Hurtigere adgang end browser!
124 relationer: Actin, Adenin, Adenosintrifosfat, Albumin, Aldehyd, Aldose, Alifatisk forbindelse, Amin, Aminosyre, Ammoniak, Amylase, Antistof (biologi), Aromatisk forbindelse, ATP-syntase, Ætanol, Bakterier, Base (kemi), Benfisk, Blodplasma, Brint, Carbon, Carboxylsyre, Celle (biologi), Cellekerne, Cellemembran, Cellevæg, Cellulose, Citronsyrecyklus, Cytosin, DNA, Eduard Buchner, Elektronmikroskop, ELISA, Endokrine system, Enzym, Essentiel aminosyre, Ether (kemi), Eukaryoter, Fedtsyre, Forgæring, Fosfat, Fosfolipid, Friedrich Wöhler, Frugt, Fruktose, Galaktose, Gærsvamp, Genetik, Genetisk kode, Glukoneogenese, ..., Glukose, Glutaminsyre, Glykobiologi, Glykogen, Glykolyse, Glykoprotein, Glykosidbinding, Guanin, Hæmoglobin, Hierarki, Hydrolyse, Hydroxylgruppe, Ilt, Katalysator (kemi), Kemi, Kemisk polaritet, Keton, Kolesterol, Kondensering, Kromatografi, Krybdyr, Kuldioxid, Kulhydrat, Laktase, Laktose, Laktoseintolerans, Landbrug, Lægevidenskab, Lipid, Makromolekyle, Mælkesyre, Molekylærbiologi, Molekyle, Monomer, Neurotransmitter, Nikotinamidadenindinukleotid, Nukleotid, Organisk kemi, Organisme, Pattedyr, Pentose, Peptid, Peptidbinding, Planter, Plasmaproteiner, Polymer, Polypeptid, Protein, Proteinbiosyntese, Purin, Pyrimidin, Pyruvat, Receptor, Redoxreaktion, Reduktion (kemi), Ribose, RNA, Signaltransduktion, Stereokemi, Steroid, Stofskifte, Substrat (enzym), Sukker, Sukrose, Thymin, Tyndtarm, Uracil, Urinstof, Urinsyre, Valin, Vand, Virus, Voks, 1833. Expand indeks (74 mere) »
Actin
Actin filament Actin er et strukturelt, globulært protein på 42-47 kDa der findes i de fleste eukaryote celler.
Ny!!: Biokemi og Actin · Se mere »
Adenin
Adenins kemiske struktur Adenin (C5H5N5) er en purin nukleobase, der findes i både DNA og RNA.
Ny!!: Biokemi og Adenin · Se mere »
Adenosintrifosfat
Den kemiske struktur af adenosintrifosfat Adenosintrifosfat (ATP) er en organisk kemisk forbindelse, der fungerer som biologisk energi- og effektormolekyle og indgår i mange vigtige cellulære processer.
Ny!!: Biokemi og Adenosintrifosfat · Se mere »
Albumin
Albumin er det vigtigste frie protein i blodet.
Ny!!: Biokemi og Albumin · Se mere »
Aldehyd
Et aldehyd er både betegnelsen for den organiske funktionelle gruppe bestående af en carbonylgruppe, som er bundet til et H-atom (RCHO) og til en gruppe, der enten kan være endnu et H-atom eller et organisk radikal, og kemiske forbindelser, der indeholder en sådan gruppe.
Ny!!: Biokemi og Aldehyd · Se mere »
Aldose
Aldose er et kulhydrat, der indeholder en aldehydgruppe: -CHO.
Ny!!: Biokemi og Aldose · Se mere »
Alifatisk forbindelse
Alifatisk (af græsk ἄλειφατ- áleifat- "olie, fedt") er betegnelsen for de organisk kemiske forbindelser (kulbrinter), der indeholder kæder af kulstof-atomer.
Ny!!: Biokemi og Alifatisk forbindelse · Se mere »
Amin
Primær amin/Sekundær amin/Tertiær amin Aminer er organiske derivater af ammoniak.
Ny!!: Biokemi og Amin · Se mere »
Aminosyre
Generel struktur af en aminosyre I kemi er en aminosyre ethvert molekyle, som indeholder både en amingruppe og carboxylsyregruppe.
Ny!!: Biokemi og Aminosyre · Se mere »
Ammoniak
Ammoniak er et kemikalie, der har fået navn efter den Ægyptiske gud Amon.
Ny!!: Biokemi og Ammoniak · Se mere »
Amylase
Amylase er en enzymgruppe, der kan nedbryde stivelse, dvs.
Ny!!: Biokemi og Amylase · Se mere »
Antistof (biologi)
Illustration af hvordan '''antistoffer''' og antigener passer sammen. Molekylstrukturen af et molekyle IgG: 1. Fab-delen. 2. Fc-delen. 3. To tunge kæder. 4. To lette kæder. 5. Sæde for antigenbinding (paratop). 6. Hængselregionen Domænestrukturen af et molekyle IgG: to variable domæner og otte konstante domæner Den overordnede molekylstruktur af de fem immunglobulinklasser A shark (left) and a camelid (middle) heavy-chain antibody in comparison to a common antibody (right). Heavy chains are shown in a darker shade, light chains in a lighter shade. VH and VL are the variable domains. Nedbrydning af et molekyle IgG med papain giver to 50-kDa-Fab-Fragmenter og et 50-kDa-Fc-Fragment kvantitativ immunelektroforese (eng). Udført omkring 1975 på Proteinlaboratoriet. Antistoffer eller immunglobuliner er en vigtig del af kroppens immunforsvar mod fremmede organismer, primært bakterier, svampe, virus og parasitter.
Ny!!: Biokemi og Antistof (biologi) · Se mere »
Aromatisk forbindelse
Aromatiske forbindelser er organiske forbindelser som indeholder en benzenring eller en heterocyklisk ring, hvor kulstofatomerne er sp²-hybridiserede.
Ny!!: Biokemi og Aromatisk forbindelse · Se mere »
ATP-syntase
ATP-syntase er den almindelige betegnelse for et enzym, der kan danne ATP ud fra ADP og uorganisk fosfat under forbrug af én eller anden form for energi.
Ny!!: Biokemi og ATP-syntase · Se mere »
Ætanol
Ætanol eller ethanol (sidstnævnte iflg. Kemisk Ordbog), samt ethylalkohol, ætylalkohol eller finsprit, er en organisk forbindelse med den kemiske formel: C2H5OH eller sumformlen CH3CH2OH som forkortes EtOH.
Ny!!: Biokemi og Ætanol · Se mere »
Bakterier
Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.
Ny!!: Biokemi og Bakterier · Se mere »
Base (kemi)
Piller af natriumhydroxid (NaOH), et eksempel på en stærk base. En base er et molekyle eller en ion, der ifølge den danske kemiker Johannes Brønsteds definition kan optage en eller flere hydroner (en proton eller hydrogenion, H+), eller som ifølge den amerikanske kemiker Gilbert Lewis' definition er i stand til at danne en kovalent binding ved at afgive et elektronpar.
Ny!!: Biokemi og Base (kemi) · Se mere »
Benfisk
Benfisk (latin: Osteichthyes) er en klasse af benede fisk, der indeholder to underklasser – Actinopterygii (strålefinnede fisk) og Sarcopterygii (kvastfinnede fisk og lungefisk).
Ny!!: Biokemi og Benfisk · Se mere »
Blodplasma
Blodplasma er den del af fuldblod, der er tilbage, når man har filtreret eller centrifugeret blodcellerne fra.
Ny!!: Biokemi og Blodplasma · Se mere »
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Ny!!: Biokemi og Brint · Se mere »
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Ny!!: Biokemi og Carbon · Se mere »
Carboxylsyre
Generel strukturformel for carboxylsyre Carboxylsyrer er sure organiske forbindelser med én eller flere carboxylsyre-grupper (normalt skrevet -COOH), som indgår i fedtsyre.
Ny!!: Biokemi og Carboxylsyre · Se mere »
Celle (biologi)
Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.
Ny!!: Biokemi og Celle (biologi) · Se mere »
Cellekerne
endoplasmatiske reticulum. (1) Cellemembranen (2) Ribosomer (3) Kerneporer (4) Kromosomerne (5) Kromatintråde (6) Cellekernen (7) Endoplasmatisk reticulum (8) Nukleoplasma Hele strukturen er omgivet af cellens cytoplasma. Skematisk tegning af en typisk dyrecelle og dens organeller: 1. Nukleolus 2. '''Cellekernen''' 3. Ribosomer (små prikker) 4. Vesikel 5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum 6. Golgiapparattet 7. Cytoskelet 8. Glat endoplasmatisk reticulum 9. Mitokondrier 10. Vakuole 11. Cytosol 12. Lysosom 13. Centrioler Cellekernen (eller nukleus) er i cellebiologi et membranbeklædt organel, der findes i eukaryote celler.
Ny!!: Biokemi og Cellekerne · Se mere »
Cellemembran
Skematisk tegning af en cellemembran.1. Glykolipid.2. Polypeptidkæde.3. Oligosakkarid.4. Fosfolipid.5. Membranprotein.6. Transmembran alfa-helix.7. Kolesterol. Cellemembran eller plasmamembran er en biologisk membran, der adskiller det indre af en celle fra omgivelserne.
Ny!!: Biokemi og Cellemembran · Se mere »
Cellevæg
Planteceller adskilt af cellevægge. En cellevæg er en struktur, der ligger uden på cellemembranen i celler hos bakterier, svampe, alger og planter.
Ny!!: Biokemi og Cellevæg · Se mere »
Cellulose
Cellulose er et polysakkarid der består af en meget lang kæde af glukosemolekyler. Cellulose er en polymer af glukose med følgende kemiske formel: (C6H10O5)n.
Ny!!: Biokemi og Cellulose · Se mere »
Citronsyrecyklus
Indenfor biokemien er Citronsyrecyklus eller Krebs' cyklus den centrale energigivende del af den aerobe oxidation.
Ny!!: Biokemi og Citronsyrecyklus · Se mere »
Cytosin
Cytosins kemiske struktur Cytosin (C4H5N3O) er en pyrimidin nukleobase, der findes i både DNA og RNA.
Ny!!: Biokemi og Cytosin · Se mere »
DNA
Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.
Ny!!: Biokemi og DNA · Se mere »
Eduard Buchner
Eduard Buchner (født 20. maj 1860 i München, død 13. august 1917 i München) var en tysk kemiker og modtager af Nobelprisen i kemi i 1907 for sin opdagelse og undersøgelse af cellefri fermentering.
Ny!!: Biokemi og Eduard Buchner · Se mere »
Elektronmikroskop
Elektronmikroskop af transmissions-typen. Et elektronmikroskop er et mikroskop, som i stedet for lys eller anden elektromagnetisk stråling bruger elektroner til at belyse det præparat der skal studeres.
Ny!!: Biokemi og Elektronmikroskop · Se mere »
ELISA
En mikrotiterplade med 96 brønde, der anvendes til ELISA ELISA (forkortelse fra engelsk enzyme-linked immunosorbent assay) er en metode til anvendelse præcis bestemmelse af små koncentrationer af antigener eller antistoffer.
Ny!!: Biokemi og ELISA · Se mere »
Endokrine system
Vigtige hormonkirtler. (Mand til venstre, kvinde til højre.) '''1.''' Koglekirtel '''2.''' Hypofyse '''3.''' Skjoldbruskkirtel '''4.''' Brissel '''5.''' Binyre '''6.''' Bugspytkirtel '''7.''' Æggestok '''8.''' Testikel Det endokrine (eller indresekretoriske) system er et system af kirtler der ved brug af hormoner sender beskeder til andre organer.
Ny!!: Biokemi og Endokrine system · Se mere »
Enzym
date.
Ny!!: Biokemi og Enzym · Se mere »
Essentiel aminosyre
En essentiel aminosyre er en aminosyre, som er nødvendig for normal funktion af organismen, men som ikke kan dannes ved stofskiftet hos pattedyr.
Ny!!: Biokemi og Essentiel aminosyre · Se mere »
Ether (kemi)
Kuglekalot-model af diethylether Simpel strukturformel af dietylether En ether (Kemisk Ordbog) (ældre stavemåde æter) er en organisk kemisk forbindelse der, som minimum, indeholder to kulstofatomer og et iltatom.
Ny!!: Biokemi og Ether (kemi) · Se mere »
Eukaryoter
Fotografi af kæmpecellen ''Xenophyophore'' med en diameter på ca. 20 cm, som var verdens største i 2005 (NOAA).https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html oceanexplorer.noaa.gov: Xenophyophore Citat: "...The image may be one of a large 20-cm wide Xenophyophore. Xenophyophores are single cell animals called Protists. As benthic particulate feeders, xenophyophores normally sift through the sediments on the sea floor...", https://web.archive.org/web/20051020153006/https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html backup Eukaryoter (latin Eukaryota, fra græsk Eukarya, af eu ægte + karyon kerne) er biologiske organismer, hvis cellerne indeholder en eller flere cellekerner – i modsætning til prokaryoter.
Ny!!: Biokemi og Eukaryoter · Se mere »
Fedtsyre
Spacefilling modeller af nogle fedtsyrer Sammenligning af ''trans'' isomeren (øverst) med ''cis''-isomeren af oliesyre Fedtsyrer er organiske syrer der består af lange, uforgrenede kæder af kulstofatomer med en carboxylsyregruppe (-COOH) i den ene ende.
Ny!!: Biokemi og Fedtsyre · Se mere »
Forgæring
Forgæring er en ufuldstændig nedbrydning af et organisk stof.
Ny!!: Biokemi og Forgæring · Se mere »
Fosfat
Brudstykker af råfosfat (med et US-éncentsstykke). Fosfater eller phosphater (Kemisk Ordbog) er salte af forskellige, fosforholdige syrer.
Ny!!: Biokemi og Fosfat · Se mere »
Fosfolipid
cellens indre. Ovenfor cellemembranen er udenfor cellen. Det venstre billede viser et simplificeret fosfolipid molekyle - og det højre billede viser nogle af molekylets indgående grundstoffers placering. Fosfolipider eller phospholipider er særlige fedtstoffer, der indgår i cellemembraner.
Ny!!: Biokemi og Fosfolipid · Se mere »
Friedrich Wöhler
Friedrich Wöhler (født 31. juli 1800 Eschersheim (Frankfurt am Main), død 23. september 1882) var en tysk kemiker, mest kendt for sin syntese af urea (urinstof) i 1828.
Ny!!: Biokemi og Friedrich Wöhler · Se mere »
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Ny!!: Biokemi og Frugt · Se mere »
Fruktose
Strukturformel for cyklisk fruktose. Strukturformel for D-fruktose. Fruktose er et kulhydrat.
Ny!!: Biokemi og Fruktose · Se mere »
Galaktose
Fisher-projektion af galaktose; i vandig opløsning vil stoffet primært være på cyklisk form som en hemiacetal Galaktose er et monosakkarid, mere specifikt en aldohexose, der bl.a. indgår i disakkaridet mælkesukker eller laktose.
Ny!!: Biokemi og Galaktose · Se mere »
Gærsvamp
Gærarten ''Candida albicans'' En pakke gær til bagning Gærsvampe er eukaryote mikroorganismer klassificeret i riget Fungi med omkring 1.500 beskrevne arter.
Ny!!: Biokemi og Gærsvamp · Se mere »
Genetik
Generne sidder på DNA-strengene i kromosomerne. Her er en mands kromosomer isoleret og fotograferet gennem mikroskop. Illustration af de humane kromosomer indeholdende den diploide arvemasse. Illustrationen vise både den kvindelige (XX) og mandlige (XY) version af det 23. kromosompar. Kromosomerne er rettet ind efter deres centromer. Mitochondrie-genomet er ikke medtaget Genetik er studiet af biologisk arv og arvelighedens mekanismer.
Ny!!: Biokemi og Genetik · Se mere »
Genetisk kode
Oversigt over aminosyrerne i den genetiske kode (Cordon-Sonne). Den genetiske kode er en fortegnelse over samtlige en arts DNA- og mRNA-tripletter med angivelse af, hvilke aminosyrer de koder for.
Ny!!: Biokemi og Genetisk kode · Se mere »
Glukoneogenese
Glukoneogenese er nydannelse af glukose i leveren fra.
Ny!!: Biokemi og Glukoneogenese · Se mere »
Glukose
''En Haworth-projektion af glukosens struktur'' Glukose (druesukker eller dextrose) er et simpelt sukkerstof (et monosakkarid), som har den kemiske formel C6H12O6 (en hexose, se nedenfor).
Ny!!: Biokemi og Glukose · Se mere »
Glutaminsyre
Glutaminsyre (forkortet Glu og E) er en af de 20 standardaminosyrer, der indgår i proteiner.
Ny!!: Biokemi og Glutaminsyre · Se mere »
Glykobiologi
glycoproteiner fra virus, der viser fordelingen af kulhydrat. Kulhydrat er blå, protein er grå, fusionsdelen er mørkegrå Den kemiske struktur af kartoflens giftige alkaloid, solanin. Glc.
Ny!!: Biokemi og Glykobiologi · Se mere »
Glykogen
glucogenin, et enzym der er nødvendig for at starte opbygningen af et glykogenmolekyle Glykogen eller glykogén er dyrenes (inkl. menneskenes) modstykke til planternes stivelse.
Ny!!: Biokemi og Glykogen · Se mere »
Glykolyse
Glykolysen er en række af biokemiske reaktioner ved hvilke et mol glukose oxideres til to mol pyruvat.
Ny!!: Biokemi og Glykolyse · Se mere »
Glykoprotein
Glykoproteiner er proteiner, der indeholder kulhydrat i form af kæder af sukkermolekyler bundet til specifikke aminosyreenheder.
Ny!!: Biokemi og Glykoprotein · Se mere »
Glykosidbinding
En glykosidbinding er en kovalent binding, der dannes ved en kondensationsreaktion hvor der indgår mindst et kulhydrat.
Ny!!: Biokemi og Glykosidbinding · Se mere »
Guanin
Guanins kemiske struktur Guanin (C5H5N5O) er en purin nukleobase, der findes i både DNA og RNA.
Ny!!: Biokemi og Guanin · Se mere »
Hæmoglobin
Hæmoglobin (også Hb) er et protein, der findes i de røde blodlegemer hos mennesket og mange dyr.
Ny!!: Biokemi og Hæmoglobin · Se mere »
Hierarki
Russisk matrjosjkadukke med et indbygget hierarki, hvor de enkelte dele er afstemt hinanden. Et hierarki (græsk hieros hellig, arkho regel) er et system til at rangordne og organisere ting (i).
Ny!!: Biokemi og Hierarki · Se mere »
Hydrolyse
Eksempel på hydrolyse Hydrolyse er en proces, hvor et molekyle reagerer med vand og opløses i mindre molekyler.
Ny!!: Biokemi og Hydrolyse · Se mere »
Hydroxylgruppe
alkoholer. ''R'' er det resterende molekyle, til hvilket hydroxygruppen er forbundet Hydrogenbindinger mellem alkoholgrupper En hydroxygruppe er en organisk funktionel gruppe som findes i alkoholer; andre stofklasser kan også indeholde hydroxygrupper, hvis de indeholder andre funktionelle grupper med højere prioritet for navngivning end hydroxygruppen.
Ny!!: Biokemi og Hydroxylgruppe · Se mere »
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Ny!!: Biokemi og Ilt · Se mere »
Katalysator (kemi)
Et eksempel på effekten af en katalysator. Til venstre en sukkerknald, der ikke kan brænde, men i stedet karamelliseres ved varmepåvirkning. Til højre er tilsat aske, hvorved sukkeret antændes og brænder. En katalysator er en substans, der øger hastigheden af en kemisk reaktion uden selv at blive omdannet eller forbrugt ved reaktionen.
Ny!!: Biokemi og Katalysator (kemi) · Se mere »
Kemi
Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.
Ny!!: Biokemi og Kemi · Se mere »
Kemisk polaritet
O). Elektronerne fra vands hydrogenatom er stærkt tiltrukket af oxygenatomet og er tættere på oxygens atomkerne end til hydrogenkernen. Derfor har vand en relativt stærk ladningsforskydelse – den er stærkt polariseret – med en negativ midte (rødlig) og er dermed positivt ladet ved enderne (blålig). I kemi refererer polaritet til en ladningsforskydelse inden for et molekyle, hvormed én eller flere dele af molekylet bliver en anelse negativt og resten positivt.
Ny!!: Biokemi og Kemisk polaritet · Se mere »
Keton
Keton En keton er et molekyle, der indeholder en carbonylgruppe, C.
Ny!!: Biokemi og Keton · Se mere »
Kolesterol
| Section8.
Ny!!: Biokemi og Kolesterol · Se mere »
Kondensering
Kondensering på kold flaske. Kondensering også kaldet fortætning er en faseændring (termodynamisk proces), hvor stof på gasform omdannes til stof på væskeform, under frigivelse af termisk energi.
Ny!!: Biokemi og Kondensering · Se mere »
Kromatografi
Eksempel på udført Kromatografi Kromatografi er en kemisk teknik der anvendes til at adskille stoffer i en prøve.
Ny!!: Biokemi og Kromatografi · Se mere »
Krybdyr
Krybdyr (Reptilia) eller reptiler er en parafyletisk klasse af hvirveldyr.
Ny!!: Biokemi og Krybdyr · Se mere »
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger. Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.
Ny!!: Biokemi og Kuldioxid · Se mere »
Kulhydrat
Kulhydrater eller sakkarider (latin: saccharider) er en stor gruppe af organiske stoffer populært kaldet sukker eller sukkerstoffer.
Ny!!: Biokemi og Kulhydrat · Se mere »
Laktase
Laktase er et enzym, som via hydrolyse spalter disakkaridet laktose (mælkesukker) til glukose og galaktose.
Ny!!: Biokemi og Laktase · Se mere »
Laktose
Laktose (fra latin lactis, "mælk" + -ose, et suffiks for sukkerarter) eller mælkesukker er en naturlig bestanddel af mælk.
Ny!!: Biokemi og Laktose · Se mere »
Laktoseintolerans
Laktoseintolerans eller laktoseintolerance er en mindsket egenskab til at fordøje laktose, som er det dominerende sukker i mælk.
Ny!!: Biokemi og Laktoseintolerans · Se mere »
Landbrug
Høst i DanmarkLandbrug er en menneskelig aktivitet, hvor fødevarer og andre råvarer frembringes ved dyrkning af kulturplanter og avl på visse dyr.
Ny!!: Biokemi og Landbrug · Se mere »
Lægevidenskab
Nina Aldin Thune Lægevidenskab er den gren af videnskaben der omfatter diagnose, behandling og forebyggelse af sygdom.
Ny!!: Biokemi og Lægevidenskab · Se mere »
Lipid
Stryer ''et al.'', p. 330. Lipider er en gruppe af naturligt forekommende molekyler, der omfatter fedtstoffer, voks, steroler, fedtopløselige vitaminer (såsom vitamin A, D, E og K), monoglycerider, diglycerider, triglycerider, fosfolipider og andre.
Ny!!: Biokemi og Lipid · Se mere »
Makromolekyle
En polypeptid-makromolekyles struktur En makromolekyle er en meget stor molekyle, såsom protein, ofte skabt ved polymerisering af mindre underenheder (monomerer).
Ny!!: Biokemi og Makromolekyle · Se mere »
Mælkesyre
Billede:D-Milchsäure.svg|D-Mælkesyre Billede:L-Milchsäure.svg|L-Mælkesyre Mælkesyre er en hydroxy-carboxylsyre med det kemiske navn 2-hydroxypropansyre.
Ny!!: Biokemi og Mælkesyre · Se mere »
Molekylærbiologi
Et DNA-molekyle Molekylærbiologi er læren om den molekylære biologi, altså livets molekyler, biologiens allermindste byggesten.
Ny!!: Biokemi og Molekylærbiologi · Se mere »
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.
Ny!!: Biokemi og Molekyle · Se mere »
Monomer
En monomer eller monomér (fra græsk mono "en" og meros "del") er et relativt lille molekyle, der kan bindes kemisk til andre monomerer og dermed danne polymerer.
Ny!!: Biokemi og Monomer · Se mere »
Neurotransmitter
Neurotransmittere eller signalstoffer er kemiske stoffer, som frigøres i synapser og overfører signalet fra en neuron til en anden neuron, til en muskelcelle eller til en kirtelcelle via for eksempel en receptor.
Ny!!: Biokemi og Neurotransmitter · Se mere »
Nikotinamidadenindinukleotid
''Nicotinamidadenindinucleotide (NAD+) NAD+ eller Nikotinamidadenindinukleotid er en organisk forbindelse, der fungerer som hjælpermolekyle for enzymer, et såkaldt coenzym.
Ny!!: Biokemi og Nikotinamidadenindinukleotid · Se mere »
Nukleotid
Nukleotider er byggestenene i DNA og RNA.
Ny!!: Biokemi og Nukleotid · Se mere »
Organisk kemi
Organisk kemi er den gren af kemi der beskæftiger sig med molekyler der indeholder kulstof (carbon), såkaldte organiske forbindelser.
Ny!!: Biokemi og Organisk kemi · Se mere »
Organisme
''Tetrabaena socialis''. Indenfor biologi er en organisme (fra græsk ὄργανον, organon, "instrument") ethvert vedvarende levende system – såsom dyr, svampe, mikroorganismer eller planter.
Ny!!: Biokemi og Organisme · Se mere »
Pattedyr
Pattedyr (latin: Mammalia) er en klasse af hvirveldyr, der er kendetegnet ved at have følgende egenskaber: mælkekirtler (yver eller patter), som deres unger får mælk fra, en neokortex (en del af hjernen), pels eller hår og tre øreknogler (hammeren, ambolten og stigbøjlen).
Ny!!: Biokemi og Pattedyr · Se mere »
Pentose
Pentoser(C5H10O5) er sukkerstoffer, der er bygget over fem kulstofatomer (græsk penta.
Ny!!: Biokemi og Pentose · Se mere »
Peptid
Model af et peptid Et peptid er en organisk, kemisk forbindelse, som består af små kæder (almindeligvis op til 50) af aminosyrer, bundet sammen af peptidbindinger.
Ny!!: Biokemi og Peptid · Se mere »
Peptidbinding
Dannelsen af et dipeptid, dvs. to aminosyrer koblet sammen med en peptidbinding under fraspaltning af vand Et tripeptid, dvs. tre aminosyrer koblet sammen med peptidbindinger En peptidbinding er en binding mellem to aminosyrer, fra den ene aminosyres karboksyl til aminogruppen i den anden aminosyre.
Ny!!: Biokemi og Peptidbinding · Se mere »
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Ny!!: Biokemi og Planter · Se mere »
Plasmaproteiner
Plasmaproteinerne er en vigtig del af blodplasmaet og af serum.
Ny!!: Biokemi og Plasmaproteiner · Se mere »
Polymer
Del af molekylmodel af cellulose, en biologisk polymer. Her ser man fire sammenkoblede ringe. En polymer eller polymér er en naturlig eller syntetisk forbindelse med høj molekylvægt, som er dannet ved sammenføjning af op til flere milliarder identiske eller i hvert fald sammenlignelige enheder (monomerer).
Ny!!: Biokemi og Polymer · Se mere »
Polypeptid
Polypeptid Et polypeptid er et peptid der består af mindst 10 aminosyrer, som er bundet sammen af peptidbindinger.
Ny!!: Biokemi og Polypeptid · Se mere »
Protein
Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.
Ny!!: Biokemi og Protein · Se mere »
Proteinbiosyntese
Forenklet skema over proteinbiosyntesen Proteinbiosyntese betegner de biokemiske processer, hvormed alle levende organismer danner deres proteiner ud fra 20 aminosyrer og koden i DNA (arvematerialet).
Ny!!: Biokemi og Proteinbiosyntese · Se mere »
Purin
Puriners strukturformel Puriner er aromatiske forbindelser der indeholder to aromatiske ringe.
Ny!!: Biokemi og Purin · Se mere »
Pyrimidin
Pyrimidins struktur Pyrimidiner er en gruppe af heterocycliske aromatiske organiske forbindelser.
Ny!!: Biokemi og Pyrimidin · Se mere »
Pyruvat
Strukturen af pyrodruesyre Pyrodruesyre (l. acidum pyruvicum), hvis anion kaldes pyruvat er en kemisk forbindelse der dannes i glykolysen ved nedbrydning af kulhydrater.
Ny!!: Biokemi og Pyruvat · Se mere »
Receptor
En skematisk model af AMPA-receptoren, øverst de ekstracellulære domæner, nederst det transmembrane domæne En rumlig model af AMPA-receptoren Skematisk fremstilling af en transmembranreceptor, set fra membranens plan. E er det ekstracellulære rum, I er det intercellulære rum, P er membranen Model af 4-hydroxy-tamoxifen (carbon.
Ny!!: Biokemi og Receptor · Se mere »
Redoxreaktion
Redoxreaktioner er alle kemiske reaktioner hvor atomer får deres oxidationstrin ændret.
Ny!!: Biokemi og Redoxreaktion · Se mere »
Reduktion (kemi)
En reduktion er kendetegnet ved, at der for et eller flere atomer i en kemisk forbindelse ses et fald i atomets oxidationstal.
Ny!!: Biokemi og Reduktion (kemi) · Se mere »
Ribose
Riboses ringstruktur Ribose (systematisk navn (3R,4S,5R)-5-(Hydroxymethyl)tetrahydrofuran-2,3,4-triol) er et organisk molekyle, et kulhydrat og en aldopentose – et monosakkarid med fem carbonatomer, der kan danne en femleddet ring.
Ny!!: Biokemi og Ribose · Se mere »
RNA
Eksempel på en RNA-streng. Her en del af RNA'et i Coronavirus, der fungerer som signalsegment. Ribonukleinsyre (RNA; engelsk: ribonucleic acid).
Ny!!: Biokemi og RNA · Se mere »
Signaltransduktion
Overblik over signaltransduktionen i pattedyrsceller Ved signaltransduktion forstås omdannelse af en type signal til en anden.
Ny!!: Biokemi og Signaltransduktion · Se mere »
Stereokemi
De forskellige typer af isomeri. Stereokemi fokuserer på stereoisomeri. Stereokemi er en gren af kemien, som omhandler undersøgelser af det relativt rumlige arrangement af atomer i molekyler.
Ny!!: Biokemi og Stereokemi · Se mere »
Steroid
Gonan-ringsystemet med de fire ringe danner kernen i alle steroider, her vist med den anbefalede benævnelse af ringene og nummerering af carbonatomerne i cholestane, et prototype steroid-skelet Model af steroidet lanosterol Cholesterol, det centrale steroid som precursor for andre steroider Testosteron, det mandlige kønshormon Progesteron, det kvindelige kønshormon Et steroid er et lipid karakteriseret ved et carbonskelet med fire sammenhængende ringe, tre seks-leddede og en fem-leddet, benævnt gonan.
Ny!!: Biokemi og Steroid · Se mere »
Stofskifte
Stofskifte, metabolisme (fra græsk μεταβολή metabolé) eller stofomsætningen er den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler.
Ny!!: Biokemi og Stofskifte · Se mere »
Substrat (enzym)
Et substrat (grønt) bindes til enzymets (sort) aktive center. Substrat omdannes, og produktet (orange) frigives fra enzymet. I biokemi er et substrat det molekyle som et enzym virker på.
Ny!!: Biokemi og Substrat (enzym) · Se mere »
Sukker
Sukker. Sukkerkrystaller. Sukker er fællesbetegnelsen på en gruppe simple kulhydrater, der anvendes i daglig madlavning.
Ny!!: Biokemi og Sukker · Se mere »
Sukrose
Strukturformel af sukrose-molekylet. Sukrose eller sakkarose (også kaldet køkkensukker, raffineret hvidt sukker eller sukker uden fiber; kemisk formel: C12H22O11) er et kulhydrat.
Ny!!: Biokemi og Sukrose · Se mere »
Thymin
Thymins kemiske struktur Thymin (C5H6N2O2) er en pyrimidin nukleobase, der indgår i DNA.
Ny!!: Biokemi og Thymin · Se mere »
Tyndtarm
jejunum) og lilla (ileum). I biologien er tyndtarmen (latin: intestinum tenue Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme) den del af fordøjelsessystemet, der ligger mellem maven og tyktarmen (Colon).
Ny!!: Biokemi og Tyndtarm · Se mere »
Uracil
Uracils kemiske struktur Uracil (C4H4N2O2) er en pyrimidin nukleobase, der ikke som de andre nukleobaser forekommer i DNA men kun i RNA, når dette dannes som kopi af DNA.
Ny!!: Biokemi og Uracil · Se mere »
Urinstof
Ureamolekyle Urinstof, urea eller carbamid er en organisk kvælstofforbindelse, som kemisk set er et amid med formlen (NH2)2CO.
Ny!!: Biokemi og Urinstof · Se mere »
Urinsyre
Urinsyre, som ikke må forveksles med urinstof, er slutproduktet i nedbrydningen af nukleinsyrer (her: nedbrydningen af purinbaser).
Ny!!: Biokemi og Urinsyre · Se mere »
Valin
Valin (også Val eller V) er en α-aminosyre, der findes i næsten alle proteiner.
Ny!!: Biokemi og Valin · Se mere »
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Ny!!: Biokemi og Vand · Se mere »
Virus
Coronavirus som set med et elektronmikroskop Diagram af celleinvasionen og replikationen af influenzavirus Baltimore-klassifikationen inddeler virus efter hvordan virus-mRNA syntetiseres Model af en Hepatitis B virus Model af HDV, hepatitis D virus, den mindste sygdomsfremkaldende virus Elektronmikroskopi af Influenza A-virus Tobacco mosaic virus på den engelske Wikipedia En model af en bakteriofag og dens replikation Elektronmikrografi af bakteriofagen Φ X174, en virus med ssDNA Illustration af de overlappende gener i Φ X174 Illustration af de overappende gener i HVB Strukturen af en plantevirus (cowpea mosaik virus) herpes virus 3D model af en filovirus En biologisk virus består af et genom af DNA eller RNA og et antal enzymer, der er indlejret i en proteinkappe (en kapsid) eventuelt omkranset af en membrankappe.
Ny!!: Biokemi og Virus · Se mere »
Voks
Carnaubavoks, en plantevoks Voks er et halvgennemskinneligt, vandafvisende, hvidt eller gulligt og relativt blødt fast stof med et forholdsvist lavt smeltepunktsinterval.
Ny!!: Biokemi og Voks · Se mere »
1833
---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1833 (tal).
Ny!!: Biokemi og 1833 · Se mere »
