Hurtigere adgang end browser!
139 relationer: Absolut nulpunkt, Absorptionslinje, Acceleration, Ad hoc, Aktiv galakse, Albert Einstein, Alpher-Bethe-Gamow-afhandlingen, Andrej Sakharov, Antagelse, Antistof (fysik), Astronom, Asymmetri, Atom, Atomkerne, Bølgelængde, BBC, Begivenhedshorisont, Belgien, Bell Labs, Big Bang, Big Bang (gruppe), Big Bang-nukleosyntese, Big Crunch, Big Rip, Brint, CERN, Cobe, Comptonspredning, CP-symmetri, Den Europæiske Rumorganisation, Den kosmologiske konstant, Deuterium, Dopplereffekt, Edwin Hubble, Eksponentiel udvikling, Ekstrapolation, Elektromagnetisk stråling, Elementarpartikel, Energi, Entropi, Fart, Fase (stof), Fred Hoyle, Friedmann-Lemaître modellen, Fysik, Fysiker, Galakse, Galaksehob, Galakserotation, Genève, ..., Generel relativitetsteori, George Gamow, Georges Lemaître, Grafisk tidslinje for Big Bang, Gravitation, Gravitationel singularitet, Grundstof, Hadron, Heisenbergs ubestemthedsrelation, Helium, Homogenitet, Hubble-rumteleskopet, Hubbles lov, Hvilemasse, Ingeniøren, Isotropi, Jorden, Kelvin, Kikkert, Kombination, Konform, Korrelation, Kosmisk baggrundsstråling, Kosmologi (astronomi), Kosmologiske princip, Kosmos, Kraft, Kuglehob, Kvantemekanik, Kvark (fysik), Ligning, Lithium, Lov (naturvidenskab), Lysets hastighed, Magnetisk monopol, Massefylde, Mælkevejen, Mørk energi, Meter, Mikrobølge, Model (matematik), NASA, Neutron, Nobelprisen, Normalfordeling, Nukleosyntese, Observation, Oscillerende univers, Paradigme, Parsec, Partikelhorisont, Planck-rumteleskopet, Plasma, Proportionalitet, Proton, Rødforskydning, Røntgenstråling, Robert Woodrow Wilson, Romerskkatolske kirke, Rumtid, Satellit, Sekund, Skalar, Sort hul, Sortlegeme, Spektroskopi, Steady State-teorien, Stephen Hawking, Stjerne, Stjernenukleosyntese, Stjerner fra fødsel til genfødsel, Stjernevind, Stof (fysik), Superhob, Supernova, Symmetri-brud, Temperatur, Teori, Termodynamik, Universet, Variabel (matematik), Varmedøden, Videnskab, Viskositet, 1.000.000.000, 1949, 1964, 1965, 28. marts. Expand indeks (89 mere) »
Absolut nulpunkt
°F). Det absolutte nulpunkt er den teoretisk laveste mulige temperatur, som kan opnås i et makroskopisk system.
Ny!!: Big Bang og Absolut nulpunkt · Se mere »
Absorptionslinje
En absorptionslinje i et spektrum er en mørk linje mod baggrunden af spektrets omtrent enslysende baggrund.
Ny!!: Big Bang og Absorptionslinje · Se mere »
Acceleration
En kugle påvirkes af tyngdekraften og accelererer. Acceleration er ændring af hastigheden pr.
Ny!!: Big Bang og Acceleration · Se mere »
Ad hoc
Ad hoc er latin og betyder: Til dette formål.
Ny!!: Big Bang og Ad hoc · Se mere »
Aktiv galakse
http://hubblesite.org/newscenter/archive/2003/03/ Billede fra STScI/NASA: "Hubble Probes the Heart of a Nearby Quasar" I en aktiv galakse antages der at være et sort hul med en masse som milliarder af stjerners (MBH).
Ny!!: Big Bang og Aktiv galakse · Se mere »
Albert Einstein
Albert Einstein (født 14. marts 1879, død 18. april 1955) var en tysk teoretisk fysiker med en omfattende og banebrydende videnskabelig produktion.
Ny!!: Big Bang og Albert Einstein · Se mere »
Alpher-Bethe-Gamow-afhandlingen
I den fysiske kosmologi er Alpher-Bethe-Gamow-afhandlingen eller αβγ-skriftet et værk, skrevet af Ralph Alpher, der da var ph.d.-studerende i fysik, og hans rådgiver George Gamow.
Ny!!: Big Bang og Alpher-Bethe-Gamow-afhandlingen · Se mere »
Andrej Sakharov
Andrej Dmitrijevitj Sakharov (Андрей Дмитриевич Сахаров,; født 21. maj 1921 i Moskva, Sovjetunionen, død 14. december 1989, samme sted) var atomfysiker, dissident og talsmand for menneskerettigheder i Sovjetunionen.
Ny!!: Big Bang og Andrej Sakharov · Se mere »
Antagelse
Mars var vand i form af søer eller oceaner eller vegetation.https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0689.html Opslag i Salmonsens Konversationsleksikon Denne antagelse har siden vist sig at være urigtig. Antagelse (el. postulat (latin: postulatum)) er betegnelse for en opfattelse/mening, man kan have (men ikke nødvendigvis har) om et faktisk forhold i nutiden, fortiden eller fremtiden.
Ny!!: Big Bang og Antagelse · Se mere »
Antistof (fysik)
Det første billede af en positron; optaget i et tågekammer i 1932. Antistof er masse, som er opbygget af antipartikler på samme måde som stof er opbygget af partikler.
Ny!!: Big Bang og Antistof (fysik) · Se mere »
Astronom
En astronom beskæftiger sig videnskabeligt med og er uddannet inden for astronomi.
Ny!!: Big Bang og Astronom · Se mere »
Asymmetri
Figuren til venstre er symmetrisk, mens figuren til højre er asymmetrisk Asymmetri betyder "uden symmetri" og er dermed noget uden symmetriakse.
Ny!!: Big Bang og Asymmetri · Se mere »
Atom
fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.
Ny!!: Big Bang og Atom · Se mere »
Atomkerne
Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.
Ny!!: Big Bang og Atomkerne · Se mere »
Bølgelængde
Illustration af bølgelængde. Bølgelængden er den rummelige afstand mellem gentagne enheder af en bølge.
Ny!!: Big Bang og Bølgelængde · Se mere »
BBC
British Broadcasting Corporation (BBC) er Storbritanniens nationale public service-udbyder af radio og tv, der desuden har en række internationale kanaler – deriblandt nyhedskanalen BBC World News og BBC Prime, der er en eksportkanal, der kun kan modtages uden for Storbritannien.
Ny!!: Big Bang og BBC · Se mere »
Begivenhedshorisont
2041-8213. Figure 3. Indenfor den generelle relativitetsteori er begivenhedshorisonten (også kaldet hændelseshorisonten) et punkt i rumtid, hvor hændelser indenfor ikke kan påvirke en observatør udenfor, og hvor gravitationen er så kraftig, at rumtiden krummer så stærkt, at ingenting kan undslippe, end ikke lyset.
Ny!!: Big Bang og Begivenhedshorisont · Se mere »
Belgien
Belgien (nederlandsk: België, fransk: Belgique, tysk: Belgien), officielt Kongeriget Belgien (nederlandsk: Koninkrijk België, fransk: Royaume de Belgique, tysk: Königreich Belgien), er en suveræn stat i Vesteuropa.
Ny!!: Big Bang og Belgien · Se mere »
Bell Labs
Bell Labs tidligere forskningshovedkvarter Nokia Bell Labs (tidligere Bell Labs eller Bell Telephone Laboratories) har været en af verdens væsentligste forsknings- og udviklingsinstitutioner inden for telekommunikation, elektronik og datalogi.
Ny!!: Big Bang og Bell Labs · Se mere »
Big Bang
Ifølge Big Bang-teorien dannedes universet fra en tilstand med ekstrem tæthed og temperatur (nederst). Siden da har rummet selv udvidet sig med tidens gang og fører galakserne med sig. I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet udvidede sig fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,82 milliarder år siden.
Ny!!: Big Bang og Big Bang · Se mere »
Big Bang (gruppe)
Big Bang (빅뱅, stiliseret BIGBANG) er en sydkoreansk boyband dannet af YG Entertainment.
Ny!!: Big Bang og Big Bang (gruppe) · Se mere »
Big Bang-nukleosyntese
Big Bang-nukleosyntese (BBN) (eller ur-nukleosyntese) er den produktion af atomkerner, som fandt sted i en tidlig fase af universets udvikling, kort efter Big Bang.
Ny!!: Big Bang og Big Bang-nukleosyntese · Se mere »
Big Crunch
Dette viser hvordan universet måske vil falde sammen, og ende i et Big Crunch (bunden). Betegnelsen Big Crunch bruges om én af flere mulige "afslutninger" af det univers vi lever i og kan observere: Efter det såkaldte Big Bang blev alt stof i universet slynget ud i alle retninger, og i dag kan man påvise at fjerne galakser og andre objekter stadigvæk spredes og bevæger sig længere væk fra hinanden (og fra os).
Ny!!: Big Bang og Big Crunch · Se mere »
Big Rip
Big Rip er en teori om, hvad der vil ske med universet på lang sigt.
Ny!!: Big Bang og Big Rip · Se mere »
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Ny!!: Big Bang og Brint · Se mere »
CERN
''Large Hadron Collider'' ved CERN Statue af Shiva afbilledet som Nataraja i tandava-dans, der symboliserer den vedvarende skabelse og destruktion af universet. Skænket af det indiske Department of Atomic Energy. Den Europæiske Organisation for Højenergifysik (CERN; European Organization for Nuclear Research) er en europæisk atomforskningsorganisation, som driver verdens største forsøgsanlæg for partikelfysik.
Ny!!: Big Bang og CERN · Se mere »
Cobe
Cobe er et dansk arkitektfirma, som ledes og ejes af Dan Stubbergaard og beskæftiger i omegnen af 150 arkitekter, bygningskonstruktører, landskabsarkitekter og byplanlæggere.
Ny!!: Big Bang og Cobe · Se mere »
Comptonspredning
Grafisk illustration af Comptonspredning Comptonspredning er en proces hvor γ-fotonen rammer en fri eller løstbundet elektron.
Ny!!: Big Bang og Comptonspredning · Se mere »
CP-symmetri
CP-symmetri (Charge Parity symmetri) er en kombineret ladnings- og spejlingssymmetri der postulerer, at fysikkens love bør være de samme, hvis en partikel blev byttet ud med sin antipartikel (C-symmetri eller ladningssymmetri), og alle rumkoordinater blev spejlet (P-symmetri eller spejlingssymmetri).
Ny!!: Big Bang og CP-symmetri · Se mere »
Den Europæiske Rumorganisation
ESA' logo ESA er en forkortelse for European Space Agency (Den Europæiske Rumorganisation), og er en sammenslutning af europæiske lande indenfor rumfart og rumforskning.
Ny!!: Big Bang og Den Europæiske Rumorganisation · Se mere »
Den kosmologiske konstant
Den kosmologiske konstant indførte Albert Einstein i hans Almene relativitetsteori, fordi datidens opfattelse af universet var, at det var statisk frem for dynamisk.
Ny!!: Big Bang og Den kosmologiske konstant · Se mere »
Deuterium
Deuterium er en stabil isotop af brint (hydrogen).
Ny!!: Big Bang og Deuterium · Se mere »
Dopplereffekt
Diagram over dopplereffekten Dopplereffekt er betegnelsen for det fænomen, at frekvensen af bølgefænomener (f.eks. lyd eller lys) varierer afhængigt af kildens og modtagerens hastigheder i forhold til det medie, bølgerne bevæger sig i. I trafikken synes den ellers ensartede lyd fra biler og andre motorkøretøjer og fra udrykningskøretøjers sirener, at ændre tonehøjde, når de passerer forbi.
Ny!!: Big Bang og Dopplereffekt · Se mere »
Edwin Hubble
Edwin Powell Hubble (født 20. november 1889, død 28. september 1953) var en amerikansk astronom.
Ny!!: Big Bang og Edwin Hubble · Se mere »
Eksponentiel udvikling
En eksponentiel udvikling er en matematisk model, som kan bruges til at beskrive forskellige sammenhænge; typisk hvordan bestemte ting forandrer sig med tiden: Specielt for eksponentielle udviklinger gælder, at målt hen over lige store tidsintervaller stiger eller falder den (tids-)afhængige variabel med lige store forholdstal.
Ny!!: Big Bang og Eksponentiel udvikling · Se mere »
Ekstrapolation
Eksempel på anvendelse af ekstrapolation; angivelse af en meningsfuld værdi af den blå boks x.
Ny!!: Big Bang og Ekstrapolation · Se mere »
Elektromagnetisk stråling
Det elektromagnetiske spektrum Elektromagnetisk stråling (forkortet EMS) kan beskrives som en kombination af oscillerende elektriske og magnetiske felter som, vinkelret på hinanden, udbreder sig gennem rummet med lysets hastighed (lys er et bestemt frekvensområde af elektromagnetisk stråling) og som formidler energi fra et sted til et andet.
Ny!!: Big Bang og Elektromagnetisk stråling · Se mere »
Elementarpartikel
En elementarpartikel er en partikel, der i teorien ikke kan deles i mindre bestanddele.
Ny!!: Big Bang og Elementarpartikel · Se mere »
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Ny!!: Big Bang og Energi · Se mere »
Entropi
Spontan forøgelse af uorden - En irreversibel proces, hvis ikke der tilføres energi. Entropi er et udtryk for den samlede uorden eller tilfældighed i et system.
Ny!!: Big Bang og Entropi · Se mere »
Fart
Fart er et udtryk for, hvor lang distance et objekt i bevægelse tilbagelægger pr.
Ny!!: Big Bang og Fart · Se mere »
Fase (stof)
I fysikvidenskaberne er en fase eller stoffase tilstanden af det makroskopiske fysiske system, som har nogenlunde ens kemisk sammensætning og fysiske egenskaber (f.eks. massefylde, krystalstruktur, brydningsindeks...). De mest kendte faseeksempler (tidligere tilstandsformer) er.
Ny!!: Big Bang og Fase (stof) · Se mere »
Fred Hoyle
Mindeplade for Sir Fred Hoyle Sir Fred Hoyle (24. juni 1915 – 20. august 2001) var engelsk astronom og tilhænger af teorien om, at universet stadig udvider sig samtidig med, at der dannes nyt stof i samme forhold, den såkaldte Steady State-teori.
Ny!!: Big Bang og Fred Hoyle · Se mere »
Friedmann-Lemaître modellen
I 1920'erne udviklede den russiske matematiker Alexander Alexandrovich Friedman og den belgiske astronom og professor i fysik (han var desuden også romersk-katolsk præst) Georges Lemaître, uafhængigt af hinanden, Friedmann-Lemaîtremodellen, der er teorier som man godt kan kalde forløbere for Big-Bangmodellen.
Ny!!: Big Bang og Friedmann-Lemaître modellen · Se mere »
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Ny!!: Big Bang og Fysik · Se mere »
Fysiker
Albert Einstein anses for at være én af de største fysikere, der har levet En fysiker beskæftiger sig med fysik i såvel videnskab som uddannelse og anvendelse.
Ny!!: Big Bang og Fysiker · Se mere »
Galakse
En galakse fotograferet af Hubble-rumteleskopet. En galakse, (af græsk:γαλαξίας som betyder mælkeagtig), er et komplekst system af stjerner, mørkt stof og interstellart stof, bundet sammen af tyngdekraften.
Ny!!: Big Bang og Galakse · Se mere »
Galaksehob
Galaksehoben Abell 2744 En galaksehob er en samling af galakser, der er bundet til hinanden af tyngdekraften, således at de roterer om et fælles lokalt tyngdepunkt.
Ny!!: Big Bang og Galaksehob · Se mere »
Galakserotation
Illustration af spiralgalaksen Mælkevejen der roterer om et sort hul i centrum. Vores stjerne Solen/Solsystemet ligger i spiralarmen Orion Arm/Orion Spur. Solens kredsløb varer 250 millioner år, de stjerner der ligger tættest på centrum har et hurtigere kredsløb, solen ligger i den ydre del af galakesen. IR billede af Spiralgalaksen Mælkevejen. Galakserotation beskriver en spiralgalakses rotation.
Ny!!: Big Bang og Galakserotation · Se mere »
Genève
Geneve (Genève; Genf) er den næststørste by i Schweiz efter Zürich.
Ny!!: Big Bang og Genève · Se mere »
Generel relativitetsteori
Illustration af en større masses rumtidskrumning. Den generelle relativitetsteori, (også kaldet den almene relativitetsteori) er den geometriske teori om gravitation, som Albert Einstein publicerede i 1915.
Ny!!: Big Bang og Generel relativitetsteori · Se mere »
George Gamow
George Anthony Gamow (født 4. marts 1904 i Ukraine, død 19. august 1968 i Boulder, Colorado), og født Georgij Antonovitj Gamov (Георгий Антонович Гамов), var en fremtrædende fysiker og kosmolog i det 20.
Ny!!: Big Bang og George Gamow · Se mere »
Georges Lemaître
Monsignor Georges Henri Joseph Édouard Lemaître (født 17. juli 1894, død 20. juni 1966) var en belgisk astronom og professor i fysik.
Ny!!: Big Bang og Georges Lemaître · Se mere »
Grafisk tidslinje for Big Bang
Denne tidslinje for Big Bang viser rækkefølgen af begivenheder ifølge teorien om Big Bang fra tidens begyndelse til slutningen af den mørke urtid, dvs.
Ny!!: Big Bang og Grafisk tidslinje for Big Bang · Se mere »
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Ny!!: Big Bang og Gravitation · Se mere »
Gravitationel singularitet
En gravitationel singularitet eller tyngderelateret singularitet er et punkt eller en linje i rumtiden hvor krumningen går mod uendelig (fortegnet er irrelevant – se nedenfor).
Ny!!: Big Bang og Gravitationel singularitet · Se mere »
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Ny!!: Big Bang og Grundstof · Se mere »
Hadron
En hadron er en partikel der er opbygget af kvarker (evt. antikvarker) der holdes sammen af gluoner.
Ny!!: Big Bang og Hadron · Se mere »
Heisenbergs ubestemthedsrelation
Heisenbergs ubestemthedsrelationer eller usikkerhedsrelationer siger, at visse par af fysiske størrelser ikke kan bestemmes med vilkårlig nøjagtighed.
Ny!!: Big Bang og Heisenbergs ubestemthedsrelation · Se mere »
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Ny!!: Big Bang og Helium · Se mere »
Homogenitet
Homogenitet er en ensartethed af bestanddele indenfor et afgrænset område, system eller gruppe.
Ny!!: Big Bang og Homogenitet · Se mere »
Hubble-rumteleskopet
Hubble-teleskopet Hubble-rumteleskopet er en ubemandet, amerikansk astronomisatellit.
Ny!!: Big Bang og Hubble-rumteleskopet · Se mere »
Hubbles lov
Hubbles lov (Hubble–Lemaître lov siden 29-10-2018) er en lovmæssighed i den fysiske kosmologi, som udtrykker, at rødforskydningen af lyset fra fjerne galakser er proportional med disses afstand fra jorden.
Ny!!: Big Bang og Hubbles lov · Se mere »
Hvilemasse
Hvilemasse er den masse, m_0, et legeme har, når det er i ro.
Ny!!: Big Bang og Hvilemasse · Se mere »
Ingeniøren
Ingeniøren, også kaldet Nyhedsmagasinet Ingeniøren, er et dansk ingeniør fagblad med fokus på udviklingen indenfor teknologi og naturvidenskab sat i en samfundsmæssig sammenhæng.
Ny!!: Big Bang og Ingeniøren · Se mere »
Isotropi
Isotropi er i fysikken et udtryk for at der i et system ikke findes nogen foretrukken retning (invarians under rotationer).
Ny!!: Big Bang og Isotropi · Se mere »
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Ny!!: Big Bang og Jorden · Se mere »
Kelvin
SI-enheden for temperatur er kelvin (symbol K).
Ny!!: Big Bang og Kelvin · Se mere »
Kikkert
Astronomiske observationer i Tien Shan-bjergene i 1912 En kikkert eller et teleskop er et instrument til at se genstande på stor afstand.
Ny!!: Big Bang og Kikkert · Se mere »
Kombination
Kombination har flere betydninger.
Ny!!: Big Bang og Kombination · Se mere »
Konform
At være konform betyder i bred forstand "at gøre det som mængden gør", dvs.
Ny!!: Big Bang og Konform · Se mere »
Korrelation
Korrelation (eller "ko-relation", "sam-relation") er i statistik et mål for sammenhængsgraden mellem et sæt af to variable/målinger.
Ny!!: Big Bang og Korrelation · Se mere »
Kosmisk baggrundsstråling
teoretiske kurve for et sort legeme, at denne dækker både dem og deres standardafvigelser. Den kosmiske baggrundsstråling (engelsk: cosmic microwave background, fork. CMB) er en baggrundsstråling af mikrobølger fra verdensrummet.
Ny!!: Big Bang og Kosmisk baggrundsstråling · Se mere »
Kosmologi (astronomi)
Kosmologi er et felt inden for astronomi, der beskæftiger sig med universets storskalastruktur, og hvordan universet har udviklet sig gennem tiden og hvordan det vil udvikles.
Ny!!: Big Bang og Kosmologi (astronomi) · Se mere »
Kosmologiske princip
Det kosmologiske princip vedrører universets opbygning og udsiger, at dette på store skalaer (af en størrelse på mindst 200 millioner parsec) er homogent og isotropt.
Ny!!: Big Bang og Kosmologiske princip · Se mere »
Kosmos
Antikkens og middelalderens kosmos som afbildet i Peter Apians ''Cosmographia'' (Antwerp, 1539). I bred forstand er kosmos et ordnet eller harmonisk system.
Ny!!: Big Bang og Kosmos · Se mere »
Kraft
En kraft er en fysisk beskrivelse af en påvirkning som får et legeme til at accelerere.
Ny!!: Big Bang og Kraft · Se mere »
Kuglehob
En kuglehob er en samling af stjerner/stjernehobe der kan indeholde flere millioner stjerner.
Ny!!: Big Bang og Kuglehob · Se mere »
Kvantemekanik
3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau.
Ny!!: Big Bang og Kvantemekanik · Se mere »
Kvark (fysik)
Kvarker (ental: kvark, engelsk: quark) er elementarpartikler tilhørende gruppen af fermioner.
Ny!!: Big Bang og Kvark (fysik) · Se mere »
Ligning
En matematisk ligning er et åbent udsagn, som fastslår at to udtryk (ofte kaldet hhv. venstre og højre side af ligningen) er lige store, skrevet op på formen: (det ene udtryk).
Ny!!: Big Bang og Ligning · Se mere »
Lithium
Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.
Ny!!: Big Bang og Lithium · Se mere »
Lov (naturvidenskab)
En regel eller et princip, som beskriver et mønster i naturen, er en naturvidenskabelig lov.
Ny!!: Big Bang og Lov (naturvidenskab) · Se mere »
Lysets hastighed
Lysets færd fra Jorden til Månen i realtid Lysets hastighed eller lysets fart er den fart, hvormed elektromagnetiske svingninger udbreder sig i et medium.
Ny!!: Big Bang og Lysets hastighed · Se mere »
Magnetisk monopol
En magnetisk monopol er en hypotetisk partikel eller et legeme der besidder en "magnetisk ladning" forskellig fra 0 — populært sagt; en magnet der har enten en nord- eller en sydpol, men ikke begge dele.
Ny!!: Big Bang og Magnetisk monopol · Se mere »
Massefylde
Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI). Stjernen er kun 200 lysår fra jorden. Neutronstjerner anses for at have massefylder på mellem 8×1013 og 2×1015 g/cm3. Massefylde er forholdet mellem et stofs masse og dets rumfang.
Ny!!: Big Bang og Massefylde · Se mere »
Mælkevejen
Ingen beskrivelse.
Ny!!: Big Bang og Mælkevejen · Se mere »
Mørk energi
I de mest accepterede teorier om Universet, opererer man med det indtil videre hypotetiske begreb mørk energi.
Ny!!: Big Bang og Mørk energi · Se mere »
Meter
Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.
Ny!!: Big Bang og Meter · Se mere »
Mikrobølge
Mikrobølger er elektromagnetiske bølger med bølgelængde fra omkring 1 mm (300 GHz) til 1 m (300 MHz).
Ny!!: Big Bang og Mikrobølge · Se mere »
Model (matematik)
En matematisk model er en overførsel af nogle virkelige forhold til en beskrivelse, som kan analyseres med matematik.
Ny!!: Big Bang og Model (matematik) · Se mere »
NASA
Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.
Ny!!: Big Bang og NASA · Se mere »
Neutron
Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.
Ny!!: Big Bang og Neutron · Se mere »
Nobelprisen
Alfred Nobel (1833-1896), Nobelprisens stifter Nobelprisen er en international hæderspris, der uddeles årligt indenfor seks områder som anerkendelse for en væsentlig videnskabelig eller kulturel indsats. Prisen er opkaldt efter dynamittens svenske opfinder Alfred Nobel, der indstiftede de fem oprindelige Nobelpriser (i fysik, kemi, medicin, litteratur samt fredsprisen) i sit testamente. Beløbene til de oprindelige fem priser tages af Nobelstiftelsens midler. I 1968 indstiftede Sveriges Riksbank en pris i økonomisk videnskab til Alfred Nobels minde, der normalt opfattes som en Nobelpris på linje med de oprindelige fem. Den administreres også af Nobelstiftelsen og behandles og uddeles efter samme principper som de øvrige Nobelpriser. Nobelstiftelsens bestyrelse har siden besluttet, at den ikke vil tillade flere nye priser. Siden 1901 er priserne blevet uddelt årligt på Nobels dødsdag, den 10. december. Priserne er bredt anerkendt som den mest prestigefyldte æresbevisning indenfor områderne litteratur, medicin, fred, fysik, kemi og økonomi.
Ny!!: Big Bang og Nobelprisen · Se mere »
Normalfordeling
Forskellige normalfordelinger Normalfordelingen er en af de vigtigste sandsynlighedsfordelinger og benævnes også Gaussfordelingen.
Ny!!: Big Bang og Normalfordeling · Se mere »
Nukleosyntese
Nukleosyntese er den proces, der skaber nye atomkerner (atomer) af eksisterende atomkerner og subatomare partikler.
Ny!!: Big Bang og Nukleosyntese · Se mere »
Observation
En mand observerer En observation er en iagttagelse som bruges i blandt andet videnskabelig metode.
Ny!!: Big Bang og Observation · Se mere »
Oscillerende univers
Det oscillerende univers er en kosmologisk model, i hvilken universet gennemgår en række oscillationer, som hver gang begynder med et big bang og slutter med et big crunch.
Ny!!: Big Bang og Oscillerende univers · Se mere »
Paradigme
Ordet paradigme kommer fra græsk (παράδειγμα parádeigma, som er sammensat af para.
Ny!!: Big Bang og Paradigme · Se mere »
Parsec
Parsec er en enhed for afstande inden for astronomi.
Ny!!: Big Bang og Parsec · Se mere »
Partikelhorisont
I den fysiske kosmologi betegner partikelhorisonten den maksimale afstand, som elementarpartikler i løbet af universets alder kan have tilbagelagt for at nå frem til en betragter.
Ny!!: Big Bang og Partikelhorisont · Se mere »
Planck-rumteleskopet
Model af rumteleskopet Planck i korrekt størrelse. Planck-rumteleskopet er et videnskabeligt satellit-teleskop til kosmologisk udforskning, opsendt af Den Europæiske Rumorganisation (ESA) med løfteraketten Ariane 5 fra den europæiske rumstation Kourou i Fransk Guyana den 14. maj 2009.
Ny!!: Big Bang og Planck-rumteleskopet · Se mere »
Plasma
Gasudladningsrør, muligvis med magnetfelt mellem de to buede pinde ved midten. Dette kan være grunden til de lokaliserede lys i midten. Plasmalampe Teslaspoleudladning i almindelig luft. Plasma i universet. ''Cygnus Loop'' (i stjernebilledet Svanen). (NASA) Plasma (også kaldet ioniseret gas) betegner inden for fysik og kemi en energirig tilstand for et stof på gasform, hvor en eller flere af dets elektroner i yderste skal er blevet adskilt fra atomet.
Ny!!: Big Bang og Plasma · Se mere »
Proportionalitet
Her er ''y'' ligefrem proportional med ''x''. Indenfor matematik er to størrelser proportionale, hvis den ene størrelse er en konstant multipel af den anden.
Ny!!: Big Bang og Proportionalitet · Se mere »
Proton
Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.
Ny!!: Big Bang og Proton · Se mere »
Rødforskydning
optiske spektrum af en superhob af en fjern galakse (højre), som sammenlignet med absorption linjer i det optiske spektrum af Solen (Venstre). Pile indikerer rødforskydningen. Bølgelængde forøges op mod den røde og ud (frekvensen falder). I fysikken (især astrofysikken), opstår fænomenet rødforskydning når lys, der ses kommende fra et objekt, er proportionalt forøget i bølgelængden, eller forskudt til den røde ende af spektret.
Ny!!: Big Bang og Rødforskydning · Se mere »
Røntgenstråling
Røntgenbillede af hånden af den schweiziske anatom Albert von Kölliker (1817-1905), januar 1896.http://www.wuerzburgerleben.de/2013/11/08/8-november-1895-roentgen-entdeckt-unsichtbare-strahlen-in-wuerzburg/ ''Röntgen opdager usynlige stråler i Würzburg'' (tysk) Røntgenstråling er en form for elektromagnetisk stråling med en bølgelængde fra omkring 5 pikometer til 10 nanometer (svarende til frekvenser mellem 30 petahertz og 60 exahertz).
Ny!!: Big Bang og Røntgenstråling · Se mere »
Robert Woodrow Wilson
Robert Woodrow Wilson (født 10. januar 1936) er en amerikansk astronom, der sammen med Arno Allan Penzias, opdagede kosmisk baggrundsstråling i 1964.
Ny!!: Big Bang og Robert Woodrow Wilson · Se mere »
Romerskkatolske kirke
Den romersk-katolske kirke (også kaldt Den katolske kirke) er den største af de kristne trossamfund - og verdens største trossamfund - med 1,4 milliarder døbte katolikker (pr. 2019).
Ny!!: Big Bang og Romerskkatolske kirke · Se mere »
Rumtid
Todimensionel analogi af rumtid. I fysikken er rumtid defineret som en matematisk model, som kombinerer vores tredimensionale syn på universet med tid.
Ny!!: Big Bang og Rumtid · Se mere »
Satellit
Udtrykket satellit bruges i bredeste forstand om alt, der kredser om en egentlig planet; både naturlige måner og menneskeskabte rumfartøjer.
Ny!!: Big Bang og Satellit · Se mere »
Sekund
ur. Sekund er en måleenhed for tid med symbolet s, og er en af de syv grundlæggende SI-enheder.
Ny!!: Big Bang og Sekund · Se mere »
Skalar
Skalar kan henvise til.
Ny!!: Big Bang og Skalar · Se mere »
Sort hul
2041-8213. Figure 3. En kunstners opfattelse af et sort hul, men formodentlig uden gravitationslinsevirkning af stjernerne i baggrunden. Et simuleret billede af et sort hul, set på en afstand af 600 km med Mælkevejen i baggrunden. Et sort hul er en samling af masse så tæt, at selve rumtiden kolapser, dette danner et tyngdefelt så masivt, at end ikke elektromagnetiske bølger (f.eks. radiobølger og lys) kan undslippe.
Ny!!: Big Bang og Sort hul · Se mere »
Sortlegeme
Teoretiske kurver for sortlegemestråling. Et sortlegeme er et idealiseret objekt (legeme) med en perfekt termisk udstråling.
Ny!!: Big Bang og Sortlegeme · Se mere »
Spektroskopi
Spektroskopi eller spektrometri er måling og studie af frekvensspektra.
Ny!!: Big Bang og Spektroskopi · Se mere »
Steady State-teorien
Steady State-teorien (der også er kendt som teorien om fortsat skabelse) er en kosmologisk model, som blev udviklet i 1948 af Fred Hoyle, Thomas Gold, Hermann Bondi og andre som et alternativ til teorien om Big Bang (der nu anses for at være den kosmologiske standardmodel).
Ny!!: Big Bang og Steady State-teorien · Se mere »
Stephen Hawking
Stephen William Hawking (født 8. januar 1942 i Oxford, England, død 14. marts 2018, Cambridge) var en af verdens førende teoretiske fysikere.
Ny!!: Big Bang og Stephen Hawking · Se mere »
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Ny!!: Big Bang og Stjerne · Se mere »
Stjernenukleosyntese
Tværsnit af en rød kæmpestjerne, som viser nukleosyntese og dannede grundstoffer.Stjernenukleosyntese er en fællesbetegnelse for de nukleare reaktioner, som finder sted i stjerner, og som opbygger de tungere grundstoffers atomkerner.
Ny!!: Big Bang og Stjernenukleosyntese · Se mere »
Stjerner fra fødsel til genfødsel
Livssyklus for en sollignende stjerne Stjerneudvikling er en proces hvor en stjerne gennemgår en sekvens af radikale ændringer i løbet af sin levetid.
Ny!!: Big Bang og Stjerner fra fødsel til genfødsel · Se mere »
Stjernevind
En stjernevind er som navnet antyder en blæst af partikler, fra en stjerne.
Ny!!: Big Bang og Stjernevind · Se mere »
Stof (fysik)
Stof er alt, der vekselvirker med observerbare fænomener.
Ny!!: Big Bang og Stof (fysik) · Se mere »
Superhob
tomrum tættest på Jorden. Superhob er en stor gruppe af mindre galaksehobe eller galaksegrupper, der er blandt de størst kendte strukturer i kosmos.
Ny!!: Big Bang og Superhob · Se mere »
Supernova
Resterne af Tycho Brahes stella nova, SN 1572 synligt lys og røntgenstråling. http://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_219.html nasa.gov Faserne i en supernova. (tryk billedet for større billede) En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer, når den har brugt sin beholdning af fusionerbare grundstoffer.
Ny!!: Big Bang og Supernova · Se mere »
Symmetri-brud
Symmetri-brud i fysikken betyder, at noget, der har symmetri, alligevel spontant ændres til en usymmetrisk tilstand.
Ny!!: Big Bang og Symmetri-brud · Se mere »
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
Ny!!: Big Bang og Temperatur · Se mere »
Teori
En teori er en forklaring på et fænomen eller et område af virkeligheden.
Ny!!: Big Bang og Teori · Se mere »
Termodynamik
Termodynamik (termo.
Ny!!: Big Bang og Termodynamik · Se mere »
Universet
En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.
Ny!!: Big Bang og Universet · Se mere »
Variabel (matematik)
Indenfor matematik er en variabel en symbolsk repræsentation der denoterer en mængde eller et udtryk.
Ny!!: Big Bang og Variabel (matematik) · Se mere »
Varmedøden
Varmedøden er en mulig endelig skæbne for universet.
Ny!!: Big Bang og Varmedøden · Se mere »
Videnskab
Videnskab fremskaffer viden Videnskab dækker over den systematiske metode, der bruges i fremskaffelsen, systematiseringen og udbredelse af viden, samt den viden, som er fremskaffet ved hjælp af en videnskabelig metode.
Ny!!: Big Bang og Videnskab · Se mere »
Viskositet
Simulering af to forskellige væsker med forskellige viskositet; eksempelvis vand og honning Viskositet er en væskes, gas' eller plasmas træghed eller dens indre friktion.
Ny!!: Big Bang og Viskositet · Se mere »
1.000.000.000
1.000.000.000 (milliard) er.
Ny!!: Big Bang og 1.000.000.000 · Se mere »
1949
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1949 (tal).
Ny!!: Big Bang og 1949 · Se mere »
1964
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1964 (tal).
Ny!!: Big Bang og 1964 · Se mere »
1965
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1965 (tal).
Ny!!: Big Bang og 1965 · Se mere »
28. marts
28.
Ny!!: Big Bang og 28. marts · Se mere »
Omdirigeringer her:
Big Bang "hvad var der før", Big bang, Big-Bang, Bigbang, Universets alder.
