Bjergstenfrø og Lægebetonie

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Bjergstenfrø og Lægebetonie

Bjergstenfrø vs. Lægebetonie

Bjergstenfrø (Buglossoides purpurocaerulea), ofte skrevet bjerg-stenfrø, er en staude med en opret til opstigende, busket vækst. Lægebetonie (Stachys officinalis), ofte skrevet læge-betonie og også kaldet lægegaltetand, er en flerårig urt med en opret eller opstigende vækst.

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Art og Bjergstenfrø · Art og Lægebetonie · Se mere »

Biotop

Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.

Biotop og Bjergstenfrø · Biotop og Lægebetonie · Se mere »

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Bjergstenfrø og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Lægebetonie · Se mere »

Bladstilling

Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.

Bjergstenfrø og Bladstilling · Bladstilling og Lægebetonie · Se mere »

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Bjergstenfrø og Blomst · Blomst og Lægebetonie · Se mere »

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Bjergstenfrø og Blomstring (botanik) · Blomstring (botanik) og Lægebetonie · Se mere »

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Bjergstenfrø og Dækfrøede planter · Dækfrøede planter og Lægebetonie · Se mere »

Europa

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.

Bjergstenfrø og Europa · Europa og Lægebetonie · Se mere »

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Bjergstenfrø og Frugt · Frugt og Lægebetonie · Se mere »

Kaukasus

Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.

Bjergstenfrø og Kaukasus · Kaukasus og Lægebetonie · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Bjergstenfrø og Planter · Lægebetonie og Planter · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Bjergstenfrø og Rod (plantedel) · Lægebetonie og Rod (plantedel) · Se mere »

Staude

Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.

Bjergstenfrø og Staude · Lægebetonie og Staude · Se mere »

Stængel

Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.

Bjergstenfrø og Stængel · Lægebetonie og Stængel · Se mere »

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Bjergstenfrø og Tokimbladede · Lægebetonie og Tokimbladede · Se mere »