Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Bjergstenfrø og Sød astragel

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Bjergstenfrø og Sød astragel

Bjergstenfrø vs. Sød astragel

Bjergstenfrø (Buglossoides purpurocaerulea), ofte skrevet bjerg-stenfrø, er en staude med en opret til opstigende, busket vækst. Sød astragel (Astragalus glycyphyllos) er en 40-120 cm lang urt, der vokser på stenet, næringsrig bund i skovbryn og krat.

Ligheder mellem Bjergstenfrø og Sød astragel

Bjergstenfrø og Sød astragel har 21 ting til fælles (i Unionpedia): Almindelig liguster, Biotop, Blad (plantedel), Blodrød storkenæb, Blomst, Blomstring (botanik), Dækfrøede planter, Dræning, Europa, Frugt, Juni, Kaukasus, Kirsebærkornel, Mellemøsten, Planter, Rod (plantedel), Staude, Stængel, Svalerod (art), Tarmvridrøn, Tokimbladede.

Almindelig liguster

Almindelig liguster (Ligustrum vulgare) eller blot liguster er en op til 4 meter høj busk, der er almindeligt benyttet i hække.

Almindelig liguster og Bjergstenfrø · Almindelig liguster og Sød astragel · Se mere »

Biotop

Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.

Biotop og Bjergstenfrø · Biotop og Sød astragel · Se mere »

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Bjergstenfrø og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Sød astragel · Se mere »

Blodrød storkenæb

Blodrød storkenæb (Geranium sanguineum) er en 15-45 cm høj urt, der vokser på tør, åben bund.

Bjergstenfrø og Blodrød storkenæb · Blodrød storkenæb og Sød astragel · Se mere »

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Bjergstenfrø og Blomst · Blomst og Sød astragel · Se mere »

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Bjergstenfrø og Blomstring (botanik) · Blomstring (botanik) og Sød astragel · Se mere »

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Bjergstenfrø og Dækfrøede planter · Dækfrøede planter og Sød astragel · Se mere »

Dræning

Drænslange med omviklet jordtekstil. L.A. Ring, ''Drænrørsgravere'', 1885, Statens Museum for Kunst. Dræning er den planlagte og regulerede bortledning af vand fra et jordstykke.

Bjergstenfrø og Dræning · Dræning og Sød astragel · Se mere »

Europa

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.

Bjergstenfrø og Europa · Europa og Sød astragel · Se mere »

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Bjergstenfrø og Frugt · Frugt og Sød astragel · Se mere »

Juni

Juni er årets sjette måned.

Bjergstenfrø og Juni · Juni og Sød astragel · Se mere »

Kaukasus

Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.

Bjergstenfrø og Kaukasus · Kaukasus og Sød astragel · Se mere »

Kirsebærkornel

''Cornus mas'' Kirsebærkornel (Cornus mas), ofte skrevet kirsebær-kornel, er en løvfældende busk eller et lille træ med en bred, flad krone.

Bjergstenfrø og Kirsebærkornel · Kirsebærkornel og Sød astragel · Se mere »

Mellemøsten

Kort over lande, der almindeligvis defineres som en del af Mellemøsten Mellemøsten er et geopolitisk og kulturelt område, som sædvanligvis dækker det sydvestlige Asien og Egypten.

Bjergstenfrø og Mellemøsten · Mellemøsten og Sød astragel · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Bjergstenfrø og Planter · Planter og Sød astragel · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Bjergstenfrø og Rod (plantedel) · Rod (plantedel) og Sød astragel · Se mere »

Staude

Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.

Bjergstenfrø og Staude · Sød astragel og Staude · Se mere »

Stængel

Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.

Bjergstenfrø og Stængel · Sød astragel og Stængel · Se mere »

Svalerod (art)

Svalerod (Vincetoxicum hirundinaria) er en 30-70 cm høj urt, der i Danmark fortrinsvis vokser på kystskrænter og strandvolde.

Bjergstenfrø og Svalerod (art) · Sød astragel og Svalerod (art) · Se mere »

Tarmvridrøn

Tarmvridrøn (Sorbus torminalis), ofte skrevet tarmvrid-røn, er et op til 25 meter højt træ, der i Danmark er plantet hist og her, men som også er meget sjældent vildtvoksende.

Bjergstenfrø og Tarmvridrøn · Sød astragel og Tarmvridrøn · Se mere »

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Bjergstenfrø og Tokimbladede · Sød astragel og Tokimbladede · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Bjergstenfrø og Sød astragel

Bjergstenfrø har 56 relationer, mens Sød astragel har 51. Da de har til fælles 21, den Jaccard indekset er 19.63% = 21 / (56 + 51).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Bjergstenfrø og Sød astragel. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: