladede · Spidsløn og Tokimbladede ·
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Ask (træ) og Træ (organisme) · Spidsløn og Træ (organisme) ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Ask (træ) og Spidsløn
- Hvad de har til fælles Ask (træ) og Spidsløn
- Ligheder mellem Ask (træ) og Spidsløn
Sammenligning mellem Ask (træ) og Spidsløn
Ask (træ) har 54 relationer, mens Spidsløn har 65. Da de har til fælles 26, den Jaccard indekset er 21.85% = 26 / (54 + 65).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Ask (træ) og Spidsløn. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: