Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Bibelen og Matthæusevangeliet
Bibelen og Matthæusevangeliet har 24 ting til fælles (i Unionpedia): Abraham, Antikken, Bjergprædikenen, Det Gamle Testamente, Det Nye Testamente, Græsk (sprog), Hebraisk (sprog), Herodes den Store, Hoseas’ Bog, Jøder, Jesu disciple, Jesus, Kanaan, Kong David, Lukasevangeliet, Markusevangeliet, Messias, Moses, Oplysningstiden, Papyrus, Profet, Septuaginta, Sinaibjerget, Tisha B'Av.
Abraham
Abraham (אַבְרָהָם,, إبراهيم), hyrden og ejeren af hjorden, er en central figur i det Gamle Testamente, der ser ham som den ældste stamfader til Israels folk.
Abraham og Bibelen · Abraham og Matthæusevangeliet ·
Antikken
Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.
Antikken og Bibelen · Antikken og Matthæusevangeliet ·
Bjergprædikenen
Carl Bloch, ''Bjergprædikenen'', 1877, Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Bjergprædikenen er en tale, som Jesus ifølge Matthæusevangeliet kapitel 5-7 holdt i løbet af sine vandringer i Israel.
Bibelen og Bjergprædikenen · Bjergprædikenen og Matthæusevangeliet ·
Det Gamle Testamente
Det Gamle Testamente (GT) er den første hoveddel af den kristne bibel – den anden hoveddel er Det Ny Testamente (NT).
Bibelen og Det Gamle Testamente · Det Gamle Testamente og Matthæusevangeliet ·
Det Nye Testamente
Det Nye Testamente i udgave fra 1543. Det Nye Testamente (NT) er den kristne bibels anden hoveddel og omfatter 27 skrifter af forskellige forfattere fra den tidligste kristne litteratur.
Bibelen og Det Nye Testamente · Det Nye Testamente og Matthæusevangeliet ·
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Bibelen og Græsk (sprog) · Græsk (sprog) og Matthæusevangeliet ·
Hebraisk (sprog)
Hebraisk skrift i Torahen. Hebraisk eller hebræisk (hebraisk עברית, ivrit) er et vest-semitisk sprog, nært beslægtet med aramæisk og arabisk.
Bibelen og Hebraisk (sprog) · Hebraisk (sprog) og Matthæusevangeliet ·
Herodes den Store
Herodes' tempel efter dets ombygning Herodes den Store (ca. 73 f.Kr. til 4 f.Kr.) var en jødisk konge, som regerede i Iudaea (det nuværende Israel) fra 37 f.Kr. til sin død.
Bibelen og Herodes den Store · Herodes den Store og Matthæusevangeliet ·
Hoseas’ Bog
Hoseas' Bog er et profetisk skrift i den hebraiske bibel og Det Gamle Testamente.
Bibelen og Hoseas’ Bog · Hoseas’ Bog og Matthæusevangeliet ·
Jøder
Jøder er en etnisk gruppe, der har sin oprindelse i de israelitiske/hebræiske folkeslag der beboede Palæstina i det første årtusinde før vor tidsregnings begyndelse.
Bibelen og Jøder · Jøder og Matthæusevangeliet ·
Jesu disciple
Jesus og hans tolv disciple. Freske fra Kappadokien omkring 1100-tallet. ikon. Jesu disciple (af latin discipulus.
Bibelen og Jesu disciple · Jesu disciple og Matthæusevangeliet ·
Jesus
Jesus (יֵשׁוּעַ; født ca. 4 f.Kr., død ca. 30 e.Kr.), Jesus af Nazaret, Jesus Kristus eller Kristus er den centrale person i kristendommen.
Bibelen og Jesus · Jesus og Matthæusevangeliet ·
Kanaan
Jordan-floden Kanaan (I den danske Bibel anvendes formen Kana'an) var det førisraelitiske navn på landet mellem Jordan-floden og Middelhavet,, besøgt 26.
Bibelen og Kanaan · Kanaan og Matthæusevangeliet ·
Kong David
Kong David var i de gammeltestamentlige beretninger den anden konge i Israel efter Saul.
Bibelen og Kong David · Kong David og Matthæusevangeliet ·
Lukasevangeliet
Lukasevangeliet nedskrivet på græsk papyrus i det 3. århundrede. Lukasevangeliet er den tredje bog i Det Nye Testamente.
Bibelen og Lukasevangeliet · Lukasevangeliet og Matthæusevangeliet ·
Markusevangeliet
Arnstein Rønning, 2008 Korsfæstelsen, Isenheim-alteret. Korsfæstelsen, Leonberg bykirke. Markusevangeliet er det andet skrift i Det Nye Testamente, og det er det korteste og sandsynligvis det ældste evangelium.
Bibelen og Markusevangeliet · Markusevangeliet og Matthæusevangeliet ·
Messias
Frelseren i kristen fortolkning Messias (heb. מָשִׁיחַ Mashiach, og arab. المسيح Al-Masiḥ, "den salvede") betegner i de abrahamitiske religioner – jødedom, kristendom og islam – en religiøs frelser.
Bibelen og Messias · Matthæusevangeliet og Messias ·
Moses
''Moses med stentavlerne'', maleri af Rembrandt. ''Moses med stentavlerne og stråleglans fra ansigtet'', maleri af José de Ribera. Moses (hebraisk משה, udtalt /ˈmɔʃə/ el., lat. Moyses) er i Bibelen den person, der regnes som israelitternes befrier fra trældommen påført af dem af Farao i Egypten, og som var deres leder i den tid, de var i ørkenen.
Bibelen og Moses · Matthæusevangeliet og Moses ·
Oplysningstiden
Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca.
Bibelen og Oplysningstiden · Matthæusevangeliet og Oplysningstiden ·
Papyrus
Papyrus (Cyperus papyrus) er en plante som bruges til at fremstille et af verdens ældste skrivematerialer, som også kaldes papyrus.
Bibelen og Papyrus · Matthæusevangeliet og Papyrus ·
Profet
Jesus anses i Islam som en profet En profet er en person, der menes at kunne formidle eller åbenbare et budskab fra en højere magt eller guddom.
Bibelen og Profet · Matthæusevangeliet og Profet ·
Septuaginta
Sider i ''Septuaginta''. Fra Codex Vaticanus, 4. århundrede. Indledningen af Aristeasbrevet. Septuaginta, eller Septuaginten, er den ældste græske oversættelse af den hebraiske bibel og består af Det Gamle Testamente og de apokryfe skrifter.
Bibelen og Septuaginta · Matthæusevangeliet og Septuaginta ·
Sinaibjerget
Sinaibjerget (طور سيناء, جبل موسى eller הר סיני) også kaldet Horeb, er et bjerg på Sinaihalvøen i Ægypten, der traditionelt anses for at være identisk med det bibelske Sinaibjerg.
Bibelen og Sinaibjerget · Matthæusevangeliet og Sinaibjerget ·
Tisha B'Av
Tisha B'Av eller Tish'ah b'Av (תשעה באב) er hebraisk og betyder "9.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Bibelen og Matthæusevangeliet
- Hvad de har til fælles Bibelen og Matthæusevangeliet
- Ligheder mellem Bibelen og Matthæusevangeliet
Sammenligning mellem Bibelen og Matthæusevangeliet
Bibelen har 274 relationer, mens Matthæusevangeliet har 50. Da de har til fælles 24, den Jaccard indekset er 7.41% = 24 / (274 + 50).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Bibelen og Matthæusevangeliet. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
