Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Bektashi og Osmannisk forfølgelse af alevitter
Bektashi og Osmannisk forfølgelse af alevitter har 7 ting til fælles (i Unionpedia): Alevisme, Anatolien, Det Osmanniske Rige, Muhammed, Qizilbash, Shia-islam, Sufisme.
Alevisme
Alevisme (Engelsk: Alevism, Tyrkisk: Alevilik, Kurdisk: Elewîtî) er en heterodoks sufi- og shia-islamisk trosretning, hvis tilhængere hovedsageligt består af tyrkere, kurdere og zazaer.
Alevisme og Bektashi · Alevisme og Osmannisk forfølgelse af alevitter ·
Anatolien
Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu). Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er den ældre græske betegnelse for den store halvø som i dag udgør den asiatiske del af Tyrkiet; den ligger mellem Bosporus, Marmarahavet, Dardanellerne, Sortehavet, Ægæiske hav og Middelhavet. I antikken var Lilleasien (grækernes "Asia" i modsætning til det nuværende Grækenland som blev kaldt "Europa") opdelt i følgende landskaber, som var beboede af hellenske stammer.
Anatolien og Bektashi · Anatolien og Osmannisk forfølgelse af alevitter ·
Det Osmanniske Rige
Det Osmanniske Rige eller Osmannerriget var et stort tyrkisk rige grundlagt af Osman 1. i 1299.
Bektashi og Det Osmanniske Rige · Det Osmanniske Rige og Osmannisk forfølgelse af alevitter ·
Muhammed
Muhammed (også stavet bl.a. Muhammad, Mohammad og Mohammed; danske fagfolk bruger normalt stavemåden Muhammad; محمد; født 570 i Mekka, død 8. juni 632Elizabeth Goldman (1995), side. 63 i Medina) (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib; محمد بن عبدالله بن عبد المطلب) regnes af muslimer for en af Guds profeter og sendebud. Han betragtes af hovedstrømmen af muslimer som den sidste profet. I den muslimske tradition betragtes han som et sendebud, der viderebragte et guddommeligt budskab om den monoteistiske tro (islām), som går uændret tilbage til profetrækken af Adam, Noa, Abraham, Moses, Jesus og andre profeter.F. E. Peters (2003), side. 9.
Bektashi og Muhammed · Muhammed og Osmannisk forfølgelse af alevitter ·
Qizilbash
Qizilbāsh eller Kizilbāsh (Persisk: قزلباش - Qızılbāš) (Tyrkisk: Kızılbaş) betyder "rød-hoved" og er et navn, der især benyttedes i 1500-tallet, som en betegnelse for de daværende alevitter.
Bektashi og Qizilbash · Osmannisk forfølgelse af alevitter og Qizilbash ·
Shia-islam
Shia (شيعة shī‘a, egl. ’parti, gruppe, fraktion’, forkortelse af Shia-tu Ali (شيعة علي Shī‘at ‘Alī, ”Alis parti”) er den ene af de to hovedretninger inden for islam. Den største forskel mellem shia-islam og den anden hovedretning sunni-islam angår arvefølgen i det oprindelige kalifat. Shiitterne mener, at profeten Muhammed udtrykkeligt udpegede sin fætter og svigersøn, Ali ibn Abi Talib (d. 661), som sin retmæssige efterfølger (kalif) og arvtager af lederskabet (imam). Mens sunnimuslimerne ikke mener, at Muhammed udnævnte en efterfølger i sin levetid, og at det i stedet var op til det muslimske fællesskab at udvælge en ved rådslagning. Det førte til, at Abu Bakr (d. 634) blev udråbt til kalif. I øvrige forhold er shia-islam som andre islamiske retninger baseret på Koranen og på lære og traditioner, der stammer fra Muhammed. Shia-muslimer menes at udgøre 10-13 % af alle verdens muslimer. I Iran, Aserbajdsjan og Bahrain udgør de det store flertal og i Irak og Libanon omkring halvdelen af de muslimske indbyggere. I bl.a. Pakistan, Indien, Afghanistan, Tyrkiet og Syrien er der væsentlige shiitiske mindretal. Shiiterne er underopdelt i flere trosretninger. Den dominerende retning er tolver-grenen (ithnā-ʿashariyyah), mens ismailitterne (ofte kaldet syver-shiiter) og zaiditterne (kaldet femmer-shiiter) udgør to mindre afdelinger. Tallene refererer til antallet af imamer, som den pågældende gren anerkender.
Bektashi og Shia-islam · Osmannisk forfølgelse af alevitter og Shia-islam ·
Sufisme
En kendt sufisk praksis forbundet med Mevlevi-ordenen, hvor dansende dervishes snurrer i cirkler som en form for meditation og hengivenhed. Sufisme er en mystisk og spirituel gren inden for islam, der fokuserer på den indre søgen efter Gud og åndelig erkendelse.
Bektashi og Sufisme · Osmannisk forfølgelse af alevitter og Sufisme ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Bektashi og Osmannisk forfølgelse af alevitter
- Hvad de har til fælles Bektashi og Osmannisk forfølgelse af alevitter
- Ligheder mellem Bektashi og Osmannisk forfølgelse af alevitter
Sammenligning mellem Bektashi og Osmannisk forfølgelse af alevitter
Bektashi har 20 relationer, mens Osmannisk forfølgelse af alevitter har 58. Da de har til fælles 7, den Jaccard indekset er 8.97% = 7 / (20 + 58).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Bektashi og Osmannisk forfølgelse af alevitter. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
