Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Hent
Hurtigere adgang end browser!
 

Blad (plantedel) og Fotosyntese

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Blad (plantedel) og Fotosyntese

Blad (plantedel) vs. Fotosyntese

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom. Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.

Ligheder mellem Blad (plantedel) og Fotosyntese

Blad (plantedel) og Fotosyntese har 27 ting til fælles (i Unionpedia): Alger, Blad (plantedel), Diffusion, Energi, Evolution (biologi), Græs-familien, Grønkorn, Ilt, Kaktus-familien, Karotin, Klorofyl, Kuldioxid, Kutikula, Lys, Magnesium, Organel, Ozon, Planter, Respiration (biokemi), Solen, Solenergi, Spalteåbning, Sukkulent, Svovlbrinte, Vakuole, Vand, Xerofyt.

Alger

Eksempler på encellede kiselalger Nærbillede af en marin rødalge (''Laurencia''); "grenene" er flercellede og kun omkring 1 mm tykke. Meget mindre alger ses fasthæftet på "grenen" til højre. Algeopblomstring. Alger i form af tang har flere anvendelsesmuligheder. Her ses hus fra Læsø med tag af tang udstillet på Frilandsmuseet i Brede. Alger kan på baggrund af deres størrelse inddeles i to overordnede grupper.

Alger og Blad (plantedel) · Alger og Fotosyntese · Se mere »

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Blad (plantedel) og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Fotosyntese · Se mere »

Diffusion

Diffusion er spredning af molekyler fra høj til lav koncentration.

Blad (plantedel) og Diffusion · Diffusion og Fotosyntese · Se mere »

Energi

Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.

Blad (plantedel) og Energi · Energi og Fotosyntese · Se mere »

Evolution (biologi)

En almindelig, om end ikke helt korrekt, beskrivelse af evolutionen er menneskets gradvise udvikling fra en menneskeabe. Evolution (engelsk og latin e.

Blad (plantedel) og Evolution (biologi) · Evolution (biologi) og Fotosyntese · Se mere »

Græs-familien

Tue hos arten Mose-Bunke (''Deschampsia cespitosa'') Frilagt rodsystem af Sand-Hjælme (''Ammophila arenaria'') i en klit Bambus-„skov“ med ''Phyllostachys edulis'' (en art af furebambus) Græs-familien (Poaceae) er en plantefamilie i græs-ordenen.

Blad (plantedel) og Græs-familien · Fotosyntese og Græs-familien · Se mere »

Grønkorn

Planteceller med synlige kloroplaster. Diagram over fotosyntesemembranen, hvor den lysafhængige del af fotosyntesen foregår. Grønkorn eller kloroplaster (en af flere slags plastider) er de organeller, hvori planters fotosyntese foregår.

Blad (plantedel) og Grønkorn · Fotosyntese og Grønkorn · Se mere »

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Blad (plantedel) og Ilt · Fotosyntese og Ilt · Se mere »

Kaktus-familien

Cactaceae serre massey Kaktus-familien (Cactaceae) består af 111 slægter og ca.

Blad (plantedel) og Kaktus-familien · Fotosyntese og Kaktus-familien · Se mere »

Karotin

Karotin eller karoten er kemiske forbindelse af typen tetraterpener der har bruttoformlen C40H56.

Blad (plantedel) og Karotin · Fotosyntese og Karotin · Se mere »

Klorofyl

Molekylestruktur i 3D af klorofyl A Klorofyl er et stof, som absorberer blåt og rødt lys, hvilket derved giver planterne deres grønne farve.

Blad (plantedel) og Klorofyl · Fotosyntese og Klorofyl · Se mere »

Kuldioxid

Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger. Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.

Blad (plantedel) og Kuldioxid · Fotosyntese og Kuldioxid · Se mere »

Kutikula

Kutikula (fra latin cuticula, diminutiv form af cutis, hud) bruges om forskellige former for beskyttende ydre lag på organismer.

Blad (plantedel) og Kutikula · Fotosyntese og Kutikula · Se mere »

Lys

Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.

Blad (plantedel) og Lys · Fotosyntese og Lys · Se mere »

Magnesium

Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.

Blad (plantedel) og Magnesium · Fotosyntese og Magnesium · Se mere »

Organel

Et organel (betyder lille organ) er en struktur, som ligger indlejret i cytoplasmaet i cellens indre.

Blad (plantedel) og Organel · Fotosyntese og Organel · Se mere »

Ozon

Ozon er en luftart (O3) i stratosfæren, der beskytter mod ultraviolet stråling.

