Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Bibelen og Første Mosebog
Bibelen og Første Mosebog har 57 ting til fælles (i Unionpedia): Abraham, Abraham ibn Ezra, Arvesynd, Baruch de Spinoza, Bog, Codex Aleppo, Codex Leningradensis, Dåb, Dødehavsrullerne, Det babyloniske fangenskab, Det Gamle Testamente, Digt, Egypten, Evangelium, Ezra, Første Mosebog, Femte Mosebog, Firekildehypotesen (Det Gamle Testamente), Græsk (sprog), Gud (monoteistisk), Historie, Historisk-kritisk metode, Israel, Jakob, Jødedom, Jerusalem, Jesus, Johannesevangeliet, Josef, Josvabogen, ..., Juda, Kanaan, Kanon (religion), Kong David, Kristendom, Mesopotamien, Middelalderen, Mosebøgerne, Moses, Oplysningstiden, Pagt (Bibelen), Paulus' Brev til Galaterne, Paulus' Brev til Romerne, Profet, Sabbat, Septuaginta, Sinaibjerget, Skabelsesberetningen i Bibelen, Sprog, Synd, Syndefaldet, Tanakh, Teologi, Thomas Hobbes, Tora, Tradition, Tredje Mosebog. Expand indeks (27 mere) »
Abraham
Abraham (אַבְרָהָם,, إبراهيم), hyrden og ejeren af hjorden, er en central figur i det Gamle Testamente, der ser ham som den ældste stamfader til Israels folk.
Abraham og Bibelen · Abraham og Første Mosebog ·
Abraham ibn Ezra
Abraham ibn Ezra, Abraham ben Meir ibn Esra, også Aben Esra, Avenesra eller Ebenesra (født 1092 i Toledo i Spanien, død 23. eller 28. januar 1167) var en lærd jødisk forfatter.
Abraham ibn Ezra og Bibelen · Abraham ibn Ezra og Første Mosebog ·
Arvesynd
Michelangelo Buonarroti: Fresko af skabelsesberetningen i Det Sixtinske Kapel i Rom. Hovedscene: Ursynden og fordrivelsen fra Paradis – o. 1510 Ifølge den kristne tradition er arvesynd den almene tilstand af syndighed i mennesket (mangel på hellighed) som mennesker fødes i (Salme 51:5).
Arvesynd og Bibelen · Arvesynd og Første Mosebog ·
Baruch de Spinoza
Gravering af Spinoza. underskriftet i Latin, siger: ''"Iuedus et Atheista"'' (Jøde og Ateist) Statue af Baruch Spinoza i Haag. Første side af Spinozas ''magnum opus'' Spinozahus ved ''Spinozalaan'' i Rijnsburg. Statue af Baruch Spinoza i Voorburg. Baruch de Spinoza (født 24. november 1632, Amsterdam, død 21. februar 1677, Haag) var en nederlandsk filosof.
Baruch de Spinoza og Bibelen · Baruch de Spinoza og Første Mosebog ·
Bog
Bøger En bog er en samling af mere end 48 sider med én eller flere tekster og/eller billeder eller andet kognitivt stimulerende materiale.
Bibelen og Bog · Bog og Første Mosebog ·
Codex Aleppo
En side fra Femte Mosebog i Codex Aleppo Josva, 1.1 Codex Aleppo (hebr. כֶּתֶר אֲרָם צוֹבָא, Keter Aram Tsova) er et manuskript af den hebraiske bibel, angiveligt et værk af en af de indflydelsesrige masoreter Aaron ben Asher fra det 10.
Bibelen og Codex Aleppo · Codex Aleppo og Første Mosebog ·
Codex Leningradensis
Et dækblad fra Codex Leningradensis (E, folio 474a) fra ca. 1008 e. Kr. Codex Leningradensis (også kaldet Leningradkodeksen eller Leningradhåndskriftet) er et af de ældste bevarede manuskripter af hele den hebræiske bibel.
Bibelen og Codex Leningradensis · Codex Leningradensis og Første Mosebog ·
Dåb
Michael Anchers maleri ''En Barnedaab'' med hustruen Anna Ancher og datteren Helga Ancher. Malet 1883-1888. Maleriet indgår i Ribe Kunstmuseums samling. Moderne barnedåb. Dåb (af norrønt deypa, gotisk daupjan med oprindelig betydning "at dyppe", svarende til græsk baptizein, hvor man ved dåben dryppede vand over barnet – ausa vatn/verpa vatnia á.
Bibelen og Dåb · Dåb og Første Mosebog ·
Dødehavsrullerne
Fragmenter af rullerne i en montre i det arkæologiske museum i Amman. Dødehavsrullerne blev fundet i 11 grotter i Qumran-området ved Det Døde Hav.
Bibelen og Dødehavsrullerne · Dødehavsrullerne og Første Mosebog ·
Det babyloniske fangenskab
Deportation af jøderne fra Jerusalem. Illustration fra ''Die Schedelsche Weltchronik'' fra 1493 Det babyloniske fangenskab er den sædvanlige betegnelse for jødernes ophold i Babylonien efter Jerusalems erobring (597 og 586—538 f. Kr.). Et stort antal jøder blev ifølge Bibelen ført til Babylon, hvor de boede de næste 70 år.
Bibelen og Det babyloniske fangenskab · Det babyloniske fangenskab og Første Mosebog ·
Det Gamle Testamente
Det Gamle Testamente (GT) er den første hoveddel af den kristne bibel – den anden hoveddel er Det Ny Testamente (NT).
Bibelen og Det Gamle Testamente · Det Gamle Testamente og Første Mosebog ·
Digt
Æresdigt til kong Christian 6. ved hans ankomst til Trondhjem (1733) Digte er ordkunst.
Bibelen og Digt · Digt og Første Mosebog ·
Egypten
Egypten eller Ægypten (مصر,; arabisk egyptisk: مَصر, tr. Máṣr), officielt Den Arabiske Republik Egypten (جمهوريّة مصرالعربيّة), er et transkontinentalt land, som spænder over det nordøstlige hjørne af Afrika og det sydvestlige hjørne af Asien via en landtange dannet af Sinai-halvøen.
Bibelen og Egypten · Egypten og Første Mosebog ·
Evangelium
Evangelium betyder "godt budskab" (af græsk "euangelion" (εὐαγγέλιον)) – som regel det kristne.
Bibelen og Evangelium · Evangelium og Første Mosebog ·
Ezra
Stedet traditionelt anset for at være stedet for Ezras gravsted i Basra i Irak. Ezra (Hebraisk. עֶזְרָא "Ezrâ") var en jødisk præstelig skriver.
Bibelen og Ezra · Ezra og Første Mosebog ·
Første Mosebog
Første Mosebog (eller Genesis (בראשית, tr. Bereshit.
Bibelen og Første Mosebog · Første Mosebog og Første Mosebog ·
Femte Mosebog
Omslag til Femte Mosebog Femte Mosebog er den femte bog i Bibelen.
Bibelen og Femte Mosebog · Første Mosebog og Femte Mosebog ·
Firekildehypotesen (Det Gamle Testamente)
Ifølge Firkilde teorien var det ikke Moses (billedet), der har skrevet Mosebøgerne. Ifølge firekildeteorien (også: firekildehypotesen, JEDP-hypotesen eller den litterær-kritiske kildesondringshypotese) er Mosebøgerne sammenstillet af fire hovedkilder.
Bibelen og Firekildehypotesen (Det Gamle Testamente) · Første Mosebog og Firekildehypotesen (Det Gamle Testamente) ·
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Bibelen og Græsk (sprog) · Første Mosebog og Græsk (sprog) ·
Gud (monoteistisk)
Detalje fra Michelangelos fresko ''Skabelsen af sol og måne'' fra 1512 i Det Sixtinske Kapel. Paolo Veronese: Den evige far "Den gamle af dage" (''Ancient of days'') af William Blake. Gud er i jødedommen, kristendommen og islam himlens og jordens skaber og verdens herre.
Bibelen og Gud (monoteistisk) · Første Mosebog og Gud (monoteistisk) ·
Historie
Kristian Erslev i 1922. Erslev var en hovedperson i professionaliseringen af historiefaget i Danmark. Historie henviser enten til det, der skete i fortiden, eller forskningen i og formidlingen af denne fortid, dvs.
Bibelen og Historie · Første Mosebog og Historie ·
Historisk-kritisk metode
Historisk-kritisk metode er betegnelsen på et sæt af metoder til undersøgelse af historiske tekster.
Bibelen og Historisk-kritisk metode · Første Mosebog og Historisk-kritisk metode ·
Israel
Israel (hebraisk:,; إسرائيل), officielt Staten Israel (hebraisk:,; دَوْلَةْ إِسْرَائِيل), er et land i Mellemøsten beliggende i den sydøstlige ende af Middelhavet.
Bibelen og Israel · Første Mosebog og Israel ·
Jakob
Jakob eller Jacob er et drengenavn, der stammer fra hebraisk og betyder "den der fatter om hælen".
Bibelen og Jakob · Første Mosebog og Jakob ·
Jødedom
Jødedommen er jøders traditionelle religion og den ældste af de tre store monoteistiske verdensreligioner.
Bibelen og Jødedom · Første Mosebog og Jødedom ·
Jerusalem
| adminenhedtype2.
Bibelen og Jerusalem · Første Mosebog og Jerusalem ·
Jesus
Jesus (יֵשׁוּעַ; født ca. 4 f.Kr., død ca. 30 e.Kr.), Jesus af Nazaret, Jesus Kristus eller Kristus er den centrale person i kristendommen.
Bibelen og Jesus · Første Mosebog og Jesus ·
Johannesevangeliet
Johannesevangeliet er den fjerde bog i Det Nye Testamente.
Bibelen og Johannesevangeliet · Første Mosebog og Johannesevangeliet ·
Josef
Josef er et drengenavn, der stammer fra hebraisk.
Bibelen og Josef · Første Mosebog og Josef ·
Josvabogen
Josvabogen er den sjette bog i Bibelen.
Bibelen og Josvabogen · Første Mosebog og Josvabogen ·
Juda
ikon (1654). Juda (יְהוּדָה, moderne hebraisk Yehuda) var ifølge Første Mosebog Jakob og Leas 4.
Bibelen og Juda · Første Mosebog og Juda ·
Kanaan
Jordan-floden Kanaan (I den danske Bibel anvendes formen Kana'an) var det førisraelitiske navn på landet mellem Jordan-floden og Middelhavet,, besøgt 26.
Bibelen og Kanaan · Første Mosebog og Kanaan ·
Kanon (religion)
Kanon kommer af græsk og betyder rettesnor eller doktrin, og begrebet bruges om den officielle samling af bøger og helligskrifter inden for en given religion.
Bibelen og Kanon (religion) · Første Mosebog og Kanon (religion) ·
Kong David
Kong David var i de gammeltestamentlige beretninger den anden konge i Israel efter Saul.
Bibelen og Kong David · Første Mosebog og Kong David ·
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Bibelen og Kristendom · Første Mosebog og Kristendom ·
Mesopotamien
Mesopotamien (oldgræsk: Μεσοποταμία; Mesopotamia) kommer fra oldgræsk og betyder landet mellem (μεσο; meso) floderne (ποταμός; potamos).
Bibelen og Mesopotamien · Første Mosebog og Mesopotamien ·
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Bibelen og Middelalderen · Første Mosebog og Middelalderen ·
Mosebøgerne
En side fra Ashburnham-pentateuken, et håndskrift af Mosebøgerne fra det 6. århundrede e.Kr. Mosebøgerne (græsk Pentateuken Πεντετεύχως), hebraisk Torah (תּוֹרָה) og flere steder i Bibelen kaldt Loven) består af fem bøger eller skriftruller: Første Mosebog (Genesis), Anden Mosebog (Exodus), Tredje Mosebog (Leviticus), Fjerde Mosebog (Numeri) og Femte Mosebog (Deuteronomium). Torahen er første hoveddel af Tanakh, den jødiske bibels tre hoveddele og de første fem bøger i de kristnes Gamle Testamente. Mosebøgerne er opkaldt efter Moses, som efter traditionen er ophavsmand til Mosebøgerne. Kategori:Bøger i Det Gamle Testamente.
Bibelen og Mosebøgerne · Første Mosebog og Mosebøgerne ·
Moses
''Moses med stentavlerne'', maleri af Rembrandt. ''Moses med stentavlerne og stråleglans fra ansigtet'', maleri af José de Ribera. Moses (hebraisk משה, udtalt /ˈmɔʃə/ el., lat. Moyses) er i Bibelen den person, der regnes som israelitternes befrier fra trældommen påført af dem af Farao i Egypten, og som var deres leder i den tid, de var i ørkenen.
Bibelen og Moses · Første Mosebog og Moses ·
Oplysningstiden
Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca.
Bibelen og Oplysningstiden · Første Mosebog og Oplysningstiden ·
Pagt (Bibelen)
Joseph Anton Koch, ca. 1803 Med regnbuen som pagtstegn Pagt (heb. בְּרִית bĕrîth) er et af de vigtigste begreber til forståelse af Israels retsopfattelse og dets gudsforhold i jødisk og kristen teologi.
Bibelen og Pagt (Bibelen) · Første Mosebog og Pagt (Bibelen) ·
Paulus' Brev til Galaterne
''Paulus i færd med at skrive et af sine breve'', maleri af Valentin de Boulogne eller Nicolas Tournier, 1620 Paulus' Brev til Galaterne (Galaterbrevet eller forkortet Gal.) er den niende bog i Det Nye Testamentes kanon og det fjerde af apostlen Paulus' breve.
Bibelen og Paulus' Brev til Galaterne · Første Mosebog og Paulus' Brev til Galaterne ·
Paulus' Brev til Romerne
Romerbrevet er et af apostlen Paulus' breve.
Bibelen og Paulus' Brev til Romerne · Første Mosebog og Paulus' Brev til Romerne ·
Profet
Jesus anses i Islam som en profet En profet er en person, der menes at kunne formidle eller åbenbare et budskab fra en højere magt eller guddom.
Bibelen og Profet · Første Mosebog og Profet ·
Sabbat
Sabbat (hebr.: שבת, shabbāt, "hvile"; Shabbos eller Shabbes som Ashkenazi-jøder udtaler det), er den ugentlige hviledag i jødedommen og enkelte kristne trosretninger.
Bibelen og Sabbat · Første Mosebog og Sabbat ·
Septuaginta
Sider i ''Septuaginta''. Fra Codex Vaticanus, 4. århundrede. Indledningen af Aristeasbrevet. Septuaginta, eller Septuaginten, er den ældste græske oversættelse af den hebraiske bibel og består af Det Gamle Testamente og de apokryfe skrifter.
Bibelen og Septuaginta · Første Mosebog og Septuaginta ·
Sinaibjerget
Sinaibjerget (طور سيناء, جبل موسى eller הר סיני) også kaldet Horeb, er et bjerg på Sinaihalvøen i Ægypten, der traditionelt anses for at være identisk med det bibelske Sinaibjerg.
Bibelen og Sinaibjerget · Første Mosebog og Sinaibjerget ·
Skabelsesberetningen i Bibelen
Gud skaber Solen og stjernerne, Detalje fra det Sixtinske Kapel Med Skabelsesberetningen i Bibelen eller Skabelsesberetningerne i Bibelen menes i almindelighed teksten i Første Mosebog, kapitel 1 og 2.
Bibelen og Skabelsesberetningen i Bibelen · Første Mosebog og Skabelsesberetningen i Bibelen ·
Sprog
Et sprog er et struktureret kommunikationssystem.
Bibelen og Sprog · Første Mosebog og Sprog ·
Synd
syv kristne dødssynder. Museo del Prado, Madrid. En synd er en handling eller tankegang, der er i strid med Guds vilje, og dermed guddommelig lov, eller mere generelt en handling, der opfattes som umoralsk eller forkert.
Bibelen og Synd · Første Mosebog og Synd ·
Syndefaldet
''Syndefaldet''. Maleri af den tysk-hollandske maler Hendrik Goltzius. 1616. Syndefaldet er en beretning fra det Gamle Testamente – en del af Bibelens urhistorie.
Bibelen og Syndefaldet · Første Mosebog og Syndefaldet ·
Tanakh
Tanakh, TaNaK (Hebraisk: תָּנָ״ךְ, transskription: Tānāḵ), også kendt på hebraisk som Miqra (Hebraisk: מִקְרָא, transskription: Mīqrāʾ) eller undertiden blot omtalt som den Hebraiske Bibel, er den er den kanoniske samling af hebraiske skrifter, herunder Toraen (loven/belæringen), Nevi'im (profeterne) og Ketuvim (skrifterne).
Bibelen og Tanakh · Første Mosebog og Tanakh ·
Teologi
Kirkefaderen Augustin (354-430). Sandro Botticelli: St. Augustin i sit kammer. 1480. Maleri i Ognissantikirken i Firenze. Teologi (gr. θεολογία af θεός theós Gud, og λόγος lógos ord eller lære) er studiet af kristendommen og dens tolkning af det guddommelige, verden og menneskelivet.
Bibelen og Teologi · Første Mosebog og Teologi ·
Thomas Hobbes
Leviathan'' fra 1651. Thomas Hobbes of Malmesbury, i ældre tekster Thomas Hobbs of Malmsbury (født 5. april 1588, død 4. december 1679) var en engelsk filosof og politisk teoretiker.
Bibelen og Thomas Hobbes · Første Mosebog og Thomas Hobbes ·
Tora
Artikel på engelsk Wikipedia om ''Jad'' – udstillet i Den Store Synagoges Museum i Wlodawa, Polen. Tora eller Torah (תּוֹרָה) er et hebræisk ord med betydningen "belæring" eller "lov".
Bibelen og Tora · Første Mosebog og Tora ·
Tradition
dansk tradition at spise fastelavnsboller i tiden omkring fastelavn Tradition (lat. tradere overgive) er et ritual, som gentages årligt over flere generationer.
Bibelen og Tradition · Første Mosebog og Tradition ·
Tredje Mosebog
''Stening af blasfemist'', illustration af Tredje Mosebog kap. 24 v 10-23 Tredje Mosebog eller Leviticus (hebr. ויקרא Vayikra "Og Han kaldte", gr. (το) Λευιτικόν Leviticus, latin (sprog) Liber Leviticus "Levitbogen")) er den tredje bog i den tredjedel af den hebraiske hellige bog, tanakh, der udgør torahen (Mosebøgerne). I kristen sammenhæng er bogen det 3. skrift i Bibelens gamle testamente. Hovedindholdet i bogen er retsregler og leviternes (præsternes) ritualer. Bogen er en fortsættelse af lovstoffet, som Moses fik ved Sinai i Anden Mosebog. I bogen pointeres det, at præsterne kun må nedstamme fra Moses bror, ypperstepræsten Aron, som er af Levi stamme, og derfor skiller den sig ud fra alle andre stammer i Israel. Bogen kan opdeles i syv afsnit, som behandler hver sit afgrænsede lovstof. Offerloven (3 Mos 1-7); Præsteloven (3 Mos 8-10); Renhedsloven (3 Mos 11-15); Forsoningsdagen (Yom Kippur) (3 Mos 16); Hellighedsloven (3 Mos 17-24); Sabbatår og jubelår, løn og straf (3 Mos 25-26); Løfter og afgifter (tiende) (3 Mos 27).
Bibelen og Tredje Mosebog · Første Mosebog og Tredje Mosebog ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Bibelen og Første Mosebog
- Hvad de har til fælles Bibelen og Første Mosebog
- Ligheder mellem Bibelen og Første Mosebog
Sammenligning mellem Bibelen og Første Mosebog
Bibelen har 274 relationer, mens Første Mosebog har 158. Da de har til fælles 57, den Jaccard indekset er 13.19% = 57 / (274 + 158).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Bibelen og Første Mosebog. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
