Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Avnbøg (art) og Fuglekirsebær
Avnbøg (art) og Fuglekirsebær har 28 ting til fælles (i Unionpedia): Bark (plantedel), Beskæring af planter, Blad (plantedel), Bladrand, Blomst, Blomstring (botanik), Carl von Linné, Dækfrøede planter, Europa, Frø (plantedel), Gren (plantedel), Høstfarve, Jord, Knop (plantedel), Krone (plantedel), Læhegn, Løvfældende, Løvspring, Maj, Planter, Rod (plantedel), Skov, Skovbryn, Spiring (plante), Stamme (plantedel), Tokimbladede, Træ (organisme), Vildtremise.
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Avnbøg (art) og Bark (plantedel) · Bark (plantedel) og Fuglekirsebær ·
Beskæring af planter
Beskæring vil sige at fjerne dele af planter.
Avnbøg (art) og Beskæring af planter · Beskæring af planter og Fuglekirsebær ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Avnbøg (art) og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Fuglekirsebær ·
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Avnbøg (art) og Bladrand · Bladrand og Fuglekirsebær ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Avnbøg (art) og Blomst · Blomst og Fuglekirsebær ·
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Avnbøg (art) og Blomstring (botanik) · Blomstring (botanik) og Fuglekirsebær ·
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712. i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoologStafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2.
Avnbøg (art) og Carl von Linné · Carl von Linné og Fuglekirsebær ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Avnbøg (art) og Dækfrøede planter · Dækfrøede planter og Fuglekirsebær ·
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Avnbøg (art) og Europa · Europa og Fuglekirsebær ·
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Avnbøg (art) og Frø (plantedel) · Frø (plantedel) og Fuglekirsebær ·
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Avnbøg (art) og Gren (plantedel) · Fuglekirsebær og Gren (plantedel) ·
Høstfarve
Blade i høstfarver, se nedenfor 1: Hvid Kornel, 2: Ild-Løn, 3: Tulipatræ, 4: Hybrid-Asp, 5: Amerikansk Røn og 6: Kvalkved. Planternes høstfarver opstår, når det grønne klorofylfarvestof nedbrydes samtidigt med, at røde anthocyaniner og gule karotenoider bliver synlige.
Avnbøg (art) og Høstfarve · Fuglekirsebær og Høstfarve ·
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Avnbøg (art) og Jord · Fuglekirsebær og Jord ·
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Avnbøg (art) og Knop (plantedel) · Fuglekirsebær og Knop (plantedel) ·
Krone (plantedel)
Kronen hos denne ''Malus eleyi'' er helt dækket af blomster. Træers og buskes kroner består af et skelet af grene, der danner analoge løsninger på den samme udfordring.
Avnbøg (art) og Krone (plantedel) · Fuglekirsebær og Krone (plantedel) ·
Læhegn
Blandet læhegn. Frem til 1970'erne var Jylland præget af læhegn af hvidgran, men de er stort set nu udskiftet med flerrækkers hegn med blandede løvtræer Et læhegn eller (blandt landmænd) læbælte er en bevoksning af træer og buske langs kanten af en mark med det formål at skabe læ for vinden og dermed forhindre fygning samt at formindske fordampning og skærme mod kulde.
Avnbøg (art) og Læhegn · Fuglekirsebær og Læhegn ·
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Avnbøg (art) og Løvfældende · Fuglekirsebær og Løvfældende ·
Løvspring
Spids-Løn (''Acer platanoides''), som blomstrer i april. Løvspringet er den proces, som dækker de løvfældende planter med nye blade i løbet af nogle få uger af foråret.
Avnbøg (art) og Løvspring · Fuglekirsebær og Løvspring ·
Maj
Maj måned er opkaldt efter bjergnymfen Maia, Hermes' moder og forbundet med fertilitet og plantevækst.
Avnbøg (art) og Maj · Fuglekirsebær og Maj ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Avnbøg (art) og Planter · Fuglekirsebær og Planter ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Avnbøg (art) og Rod (plantedel) · Fuglekirsebær og Rod (plantedel) ·
Skov
Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.
Avnbøg (art) og Skov · Fuglekirsebær og Skov ·
Skovbryn
Skovbryn set fra den græssede eng. Hvidtjørnen er i blomst, og Dag-Pragtstjerne har bredt sig ud på engen. Skovbrynet er skovens randzone over for det åbne land.
Avnbøg (art) og Skovbryn · Fuglekirsebær og Skovbryn ·
Spiring (plante)
Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.
Avnbøg (art) og Spiring (plante) · Fuglekirsebær og Spiring (plante) ·
Stamme (plantedel)
På stammen af birk (her himalayabirk) ses bark og grenfæster tydeligt. Birkestamme med afkappede grene. En stamme er en forveddet plantedel, opbygget ganske som en gren, som findes hos træer, palmer og bambus.
Avnbøg (art) og Stamme (plantedel) · Fuglekirsebær og Stamme (plantedel) ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Avnbøg (art) og Tokimbladede · Fuglekirsebær og Tokimbladede ·
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Avnbøg (art) og Træ (organisme) · Fuglekirsebær og Træ (organisme) ·
Vildtremise
En vildtremise er en lille plantage med buske og træer, hvor vildtet kan gemme sig.
Avnbøg (art) og Vildtremise · Fuglekirsebær og Vildtremise ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Avnbøg (art) og Fuglekirsebær
- Hvad de har til fælles Avnbøg (art) og Fuglekirsebær
- Ligheder mellem Avnbøg (art) og Fuglekirsebær
Sammenligning mellem Avnbøg (art) og Fuglekirsebær
Avnbøg (art) har 70 relationer, mens Fuglekirsebær har 48. Da de har til fælles 28, den Jaccard indekset er 23.73% = 28 / (70 + 48).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Avnbøg (art) og Fuglekirsebær. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