Blad (plantedel) og Ozon · Fotosyntese og Ozon · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Blad (plantedel) og Planter · Fotosyntese og Planter · Se mere »

Respiration (biokemi)

Ved respirationen frigives en betydelig del af energien som varme. Det kan man f.eks. opleve, når komposten skal "stikkes om". Respiration (cellulær respiration).

Blad (plantedel) og Respiration (biokemi) · Fotosyntese og Respiration (biokemi) · Se mere »

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Blad (plantedel) og Solen · Fotosyntese og Solen · Se mere »

Solenergi

sende energien til den side af jorden der er i skygge.Hvis S2P,CR5-solpaneler (inkl. brændstofgenerering) har en virkningsgrad på 8%, kunne jordens brændstofbehov dækkes af overfladearealet svarende til de sorte cirker på jordoverfladen.http://www.sciencedaily.com/releases/2008/04/080407172717.htm American Chemical Society (2008, April 11). Expert Foresees 10 More Years Of Research & Development To Make Solar Energy Competitive. ScienceDaily. Retrieved April 24, 2008 Citat: "... "Solar can potentially provide all the electricity and fuel we need to power the planet," Harry Gray, Ph.D...In his talk at the ACS Presidential Symposium, Gray cited the vast potential of solar energy, noting that more energy from sunlight strikes the Earth in one hour than all of the energy consumed on the planet in one year..." S2P,CR5-solpaneler ville sagtens kunne anvendes i Danmark, men der skal så anvendes ca. dobbelt areal, i forhold til tættere ved ækvator og vi skal gemme brændstof fra sommerhalvåret til vinterhalvåret. Solindstråling målt i kWh per m2 per år vist med farvekoder i Danmark. CO2 og vanddamp. Mennesket kan se bølgelængder mellem ca. 400nm(indigo)-780nm(rød). Oversigt over energibalancen Solenergi er energien i lyset fra Solen.

Blad (plantedel) og Solenergi · Fotosyntese og Solenergi · Se mere »

Spalteåbning

En spalteåbning (10 um) på et tomatblad. De ca. 1 um små hvide aflange eller ellipseformede tingester i fordybningerne er sandsynligvis bakterier. Planternes blade udveksler gas med atmosfæren via små 10 µm lange spalteåbninger, som på botanisk fagsprog kaldes stoma (af græsk stoma.

Blad (plantedel) og Spalteåbning · Fotosyntese og Spalteåbning · Se mere »

Sukkulent

Sukkulenter - som denne Aloe - opbevarer vand i sine kødfulde blade. Sukkulenter (fra latin succus, "saftig") er planter med saftige kødfulde rødder, blade og/eller stængler.

Blad (plantedel) og Sukkulent · Fotosyntese og Sukkulent · Se mere »

Svovlbrinte

Svovlbrinte eller brintsulfid Svovlbrinte eller brintsulfid (Kemisk Ordbog: sulfan eller dihydrogensulfid) er en uorganisk forbindelse med formlen H2S.

Blad (plantedel) og Svovlbrinte · Fotosyntese og Svovlbrinte · Se mere »

Vakuole

Diagram over en typisk dyrecelle, som viser subcellulære komponenter. Organeller: (1) nucleolus, (2) cellekerne, (3) ribosom, ''(4) vesikel'', (5) ru endoplasmatisk reticulum (ER), (6) Golgiapparat, (7) cytoskelet, (8) glat endoplasmatisk reticulum, (9) mitochondrier, (10) vakuole, (11) cytoplasma, (12) lysosom og (13) centrioler. En vakuole er et stort depotområde i en celle, bestående af en invagination af cellemembranen.

Blad (plantedel) og Vakuole · Fotosyntese og Vakuole · Se mere »

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Blad (plantedel) og Vand · Fotosyntese og Vand · Se mere »

Xerofyt

konvergent tilpasning til et barsk miljø. Her er det arten ''Euphorbia virosa'' i Namibias ørken. Xerofyt er et ord af græsk oprindelse for en tørkeplante.

Blad (plantedel) og Xerofyt · Fotosyntese og Xerofyt · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Blad (plantedel) og Fotosyntese

Blad (plantedel) har 172 relationer, mens Fotosyntese har 197. Da de har til fælles 27, den Jaccard indekset er 7.32% = 27 / (172 + 197).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Blad (plantedel) og Fotosyntese. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »